Arkiv

Posts Tagged ‘hvordan blev Fremskridtspartiet behandlet af de andre partier’

Focus på Z

25. oktober 2012 2 kommentarer

Focus på Z

Den 22. august fyldte Fremskridtspartiet 10 år.

Dette blev selvfølgelig markeret, men det interesserede ikke pressen hverken før eller efter. At alle vore modstandere ved partiets start spåede partiets undergang i løbet af et halvt års tid, men at dette ikke gik i opfyldelse, det har ingen bragt artikler om – udover vi selv. At vi har fået ret i vore forudsigelser har ikke interesseret TV-Aktuelt, Danmarks Radio eller aviserne.

Nu står Danmark ved bankerottens afgrund. Statsministeren (Anker Jørgensen, red.) siger, at nu må der føres overlevelsespolitik, – altså en politik, der sikrer, at samfundet kan overleve.

Man har i de forløbne år hånet Fremskridtspartiet og sagt, at vor politik ville nedlægge velfærdssamfundet. Det blev imidlertid den politik, de andre førte, der nedlagde vort samfund som velfærdssamfund. Man hånede os for det, som man selv forårsagede.

Medierne har ikke villet belyse eller fokusere på det væsentlige omkring Fremskridtspartiet. Men man vil fokusere os.

Mogens Glistrup kom for skade at udtale sig lidt bombastisk på partiets fødselsdag om, at han ville melde sig ud af partiet, hvis nogle nye vedtægter skulle blive vedtaget på landsmødet.

Selvfølgelig er det ikke muligt for noget logisk ræsonnerende menneske at tage en Glistrup-påstand af denne art alvorlig. Glistrup ved, at han ikke kan starte et nyt parti, og derfor vil han aldrig gøre forsøget en gang til.

Når Glistrup efter al den uret, der er begået imod ham de seneste 10 år reagerer, som han gør, er alle ordentlige fremskridtsfolk parate til at tilgive ham, og det var da også den gennemgående reaktion, hin søndag formiddag blandt tillidsfolkene.

At pressen er sensationshungrende og hungrer efter at fokusere på noget uvæsentligt i stedet for at fokusere på det fantastiske, der ligger i, at vi stadig eksisterer med tilslutning fra 11 procent af befolkningen, det er kun et billede af, hvilken vare danske avislæsere ønsker at købe.

Danske aviskøbere ønsker sensationer af underlødig art. Saglig information kan ikke sælges på avispapir. Derfor fik nationen i løbet af sidste del af august 82 et ganske fortegnet billede af, hvad der foregår i Fremskridtspartiet. På trods heraf fortsætter vi vort saglige arbejde. Vi har før overlevet værre storme.

STORM GØR STÆRK!

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 30 / 10. årgang / 3. september 1982

Gammelpolitikernes ømme punkt: Middelfart

8. juni 2012 5 kommentarer

Gammelpolitikernes ømme punkt: Middelfart

Ny Middelfart-tale afslører Hilmar Baunsgaard (B) som værende langt fra noget sandhedsvidne. 

Hvad er der galt i det fynske? Er det luftforureningen fra Fredericia eller stanken fra Lillebælts mudrede vande, der har en uheldig virkning. Eller er det simpelthen irritation over, at pigerne der på stedet siger: “Natten er vor egen”? Måske et studium værd for de skatteyderfinancierede logerende på motellet i Roskilde.

Jo, for selv ævler vi (Fremskridtspartiets-17-mands-udvalgs-amtsrepræsentanters-organisations-undersøgelses-gruppe) i Odense. I timer og dage. Og så snart én af gammelpolitikerne lander i Middelfart slår det helt klik, og der fremkommer de mærkværdigste udtalelser.

Der være noget med det fynske?

Vi erindrer alle med taknemlighed og et par grader mindre i stuerne, Jern-Ankers (Statsminister Anker Jørgensen, red.) “vise statsmandsord”. De bevirkede godt nok, at der blev lukket af for olietilførelserne, men de skaffede os samtidig en ny regering (og af to onder foretrækker man trods alt hellere pastor Hartling, V). Så tak for dem.

Ny dummepeter

Men nu er den gal igen. Denne gang med Hilmar Baunsgaard (B) i rollen som dummepeter.

I følge avisreferater har radikalernes storebror haft samlet den lokale menighed og forkyndt, at Fremskridtspartiet “under ingen omstændigheder vil tage medansvar for den økonomiske afdæmpning”.

Sandheden er, at Fremskridtspartiet i højere grad end nogle af de andre partier i Folketinget har fremsat planer om offentlige besparelser. Alle ved, at hver enkelt krone i offentlige besparelser giver større økonomisk afdæmpning end én krone placeret noget som helst andetsteds.

Fremskridtspartiet har intet imod at være med i et tre-statsminister-forlig, der jo i så fald vil dække 117 mandater i Folketinget, men skal det ske, må Fremskridtspartiets tanker naturligvis også indgå i forliget med samme 24 % s´ vægt, som partiet vil indgå med, hvis spillet på Christiansborg ender med, at det bliver de 117, der kommer ud.

Mogens Glistrup og

Torben Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 2. årgang  / 19. februar 1974

Indvandrerpolitik gledet ud af kontrol

24. maj 2012 1 kommentar

Indvandrerpolitik gledet ud af kontrol 

Pia Kjærsgaard siger, Socialdemokratiet er til grin. Var et så uskyldigt prædikat blot fyldestgørende, når det gælder Christiansborg. Imidlertid kræves langt skarpere ord, hvis situationens alvor skal afspejles med partierne, der nu kværner om sammenhold for enhver pris, så Fremskridtspartiet igen kan køres ud på et sidespor. Det skyldes deres syn på indvandringen, siger man.

Hvad er Fremskridtspartiets synspunkter i denne henseende? Argumenter!  Hvis i såkaldte politikere blev afkrævet en forklaring, ville det jo blot afsløres, at Fremskridtspartiet ønsker at sætte bremsen i en indvandrerpolitik, der for længst er gledet ud af kontrol.

Lad os også få en forklaring på, hvorfor en aftale fra 1979 med Tyrkiet eksisterer, ifølge hvilken tyrkiske statsborgere kan opnå livslangt ophold i Danmark, bare de har haft 12 måneders arbejde i landet? Hvad skal vi så med de dyre DNA-tests? Er det spil for galleriet for at give danskerne en falsk forestilling om kontrol?

Og hvornår har i fået et mandat til at uddele jobs, boliger, uddannelsespladser, m.v. til et stadigt voksende antal tyrkere endda med dobbelt statsborgerskab?

K. Holt 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 8. årgang /  marts 1990

Udbyttedelingsrodet

18. maj 2012 Skriv en kommentar

Udbyttedelingsrodet 

Fremskridtspartiets forslag om afskaffelse af Udbyttedelingsrådets ud fra den begrundelse, at det intet foretog sig, blev imødegået af samtlige partier undtagen Retsforbundet og VS.

Under debatten i folketinget oplyste arbejdsministeren (Svend Auken, red.), at Udbyttedelingsrådet ikke mere havde sin egen konto på finansloven, men var puttet ind under Centraladministrationen.

Da Fremskridtspartiet første gang i 1976 foreslog rådet ophævet, var der ifølge finansloven beskæftiget 6 mennesker og en udgift på 460.000 kroner. Nu oplyser arbejdsministeren, at der kun er én person, der delvis beskæftiger sig med ingenting.

Konklusion:

Fremskridtspartiets forslag skal skam ikke vedtages, men i det skjulte er man godt i gang med at nedlægge rådet.

Blot et enkelt eksempel på Fremskridtspartiets indirekte påvirkning af lovgivningen.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 7. årgang / 5. marts 1979

Fra Glistrup om landsmødedebat (1978)

12. maj 2012 13 kommentarer

Fra Glistrup om landsmødedebat

Når nytænkerbevægelser opstår, er det almindelig historisk erfaring, at de etablerede ikke forstår, hvad det er, der er ved at ske.

Sådan var for eksempel Jacob Estrups holdning for 100 år siden over for Socialdemokratiet og Venstre, og sådan har vi haft masser af andre eksempler i tidligere tid.

Dette gentager sig nu for Fremskridtspartiets vedkommende.

Det ville være lykkeligt, om der kunne komme en debat i gang, som både de gamle og vi nye kunne lære noget af i stedet for, at de bare fremturer med deres hadefulde og foragtende indstilling over for os Z-folk.

Med henblik herpå søgte hovedbestyrelsen at få en debat i gang med kendte danske på landsmødet den 23. september 1978 i Skive. Alle dem vi indbød, sagde imidlertid nej og henviste til, at de kun havde fået en god måneds tid til at besvare indbydelsen i.

Belært af denne erfaring har hovedbestyrelsen allerede nu udsendt invitationer til en debat i Falkoner Centret på Frederiksberg på den første landsmødedag, lørdag den 29. september 1979 fra klokken 15.00 til klokken 18.00.

Vi har den 9. marts udsendt indbydelsen til 12 personer. Der foreligger imidlertid nu afbud fra de fire:

Thomas Nielsen skriver således:

“Jeg skal herved meddele, at jeg ikke agter at deltage i seancen, der er indbudt til lørdag den 29. september d.å”.

Knud Christensen:

“Det skal herved meddeles, at jeg ikke agter at deltage i det arrangement, der er indbudt til lørdag den 29. september d.å.”

Max Harvøe:

“Som svar på indbydelse til Fremskridtspartiets landsmøde lørdag den 29. september 1979 skal herved meddeles, at undertegnede ikke ønsker at medvirke”.

Georg Poulsen:

“Undertegnede bekræfter modtagelsen af Deres skrivelse af 9. marts d.å., men må meddele, at jeg ikke finder mulighed for at deltage i det pågældende landsmøde”.

Derimod har pastor Søren Krarup fra Seem svaret:

“Tak for brevet.

Sidste år ville jeg ikke deltage i landsmødet, fordi jeg da skulle udtale mig om, hvad Fremskridtspartiet gjorde forkert, hvilket måtte være et spørgsmål til fremskridtsfolket, hvad jeg ikke er.

Men emnet denne gang – uafhængig kritik af Fremskridtspartiet – er ikke på samme måde partipræget. Jeg vil derfor gerne komme og sige min mening, hvis vel at mærke i hvert fald én af de øvrige indbudte kommer. Således vil det fremgå, at det er netop uafhængige kritikere, der taler.

Da jeg netop har talt med Poul Dam, som ville stille sig på samme måde, skulle dette imidlertid ikke blive noget problem”.

Men ak, Poul Dams svar lød:

“Jeg kommer gerne – under den helt klare forudsætning, at I også får bindende tilsagn fra mindst tre andre af de inviterede på denne oprindelige liste.

Det må ikke tages som udtryk for overdreven forsigtighed, men bygger på den opfattelse, at det arrangement, I tænker jer bliver temmelig meningsløst, hvis deltagerkredsen ikke har såvel en vis bredde som et vist niveau.

Såfremt I ikke opnår tilsagn i den udstrækning, som jeg synes er nødvendig, mener jeg personligt, at I burde søge en anden form for det kritiske indslag i jeres landsmøde. Dette anfører jeg ikke for at give bedrevidende gode råd, men blot som udtryk min personlige holdning. Jeg mener som bekendt, at I skal behandles ordentlig af jeres modstandere. Det må blot være helt klart, at der virkelig er tale om modstandere”.

De seks, vi ikke har hørt fra endnu er følgende:

  • Elsa Gress
  • Bettina Heltberg
  • Arne Lund
  • Knud Overø
  • Klaus Rifbjerg
  • Kirsten Stallknecht

Forhåbentlig vil der komme positive svar fra de endnu manglende, men hvis Fremskridtsfolk har idéer til andre end de anførte, hører jeg meget gerne snarest herom.

Endvidere må vi jo se at finde frem til den bedst mulige måde at udnytte de tre timer på. Man kan jo eksempelvis tænke sig, at der udover egentlige talerindlæg bliver lejlighed til at besvare spørgsmål fra salen eller deltage i ordveksling med en eller flere Fremskridtsfolk.

Jeg vil være glad for så mange forslag som muligt også vedrørende den tekniske tilrettelæggelse, så dette landsmødeindslag kan blive så givtigt som overhovedet muligt. Såvel for vore gæster som for landsmødedeltagerne og for, at den fremtidige udvikling kan komme til at foregå med mindre hadefuldhed fra de etableredes side end det, vi har oplevet i de hidtil forløbne 98 måneder.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 7. årgang / 2. april 1978

CD eller Z?

29. februar 2012 78 kommentarer

CD eller Z?

CD har som bekendt stemt ja til næsten alle de lovforslag, som Folketinget har vedtaget i de snart 14 år, partiet har siddet i Folketinget.

Partiets kronprinsesse (Mimi Jakobsen, red.) opsummerer i Berlingske resultatet som:

Regler og styring – vi har fået det Regel-Danmark, man kender i dag. Vennerne må dårligt nok komme og hjælpe med at male huset eller reparere taget. Pensionister må måske ret beset heller ikke passe syge børn, så kommer fagforeningen. Har pensionisterne en fejekost med knækket skaft, kræver Arbejdstilsynet det straks udskiftet for slet ikke at tale om, hvad arbejdsløse må og navnlig ikke må også i relation til deres egne børn, og sådan kan man blive ved. Vennetjenester og hjælpsomhed er nærmest blevet kriminaliseret, og sparer man op til alderdommen, straffes man økonomisk.

Fremskridtspartiet har stemt nej til det hav af love, der tilsammen har ført til den beskrevne tilstand.

Derfor bebrejder man os, at vi skulle være sure og negative. Det kan imidlertid aldrig være hverken surt eller negativt at stemme nej til forslag, som gør livet mere surt og negativt.

Og vi har ikke kun stemt nej. Vi har i Folketinget fremsat tusindvis af forslag, som vil trække i den rigtige retning. Her har de andre til gengæld – i samlet flok – stemt nej, bare fordi forslagene kom fra Fremskridtspartiet.

Vi er ikke som de andre: Når Mimis blinde høner en sjælden gang har fundet korn, som trak blot lidt i den retning, har vi stemt ja til det. Uanset hvor lille og beskedent fremskridtet har været.

Aldrig har Z-folkene været noget alt-eller-intet parti.

Det er en knusende hård dom over danske journalister, at de ikke har fået disse fakta til at stå lyslevende og klare for hver eneste danske radiolytter, hver eneste danske TV-kikker og hver eneste danske avislæser.

Det er så let. Der kræves blot, at journalisten giver et sandfærdigt, afbalanceret og loyalt referat af, hvad enhver kan læse i Folketingstidende.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 23 / 15. årgang / 26. juni 1987

Krig mod alle?

25. februar 2012 Skriv en kommentar

Krig mod alle? 

Jyllands-Posten beskylder i en leder 1. oktober Fremskridtspartiet for at føre krig mod alle.

Tværtimod vil vi gerne samarbejde med dem, der vil samarbejde med os på lige fod. Det kan da ikke nytte noget at skælde os ud, fordi Schlüter (C) m.fl. stadig afviser, at snakke med os. For denne bundudemokratiske holdning – der udgør Anker Jørgensens  livsforsikring – fortjener VCQM´ erne en dundrende øretæve.

Jyllands-Posten fremturer også i, at der skulle være modsætninger af nævneværdig betydning inden for Fremskridtspartiet. Det er fortsat forkert. Det hører bare – nu som før – til vort gennemdemokratiske sindelag, at vi kampvælger om formandsposten. Der ville ikke være en millimeters forskel på Fremskridtspartiets holdning på noget punkt, hvad enten Tang Sørensen eller Roland Petersen var blevet landsformand.

Året før Roland Petersen blev landsformand, tabte han i øvrigt en tilsvarende formandsafstemning til Palle Tillisch med 368 stemmer mod 318 uden, at det senere formandsskifte gjorde Fremskridtspartiet mere eller mindre samarbejdsvilligt. Vi har nemlig altid alle været samarbejdsvillige, og det bliver vi ved med.

Men VCQM´ erne vil ikke samarbejde.

Det er deres fejl og deres fejl alene.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 7. årgang 15. oktober 1979

%d bloggers like this: