Arkiv

Posts Tagged ‘Karl Hjortnæs’

Kan man have tillid til Socialdemokratiet?

5. september 2008 41 kommentarer

Kan man have tillid til Socialdemokratiet?

 

Socialdemokratiet viste for få år siden selvangivelsen i skraldespanden. Hvordan kan man have tillid til Socialdemokratiet mere?

 

Nej, næste gang skal vi gøre op med socialdemokratismen!

E. Therkildsen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5  / 10. årgang / 5. februar 1982

De ”onde” Hjortnæshensigter

31. august 2008 Skriv en kommentar

De ”onde” Hjortnæshensigter

Folketingets skatteudvalg har nu i henved tre måneder tumlet med Karl Hjortnæs´ (A) forslag om, at man skal til at finde ud af, hvad der er privat gæld, og hvad der er erhvervsmæssig gæld på grundlag af, hvad de lånte penge er anvendt til. Det har hobet sig hundredvis af forskellige eksempelgrupper op. Hovedkonklusionen er helt overensstemmende med, hvad der også er fremgået af de mange tidligere undersøgelser om problemet, nemlig at en sådan regel vil svare til, at Folketinget pålagde borgerne pligt til at adskille det varme og det kolde vand, efter at det er løbet ud i badekarret.

Dertil kommer, at der vil indtræde umådeligt mange urimeligheder ved rentefradragsomlægningen. For eksempel vil Karl Hjortnæs have, at der skal være fuld fradragsret for de private renter, som stammer fra lån, som har at gøre med at Statens Uddannelse ikke skal give fradrag.

Hjortnæs regner med, at det offentlige vil få 3.000 millioner kroner årligt af omlægningen. Disse beløb forventes at komme fra følgende (i millioner kroner):

Indtægtskilde Millioner kroner
Landbrugere 50
Andre selvstændige 150
Andre personer med ejerbolig 2.500
Andre personer uden ejerbolig 300
I alt de nævnte 3.000

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 8. årgang  / 3. marts 1980

Mon vælgerne vidste, at det kun gjaldt prominente socialdemokrater?

28. august 2008 35 kommentarer

Mon vælgerne vidste, at det kun gjaldt prominente socialdemokrater?

 

I år – som i de tidligere år – er der ca. 700.000 forkert udfyldte selvangivelser. Efter bedste rouletteprincip udtrækkes de mennesker, der skal igennem knusemaskinen. De eneste der slipper, – hvis de er så uheldige at blive udtrukket -, er troende socialdemokrater.

 

Vi har set – hvorledes den fhv. justitsminister, fhv. skatteminister og nuværende fiskeriminister Karl Hjortnæs (A) – kunne få henlagt sin forkert udfyldte selvangivelse fordi den offentlige anklager, – der er udnævnt af den fhv. justitsminister – skønnede, at et telefonisk forbehold overfor en skatteinspektør var tilstrækkeligt til, at anklagen for grov uagtsomhed ikke kunne holde.

 

Skatteinspektøren kunne ikke huske telefonsamtalen, og han havde ikke noteret det påstående forbehold. Alle andre skatteydere havde selvfølgelig fået deres sag for retten, men den kendte socialdemokrat slap for knusemaskinen.

Formanden for skatte- og afgiftsudvalget – socialdemokraten Bernhard Tastesen – demonstrede for åben Tv-skærm, at han i de sidste 10 år uberettiget havde fratrukket ca. 1.500 kr. om året. Det var sådan et dejligt rundt beløb uden dokumentation, som skattevæsenet i Kolding havde godkendt. TVs statsautoriserede revisor kendte ikke den regel, Tastesen brugte til at fratrække små runde beløb.

 

Skatteministeren mente, det var en bagatelagtig sag, og at ligningsmyndighederne i Kolding havde optrådt fornuftigt. Man må håbe, at ligningsmyndighederne overalt i landet vil optræde fornuftigt og tillade skatteyderne at trække små runde beløb på ca. 1.500 kr. fra indkomsten, selv om der ingen regler er om fradrag findes.

 

I øvrigt havde skatteministeren et afslappet forhold til skattepligtige indkomster, når det drejer sig om indkomster til socialdemokrater.

 

På følgende spørgsmål: “Hvorledes beregner skattevæsenet det indkomstbidrag, kandidater til amts-, kommunal- og folketingsvalg modtager i form af personlige valgannoncer fra skattebegunstigede organisationer og blade, og hvor stort er det skønnede samlede skattepligtige beløb?”, svarer skatteministeren: “Statsskattedirektoratet har i anledning af spørgsmålet oplyst, at kandidater til amts-, kommunal- og folketingsvalg efter praksis ikke beskattes af et beløb svarende til de udgifter, som af andre er afholdt til personlige valgannoncer.

 

Jeg kan tilslutte mig den nævnte ligningsmæssige praksis idet jeg vil tilføje, at støtte ydet i form af valgannoncering jo ydes som støtte til den pågældende kandidats synspunkter og politiske arbejde og ikke som støtte til personen som sådan”.

 

Svaret viser, at skatteministerens holdning til demokratiet er helt afhængig af, hvad der gavner Socialdemokratiet og dets folketingskandidater. Der anvendes millioner af tvangsudskrevne kroner til at finansiere de socialdemokratiske valgkampe. Der annonceres i statsstøttede blade, der betales med skattefri kroner til gavn for den enkelte kandidat.

 

Hvis skatteministeren ikke havde disse skattefri penge til sin rådighed, er det temmelig sikkert, at hverken han eller mange af hans partifæller havde været valgt til Folketinget/amt/kommune.

 

Store personportrætter – som valgannoncer viser -, at skatteministerens argumentation er falsk. Andre kandidater – der ikke kan få skattefri indtægter -, må føre valgkamp for indkomstbeskattede midler.

 

Demokratiet i Danmark er et skindemokrati.

 

Der er en vidunderlig bemærkning i svaret, at Statsskattedirektoratet har oplyst, at det er praksis, at socialdemokrater ikke skal betale skat, og denne ligningsmæssige praksis tilslutter skatteministeren sig.

 

Magt korrumperer, og vi har set, hvad skattefri gaver fører til i f.eks. Aalborg (Borgmester Marius Andersen, A, red.). Og der er tale om millionbeløb, som socialdemokrater har modtaget fra skattefri organisationer og blade. Her er der ikke tale om dobbeltbeskatning, men om dobbeltskattefrihed. Til gengæld har Danmark mistet sin frihed.

 

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 /10. årgang / 26. februar 1982

Kategorier:Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Hjortnæssificeringsforslaget

26. august 2008 5 kommentarer

Hjortnæssificeringsforslaget

Et folketingsmedlem ved navn Ole Maisted (Z) kunne ikke få et forbeholdt forslag godkendt, men et forbehold reddede Karl Hjortnæs (A). Dette gav Uffe Thorndahl inspiration til Hjortnæssificeringsforslaget.

Ideen i lovforslaget var at tilvejebringe sikkerhed for, at alle skatteydere kunne regne med samme behandling som Karl Hjortnæs, nemlig at det var helt konsekvensfrit at ”glemme” indtægter på selvangivelsen. Et sådant lovforslag er helt klart velegnet til at illustrere hykleriet i dansk politik. Socialdemokratiet havde inden forslagets første behandling kontaktet de øvrige partier for at få dem til at undlade at kommentere forslaget i Folketinget. Så ringe er dansk politik og dansk retsbevidsthed.

Bortset fra Fremskridtspartiet ønsker alle partier nemlig at holde befolkningen i uvidenhed om det kolossale magtmisbrug, som bl.a. benyttes til at hjælpe ledende socialdemokrater samtidig med, at man på den mest ynkelige måde forsøger at bilde befolkningen ind, at vi har lighed for loven her i Danmark.

Fremskridtspartiets forslag om Hjortnæssificering af Skattekontrolloven og Folketingets behandling af forslaget er endnu en god understregning at, at der i dag intet alternativ er til Fremskridtspartiet.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 9. årgang / 30. januar 1981

Glistrups ønskedanmark

22. august 2008 30 kommentarer

Glistrups ønskedanmark


Jeg holder mest af Danmark for der bor danskerne, og de taler dansk. Og der er de smilende landskaber og vandskaber. Tivoli. Traditionen fra Jeppe Aakjær, Gunnar Nu, Poul Henningsen og Osvald Helmuth. Imperials roastbeef og Faxe Fad. Endog det danske vejr vil jeg prise. Et år boede jeg et sted, hvor der dødsikkert ikke faldt en dråbe regn mellem 18. marts og 10. september. Frem for en så ensformig grundbaggrund for tilværelsen er den hjemlige omskifteligheds-usikkerhed så langt at foretrække. Kort sagt: Danmark er det, jeg er vant til. Og pattedyr er vanedyr.


Men dermed ikke være sagt at jeg ønsker, at Danmark skal forblive, som Danmark er. Tværtimod er der så meget at være utilfreds med at jeg – ihukommende Rasmus Rask` stærke ord om, at sit fædreland skylder man alt, man kan udrette – har sat mit liv ind på at få fjernet en hel del af de ufrø, der i den sidste snes år er føget ud over landet.


Fordi landets ledelse siden 19. februar 1960 har ligget hos nogle møghase. Langt fjernet fra idealet om at folkets langsigtede tarv ganske skal fortrænge popegoisme og lurvet partitaktik. Selv om danskerne selv er blevet fuppet til at vælge dem ved efter valg, fortjener de bestemt ikke så ringe ledelse. Men efter 2 årtiers katastrofestyre er det på tide at besinde sig og nøgternt gøre op hvilke muligheder, der er tilbage for at redde mest muligt for vore børns og børnebørns Danmark. Vor generation har ved fejt at skyde problemerne ud til fremtiden skabt alvorlig frygt for landets vilkår i næste århundrede.


Derfor bør 1980`erne blive oprydningensårti. Med hårdt arbejde og ringe udbytte må vi alle sone Jens Otto Krags (A), Hilmar Baunsgaard (B), Poul Hartlings (V), Poul Schlüters (C) og de mange andres forbrydelser. Vi må droppe misundelsesfølelser, kompensationsdjævle og smålighed, så vi kan levere vore efterkommere et gældfrit og lykkeligt Danmark. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at forlange, at de ud over at løse deres egen tids problemer også skal betale for vore tabte slag.


Når målet er nået, skal vi sikre, at vanstyret aldrig kan gentage sig. Ved at give fremtidens Mads Clausen`er, Eilif Krogagere, Simon Spise`er og tusinder andre igangsættere albuerum fri for bagtalelse, skatteplyndring, ØD-fodlænke og papirhammergok.  Kun derved vil i rigdom vi drive det så vidt, at der bliver penge til varigt og stærkt at bistå de uforskyldt svage – de syge, de handicappede, de ældre. For her er statens aller eller vigtigste opgave. De rige, de velbegavede, de højtuddannede vil nemlig under alle omstændigheder svømme ovenpå. Om så systemet er indrettet à la Peking eller i Moskva-style eller som i Washington eller i Anker Christophersens afgrundsland. De der reelt gavnes ved, at produktionslivet gives mulighed for at bage en langt større samfundskage, er de svage. Ligesom det er dem, der undgælder på længere sigt, når vanregimente får lov at holde sig ved magten som i den sidste snes år i Danmark.


Den indlysende fællesmålestok for hvad der er godt for Danmark, er den størst mulige lykke for det størst mulige antal. Eller – mere beskedent udtrykt – mindst mulig menneskelig ulykke. Derfor skal der frem for noget andet sættes ind for at gavne dem, som ikke selv har forudsætningerne for at være deres egen lykkes smede. Sygehusene skal forbedres, folkepensionen forhøjes og socialbistanden afbureaukratiseres.


I næste række kommer, at den størst mulige menneskelykke skabes ved det mindst mulige regereri. Selvgjort er velgjort, mens mukkeri og mere-vil-have-mere-krævementalitet er resultatet af at dreje om ad tilskudsvejen, hvor børnehaver, bustransport, teaterbilletter og tusind af andre udgifter betales på den økonomisk mest ødsle spildfacon – over skattebilletten. I ønskedanmark skal staten derfor ikke tvinge dem, der hellere vil dyrke deres haver til at betale balletpigerne på Det Kgl. Teater, fordi de nu finder at være den fine og rigtige kultur mens derimod den Hellerupkontorchef, som elsker at gå i operaen ikke bidrager til ham, der hellere vil samle på frimærker eller læse Ib Henrik Cavling. Z-vikingerne vil tilbage til den menneskelige frihed, hvor den enkelte selv kan vælge og bestemme over sit produktionsresultat, sin indsats her i samfundet. Borte skal tage den desværre stadig omsiggribende ensretning, hvortil vi indoktrineres, så snart vi drejer op på oplukkeknappen til fjernsyn eller radio fra Danmarks statsmonopoliserede udspredning af ensidige undergravninger af menneskelig tilfredshedsfølelse.


Men Ole Espersen (A) og Karl Hjortnæs` (A) rædselskabinetter skal ikke fordunkle, at danskeren anno 1981 utvivlsomt har langt, langt bedre livsvilkår end hans tipoldefar havde i 1881. Årsagerne er mangfoldige: Teknikkens enorme udvikling, lægevidenskabens store landvindinger, hundredetusinders samvittighedsfulde flid og slid, det internationale handelssamkvems udbygning og at vi i det forløbne hundredår stort set har undgået virkelig store ødelæggelser ved krige, naturkatastrofer eller epidemier. Netop med alle de muligheder som foreligger for, at Fremtidens Danmark bliver lykkens Danmark, er det så nedtrykkende at opleve, at uduelige folketingspartier spiller fandango med Danmarks fremtid.


Lad os lægge alt småligt kævl til side og i fællesskab løse problemerne så vi ikke mere skal leve i angst for fremtiden, men hver for sig på social gældfri basis kan hygge os med, hvad der nu optager den enkelte: Sommerhus, charterferie, lystbådssejling, familiehygge, bingo, folkedans, Danmarks Melodibog, og hvad der nu får 5 millioner til at føle glædens blod  strømme gennem kroppen.


Og sådan at man kan leve et helt liv uden at opleve at der på gulvmåtten, –  når man kommer hjem – ligger en stor gul kuvert fra et eller andet myndighedskontor, som på kancellikaudervælsk dekreterer, at man ikke må dit eller dat. Det er nemlig stort set forkert, når nutidens herskere tror at den, som er givet et skrivebordsembede også ved bedre, hvad der er godt, og hvad der er skidt for den enkelte. Men skytset skal naturligvis ikke rettes mod skrankepaven som person.


Skylden i den nuværende misere ligger ikke hos de offentligt ansatte. De handler blot efter gældende love. Derfor er det dem, der har lavet alle lovene – eller rettere dem, der undlader at ophæve tåbelighederne –, som er ulykkernes bagmænd. Når den store le bortskærer bedrevidenlovene, bliver den formindsket med over 90 %. Da er lykke-for-alle-landet oprundet.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 9. årgang / 30. januar 1981

Straf og skyld

16. august 2008 19 kommentarer

Straf og skyld

En ny forening med det formål at få voldsforbrydere idømt hårdere straffe er startet. Baggrunden herfor er den socialistiske, som Socialdemokratiet i stedse højere grad formår at præge det danske samfund med. Socialdemokratiet har den opfattelse, at vi alle er et produkt af miljø og opvækst. – Begår den enkelte derfor en kriminel handling, er det et resultat af forkerte opvækstbetingelser – den pågældende skal derfor behandles og ikke straffes. Den enkelte bliver derigennem uansvarlig for sine handlinger.

Når Danmark trods 50 års socialdemokratisk ledelse stadig ikke er blevet lykkeland – uden kriminelle – skyldes det efter socialistisk tankegang – at interessegrupper og enkeltpersoner har forhindret Socialdemokratiet i at skabe en egentlig socialistisk stat. – Når heller ikke de kommunistiske østeuropæiske lande eller Sovjetunionen er blevet lykkelande er det naturligvis af samme årsag. Samfundets egentlige forbrydere er – stadig i socialistisk tankegangde mennesker, der har forhindret socialismen i at blive enerådende. De kontrarevolutionære – de usolidariske – de egoistiske – eller hvad man nu foretrækker at kalde dem. – Derfor er der dødsstraf i Sovjetunionen for økonomiske forbrydelser. Derfor behandling af politiske afvigere på såkaldte nervesanatorier og derfor – såfremt behandlingen ikke skulle lykkes – deportation til Gulag-ølejre.

Når alle er et produkt af omgivelserne – og dermed uansvarlige – vil der kun være en, der er ansvarlig: Nemlig partiet – staten. Derfor vil en socialistisk stat blive styret af de mennesker, der dels anses for at være bedst egnede og dels – naturligvis – har partibogen i orden. Denne socialistiske elite vil derfor som “ansvarlig” styre over de “uansvarlige”.

Derfor vil en socialistisk stat uvægerligt blive en totalitær stat. Når Socialdemokratiet presser sine egne ind overalt, er det ikke tilfældigt. Det er en kendsgerning, at Danmark efter to generationers socialdemokratisk styre ikke har en neutral uafhængig embedsmandsstand, men i stedet en embedstand gennemsyret af socialister.

Socialdemokratiets Danmark vil – hvis udviklingen fortsætter – blive præget af stadig større strafudmåling for “økonomiske” forbrydelser.

Befolkningen vil sandsynligvis også i større omfang blive indoktrineret i den tankegang, at de egentlige forbrydere er de mennesker, som står systemet i vejen. Egentlig straf over politiske afvigere er påbegyndt, således som f.eks. forskelsbehandlingen mellem Danmarks tidligere skatteminister Karl Hjortnæs (A) og et af Fremskridtspartiets folketingsmedlemmer Ole Maisted klart viser.

Den socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen glædede sig på Grundlovsdagen i år over, at Danmark har en “smidig” Grundlov. Socialdemokratiet vil sandsynligvis benytte denne “smidige” Grundlov til at tilpasse det danske retssystem efter socialistisk tankegang.

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 24 / 9. årgang / 26. juni 1981 

 

Kategorier:Folkestyre/demokrati, Retspolitik, Socialdemokratiet, Velfærdsstaten Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
%d bloggers like this: