Arkiv

Posts Tagged ‘Karl Marx’

Forældede synspunkter

27. marts 2012 1 kommentar

Forældede synspunkter 

Socialister og forstokkede arbejderførere har svært ved at acceptere Fremskridtspartiet som et arbejderparti.

Det skyldes, at de stadig lever i samfundet, som det var på Karl Marx’s tid. Dengang gik det dybe klasseskel imellem arbejdsgiverne på den ene side og arbejderne på den anden.

Nu deler samfundet sig imidlertid mellem de produktive, der udfører nyttigt arbejde på den ene side og nasserne i den herskende klasse på den anden. Det er pinende nødvendigt, at vi her i landet får indført en tilstand, så man ikke først og fremmest belønner dem, der kan udnytte indviklede lovkomplekser eller udføre goldt administrationsarbejde. Skal landets problemer løses, sker det kun ved at vort eneste råstof af betydning, vor arbejdskraft, får bedst mulige vilkår at udfolde sig under. Om arbejdskraften så viser sig i form af lønarbejde eller i form af arbejdsgiverrisiko skaber ikke nu om dage de store skel.

Jo før man får øjnene op for, at sammenhængen er sådan nu om dage, des tidligere kan vi komme af med det uføre, som de mange års dårlige politik har bragt os i.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 4. årgang / 7. oktober 1976 

Studerende tvinges til at læse Karl Marx

5. december 2008 17 kommentarer

Studerende tvinges til at læse Karl Marx

 

Stadig helt uacceptable forhold ved Idéhistorisk Institut ved Aarhus Universitet.

 

Fremskridt har tidligere omtalt den påfaldende interesse for at studere marxisme, der finder sted ved Aarhus Universitet. Nu viser det sig, at hvis man ønsker at studere ved Idéhistorisk Institut i Århus, er Karl Marx den eneste forfatter, som det er de studerende påbudt at læse.

 

Men forholdene er grovere end som så. Efter offentliggørelse af emnerne for årets prisopgaver viser det sig, at de studerende, der ønsker at indlevere en prisopgave, er tvunget til at vælge et marxistisk emne.

 

Idéhistorie A:

Der ønskes en redegørelse for brugsværdiernes status i den marxske kritik af den politiske økonomi centreret omkring følgende punkter:

 

a) Deres betydning for forskellige kapitalogiske distinktioner og

 

b) Deres status som bærer af historiecetetskvaliteter inden for kapitalismens historie.

 

Endelig ønskes der en stillingtagen til, i hvilket omfang det er muligt ud fra en sådan brugsværdianalyse (Vergesellschaftung) historisk konkret.

 

Idéhistorie B:

Der ønskes en redegørelse for den ideologiske konfrontation mellem eksistentialismen og marxismen (kommunismen) i efterkrigstidens Frankrig.

 

Idéhistorie C:

Der ønskes en kritisk vurdering af kapitalismeforståelsen i det tyske socialdemokrati i perioden fra socialistlovens ophævelse frem til dannelsen af Spartakusforbundet. På baggrund af denne analyse af kapitalismeforståelserne ønskes der en vurdering af destrategisk-politiske diskussioner i SPD omkring:

 

a) Statens rolle ved overgangen til socialismen

 

b) De midler, der skulle anvendes til en politisering af arbejderklassen med henblik på skabelsen af en klassebevidsthed

 

c) Den eventuelle alliance med socialradikale borgerlige partier

 

d) Vurderingen af den parlamentariske kamps muligheder

 

e) Vurderingen af den rent økonomiske kamps muligheder

 

Idéhistorie D:

Der ønskes en undersøgelse af Leibniz´ betydning som forudsætning for Feuerbachs materialisme med særlig vægt på afhængighedsforholdets logiske aspekter.

 

Idéhistorie E:

Der ønskes en fremstilling af statsteorierne og deres udvikling inden for den “marxistiske” tradition.

Endvidere ønskes en vurdering af, hvordan denne teorihistoriske fremstilling kan bidrage til udviklingen af en statsteori i dag.

 

Det er lærerne og de studerende, der har taget magten på instituttet, der blev oprettet i 1967 under professor Johs. Sløk. Professoren har senere taget sit gode tøj og gået sin vej i protest. End ikke denne tilkendegivelse af, at forholdene er løbet grassat, har fået de ansvarlige til at gribe ind. Og skatteyderne betaler!

Pedant

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 2. årgang / november 1974

%d bloggers like this: