Arkiv

Posts Tagged ‘miljøkrav’

Konkurrence

7. juni 2012 1 kommentar

Konkurrence 

Med de nye økonomiske byrder der nu lægges på dansk landbrug, må det frygtes, at udenlandske landbrugsprodukter vil trænge langt stærkere frem på det danske marked, siger formanden for Fremskridtspartiets folketingsgruppe Helge Dohrmann og fortsætter:

Allerede i dag breder først og fremmest tyske og hollandske fødevarer sig i de danske butikker.

Stigende dansk renteniveau, tvungne milliard investeringer i såkaldte miljøforanstaltninger, svigtende priser og mindre EF-kvoter samt en eventuel afgift på kunstgødning vil i løbet af en kort årrække bevirke, at Danmark bliver et land, der ikke engang kan producere sine egne fødevarer, slutter Helge Dohrmann, Fremskridtspartiet.

Helge Dohrmann

Pressemeddelelse 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang / 13. marts 1987

15 fremskridt – for landbrug og fiskeri

1. december 2011 29 kommentarer

15 fremskridt – for landbrug og fiskeri 

  1. Liberaliseringer af både landbrug og fiskeri.
  2. Jordskatter afvikles.
  3. Skemabureaukratier forenkles og reduceres.
  4. Generationsskiftet lettes.
  5. Danske særregler på miljøområdet for dansk landbrug ophæves.
  6. Opkrævning af produktions afgifter stoppes.
  7. Dyrkning af energiafgrøder tillades.
  8. Landbrugsordningerne tilpasses GATT-aftalen.
  9. Braklægning med EU-tilskud standses.
  10. Fiskerikontrollen reduceres til EU-gennemsnittet.
  11. Fiskekvotesystemet i EU afskaffes til fordel for mindstemål, maskestørrelser og evt. fredning i gydeperioden.
  12. Forsøg med satellitovervågning stoppes.
  13. Nedsættelse af bøder og konfiskationer.
  14. Danmark skal ikke fortsat gå foran med nye love og regler i EU.
  15. Bedre konsoliderings muligheder for erhvervene.

 —————————————————————————————————————————————————-

Landbruget og fiskeriet er blevet viklet godt og grundigt ind i planøkonomiens ulyksaligheder. Det er ikke landmændene og fiskerne, der har bragt kaos til erhvervene, men den politiske bedrevidenhed og indblanding.

For at sikre at landbruget og fiskeriet igen kan fungere som frie og effektive erhverv, skal unødigt bureaukrati og regelstyring afskaffes. Spillereglerne i erhvervene skal være få, enkle og retfærdige. Det omfattende kontrol- og skematyranni skal begrænses mest muligt. Den politiske indblanding i erhvervene må stoppes.

Miljøkrav af hensyn til miljøet og konkurrencevilkårene i EU håndhæves ens i alle lande. Danske særregler på miljøområdet ødelægger dansk konkurrenceevne.

Dansk landbrug og fiskeri skal bringes tilbage til tidligere tiders niveau, hvor landmandsskab og frie fiskere med virkelyst var de bærende elementer.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

200.000 for mange offentligt ansatte = overforbrug og gældskrise

19. maj 2011 67 kommentarer

200.000 for mange offentligt ansatte = overforbrug og gældskrise 

De nye overenskomster giver allerede, – før de er trådt i kraft – økonomiske tømmermænd til både amter og kommuner. Alene her i 1987 vil arbejdstidsnedsættelsen sammen med lønstigninger betyde flere milliarder i ekstra udgifter for de kommunale kasser. Sammen med de nye store miljøkrav giver de nye overenskomster et voldsomt pres på de kommunale kasser.

Den seneste opgørelse over kommunernes kassebeholdninger viser, at 70 kommuner har så ringe en kassebeholdning, at den kun dækker 3 ugers betalinger eller mindre.

Kommunal lånoptagning

Mange kommuner – der hidtil har haft en høj grad af selvfinansiering – presses nu til at lånefinansiere anlægsopgaver, som man tidligere klarede uden lånoptagning.

Fra såvel amter som kommuner tales der allerede nu om meget store skattestigninger i 1988.

Lønfremgang sluges af skattestigninger

De kommende skattestigninger fra amter og kommuner vil mange steder sammen med prisstigninger blive betydeligt større end de lønstigninger, der er opnået ved de sidste overenskomstforhandlinger.

Ud over skattestigningerne må befolkningen også regne med stigninger i varepriser og tjenesteydelser som en direkte følge af arbejdstidsnedsættelsen og lønstigningerne.

Katastrofekurs

Kommunernes stigende lånoptagning vil – som statens lånoptagning – på længere sigt medføre, at økonomien i kommuner og amter totalt ødelægges.

Som Fremskridtspartiet gang på gang har påpeget, må vi lære at ”sætte tæring efter næring”.

I stat – amter og kommuner er der i dag mindst 200.000 for mange offentligt ansatte i forhold til den valutaindtjening, de produktive erhverv hjembringer.

Vekselrytteri

Dagens Danmark befinder sig i den groteske situation, at vor økonomi er ringere end Brasiliens. Brasilien standsede som bekendt forleden betaling af renterne på sin udlandsgæld. I modsætning til Danmark havde Brasilien indtil oktober 1986 overskud på handelsbalancen. Danmark kom ud af 1986 med et underskud på handelsbalancen samt Danmarkshistoriens største underskud på betalingsbalancen, og vi måtte samtidig optage nye lån i udlandet til betaling af den store rentebyrde, vor udlandsgæld bebyrder os med.

Det er slet og ret vekselrytteri af værste art.

Z har løsningen

Det er katastrofalt, hvis regeringen (V, C, CD og KrF, red.) fortsætter med sine syge forklaringer af den økonomiske status.

Reaktionen på de nye overenskomster har endnu engang tydeliggjort, at vi blot forringer erhvervenes konkurrenceevne og påføre befolkningen nye tyngende skatter med den løn- og skattepolitik, der føres i dagens Danmark.

Der findes kun en vej ud af uføret: Det er den vej Fremskridtspartiet viser.

Styrk derfor fremtidens parti ved at tage aktivt del i den politiske debat og den personlige agitation.

Danmark har nu – mere end nogensinde – brug for den politik, vi står for.

Johs. Sørensen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 15. årgang / 20. marts 1987

Dansk selvmord

10. april 2011 114 kommentarer

Dansk selvmord

Er Danmark et land, der har besluttet sig til at begå selvmord? Eller er der tale om at nogle relativt få, men magtfulde miljø-fanatikere og socialist-akademikere, der er ved at føre både sig selv og hele den øvrige befolkning ud i ulykke, katastrofe og ruin?

I hvert fald er man i fuld gang med at kvæle både landbruget, den personlige frihed og folkestyret.

Kunstgødningsafgift, marginaljord, fredning, grundskatter, hysteriske og overdrevne miljøkrav, produktionsbegrænsninger, ejendomsskatter og grov hetz – er blot nogle af de metoder, der bruges for at knække landbruget. Det erhverv, der sidste år indtjente 42 milliarder kroner og gav danskerne mad på bordet.

Folkestyret er lavet om til et hovmodigt bureaukrat- og akademikerstyre.

Den personlige frihed er kraftigt beskåret gennem:

  • Verdens højeste skatter på:
  • Arbejdsløn
  • Transport
  • Bolig
  • Mad
  • Fornøjelser
  • og gennem en jungle af:
  • Love
  • Forskrifter
  • Påbud
  • Forbud
  • Politivedtægter
  • og gennem:
  • Personnumre
  • Registre
  • Overvågning

Hertil kommer, at de socialistiske partier forsøger at slagte:

  • Forsvaret
  • Kernefamilien
  • Erhvervslivet
  • Den nationale selvstændighed
  • Og i det hele taget alt, hvad der kan brydes ned

Og til denne nedbrydning er man endog klar til at kalde udlandet til hjælp.

Noget tyder virkelig på, at der er tale om en sammensværgelse imod det danske folk.

Det er helt vanvittigt, men vanviddet har jo ofte sejret i historiens løb.

Dog synes jeg, at danskerne denne gang skulle stritte imod forsøgene på at ødelægge deres land og fremtid.

M. Wolff

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 15 / nr. 15 / 1. maj 1987

Nej til flere miljøafgifter for landbruget

16. januar 2011 5 kommentarer

Nej til flere miljøafgifter for landbruget

Når en tilfældig seniorforsker fra Statens jordbrugsøkonomiske Institut nu foreslår en miljøafgift på landbrugets sprøjtemidler og samtidig i detaljer fortæller om, hvad det skal koste, er der virkelig grund til at være på vagt.

Det siger næstformanden for Folketingets miljøudvalg, Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, i anledning af forslaget og han fortsætter:

Det er fuldstændigt uhørt i dansk politik, at embedsmænd begynder at politisere og komme med egne forslag. Det hører simpelthen ingen steder hjemme.

Fremskridtspartiet afviser naturligvis forslaget. Idéen om at afgifter skal føres tilbage til landbruget giver mere bureaukrati, og lignende ordninger har tidligere vist, at landbruget ikke får alle pengene retur. Derfor vil forslaget reelt betyde flere udgifter for et i forvejen hårdt ramt erhverv. Det er naturligvis helt uacceptabelt.

De sprøjtemidler der bruges i dag kan slet ikke sammenlignes med de, der brugtes for 10 år siden. Årsagen til at sprøjtemængden ikke er faldet væsentligt, er EFs krav om ”grønne vintermarker”, som betyder, at landmændene er nødt til at sprøjte ”diverse ukrudt” ned, når de ikke må harve og pløje dem ned.

Forslaget om miljøafgifter hører ingen steder hjemme, og landbruget skal nok nå at halvere brugen af disse midler inden 1997. Seniorforsker Søren Rude behøver såmænd ikke at være så nervøs, og jeg vil anbefale ham at passe sit arbejde i stedet for som embedsmand at politisere, siger Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 20. årgang / december 1992

Miljøpaverne lægger op til ny belastning af danske landbrug

18. december 2009 3 kommentarer

Miljøpaverne lægger op til ny belastning af danske landbrug

Som en kommentar til miljøminister Lone Dybkjærs (B) redegørelse om vandmiljøplanen siger Fremskridtspartiets landbrugspolitiske ordfører og medlem af Miljøudvalget, Ernst B. Schmidt:

Planen er endnu et udtryk for den borgerlige regerings (V, C og B, red.) manglende forståelse for, at dansk landbrug er rygraden i samfundet. Man kan belaste en rygrad så meget, at den knækker og sker det, er der intet at stille op. EF har gennem årerne lagt en række åg på danske landmænd og den danske regering har gang på gang uden reel modstand optrådt som ”klassens artige dreng”.

Mælkekvoter, braklægninger o.s.v. er alle tiltag, der har medvirket til, at begrænse dansk landbrugs muligheder for en maksimal udnyttelse af sine ressourcer.

Redegørelsen om vandmiljøplanen er endnu et overgreb, den lægger op til yderligere indgreb mod landbrugets eksistensret og ord som begrænsninger og krav går igen og igen i de midler, Miljøministeren vil tage i brug overfor landbruget. Landbruget har gjort sit til at opfylde de urimelige mål, regeringen har stillet, men når man ”rækker Lone Dybkjær en lillefinger…”.

Ernst B. Schmidt

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 18. årgang / maj 1990

Miljøhysteri

16. december 2009 9 kommentarer

Miljøhysteri

Ikke så meget af hensyn til miljøet, men mere fordi valgdatoen nærmer sig, er næsten alle Folketingets partier blevet grebet af hysteri og prøver at overgå hinanden i usaglige synspunkter.

Fremskridtspartiet finder det også utilstedeligt, at mange lande fortsat dumper den ene gifttromle efter den anden ud i havene. Hvad Fremskridtspartiet derimod ikke – uanset valgår – kan medvirke til, er den hetz man fra mange sider fører mod hele vort valutaskabende landbrugserhverv. Intet er mere fladt og utroværdigt, end når Folketingets partier – for slet ikke at tale om de to døde hummere fjernsynet har vist 38 gange – ensidigt og enøjet giver landbruget skylden for stort set alle vore miljøproblemer. Fremskridtspartiet vil ingenlunde benægte, at enkelte landmænd har forurenet på en fuldstændig uacceptabel måde. Men at hænge hele erhvervet ud som svin af den grund, svarer nogenlunde til, at myndighederne tog nogle tilfældige gidsler og straffede dem på grund af en eller anden forbrydelse, der var begået.

Vælgermæssigt er landmændene en minoritet, men det berettiger ingen til at gøre dem til syndebukke. Alle bør vi være mere miljøbevidste end tidligere – også landmændene. Der skal blot være en grænse for den galskab, vi nu oplever. Forslag som f.eks. en afgift på kunstgødning – og som selv regeringspartierne (V, C, CD og KrF, red.) nu tilsyneladende accepterer – vil ikke hjælpe en tøddel i retning af bedre miljø al den stund at ingen landmænd – på grund af priserne – strør mere kunstgødning ud, end planterne kan udnytte.

Som tidligere nævnt mener Fremskridtspartiet, at miljøet skal bevares og forureningen bekæmpes. Men lad os starte med de store forureningskilder – nemlig ineffektive rensningsanlæg. Samtidig hermed skal vi selvfølgelig i EF og andre internationale forsamlinger lade vores røst lyde, så også andre lande bekæmper den forurening, de forårsager.

Helge Dohrmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang / 13. marts 1987

%d bloggers like this: