Arkiv

Posts Tagged ‘Johannes Sørensen’

Usaglig Tv-dækning af landsmøde

3. juli 2012 14 kommentarer

Usaglig Tv-dækning af landsmøde 

DR1s reportage søndag aften fra Fremskridtspartiets landsmøde i Aars levede desværre ikke op til forventningerne. Usagligt og overfladisk. Endvidere var der i udsendelsen en alvorlig fejl, og de ansvarlige bliver nu stillet til ansvar ifølge medieansvarlighedsloven, siger Fremskridtspartiets genvalgte landsformand, Johannes Sørensen, der desuden er medlem af Danmarks Radios bestyrelse.

– Under udsendelsen blev det påstået, at ”kun en gang tidligere har det set værre ud end i dag. Det er tvivlsomt, om partiet overhovedet kommer ind ved næste valg”. Det er forkert. Specielt når man tænker på, at den seneste meningsmåling giver Fremskridtspartiet 4,1 % af stemmerne. Den ansvarlige journalist vil blive stilet til regnskab for denne alvorlige fejl.

– Reportagen startede og sluttede med længerevarende interviews med Mogens Glistrup. Det have intet som helst at gøre med Fremskridtspartiets landsmøde, og det ved DR1 udmærket. Allerede lørdag stod det klart, at Glistrup ikke ville blive inviteret til mødet. Derfor har DR1 gjort sig skyld i falsk reklame, når de har reklameret med, at de ville sende en halv times reportage fra Fremskridtsparties landsmød. Sagen rejses nu over for Danmarks Radios programråd.

Medierne har endnu en gang bevist, at de ikke er deres opgave voksen. Landsmødet var præget af politiske indlæg og sund debat, og der var en virkelig god stemning på dette rolige og konstruktive landsmøde, hvorfra deltagerne tog hjem glade og optimistiske. Desværre fokuserede dele af pressen på alt muligt andet, og DR1 formåede på en halv time at tegne et helt forvrænget billede af et stort, flot og positivt landsmøde. Det er bittert og helt uacceptabelt, slutter Johannes Sørensen

Johannes Sørensen

Landsformand

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 24. årgang / oktober 1996 

Det bør være lovligt at arbejde

15. april 2012 3 kommentarer

Det bør være lovligt at arbejde 

Forbud imod overarbejde og ekstra arbejde.

Det er planer, som dele af fagbevægelsen og en del socialdemokratiske politikere i disse tider fremturer med. Man påstår at ved at gøre det ulovligt at lave en ekstra indsats, løses arbejdsløsheden. Det var fra samme sted, at man i sommerens løb ville forbyde unge studerende og andre unges mulighed for at tjene en sum penge til studier og private gøremål. Da var det også i overbevisningen om, at ville klare arbejdsløsheden.

Man tror, at tvang og ensretning i bedste socialistiske stil vil løse problemerne. Metoden er blevet prøvet i Østeuropa, og vi skal i vesten nu betale for deres mislykkede socialistiske eksperiment.

Det ville være en skændsel, såfremt det bliver gjort strafbart at yde en ekstra indsats – det er tilstrækkeligt, at folk flåes af skattesystemet og endvidere risikerer dagpengekarantæne ved lidt ekstra arbejde.

Danmarks gældsproblemer skal løses ved, at folk yder en ekstra indsats, og øget produktion vil også give flere arbejdspladser.

Et af Fremskridtspartiets politiske hovedmål er kampen for den personlige frihed. Det er den frihed, som socialisterne ønsker at indskrænke mest muligt. Desværre har de ikke lært af Østeuropas triste erfaringer med det socialistiske tvangssamfund.

Fremskridtspartiet vil gerne medvirke til at løse arbejdsløsheden, men det bliver aldrig via forslag, som forbyder folk at yde en ekstra indsats, men via forslag, som gør det attraktivt.

Johannes Sørensen

Landsformand 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 20. årgang / januar 1992

Plathed eller ærlighed

14. april 2012 Skriv en kommentar

Plathed eller ærlighed 

Estland, Letland og Litauen er okkuperet af Sovjetunionen, og med tøbruddet i Østeuropa anede de pludselig friheden. De vendte deres stemmer til de nordiske lande og anmodede om vores anerkendelse af deres uafhængighed og frihed.

Danske politikere stod på hovedet af hinanden for at anerkende og hjælpe de baltiske lande – i hvert fald i ord.

Nordisk Råd har været samlet, og man havde selvfølgelig inviteret de baltiske lande. Fremskridtspartiet fandt det naturligt at fremsætte et forslag, som vil gøre dem til permanente medlemmer af Rådet, hvilket ville være en klar anerkendelse af deres uafhængighed.

Forslaget fik en hård medfart – man beskyldte Fremskridtspartiet for plathed og alle stemte imod forslaget. Alle de pæne taler og mange lovord om de baltiske lande var glemt.

Plathed er, når det man lover i ord ikke udføres i handling.

Ærlighed er, når ord og handling følges ad.

Forskellen imellem ord og handling er jo ganske kendt her i Nordjylland – hvem husker ikke lovordene om sygehusene til amtsrådsvalget og glemsomheden bagefter?

Der er visse partier, som må have en dårlig samvittighed.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 19. årgang / maj 1991

 

Skatteyderne skal betale

20. oktober 2010 10 kommentarer

Skatteyderne skal betale

Pensionen skal følge flygtninge – selv når de rejser hjem – sådan lyder et forslag fra Ole Espersen (A) og Lilly Gyldenkilde (SF).

Med andre ord: Danskerne skal betale til disse flygtninge i al evighed – selv mange, mange år efter de har forladt Danmark. Det er ganske enkelt et tåbeligt forslag og bliver det fremsat i Folketinget – må man håbe, at KV-regeringen tager et folketingsvalg på flygtningespørgsmålet.

Socialdemokrater, SF´ere og Radikale har altid haft travlt med at beskylde andre for fremmedhad/racisme. Desværre er det disse partier, som bærer den største del af årsagen til, at der i Danmark findes racisme. Disse partier har ikke villet lytte til, hvad den danske befolkning mener om flygtningepolitikken, men blot gennemtrumfet den ene beslutning efter den anden, som fordeler flygtninge og indvandrere. Hvorfor skal de f.eks. modtage større ydelser end vore egne pensionister, hvorfor skal vi betale for hjemrejsen, de havde råd til den lange rejse hertil og med de ydelser, de har modtaget, kunne der vel blive råd til hjemrejsen.

Det kan undre, at de partier, som så gerne vil fråse med skatteborgernes penge, ikke vil lytte til vælgerne. Det kan selvfølgelig hænde, at de føler, at de handler i overensstemmelse med befolkningens ønsker – i så fald har de jo ikke noget at frygte ved en folkeafstemning omkring flygtningepolitikken.

Der er visse partier, som dækker sig ind under betegnelsen arbejderparti, men faktum er, at deres politik i praksis ikke er det. Det bekræftes af holdningen i flygtningespørgsmålet og for den sags skyld også omkring skattepolitikken i Danmark.

Vi i Fremskridtspartiet er den eneste tilbageværende garant for hele det danske folks velvære.

Johannes Sørensen

Landsformand 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 19. årgang / august 1991

Landsformanden har ordet…august 1993

9. maj 2010 Skriv en kommentar

Landsformanden har ordet

(Nedennævnte er et uddrag)

Kære partifæller!

Sommeren 1993, som nu synger på sidste vers, vil blive husket som en regnfuld sommer, hvor den danske krone og flere andre europæiske valutaer kom under stærkt pres. Selv om det kaldes noget andet, så blev kronen de facto (i virkeligheden, red.) devalueret. Arbejdsløsheden sætter desværre nye rekorder og valutauroen og kronenedskrivningen vil ramme almindelige danske forbrugere, fordi importerede varer vil stige i pris.

Udenlandsgælden stiger og opsparerne straffes. Alt sammen en følge af sammenbruddet i det europæiske valutasamarbejde EMSen.

Fra Fremskridtspartiets sommergruppemøde blev der udsendt positive signaler, og man genvalgte den politiske ordfører  (Pia Kjærsgaard, red.), gruppeformand m.fl. Tillykke med det.

Flygtninge– og indvandrerproblematikken, som Fremskridtspartiet gennem mange år har påpeget og fremsat løsningsforslag til, har nu fået så stort et omfang, at tiden er inde til at få gennemført en klar lovgivningsreform på dette område. Også de øvrige partiers vælgere har længe ønsket en ændring og opstramning af hele lovgivningen på dette område. Nu er selv Socialdemokratiet efterhånden parat til at se mere realistisk på hele dette problemkompleks. Derfor skal Fremskridtspartiets tanker og idéer på dette for den danske befolknings så vitale område tages med, når en lovrevision forhåbentlig snart gennemføres.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 21. årgang / august 1993

Landsformanden har ordet…februar 1994

18. april 2010 Skriv en kommentar

Landsformanden har ordet

Februar 1994

Kære partifæller!

En kold østlig februarvind står i skrivende stund ind over landet, og i dens kølvand satte et udenlandsk skib forleden 36 flygtende tamiler i gummeflåder helt uantastet ud i dansk farvand. Presset på vore asylcentre vokser dag for dag, og rygtet om det gavmilde Danmark løber vidt omkring. Fremskridtspartiets flygtninge- og indvandrerpolitik er derfor mere aktuel og nødvendig end nogensinde.

Med baggrund i en lovvedtagelse den 30. juni 1993 blev der forleden udnævnt en formand for “Nævnet for etnisk ligestilling”. Uden at ville argumentere for forskelsbehandling må det være tilstrækkeligt at fastslå, at der her i landet er ligeret for loven. Vi må ikke glemme at forudsætningen for et land – en nation – netop er, at folkets nationalitet har en klar særstilling, ellers forsvinder grundlaget for det danske sprog, for folkekirken, folkeskolen, vor grundlov og dansk kultur i det hele taget.

Der er solgt nok ud af dansk selvbestemmelsesret de seneste år, og med den voksende strøm af indvandrere og flygtninge vi nu oplever, er faren for at vort land gøres til et multietnisk område overhængende stor.

Fredag den 4. februar 1994 blev MF Kirsten Jacobsen (Z) fuldt fortjent af Erhvervssammenslutningen G1930 kåret som årets politikere i 1993. Kirsten Jacobsen blev valgt for hendes store og ihærdige indsats mod kreditforeningernes overbelåninger og for hendes “råben vagt i gevær” om Himmerlandsbanken. Stort tillykke til dig Kirsten! Din vedvarende og dybdeborende kritik af en lang række skandaløse store sager har været med til at give Fremskridtspartiet og dig meget positiv omtale – tak for det!

Det er ikke første gang, at kendte Fremskridtspolitikere er blevet kåret som årets politiker, den 26. januar 1990 fik vor politiske ordfører, Pia Kjærsgaard, også denne ærefulde titel. -Hvem bliver den næste?

Selv om statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.) forleden fyrede et par ministre (da de lige var blevet ministerpensionsberettiget), rokerede lidt om og udnævnte en ny CD-minister, så går det jo just ikke godt. Arbejdsløsheden er – opsvinget til trods – stadig stigende og rekord stor.

De helt tåbelige orlovsordninger og andre såkaldte beskæftigelsesordninger er mere end uansvarlig ødslen med skatteborgernes penge. At arbejdsløse nu kan gå på orlov i et til to år og, at sygeplejersker og børnehavepædagoger tager orlov i så stort omfang, at der tales om ansættelse af svensk arbejdskraft på disse områder understreger, sammen med det forhold at forældre på orlov har ret og krav på en halvdags plads i en offentlig børnepasningsordning, at hele orlovsordningen er rablende tåbelig og uigennemtænkt.

Ja, der er sandelig stadig væk og i voksende grad brug for Fremskridtspolitik.

Sammen med Fremskridtspartiets kommunalpolitiske forening har vort kursusudvalg planlagt nogle regionale kurser. Det er mit håb at disse kurser – sammen med de kurser, der tilbydes vore folkevalgte i kommunalt regi – må medvirke til at dygtiggøre vore fremskridtsfolk til gavn for fremskridtspolitikkens udbredelse.

De kommende budgetlægninger for 1995 bliver meget vanskelige, og der skal mange steder foretages en meget kraftig udgiftsnedskæring. I sådanne situationer er Fremskridtspartiets grundlæggende politik en stor støtte til den enkelte fremskridtspolitiker i amts- eller byråd.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 22. årgang / februar 1994

Socialdemokratisk overbudspolitik

27. november 2009 2 kommentarer

Socialdemokratisk overbudspolitik

Socialdemokraterne har altid haft en særlig evne til at bruge løs af skatteydernes penge og låne det i udlandet, som manglede til sin overbudspolitik.

Dette absolut kedelige talent har rigtig udfoldet sig her i 1991.

Vi har hørt en Jimmy Stahr, som har lovet flere penge til Det Kongelige Teater, danske film og museer.

Vi har hørt en Ole Espersen, som vil give flygtninge, som rejser hjem, økonomiske ydelser i op til et år efter de har forladt Danmark og ydermere sende pension til disse hjemvendte flygtninge.

Vi har hørt en Svend Auken, som vil eftergive FN – 600 millioner kroner, som vi har til gode for vores FN-styrke på Cypern.

Vi har set socialdemokratiet med assistance fra SF og de Radikale (B) ødelægge Danmarks anseelse i udlandet – først omkring Golf-krisen i såvel befrielsen af Kuwait og siden omkring beskyttelsen af kurderne. Dernæst vil man blokere for Danmarks og EFs samhandel med Sydafrika, ud fra nogle holdninger, som ikke gælder for andre lande, vi handler med.

Et negativt billede dannes af danskere, og det gavner ikke de mulige udenlandske investeringer og dermed nye arbejdspladser. Det kan ligeledes skade eksportmuligheder og dermed også beskæftigelsen.

Det ville være meget ulykkeligt for Danmarks økonomi, beskæftigelse og anseelse såfremt Socialdemokratiet igen fik regeringstaburetterne, og desværre gør det alternative flertal – S, SF og R det muligt. Heldigvis kan vælgerne ændre det, og bør gøre det, når chancen byder sig.

Johannes Sørensen

Landsformand 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 19. årgang  / august 1991

Velfærdssamfundet!!!

23. november 2009 5 kommentarer

Velfærdssamfundet!!!

For den almindelige dansker er de faktiske daglige forhold vel egentlig ganske gode. Aldrig tidligere i vor historie har man ved lånoptagning, belåning af konjunktur- og inflationsgevinster m.v. haft mulighed for at bo så godt, spise så dyrt, klæde sig så moderne, købe så mange nye biler, hårde hvidevarer, video- og Tv-apparater, holde så lange ferier, rejse så meget og få så meget udbetalt fra de offentlige kasser uden arbejdsindsats o.s.v. – o.s.v.

Den private lille egoisme trives i dag så godt som aldrig før. Hvis man en kort stund gider høre på de uduelige politikere eller som forleden lange aften i TV se og lytte til, hvad forskellige økonomer m.fl. mener om landets økonomiske situation, så kan man nok lige acceptere, at der muligvis bør gøres noget, men hvorfor egentlig? – Vi har det da nogenlunde! Og er det alligevel nødvendigt med indgreb og tilbageholdenhed, så skal det i hvert fald ikke være overfor os eller lige på vort område.

Det børnefjendske samfund

Ved læsning af dagens aviser m.v. afsløres dagligt nogle af de problemer vort velfærds- og lånesamfund også er belemret med. Flere og flere børn er de sidste årtier af fortravlede, udearbejdende forældre blevet overladt til pasning og opvækst i samfundets forkvaklede institutionssystemer.

Resultatet er, at flere og flere børn i disse år henvises til skole- og kliniske psykologer, kommer under psykiatrisk behandling, får støttepædagog, hjemmepædagog eller bliver anbragt under forskellige former uden for eget hjem.

Børne- og ungdomskriminaliteten er – sammen med voksenkriminaliteten – stærkt stigende, og hvis ikke flere og flere lovovertrædelser blev gjort straffrie – afkriminaliseret, så ville tallene for kriminalitetens stigning være chokerende store.

Dagligt beretter pressen om voldelige og blodige overfald på såvel børn, unge, voksne og ældre. Væbnede overfald på såvel sagesløse som banker og lignende er desværre nu også blevet en af vi danskes dagligdag.

Behandlersamfundet

Familien, der tidligere var det centrale – det samlende og faste ståsted for det enkelte menneske og det grundlæggende for hele samfundet er gennem de sidste 25 år blevet mere og mere tilsidesat og familiens opgaver overtaget af de såkaldte behandlere. I behandlersamfundet tales der i dag ofte mere om: Min dagplejemor, min pædagog, min lærer, min vejleder, min sagsbehandler, min læge, min hjemmehjælper, min omsorgsassistent, min hjemmesygeplejerske, min bankvejleder, min revisor, min skilsmissesagfører, min o.s.v. – o.s.v., end der tales om min mor og min far eller min familie.

I stedet for hjemmets tryghed og lille overskuelige verden er der nu i mange danskes hverdag – lige fra vugge til grav – kommet en sværm af vejledere og behandlere, der alle har en eller anden form for autoritet. Det er sikkert bl.a. derfor, mange børns og unges tillid og tro på autoriteter kan være på et meget lille sted.

Jeg hører ikke til dem, der mener, at alt det gamle var godt, og alt det nye dårligt, men vil vi have genskabt et menneskeværdigt, varmt og rigt samfund, så må meget genprivatiseres og det naturlige i børneopdragelse- og pasning genindføres.

Barnets naturlige base skal igen være familien, og dermed vil grunden til en rolig og harmonisk ungdoms- og voksentilværelse være lagt.

Privatisering

Ved en udstrakt privatisering af de alt for mange opgaver, der i dag løses af det offentlige, kan vi genskabe et trygt og frit menneskeværdigt samfund.

En klar forudsætning for gennemførelse af disse privatiseringstanker er den grundlæggende skatte, friheds– og socialpolitik som Fremskridtspartiet står for.

Med en skatte- og frihedsreform – der kan skabe gode konkurrencevilkår for danske eksportvarer -vil der over en overskuelig periode i forbindelse med en vidtgående privatisering, kunne skabes arbejdspladser i den produktive sektor til de mange offentligt ansatte, der vil blive overflødige i Fremskridtssamfundet.

Derfor er Fremskridtspolitikken så aktuel som nogensinde!

Johs. Sørensen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 /16. årgang / 29. januar 1988

Folket skal spørges oftere

15. oktober 2009 8 kommentarer

Folket skal spørges oftere

Vi skal spørge befolkningen oftere i politiske spørgsmål, siger statsministeren (Poul Schlüter, C, red.).

Vi i Fremskridtspartiet hilser dette forslag meget velkommen, og vi håber, at statsministerens udtalelse vil blive fastholdt i folketinget.

Desværre har regeringen (V og C, red.) haft en slem vane med at komme med nogle glimrende forslag og så sidenhen glemme dem. Det har ikke skortet på løfter om skattelettelser lige siden den borgerlige regerings (V, C, CD og KrF, red.) start i 1982.

Foreløbig er det blevet ved snakken.

Der skulle også ske forenklinger af love og paragraffer, og der skulle tyndes ud i lovjunglen, – desværre har kendsgerningerne vist, at det modsatte er sket.

Befolkningen har i mange år bedt om en folkeafstemning omkring flygtninge-/indvandrerpolitikken, og man har ønsket en om Øresundsbroen og diskussionen omkring amternes eksistens kunne afgøres af vælgerne, og der findes masser af andre emner, som vælgerne kunne tage stilling til.

Flere folkeafstemninger ville samtidigt give befolkningen en større indsigt i politiske spørgsmål, og det ville øge interessen for det politiske liv i Danmark. Med andre ord ville demokratiet få et godt og meget sundt liv.

Vi i Fremskridtspartiet vil hurtigt i det nye folketingsår teste, om statsministerens ord kun var ord, eller om han virkelig ønsker handling.

Johannes Sørensen

Landsformand for Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 19. årgang / august 1991

Landsformanden har ordet maj 1993

9. september 2009 4 kommentarer

Landsformanden har ordet

Maj 1993

Kære partifæller!

Tirsdag den 18. maj 1993 skal vi danske vælgere igen stemme JA eller NEJ, som vi også gjorde den 2. juni 1992. Der er intet i Edingburgh-aftalen, der reducerer Maastricht-traktatens mål. Et JA den 18. maj 1993 er derfor også et JA til Europas forenede Stater med alt, hvad dette indebærer.

Med Edinburgh-aftalen har Danmark på nogle få områder fået nogle års udsættelse til at træffe endelig beslutning om vitale forhold som fælles ansvar m.v. Som Uffe Ellemann-Jensen (V) udtalte forleden dag, baner et JA vejen for et JA til fælles hær ved en ny afstemning i 1996.

Dertil kommer, at en af de juridiske rådgivere i Bruxelles, englænderen Donald W. Allen, siger, at Edinburgh-aftalen ikke er juridisk bindende.

Desværre bruges der nu alle mulige midler, lige fra de mest gyldne løfter, til de værste trusler, for at få et vælgerflertal for et JA. Vi har i Danmark en meget lang tradition for demokratisk, politisk ledelse. Begrebet ”subsidiaritet” (der fejlagtigt på dansk er oversat til nærhedsprincippet) vil helt afgørende bryde med dansk, demokratisk tradition og fjerne vitale afgørelser fra det danske folkestyre. Fremskridtspartiet, der mere end noget andet parti står for den personlige frihed, er varm tilhænger af folkeafstemninger, men finder det forkert at true vælgerne med bål og brand til at stemme, som flertallet af politikerne ønsker.

Derfor: Når vi den 18, maj står i stemmeboksen med stemmesedlen, så er vi her i landet heldigvis sikret vores egen overbevisning, enten den så er dikteret af følelsesmæssige, demokratiske eller økonomiske hensyn.

Måtte flertallet den 18. maj 1993 stemme således, at det både for de nulevende og for de kommende generationer må være et rigtigt og godt valg, for som Valdemar Rørdam skrev i 1917:

Danmark i tusind år

søhavn og bondegård

og fri mands arv.

Brug du os, hvor du kan,

tag´ du os, mand for mand!

Stå skal vort fædreland

som fri mands arv!

På det partiorganisatoriske område gøres der overalt i landet et meget stort arbejde for at markere Fremskridtspartiets idéer og politiske standpunkter. Opstilling af folketingskandidater er de fleste steder i orden og i mange kommuner er opstilling af kandidater til de nye byråd foretaget. Det er særdeles vigtigt, at vi i alle landets kommuner får opstillet gode fremskridtskvinder og mænd. Amts- og byråd træffer store beslutninger på skatte- og fordelingsområdet. Det er derfor for partiet særdeles vigtigt at være repræsenteret godt i disse råd.

Ud fra et fremskridtssynspunkt er det ligeledes særdeles vigtigt, at vort foreningsarbejde foregår demokratisk og i fuld overensstemmelse med foreningernes vedtægter.

Under devisen ”for den personlige frihed, mod de alt for høje skatter og overhåndtagen bureaukrati” kæmper vi i Fremskridtspartiet fortsat for et frit og bedre Danmark.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 21. årgang / maj 1993

%d bloggers like this: