Arkiv

Posts Tagged ‘illegal indvandring’

Assimilation eller permission

3. april 2009 64 kommentarer

Assimilation eller permission

Fremmedarbejderproblemet igen.

Sidst i august 1980 forsøgte nogle af pressens folk at rejse en hetz mod Mogens Glistrup baseret på, at Glistrup ved et politisk møde blandt mange andre spørgsmål også havde svaret på, hvad Fremskridtspartiets fremmedarbejderpolitik går ud på.

Peter Brixtofte fra Venstre der er den af alle Venstrefolk, som er mest hadefuld overfor Fremskridtspartiet, stod straks på vognen og hylede med på pressens urimelige beskyldninger mod Fremskridtspartiet.

Netop medens alt dette var på sit højeste i medierne, indsamlede Gallup meningsmålinger rundt i Danmark og TÆNK en alvorlig ”bet” for vore modstandere, det blev et meningsmålingsresultat, der gav stor fremgang til liste Z.

Omkring 10. september kom så de beskedne avisnotitser om, at man alligevel ikke ville rejse sag mod Glistrup for hans udtalelser. Nej, selvfølgelig ikke for Glistrup har ikke på nogen måde udtalt sig racistisk, og så ville man selvfølgelig tabe sagen, men hvad, nu havde pressen jo også haft de store avisoverskrifter med ”Sag mod Glistrup for racistiske udtalelser”, og man havde derforuden mærket, at befolkningen var helt på linje med Glistrup i denne sag.

Riemann faktisk frikendt

Onsdag den 10. september blev der også afsagt kendelser ved Vestre Landsret, og A. Th. Riemann fik stadfæstet en lille bøde, som retten i Hobro i sin tid idømte Riemann, men når man tænker på, hvor voldsomt det lød i pressen, hvad Riemann havde gjort omkring EF-valget, ja, så må man notere, at Vestre Landsret ikke turde gå imod ytringsfriheden i Danmark, for selvfølgelig er en sølle bøde på kr. 4.000,- ikke en straf, der står i nogen som helst relation til det, sagen i medierne var blæst op til.

Hvad Riemann havde gjort var såmænd blot at tale med et sprog, som ellers er hverdagsdanskernes talemåde, og selvfølgelig havde Riemann ikke nogen ønsker om at dyrke racisme, men han blev udsat for det, som fremskridtsfolk så let bliver udsat for, at man samler et bestemt ordvalg op og omstiller ordvalget på syv forskellige måder, hvorefter man får noget helt andet ud af det, end hvad den pågældende havde på hjerte.

Redaktøren på FREMSKRIDT mener, at A. Th. Riemann for længst er frikendt af den danske befolkning i sagen vedrørende den påståede racediskriminering, og vi tager det som et bevis på, at der ikke er blevet givet en straf af nogen betydning. Vi tror, at Landsrettens dommere inderst inde alle er enige med A. Th. Riemann. Vi gratulerer Riemann med sejren med, at man ikke fik held til at knægte ytringsfriheden, og som så ofte før har vi i FREMSKRIDT bragt overdyrlæge Riemanns udmærkede artikler.

Vor hilsen og lykønskning skal denne gang være, at vi nedenstående bringer en artikel skrevet af Riemann om dette emne.

Overdyrlæge A. Th. Riemann skriver:

Diskussionen om ”fremmedarbejderne” er aktuel overalt i Europa. Her i landet føler flere og flere ubehaget ved det fremmedelement, der på mange måder påvirker dansk kultur, mentalitet og økonomi.

Dagligt læser man om narkotikamisbrug, snavset prostitution, voldtægt, røveri, rå knivoverfald og bestialske mord. Den danske godmodighed afløses i stigende grad af fremmedartet vildskab og råhed.

Stadig oftere bliver vi ”husvilde” i vore egne byer når offentlige steder som banegårde, rutebilstationer, cafeterier og lignende er erobret og besat af ”fremmede”, der overalt ublufærdigt maser sig frem.

Svage karakterer og umodne danskere lader sig let påvirke af ”det fremmede”. Dels interesserer gammel dansk sædvane dem ikke, dels er de dårligt lærte og ved intet om den kulturarv og sunde mentalitet, vore forfædre opbyggede også vort livsgrundlag på. Det lette og overfladiske er sat i højsædet og i høj grad båret frem af umodne journalister i presse, radio og TV samt forvirrede pædagoger i skoler og på læreanstalter.

Respekten for menneskenes og dyrenes liv forsvinder under påvirkning af tilbagestående folks mentalitet, som efterabes på foragtelig måde af de danskere, der lefler for nedbrydning og fremmede skikke.

Fremmede skikke skaber råhed i Danmark

Som ”de fremmede i deres hjemlande på barbarisk vis skærer halsen over på en kamel på åben gade under jubel og Allah-råb, laver danske efterabere happening med mishandling og drab af haner på danske teatre, medens børn på legepladser underholdes med lemlæstelse og aflivning af kaniner.

Jo, råheden breder sig i fodsporene på ”de fremmede” og deres danske følgesvende. Danskerne er så sandelig blevet lærenemme og har efterhånden og i lige så høj grad medskyld i degenerationen og forfaldet.

Tidligere når der var tilløb til fremmed mentalitets løbskhed, blev der grebet resolut ind, men i dag er alt blevet overfladisk, frit og løst.

For år tilbage slagtedes i kødbyen i København en del kreaturer til Mellemøsten under den såkaldte schæchtning og dertil hørende rituelle ceremonier. 3-4 stærke slagtersvende kastede sig over de fredelige dyr og væltede dem brutalt ned på stengulvet, hvorefter en messende ”præst” med en skarp kniv gemt bag ryggen sneg sig frem til dyret og med et dybt snit skar halsen over.

Dyret måtte ikke skydes eller bedøves, som man normalt gør det før slagtningen, og kun forkroppen blev godkendt til føde for de rettroende, medens bagkroppen blev overladt ”de kristne hunde”.

I 30´erne blev schæchtning forbudt, men er nu genopstået. F.eks. har man på et slagteri i Vendsyssel ansat en muhamedaner, hvis eneste opgave er at gennemføre schæchtningsritualet under slagtning og derigennem sikre eksport til hans rettroende racefæller. Metoden er rå, utiltalende og udansk.

En farlig folkevandring

Fremmedarbejderproblemet er ikke blot et dansk problem. Det eksisterer i alle EF-lande og vil blive langt større. Når Tyrkiet midt i 80´erne optages i fællesmarkedet, vil 10 millioner arbejdsløse tyrkere oversvømme Europa og skabe voldsomme sociale problemer og måske vælte vores velfærdsstat.

I Tyskland – ligesom i Danmark – er fødselstallet i løbet af 70´erne gået ned med ca. 35 pct., men befolkningstallet holdes oppe af fremmed indvandring. Man lader sig langsomt, men sikkert fortrænge i sit eget land, og det er farligt. Det går måske endda hurtigere, idet de ”fremmedes” fødselstal er fire gange så højt!

I nogle distrikter i Tyskland er 30-70 pct. af skolebørnene ”fremmedarbejderbørn” og på sygehusene, hvor forholdene er de samme, er det blevet nødvendigt at lære læger og sygeplejersker tyrkisk. Problemet er indlysende aktuelt og desuden voksende i Vesttyskland, der nu huser 5 millioner ”fremmede”, hvoraf den ene million er illegalt indvandret. Alene i Vestberlin bor der 100.000 tyrkere. I løbet af de næste 15 år vil 35 pct. af den vesttyske ungdom være ”fremmedarbejderbørn”.

Harmonien ødelægges

Fremmedarbejderproblemet bliver om få år et overlevelsesproblem for det tyske folk og den tyske kultur. Gadebilledet i Tyskland præges i stigende grad at tusinder af unge, dårligt uddannede, arbejdsløse og forbitrede ”udlændinge”. Den sanering af de ”fremmedes” slumkvarterer man har gennemført i mange byer, har vist sig ikke at fremme forståelsen mellem befolkningsgrupperne, tværtimod er isolationen og afstanden blevet større. Had og aggression er blevet en direkte følge, og kriminaliteten er fortsat stærkt udbredt i de uundgåelige ”fremmedarbejder-øer”.

Både vi og Ulandene skades

Den politiske udvikling tager også en uheldig retning, hvor ”fremmedarbejderne” formerer sig, og som kendsgerningerne viser, organiserer de sig i venstredrejede partier.

I Danmark kan vi nikke genkendende til de tyske forhold, og den risiko er også vi i færd med at arbejde os ind i. Sandsynligvis er det lignende omstændigheder, der for tiden er ved at udvikle til en folkerejsning mod ”fremmedarbejderne” i Norge.

I øvrigt er eksporten af ”fremmedarbejdere” efterhånden ved at blive en boomerang for Mellemøsten selv, idet en stor del af ”fremmedarbejderne” kommer fra landsbyerhvervet, hvilket har medført at visse områder, der tidligere eksporterede landbrugsvarer, ikke længere kan brødføde sig selv. Også en tiltrængt industrialisering går i stå, når arbejdskraften emigrerer. Som modstykke har ”fremmedarbejderne” øget den europæiske arbejdsløshed betydeligt.

Politikerne burde lære af folket

De lande der har modtaget ”fremmedarbejdere” er ikke udlændingefjendtlige, og det er vi heller ikke i Danmark. Havde vi været det, var problemerne opstået, men de fleste mener, at nu må der stoppes og ryddes op.

En tysk gallupundersøgelse viser, at 79 pct. af befolkningen ønsker stop for indvandring. 50 pct. ønsker ”fremmedarbejderne” sendt hjem, medens kun 13 pct. vil have dem integreret i befolkningen. En undersøgelse her i landet vil sikkert vise samme store flertal for en fornuftig ordning.

”Fremmedarbejderne” selv havde, da de planlagde udrejsen til europæiske lande ingen ønsker om at immigrere for stedse. 70 % fortæller, at deres plan gik ud på højst 5 års ophold. Først senere har forskellige omstændigheder gjort, at de er groet fast.

Det vil derfor være helt på sin plads og acceptabelt for alle parter, dersom indvandringslandene begrænser opholdstilladelserne til 5 år.

Som værter må vi kræve respekt af gæsterne

Når vi rejser til fremmede lande, søger vi at respektere derboende folks levevis, mentalitet og kultur. Det samme må vi kræve af ”fremmede” i vort land. Vi byder ”fremmede” velkommen som flittige arbejdere eller gæster, for vi har selv historien igennem haft udbytte af at besøge andre lande og stifte bekendtskab med deres kultur og levemåde, men vi vil ikke acceptere, at vores land og levevis nedbrydes eller ændres efter andres forgodtbefindende.

Vi har fået mange dygtige ”fremmede” til Danmark i de senere år, og en del har opnået topstillinger og naturligvis fuld ligestilling med danske kollegaer, og de er velkomne i andre lande, men vi har også fået et ”bundfald”, der enten ikke kan eller ikke vil klare sig selv.

En fornuftig fremmedarbejderpolitik

Det problem der vitterligt er opståe må løses, og her må det første bestå i at indføre et indvandringsstop. Derefter bør der dannes en fond eller tegnes en forsikring, der sikrer midler til hjemsendelsen. I den forbindelse må man sørge for at ”fremmedarbejderbørn”, der naturligvis heller ikke må integreres i gæstelandet bevarer deres nationale, kulturelle og religiøse egenart.

Når arbejdet eller opholdstilladelsen er endt, må ”fremmedarbejderne”, og vi kunne skilles i god forståelse i respekt for hinanden og med et farvel og tak for den tid, der er gået.

Deklarationen om racisme og racediskrimination på verdenskongressen i Geneve i 1957 burde tilføjes følgende:

Enhver politik der vil gennemtvinge et mindretals assimilation til herskende folkegrupper, skal straks ophøre!

A.Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 8. årgang / 29. september 1980 

Reklamer

Fagre nye fingeraftryksteknologi

13. marts 2009 11 kommentarer

Fagre nye fingeraftryksteknologi

 

I disse år foregår en rivende udvikling såvel i teknikken med at tage fingeraftryk som på EDB- og teleområdet

 

Meget hurtigt vil vi sikkert være fremme ved et samfund hvor folk i stedet for at identificere sig med underskrift, vitterlighedsvidner, leveattester og lignende gammeldags metoder, flere og flere steder giver deres fingeraftryk, som telefaxes til et centralbureau, der på få sekunder melder tilbage, at de modtagne fingeraftryk vedrørende den og den person.

 

Denne del af den fagre nye verden vil nok for eksempel indenfor bankverdenen, tinglysningsvæsenet, fængselsvæsenet og mange andre steder komme, som tiden bliver moden og vel meget ofte uden, at lovgivning bliver nødvendig.

 

Fingeraftryk

Men udviklingen bør forceres, når det drejer sig om folk, der søger opholdstilladelse i Danmark. Her bør sagen starte med et fingeraftryk, som derefter er identifikation ved de sager, der behandles hos danske offentlige myndigheder vedrørende de pågældende.

 

Det er jo uhyre svært at have hold på de mange fremmede, der strømmer ind i Danmark (legalt eller illegalt).

 

Myndighederne har ikke det samme lokale personkendskab til disse fremmede, som tit optræder under skiftende navne.

 

Ofte er der al mulig anledning til at få deres sager afgjort hurtigst muligt, da de jo hører til den gruppe, som der er størst chance for forlader landet, og da de også udgør en forholdsvis høj procentdel af dem, som tegner sig for terrorisme, narkogrossisthandel, knivstikdrab og andre topalvorlige forbrydelser.

 

Dertil kommer, at sproglige misforståelser undgås, når man erstatter talen med det universelle fingeraftrykssprog.

 

Godt samarbejde

Der dannes også et fortingligt grundlag for det samarbejde, som netop i den slags sager er så påkrævet med udenlandske, offentlige myndigheder, som også tages ved næsen af de muhamedanergrupper m.fl., som for tiden ulykkeligvis tillades at oversvømme landene i den kulturkreds, hvortil Grundtvigs fædreland hører. Man kan blot tænke på Interpols aktiviteter eller på tilfælde, hvor de samme udlændingefamilier forskaffer sig mangedobbeltforsørgelser i form af samtidig socialhjælp fra flere steder.

 

En yderligere sandsynliggørelse af, at dette forslag er den rette vej frem er, at Ninn-Hansen (C) ikke synes om det. Han mener, at det er synd for de stakkels fremmede. Selv om der jo ingen ulemper overhovedet er ved at afgive sit fingeraftryk.

 

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 17. årgang / 14. april 1989

“Borgernes Europa” – og hvad så

5. december 2008 3 kommentarer

“Borgernes Europa” – og hvad så


“Borgernes Europa” – den frie bevægelighed over grænserne, som efter alle solemærker at dømme skal træde i kraft ved udgangen af 1992, skræmmer en del mennesker, som slår sig i tøjret ved tanken om den illegale indvandring, terrorisme og våben- og narkotikasmugling


Det er min opfattelse, at Europas borgere hellere vil forsinkes lidt i lufthavnen og ved grænseovergange, når man blot har lidt sikkerhed for, at bukkene skilles fra fårene medens tid er. Skulle vi dog ikke kunne handle sammen “papirløst” uden at bytte terrorister, og når der henses til med hvilket hastværk det danske Folketing med marens lette hånd uddeler dansk statsborgerskab, så stakkels Sverige, som via indgangen for skandinaver vil blive tvunget til at modtage en broget flok af nye danske, som altså også har fri adgang til Sverige.


Blodbadet kommer først senere – halvmånen er som bekendt stået op over Europa, og den er i stærkt tiltagende – og det bliver nok der – den europæiske borger kommer til at løbe panden imod den “åbne grænse”.

E.  Bardino

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 27 / 17. årgang / 1. september 1989

“Jeg har glemt, hvor jeg kommer fra”

13. september 2008 2 kommentarer

“Jeg har glemt, hvor jeg kommer fra”


Vi har et stigende problem med asylansøgere, som kommer illegalt ind i Danmark, og som efterfølgende ikke “kan huske”, hvad de hedder, hvor de kommer fra og lignende. Ofte har de mistet alle former for legitimation. Politiet sætter dem så i fængsel eller anbringer dem på det gamle Hotel Bjørnen i København.


Imidlertid må man stille et simpelt spørgsmål: Hvordan kan det være, at disse personer kan finde f.eks. Padborg, hvor de kommer illegalt ind i landet frem til Sandholmlejren i Nordsjælland, når de ikke ved, hvorfra i verden de kommer?


Der er selvfølgelig tale om systematisk misbrug af det danske system. Menneskesmuglerne tager op til 10.000 DM for at køre folk fra Flensborg til Padborg. Hvorfor vil folk ligge skjult i bunden af en varebil og betale ca. 40.000 kr. for at køre 10 km? Fordi de pågældende ved, at de får livslangt ophold i Danmark efterfølgende. Det er en simpel investering.


Folketingets flertal ser med åbne øjne på, at flere og flere mennesker misbruger vores danske gæstfrihed. Alle personer, som kommer illegalt her til landet, bør selvfølgelig udvises øjeblikkeligt. Men ofte kan de komme til at få ophold her i landet ved at lyve sig til rettigheder. Det politiske flertal holder hånden over dem og er dermed med til at sprede rygtet om, at i Danmark får man ekstra god behandling, jo mere man lyver og snyder.


Fremskridtspartiet har den opfattelse, at vi ikke skal hjælpe disse lykkeriddere. I stedet skal vi hjælpe op til 20 gange så mange mennesker ved at give hjælp til flygtninge i deres nærområder. Men så er der jo ikke længere job til de 30.000, der lever i udlændinge-industrien.


Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 26. årgang / februar 1998

%d bloggers like this: