Arkiv

Posts Tagged ‘hæv den skattefrie bundgrænse’

Hæv bundfradraget – sænk ledigheden

11. februar 2012 Skriv en kommentar

Hæv bundfradraget – sænk ledigheden

I en kommentar til regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) økonomiske oversigt siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke:

Regeringens overordnede politik ligger i ruiner. Der er stadigt dundrende underskud og markante fald i overskuddet på betalingsbalancen. Samtidig er ledigheden fortsat uacceptabel høj.

Skal ledigheden ned, er den mest effektive metode at hæve den skattefrie bundgrænse massivt, for det mindsker lønpresset på virksomhederne. Det har Fremskridtspartiet sagt i 24 år. OECD, og mange andre siger det samme, men regeringen lukker øjnene, og derfor er det gået så galt.

– Fremskridtspartiet vil derfor til efteråret fremsætte forslag til at hæve bundgrænsen til 60.000 kroner. Forslaget skal indarbejdes i Finansloven for 1997, og Fremskridtspartiets økonomiske beregninger viser, at modellen er realistisk. Tabet i skatteindtægter vil være under 10 pct. Til gengæld vil langt flere komme i arbejde, hvorved der spares på overførselsindkomsterne.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 24. årgang / juni 1996

Arbejdsløshed

14. marts 2010 Skriv en kommentar

Arbejdsløshed

Regeringens (A, B, Centrum Demokraterne (D) og KrF, red.) politik til bekæmpelse af arbejdsløsheden er slået helt fejl, fordi regeringen ganske enkelt bruger de forkerte metoder.

Det drejer sig ikke om at skabe kunstige job ved at igangsætte alle mulige former for nytteløse beskæftigelsesprojekter, der har vist sig at være helt uden værdi.

Arbejdsløsheden nedbringes kun varigt og effektivt ved at hæve den skattefrie bundgrænse for borgerne ved: At sænke omkostningsniveauet for virksomhederne, give dem friere forhold og frem for alt at befri dem for en række af de snærende lovgivningsmæssige bånd, der i dag hæmmer udviklingen på arbejdsmarkedet.

Ikke alene ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, men i mindst lige så høj grad fordi der er store menneskelige og sociale omkostninger forbundet med at være ledig, skal arbejdsløsheden bekæmpes effektivt.

Fremskridtspartiet kræver, at den kommende ikke-socialistiske regering prioriterer nedbringelsen af ledigheden som en af sine aller væsentligste opgaver.

Resolution vedtaget på Fremskridtspartiets landsmøde

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 21. årgang / oktober 1993 

Nej til miljøafgifter

11. december 2009 7 kommentarer

Nej til miljøafgifter

Der skal ingen som helst tvivl være om, at Fremskridtspartiet siger nej til flere miljøafgifter.

Det siger formanden for Folketingets miljøudvalg, Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, i en kommentar til debatten om at indføre flere afgifter på området.

Fremskridtspartiet ønsker ikke flere afgifter. Den CO2-afgift, Socialdemokratiet, SF og de radikale (B) nu vil indføre, formentlig med støtte fra regeringen (V og C, red.), belaster danske virksomheder og ender med garanti i det rene bureaukrati. Konsekvensen af kommende afgifter vil være de samme og vil koste danske virksomheder yderlige arbejdspladser. Således har Industrirådet beregnet, at en CO2-afgift vil koste 30.000 danske arbejdspladser.

Reelt set drejer det sig jo ikke om at sikre miljøet. Meningen med nye afgifter er simpelthen at indføre nye skatter, der så med garanti efterhånden bliver forhøjet efter behov.

Fremskridtspartiet tror ikke på et flertal for at hæve den skattefrie bundgrænse til gengæld for nye miljøafgifter.

Fremskridtspartiet mener, vi skal gå den modsatte vej. Vi ønsker skattelettelser gennem massive besparelser på de offentlige udgifter, siger Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 20. årgang / januar 1992

Oprør imod magthaverne

24. august 2008 23 kommentarer

Oprør imod magthaverne

 

Allerede i 70´erne var det tydeligt, at vi var på vej imod afgrunden. I 80´erne fik vi rettet op på økonomien ved bl.a. at fjerne den automatiske dyrtidsregulering og indførte realrenteafgiften. Men vi fik ikke ændret på den afgørende faktor: omlægning af den offentlige sektor v.h.a. privatisering af offentlige virksomheder og skattelettelser. Den borgerlige regering talte om strukturændringer, men turde ikke gennemføre dem. I dag er det umuligt generelt at hæve den skattefrie bundgrænse uden at fyre 2/3 af de offentligt ansatte. Antallet af offentligt ansatte er steget fra 70´erne til 90´erne med mere end 500.000. Dertil kommer, at vi har importeret lige så mange fremmede statsborgere til offentlig forsørgelse.

 

Derfor kan det ikke undre, at det betyder ringere offentlig service og højere skatter for befolkningen. Vismændenes forslag om et beskæftigelsesfradrag på ca. 16.000 kr. pr. arbejdsløs der kommer i arbejde er sympatisk, men nytteløst. Arbejdsopgaverne i den offentlige sektor skal privatiseres, så de bliver underlagt udbud og efterspørgsel. I takt hermed skal der gives skattelettelser ved at hæve den skattefri bundgrænse, så prisen på arbejde ikke stiger, og borgerne selv kan betale for en række serviceydelser.

 

Det er tvivlsomt, om sådanne ændringer kan gennemføres ad frivillighedens vej, fordi de offentligt ansatte og alle dem, der lever af at have et sugerør nede i de offentlige kasser ikke frivilligt afgiver deres privilegier.

 

Der er jo en række fonde, der kan tømmes, før vi kommer til et økonomisk sammenbrud. Vi kan også fortsætte med sociale forringelser for de svageste grupper i samfundet. En fortsat udvidelse af den offentlige sektor og et stigende skattetryk vil forstærke nedturen.

 

Det kan være en af bevæggrundene for, at de “ansvarlige” politikere gerne vil have dannet den politiske Union, EU, så alle ubehagelige beslutninger kan tages i Bruxelles og Frankfurt.

 

Som vi kender det fra USA, vil de fattige blive fattigere og de rige rigere. Med alle de importerede problembørn vil vi virkelig få et polariseret samfund.

 

Der er tid endnu til at rette op på skævhederne, men det kræver endnu et oprør imod magthaverne, som vi havde i 70´erne, men med den forskel, at det nyttede noget denne gang.

 

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 27. årgang / januar 1999

%d bloggers like this: