Arkiv

Posts Tagged ‘inflation’

Er De forvirret?

1. september 2012 4 kommentarer

Er De forvirret? 

Jo, det var Fremskridtspartiet, der i maj 82 i Folketinget fremsatte lovforslag om en Storebæltsbro, opført for private midler, men i juli 82 lancerede Jyllands-Posten idéen som fostret af socialdemokraten Ivar Nørgård.

Jo, det var Fremskridtspartiets Leif Glensgård, der startede afsløringerne vedrørende de utrolige forhold i postterminalen, og det er Glensgård, der stadig fremlægger nye beviser på, at slendrianen fortsætter i P & T.

Jo, det var Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup, der sagde, at offentligt overforbrug ville ødelægge Danmark. Dette vidste V og K ikke i VKR-regeringens dage, og derfor forøgede man skattetrykket fra ca. 25 % til 45 %, og da man ikke turde opkræve mere som skat, opfandt man de såkaldte folkepensionsbidrag, de bidrag, der i dag står som den sociale pensionsfond. Som så meget andet, er imidlertid også disse skatter betalt til ingen verdens nytte, for inflationen bevirker, at der ikke er noget realafkast af fonden.

Jo, det er Poul Møller (C), den samme som i 1971 fornægtede Mogens Glistrup, der i 1982 siger, at man skulle have gjort Mogens Glistrup til skatteminister (det var Poul Møller selv dengang). – Jo, genbrug er godt, i hvert fald når det er de andre, der genbruger de fremskridtsidéer, som de selv tidligere har smidt i papirkurven.

Artikel fra avisen FREMSKRIDTs forside

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 26 / 10. årgang  / 6. august 1982

Reallønsfremgang for offentligt ansatte

4. august 2012 Skriv en kommentar

Reallønsfremgang for offentligt ansatte

Organisationslederne forsøger med urigtige påstande at vildlede medlemmerne, som opfordres til indgående at studere nedstående opstilling.

Danmark bliver et meget rigere samfund, når fremskridtspolitikken sejrer. Når den samlede samfundskage bliver større, bliver der selvsagt også noget mere til hver enkelt dansker.

  1. kolonne (løn): For at få en fornemmelse af, hvordan det vil gå i året med 60.000 kr. skattefri bundgrænse, har vi udarbejdet nedenstående oversigt. Dens første kolonne viser 1977-lønindtægten gående fra den deltidsbeskæftigede med 23.000 kr. til den toplønnede på 250.000 kr.
  2. kolonne (skatteplg. indtægt): I den anden kolonne finder man, hvad der typisk svarer hertil som skattepligtig indkomst, altså efter fradrag.
  3. kolonne (skat): Dernæst viser tredje kolonne 1977-indkomstskatten, når amt, kommune og kirke udskriver gennemsnitssatsen 24,2 %.
  4. kolonne (Z-skat):  længe den skattepligtige indkomst er under 60.000 kr., er fremskridtssamfundets skat naturligvis 0 kr. som vist i den fjerde kolonne. Når vi kommer højere op, må vi tage hensyn til de lønudgiftsreduktioner, der skal være med til at finansiere skatteomlægningen. De er på gennemsnitligt 14 % – størst for den højtlønnede administrator, mindst for den lavtlønnede. En lønsats på 75.000 kr. vil gennemsnitligt blive nedsat med ca. 9.000 kr., en på 120.000 kr. med 18.000 kr. og en på 250.000 kr. med 51.000 kr. Derfor ville den typiske Z-skat blive som vist i fjerde kolonne, hvis Folketinget havde vedtaget de den 8. september 1975 (forslag nr. 240 og 241) og igen i marts 1976 stillede fremskridtsforslag om en enhedsbeskatningssats på 50 % af skattepligtig indtægt udover 60.000 kr.
  5. kolonne (skattelettelse): Den femte kolonne viser skattebesparelsen, der i sidste kolonne er reduceret med bruttolønnedgangen. Facit bliver altså nettolønfremgangen.
  6. kolonne (lønfremgang): Det vil ses, at for alle fuldtidsbeskæftigede er der tale om en lønstigning på 12.-15.000 kr. Da Fremskridtspolitikken vil bremse inflationen, vil købekraftsfremgangen nok gennemgående ligge omkring de 19.000 kr. Selv om børnetilskud bortfalder, og der skal betales fuld pris for teaterbilletter m.v., vil så at sige alle offentligt ansatte få udvidet forbrug og opsparing med over 1.000 kr. om måneden.

Løn                      Skattepl.                Skat                      Z-skat                   Skatte-                  Lønfrem-

                            Indtægt.                                                                               lettelse.                 gang

23.000                  20.000                  3.167                             0                       3.167                   1.267

33.000                  30.000                  7.447                             0                       7.447                   4.447

43.000                  40.000                11.272                             0                     11.272                   7.527

54.000                  50.000                16.007                             0                     16.007                 10.007

64.000                  60.000                20.287                             0                     20.287                 13.187

75.000                  70.000                25.028                          500                     24.528                 15.528

86.000                  80.000                30.748                       4.400                     26.348                 15.148

97.000                  90.000                36.469                       8.000                     28.469                 14.469

108.000               100.000                42.188                     12.000                     30.188                 14.188

120.000               110.000                47.908                     16.000                     31.908                 13.908

133.000               120.000                53.628                     19.500                     34.128                 13.128

147.000               130.000                60.395                     22.500                     36.895                 11.895

162.000               140.000                67.197                     25.500                     41.697                 12.697

178.000               150.000                73.995                     28.000                     45.995                 11.995

250.000               200.000               107.995                     44.500                     63.495                 12.495

Redaktionen

Fremskridt nr. 20 / 4. årgang  / 18. november 1976

Skatteskorpionerne

19. juni 2012 6 kommentarer

Skatteskorpionerne

Sagesløse skatteydere har gentagne gange gjort den erfaring, at hver eneste gang regeringspartierne (V, C, CD og KrF, red.) indgår en aftale med Socialdemokratiet, er dette ensbetydende med, at skatteskruen bliver strammet en ekstra omgang.

Det vakte berettiget opsigt, da disse grådige partier for kort tid siden – under stor pressemæssig dækning – meddelte, at der nu var enighed om at lempe realrentebeskatningen, så den højst kunne udgøre 56 %.

Glæden i Fremskridtspartiet varede dog kun, til forslaget lå på tryk i folketingssalen, og vi således fik mulighed for at læse, hvad det egentlig var Isi Foighel (C) og Mogens Lykketoft (A) – med opbakning fra deres fem respektive partier – havde brygget sammen og formentlig ”glemte” at orientere offentligheden rigtigt om.

Det viser sig nemlig, at det der ved første blik ser ud som en skattelettelse på ca. 3 milliarder kroner i 1988 – for dem, der har sparet op – allerede i 1989 udarter sig til en skattestigning på ca. 5 milliarder kroner, ligesom årene fremover med en forventet stigende inflation også vil være ensbetydende med, at sparerne vil blive flået i skat.

Førstebehandlingen i Folketinget var nærmest pinlig. Ordførerne fra regeringspartierne takkede hjerteligt skatteministeren (Isi Foighel, C, red.) uden, at det egentlig kom frem, hvad det var, man mente Isi Foighel fortjente tak for.

Eneste afveksling var, da SFs ordfører – Jens Toft – i lighed med sit indlæg i Jyllands-Posten den 18. maj nærmest knugede såvel Venstre som Konservative til sit bryst i begejstring over, at dem der har sparet lidt op nu igen får et spark og bliver straffet, fordi de har fulgt skiftende regeringers opfordringer om at sætte lidt til side, og dermed har givet afkald på at bruge rub og stub af deres disponible indtægter.

Skattealliancen mellem regeringen og Socialdemokratiet er nu så langt ude, at SF begejstret roser de forlig, der indgås. Dermed er bunden formentlig nået i retning af politisk uvederhæftighed fra regeringspartiernes side.

Helge Dohrmann 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 15. årgang / 29. maj 1987

Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne

24. marts 2012 20 kommentarer

Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne

I en kommentar til regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) økonomiske oversigt siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, at den eneste måde at øge den danske konkurrenceevne på er at give skattelettelser.

– Hvis regeringen lover arbejdsmarkedets parter at hæve bundfradraget til gengæld for en opløsning ved overenskomstforhandlingerne, vil dansk erhvervsliv få nedbragt omkostningerne og derved få styrket konkurrenceevnen. Det er samtidig den eneste vej frem, hvis vi skal skabe reelle arbejdspladser, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Regeringen forventer en stigning i inflationen. Også derfor skal der styr på de offentlige budgetter. Inflation er som en tyv om natten. Ingen har gavn af mere i lønningsposen, når priserne også stiger. Derfor skal der gøres alt for at holde inflationen nede.

– Når regeringen siger, at den forventer 10.000 flere i arbejde til næse år, er der tale om et skønmaleri. Kun fordi regeringen har opfundet alle mulige orlovsordninger, kan den få det til at se ud som om, at ledigheden er faldet. Kendsgerningerne viser desværre noget helt andet, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11  / 24. årgang / november 1996

Besparelser må ikke længere være tabu

11. december 2011 2 kommentarer

Besparelser må ikke længere være tabu 

– Regeringen (A, B og CD, red.) har med sin nye budgetredegørelse dokumenteret, at der er behov for betydelige ændringer i finanslovsforslaget, siger Fremskridtpartiets finansordfører, Kim Behnke, i anledning af budgetredegørelsen.

– Regeringens krampagtige kamp for at opretholde et urealistisk højt afgiftsniveau må afløses af vilje til at få bragt orden i økonomien. Det er komplet uforsvarligt med over 40 milliarder kroner i underskud på statsfinanserne i 1995. Særligt det manglende fald i ledigheden peger på, at underskuddet kan blive meget større. Underskuddets størrelse er desuden tæt bundet op på forventninger om øgede indtægter i 1995. Men da det er indtægter, som skyldes højere privatforbrug og ikke sunde erhvervsinvesteringer, bygger regeringen på kviksand. Forbrugsfesten vil brat ende, når nye grønne afgifter og højere bruttoskat tager fat – derefter vil regeringen stå med et kæmpe hul i statens finanser, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Regeringen må aktivt få genskabt investeringslysten i den private sektor. Det sker ikke med klapjagt erhvervslivet, men med lavere skatter og administrative lempelser.

Fremskridtspartiet opfordrer regeringen til aktivt at medvirke til rentefald og lavere inflation gennem betydelig opstramning af finanslovsforslaget, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11-12 / 22. årgang / december 1994 

Z-mandaters betydning

6. marts 2011 2 kommentarer

Z-mandaters betydning

Gunstigere resultater kan opnås ved større Z-tilslutning.

Med Grünbaums (socialdemokratisk økonomiminister, red.) ophævelse af skattefradragsretten i 1966, åbnedes sluserne for en enorm skatteforøgelse i Danmark. Værst var stigningskurven i VKR-flertalsregeringens dage, og Danmark opnåede da også den absolutte førsteplads i verden, hvad skattetryk angår i årerne 1971-74. Efter at Fremskridtspartiet er kommet i Folketinget, er stigningskurven brudt, og vi er nu ikke absolut førende i verden, men er jævnbyrdige med Holland, Norge og Sverige. Det er dog stadig alt for højt. Arbejdsløshed, valutastigning og inflation vidner herom

Vi skal videre frem ad skatteafviklingsvejen, og det skal være den af Fremskridtspartiet anviste, at først og fremmest indkomstskatten lettes. Den udgjorde i 1974 52 pct. af skattetrykket, men Fremskridtspartiets vælgersejr i 1973 førte den ned til 47 pct. af de udskrevne skatter i 1975, og det bliver også niveauet i 1976, hvis regeringens (Socialdemokratiet, red.) finanslovforslag følges.

Metoden til afvikling af indkomstskatten er først og fremmest forhøjelse af den skattefrie bundgrænse og dermed udskillelse af flest mulige småindkomsttagere fra det administrationskrævende skattesystem.

Ved kildeskattens indførelse i 1970 blev bundgrænsen sat til kr. 5.000. Igennem de følgende fem år – til og med 1974 – steg den kun med kr. 2.000 eller med gennemsnitlig 400 kr. om året. Ved de skattelove, der er vedtaget efter, at Fremskridtspartiet er kommet i Folketinget, er stigningen blevet kr. 2.000 alene i 1975 og yderligere kr. 1.800 i 1976, således at personfradraget nu er kommet op på kr. 10.800. Selv dette tal er urimeligt lavt, men det vil kunne ses, at selv om Fremskridtspartiet kun udgør et ret isoleret mindretal i Folketinget, har selve den store vælgeropbakning bag partiet medført, at der dog er kommet skred i udviklingen i den retning, som Fremskridtspartiet har arbejdet for.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 4. årgang  / 29. januar 1976 

På AV-fødselsdagen

27. oktober 2010 26 kommentarer

AV-fødselsdagen

AV-regeringens 1-års fødselsdag kan vi konstatere, at den opreklamerede baggrund for dannelsen af AV-koalitionen – at rette dansk økonomi op, at få et sporskifte i dansk økonomi – holdt ikke. Valutaunderskuddet på maksimalt 6,5 milliarder kroner i 1979 bliver omtrent dobbelt så stort. Udenlandsgælden vokser til svimlende højder (hvem fatter, hvad 70 tusinde millioner kroner i gæld egentlig vil sige for det danske samfund?).

Renten stiger som følge af stigende inflation og skatter. Nogle af AV-regeringens kunstgreb er indførelsen af førtidspension – også kaldet efterløn. Arbejdsløshedsministeren (Svend Auken, red.) har kaldt det succes. Et hvilket som helst menneske er sikker på succes, hvis han eller hun er i stand til at give naboen 80.000 kroner om året. Arbejdsløshedsministeren er særlig succesrig, for han tager genboens penge for at give dem til naboen!

Valutareservens vækst er også et kunstgreb. Vi låner D-mark og dollars i udlandet og putter nogle af dem ned i valutakassen, så har vi vækst. Det hele går så godt, at kronen er ved at falde ud af bunden af valutaslangen. Til gengæld har AK- og V indført prisstop, momsforhøjelse, skærpet indkomstbeskatning, højere afgifter på cigaretter, charterrejser, olie, benzin, gas og el. og endelig må vi jo ikke glemme, at ikke alene har AV ansvaret for stigende skatter og afgifter vedtaget af folketinget, men den samme koalition har ansvaret for stigende skatter i amter og kommuner, som AV-politikere i amter og kommuner gør alt, hvad de kan for at lægge ansvaret for over på deres partifæller i folketinget.

Denne dobbeltmoral er kun dikteret af AV-politikernes frygt for befolkningens reaktion ved det kommende kommunevalg. Det er så nemt, at skubbe ansvaret over på folketinget, når AVs amts- og kommunalpolitikere bygger paladser til sig selv. De gør det i håb om, at befolkningen glemmer, at AV-politikernes er de samme, hvad enten de sidder i folketinget eller i kommunen.

Overfor denne politiske ørkenvandring, hvor befolkningen er ved at gå i knæ på grund af de stigende byrder, må Fremskridtspartiet fastholde sin politik, som er det eneste alternativ til AV-regeringens politik. Men vi må samtidig erkende, at vi er nået til et tidspunkt, hvor vore kendte politiske synspunkter ikke overrasker eller giver fornyet styrke til vores politiske arbejde. Selv om intet i udviklingen har gjort, at vore synspunkter og forslag vil ændre landets dårlige økonomiske situation, er de ikke mindre rigtige i dag, end de var for seks år siden og vi må vedblive med at søge nye perspektiver i vort politiske arbejde.

De sidder på magtmidlerne

AV-partierne sidder på magtmidlerne TV, radio og dagspressen. Dette gør, at landets vanskeligheder ikke bliver alment kendt af befolkningen. I Radio og TV får man nærmest indtrykket af, at udlandet har vanskeligheder og at de er ufine folk nok til at overføre vanskelighederne til os. Fremskridtspartiet er i den situation, at vi ikke kan råbe de andre partier op – de andre partier vil ikke stoppe den katastrofale udvikling. Udviklingen skal løbe så langt og bliver så katastrofal, at vi får kniven på struben – så folk vågner op og forstår, at såfremt vi ikke slutter os sammen og gennemføre en politik, som medfører, at det igen kan betale sig at arbejde, så ender det med den rene katastrofe.

Vort politiske virke må derfor koncentrere sig om oprustning, der gør det muligt for os at bevare det moralske mod, der skal til for at gennemføre partiets politik, når sammenbruddet er en kendsgerning for gammelpartierne.

I den periode, vi befinder os i, er der rig lejlighed til indbyrdes ævl og kævl, der kun svækker partiets slagkraft. Vi må lære, at ønsker vi en bred tilslutning til partiet – en folkebevægelse, der skal samle mere end 500.000 vælgere – så må vi acceptere en spredning af synspunkter om, hvordan vi når vore politiske mål. Alle, som kan slutte op om partiets hovedsynspunkter er velkomne i det politiske arbejde. Vi har ikke råd til at afvise en eneste fremskridtsstemme på grund af indbyrdes uoverensstemmelser. Vi må være parate til at tage en bred debat om midlerne indbyrdes, men det må ikke udarte til angreb på vore egne, der kan bruges af vore politiske modstandere.

Fri os for den diskussion, om fremskridtsfolk, der stemmer på liste Z, er rigtige fremskridtsfolk. Alle tjener sagen og partiet efter bedste evne, når de erklærer sig som fremskridtsfolk. Blot det, at man erklærer at støtte Fremskridtspartiet kræver mod og viser, at man vil være med til at ændre den førte politik.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 7. årgang / 24. september 1979

%d bloggers like this: