Arkiv

Posts Tagged ‘kommunisme’

Kommunistiske tilstande på fritidsmarkedet

20. november 2009 19 kommentarer

Kommunistiske tilstande på fritidsmarkedet

I lovgivningen om kommunalfuldmagten står at læse: “Kommunen må ikke tage en opgave op, der forrykker grænsen mellem den private og offentlige sektor, eller som væsentlig påvirker konkurrencen i den private sektor”.

Til trods for dette ser vi hele tiden nye konkurrenceforvridende initiativer fra kommunernes side over for de private tilbud på fritidsmarkedet.

Over hele landet tilbyder man i kommunalt støttede skolefritidsinteressegrupper og ungdomsskoler undervisning i hip hop, jazzballet, showdance og aerobic. Det tilbydes enten helt gratis eller mod en symbolsk betaling.

Mange af landets kommuner driver kommunale styrketræningsaerobic- og solariecentre. Kommunale skatteborgerpenge bruges til, at disse centre med dumpingpriser kan udkonkurrere private forretninger, der – ifølge lovgivningen – ikke må få støtte hverken fra hjemmekommunen direkte eller fra folkeoplysningsloven.

Ligeledes stiller også mange kommuner gratis lokaler til rådighed for danseklubber under Dansk Sportsdanserforbund og Dansk Idrætsforening. Med tilskud til alle medlemmer under 25 år samt løn til underviseren gives her tilbud om danseundervisning. Denne konkurrenceforvridning fra ca. 40 sådanne støttede danseklubber over det ganske land er naturligvis til stor skade for de private danseskoler, ligesom det kommunalt støttede “Dansens hus” i København og adskillige støttede danseteatergrupper naturligvis tager elever fra de private danseskoler.

Mange kommuner har oprettet en kommunal rideskole og en kommunal musikskole, som næsten helt har fjernet de tidligere eksisterende private initiativer på disse områder. Mange kommuner er efterhånden lokalområdets største restauratør med et væld af kommunalt støttede caféer og cafeterier til skade for de private restauratører.

Alt tyder på, at det er mange politikeres ønske, at her på det danske fritids- og kulturmarked skal skabes et monopol, så der kun findes offentlige tilbud på dette område. Alle private tilbud bliver bekriget af dumpingpriser fra kommunale tilbud og af en utrolig erhvervsfjendsk folkeoplysningslov.

Arte har efterhånden sørget for, at staten betaler 75 procent, hver gang vi køber en teaterbillet.

Jo flere støttede fritids- og kulturtilbud der er, jo sværere er det for de få tilbageblevne ustøttede private tilbud at overleve.

Hvornår har vi set monopoler føre til noget godt?

Det eneste vi med sikkerhed ved er, at monopoler bringer med sig, er faldende kvalitet, stigende omkostninger og voksende sløsethed med de økonomiske ressourcer.

Landets få – endnu overlevende – private danseskoler, aerobic- og styrketræningscentre samt rideskoler er jaget vildt.

Det burde have været mere naturligt for kommunerne at støtte de private forretninger, der med faguddannede og kvalificerede medarbejdere står til rådighed, så man i samarbejde kunne tilbyde borgerne prisbillige tilbud.

Det burde have været naturligt, at folkeoplysningsloven i stedet for at være erhvervsfjendsk, havde givet mulighed for, at den økonomiske støtte kunne gives til de eksisterende private forretninger, som derigennem – under behørig kontrol – skulle nedsætte priserne til gavn for forbrugerne.

I stedet vælger stat, kommune og politikere, at udkonkurrere de private tilbud for at opnå et monopol på dette område.

At man så sender en masse kvalificerede medborgere ud i arbejdsløshed er så mindre væsentligt i det spil.

Politikerne taler om, at støtte erhvervslivet, men glemmer helt, at det at drive en danseskole også er et erhverv nemlig et over hundred år gammelt liberalt erhverv.

Skal vi undgå et fuldstændig monopoliseret fritidsmarked med tilbud alene fra det “hellige danske klub- og foreningssystem”, skal der handles meget hurtigt.

Nu står folkeoplysningsloven snart foran en evaluering, og jeg har derfor udformet et væld af ændringsforslag til de politiske partier og det lovgivende folkeoplysningsudval for at redde de sidste private tilbud på det danske fritidsmarked.

Det mest groteske ved hele sagen er, at hvis det lykkes helt at udrydde de private forretninger, vil det koste mange skatteborgerkroner, thi i øjeblikket betaler de private forretninger skat af et evt. overskud. Lukkes vi, vil vore kunder søge over i det offentligt støttede system og forlange gratis lokaler, medlemstilskud til alle under 25 år, løn til underviseren og tilskud fra tipsmidlerne og derigennem forøge de offentlige udgifter.

Hele sagen drejer sig altså kun om en politisk ideologi om, at private forretninger på fritidsmarkedet skal fjernes og hele markedet monopoliseres i statsstøttede klubber, foreninger og oplysningsforbund.

Man indfører kommunistiske tilstande på fritidsmarkedet og kvalitetstilbudene, og de frie markedskræfter sættes ud af spil.

Fire politiske partier har gennem deres partiledere skriftligt over for mig givet udtryk for, at de støtter mig i mine synspunkter. Nu er tiden inde til, at de også i handling skal leve op til deres løfter.

Sagen behandles i øjeblikket i Folketinget på baggrund af det materiale, jeg har udarbejdet.

Tommy Havdrup

…formand for danselærernes konkurrenceudvalg og leder af en privatdrevet danseskole i Albertslund

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 23. årgang / marts 1994

Hvem er Nelson Mandela

15. december 2008 8 kommentarer


Hvem er Nelson Mandela, der nu er inviteret til Danmark?



1. Han er stifter af “ANC” og ledede i mange år organisationens sabotage og terrorisme.


2.Han har – i hele sit liv – kæmpet med Sydafrikas hvide og farvede befolkning.


3.Han har samarbejdet med Cuba, Østtyskland og Sovjet-kommunismen.


4.Han planlagde i 1963 en guerillakrig i hele Syd-Afrika.


5.Han mobiliserede herunder 7.000 sorte til krig fra luften, havet og nabolandene.


6.Han fik i alle årerne støtte fra Rusland og det kommunistiske Østeuropa. Nu er han – efter kommunismens fallit – økonomisk skakmat.


7.Han er uenig med den sorte zululeder Buthelesi og 84 procent af sydafrikanerne, der fornægter revolution, sanktioner og boycot.


8.Han slås med 13 sorte negerstammer, der alle vil have magten.


9.Hans rå umenneskelighed – også mod sorte racefæller – gav ham 27 års fængsel.


10.Hans metoder bør mane til overvejelse, når vi nu møder Mandela.


A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 18. årgang / april 1990

Studerende tvinges til at læse Karl Marx

5. december 2008 17 kommentarer

Studerende tvinges til at læse Karl Marx

 

Stadig helt uacceptable forhold ved Idéhistorisk Institut ved Aarhus Universitet.

 

Fremskridt har tidligere omtalt den påfaldende interesse for at studere marxisme, der finder sted ved Aarhus Universitet. Nu viser det sig, at hvis man ønsker at studere ved Idéhistorisk Institut i Århus, er Karl Marx den eneste forfatter, som det er de studerende påbudt at læse.

 

Men forholdene er grovere end som så. Efter offentliggørelse af emnerne for årets prisopgaver viser det sig, at de studerende, der ønsker at indlevere en prisopgave, er tvunget til at vælge et marxistisk emne.

 

Idéhistorie A:

Der ønskes en redegørelse for brugsværdiernes status i den marxske kritik af den politiske økonomi centreret omkring følgende punkter:

 

a) Deres betydning for forskellige kapitalogiske distinktioner og

 

b) Deres status som bærer af historiecetetskvaliteter inden for kapitalismens historie.

 

Endelig ønskes der en stillingtagen til, i hvilket omfang det er muligt ud fra en sådan brugsværdianalyse (Vergesellschaftung) historisk konkret.

 

Idéhistorie B:

Der ønskes en redegørelse for den ideologiske konfrontation mellem eksistentialismen og marxismen (kommunismen) i efterkrigstidens Frankrig.

 

Idéhistorie C:

Der ønskes en kritisk vurdering af kapitalismeforståelsen i det tyske socialdemokrati i perioden fra socialistlovens ophævelse frem til dannelsen af Spartakusforbundet. På baggrund af denne analyse af kapitalismeforståelserne ønskes der en vurdering af destrategisk-politiske diskussioner i SPD omkring:

 

a) Statens rolle ved overgangen til socialismen

 

b) De midler, der skulle anvendes til en politisering af arbejderklassen med henblik på skabelsen af en klassebevidsthed

 

c) Den eventuelle alliance med socialradikale borgerlige partier

 

d) Vurderingen af den parlamentariske kamps muligheder

 

e) Vurderingen af den rent økonomiske kamps muligheder

 

Idéhistorie D:

Der ønskes en undersøgelse af Leibniz´ betydning som forudsætning for Feuerbachs materialisme med særlig vægt på afhængighedsforholdets logiske aspekter.

 

Idéhistorie E:

Der ønskes en fremstilling af statsteorierne og deres udvikling inden for den “marxistiske” tradition.

Endvidere ønskes en vurdering af, hvordan denne teorihistoriske fremstilling kan bidrage til udviklingen af en statsteori i dag.

 

Det er lærerne og de studerende, der har taget magten på instituttet, der blev oprettet i 1967 under professor Johs. Sløk. Professoren har senere taget sit gode tøj og gået sin vej i protest. End ikke denne tilkendegivelse af, at forholdene er løbet grassat, har fået de ansvarlige til at gribe ind. Og skatteyderne betaler!

Pedant

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 2. årgang / november 1974

Det konservative folkebedragerparti

28. september 2008 23 kommentarer

Det konservative folkebedragerparti

“Udfordringerne til konservatismen vokser”

Vi møder det tydeligt i forholdet til den offentlige sektor: Konservatismen er ikke og har aldrig været modstander af den offentlige sektor, men vi har gennem en årrække været vidne til, at alt for mange opgaver er overgået fra privat foretagsomhed til offentlig virksomhed. Det konservative Folkepartis opgave netop nu er derfor at begrænse den offentlige sektor. Vi skal begrænse den offentlige sektors dominerende rolle. Derfor skal alle opgaver, som naturligt udføres af private virksomheder, sikres for det private initiativ. Det er ikke samfundet, der skal styre mennesket, men mennesket, der skal styre samfundsudviklingen.

Vi vil bringe orden i samfundets økonomi. Gældsætningen til udlandet skal bremses, og erhvervslivets konkurrenceevne styrkes. Skattetrykket skal sænkes og opsparing og arbejdsindsats belønnes“.

Sådan sagde Palle Simonsen (C) i 1981. Fem år efter afslørede han, vælgerbedrageri. Hans formulering blev nu: 

Privatiseringsdebatten er på mange måder urealistisk. For hvad skulle vi nu privatisere?

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang / 13. marts 1987

Jo mere frihed, jo mindre kommunisme

24. august 2008 1 kommentar

Jo mere frihed, jo mindre kommunisme

I Polen fik kommunisterne ved det næsten-frie valg en gevaldig én over snuden – i Sovjet, ved det knap så frie valg, en lidt mindre én på skallen.

Læren er klar: Jo større frihed, jo mindre kommunisme og omvendt. Det er ikke så sært, at såvel de kinesiske barbarer i Peking og Gorbatjov med sin nye og stramme straffelov overfor anti-kommunister gør deres bedste for at rejse solide bolværker mod det, de så malerisk kalder kontra-revolutionen. Vel nok den reelt største politiske anerkendelse, man kan opnå…

Det store, udenrigspolitiske spørgsmål er nu: Er Gorbatjov og de indtil den 3.  juni meget tilbageholdende kinesiske myndigheder mon klar over, hvad det er for en basal frihedstrang, de har sluppet løs?

At frihed ikke er en papirtiger, at duften af lov og ret, individets selvbestemmelsesret og folkestyrets retfærdighed ikke er noget, man fjerner med krudtstank og paragraffer?

Den kommunistiske verden smuldrer. Ganske langsomt, efterhånden som jernlederne er blevet trætte og deres stenalder-næstkommanderende faldet fra, er vækket et frihedens håb i Øst- og håb om et ønske, der ikke knægtes.

Og det ved de i Kreml, i Peking, i Østberlin og i Havana: Når først folket vil noget, er de ikke til at stoppe! Det var deres egne folkemasser, som fra 1917 og frem til vor tid, som kvalte herskerne. Nu er de nye herskere på spanden. Og hurra for det.

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22 / 17. årgang / 16. juni 1989 

Til eftertanke

2. august 2008 8 kommentarer

Til eftertanke

Det var engang en lille høne, som gik og kradsede i jorden ved bondegården. Der fandt den nogle gran hvedekorn. Den kaldte på sine naboer og sagde: ”Hvis vi sår denne hvede, kan vi få brød at spise. Hvem hjælper mig med at så den?”.

”Ikke jeg”, sagde koen.

”Ikke jeg”, sagde anden.

”Ikke jeg”, sagde grisen.

”Ikke jeg”, sagde gåsen.

”Så gør jeg det selv”, sagde den lille høne. Det gjorde den så, og hveden voksede sig stor og modnedes til gyldent korn.

”Hvem vil hjælpe mig med at høste min hvede?”, spurgte den lille høne.

”Ikke jeg”, sagde anden. ”Ikke mit arbejde”, sagde grisen. ”Jeg ville miste min anciennitet”, sagde koen. ”Jeg ville fortabe min understøttelse”, sagde gåsen. ”Så gør jeg det selv”, sagde den lille høne.

Til sidst kom tiden, da brødet skulle bages. ”Hvem vil hjælpe mig med at bage brødet?”, spurgte den lille høne.

”Det skal jeg have overtidsbetaling for”, sagde koen. ”Jeg ville miste min socialhjælp”, sagde anden. ”Jeg er en social taber og har aldrig lært, hvorledes man gør det”, sagde grisen. ”Hvis jeg skal være den eneste hjælper, så er det diskriminering”, sagde gåsen. ”Så vil jeg gøre det selv”, sagde den lille høne.

Den bagte så fem brød og viste dem frem, så de andre kunne se dem. De ville alle gerne have noget af brødet og forlangte en andel hver. Men den lille høne sagde: ”Nej, jeg kan godt selv spise de fem brød”:

”Profit”, råbte koen. ”Kapitalistiske snylter”, skreg anden. ”Lige ret for alle”, skrålede gåsen. Grisen bare gryntede. Og så malede de plakater med parolen ”Vi kræver vor ret” og marcherede rundt om den lille høne, mens de råbte skældsord.

Da der kom en regeringsembedsmand til stede, sagde han til den lille høne: ”Du må ikke være så grådig”. ”Jamen, jeg har jo selv fremstillet brødet”, sagde den lille høne.

”Lige netop”, sagde embedsmanden, ”sådan er det vidunderlige frie initiativ. Alle på gården kan tjene lige så meget, som de vil. Men i vort moderne reguleringssamfund må de produktive arbejdere dele deres frembringelser med de dovne”.

Og de levede lykkeligt siden. Også den lille høne, som smilede og klukkede: ”Hvor er jeg dog lykkelig, hvor er jeg dog lykkelig”.

Men de andre dyr kunne ikke begribe, hvorfor den aldrig nogensinde mere bagte brød.

The Free Nation

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 4. årgang / 21. oktober 1976

%d bloggers like this: