Arkiv

Posts Tagged ‘Grethe Fenger Møller’

Z kræver nu debat i Folketinget om organisationsfrihed

22. september 2012 11 kommentarer

Z kræver nu debat i Folketinget om organisationsfrihed 

Forespørgsel til arbejdsministeren skal afsløre regeringens (V, C, CD og Krf, red.) holdning til frit valg af faglig organisation. 

Fremskridtspartiets folketingsgruppe kræver nu en debat i Folketinget om begrebet organisationsfrihed. Det sker på baggrund af den seneste tids sager, hvor ansatte efter aktioner er blevet fjernet fra deres job, fordi de har valgt at være medlem af en fri fagforening – fri for LO-tyranniet og tvangsbetalingen til Socialdemokratiet. Debatten får form af en forespørgsel til arbejdsminister Grethe Fenger Møller (C): “Hvad agter ministeren at foretage sig for at sikre retten til fuld fagforeningsfrihed?”.

Initiativtager er Pia Kjærsgaard:- På papiret har vi organisationsfrihed i Danmark, men den ret er efterhånden ikke det papir værd, loven er trykt på. Eksempler med uroligheder og arbejdsnedlæggelser i forbindelse med fagforeningernes mere eller mindre heldige forsøg på at tvinge folk ind i LO-tyranniet og et bestemt fagforbund, til trods for at de pågældende ikke har ønsket det, men har været godt tilfreds med deres medlemskab af en fri fagforening.

Regeringen passiv

Senest har vi oplevet, hvorledes hjemmehjælpere i Odense lod patienter være uden hjælp, fordi man ved en sådan aktion ville tvinge en kollega ind i Husligt Arbejderforbund. Og fra København huskes sagerne om en leder af en børneinstitution og brandmanden Max Blicher-Hansen, der begge blev chikaneret – og derefter fjernet fra deres arbejdsplads. Ene og alene på grund af deres valg af faglig organisation.

Den slags beviser jo, at loven om organisationsfrihed tilsidesættes på det groveste.

Og arbejdsministeren, og med hende hele regeringen, har været utrolig passiv, når den slags hændelser har fundet sted. Derfor er det efter vor opfattelse på høje tid at høre, hvad ministeren i Folketinget kan fortælle om firkløverregeringens holdning til organisationsfriheden, slutter Pia Kjærsgaard.

T. Zinglersen 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 13. årgang / 3. maj 1985 

Konservative tvangstanker!!!

20. december 2008 15 kommentarer

Konservative tvangstanker!

Fhv. arbejdsminister Grethe Fenger Møller (GFM) fra de konservative er afvisende overfor tanken om et tættere samarbejde med Fremskridtspartiet – bl.a. med den begrundelse, at “særinteresser ikke må gå forud for helheden“.

Jamen Fremskridtspartiets “særinteresser” er Danmarks ve og vel, medens Det konservative Folkeparti er et udpræget klasse-højreparti, som dog, lejlighedsvis mere end fraterniserer med Socialdemokratiet, og ser man på den seneste udvikling, så må mange konservative da tænke, at de ved sidste valg lige så godt kunne have sat kryds ved liste A.

Fru GFM anfører bl.a., at Fremskridtspartiets fremgang ved valget sikkert skyldes, at “partiet meget dygtigt forstod at slå på enkelte sager”, og det er da rigtigt. Der var f.eks. den afsindige flygtningepolitik, som de konservative under hele valgkampen end ikke turde berøre, men det slipper de ikke for næste gang.

Videre påstår GFM, at Fremskridtspartiets politik på en lang række områder er dunkel og uklar, og så må man virkelig spørge sig, hvor uvidende en fhv. minister kan tillade sig at være på de politisk/økonomiske sammenhænge, for derom har der aldrig været noget “dunkelt” – ej heller på miljøproblemerne, men pladsen tillader ikke en nærmere udpensling af disse i øvrigt frit tilgængelige emner.

Hele indlægget fremtræder nærmest som et krampagtigt forsøg på – for egen vindings skyld – at tilsværte Fremskridtspartiet og således bl.a. Pia Kjærsgaard for udtalelser om, at “skattetrykket skal ned“, “offentlige udgifter beskæres kraftigt” og “folkepensionen forbedres”, men ingen har vel sagt – som det antydes – at det kan gennemføres fra den ene dag til den anden i den økonomiske sump, som landet er havnet i – bl.a. ved konservativ hjælp, så lad os blot kalde de nødvendige tiltag for “Pia-nisme” – en modgift mod alle andre -ismer inklusive konservatisme, socialisme o.s.v.

Som sædvanlig prales der med, at firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.) siden dens tiltræden har skabt tusinder af arbejdspladser – fru GFM nævner 200.000 i den private sektor – men hvor mange af disse er igen sat overstyr, fordi regeringen ikke har evnet at føre en erhvervsfremmende politik, og hvor mange er oprettet i den offentlige sektor.

Det nævnes der aldrig noget om, for det kunne jo tænkes at skæmme indtrykket, men på den anden side kan der vel også hentes stemmer fra venstre side af midterlinjen, og statsministeren (Poul Schlüter, C, red.) samt ikke mindst finansministeren (Palle Simonsen, C, red.) bejler for tiden netop hertil med opfordring om at afstå fra udfald mod den offentlige sektor. Den samme eftergivenhed forekom under overenskomstforhandlingerne i foråret, men det havde de “tilkøbte” vælgere nok glemt, da valget pludselig blev proklameret.

Statsministeren beklagede i det netop afholdt landsrådsmøde Folketingets uheldige sammensætning med et Fremskridtsparti, som vil tilbage, de radikale, som er alt andet end radikalt og Venstre, der er til højre. Sidstnævnte udlægninger har sin rigtighed, men at Fremskridtspartiet skulle stå for tilbageskridt må være noget han har lært under sin maskepi med socialdemokraterne, idet det bl.a. var et af Anker Jørgensens yndlingsudtryk.

På den anden side, så ville det være ønskeligt, om man kunne skrue tiden tilbage, hvis så ellers gammelpolitikerne ville undlade at lave de samme dumheder igen. Hvorfor lyttede man f.eks. ikke til Mogens Glistrup for femten år siden i stedet for at bekrige ham, for så ville Danmark garanteret have haft det bedre i dag, men det skyldes igen den modbydelige partiegoisme og dens løgne.

Igen og igen skal man således fra toppen at politiske modstandere høre, at Fremskridtspartiet “sammen med venstrefløjen i december 83 nedstemte finanslovsforslaget”, hvilket er en uanstændig misfortolkning, idet Fremskridtspartiet i modsætning til de andre stemte imod, fordi forlaget var økonomisk uansvarligt, og det må enhver i dag klart kunne se, men desværre synes regeringen igen at styre videre mod de samme tåbeligheder.

Det efterfølgende valg i januar 1984 gav specielt megen fremgang for de konservative og dermed “firkløveret”, men jeg betegnede alligevel – i et læserbrev – sejren som en pyrrhussejr, idet regeringen måtte basere sit flertal udelukkende på de radikale og et par nordatlantiske medlemmer, som dog senere blev erstattet at to “overløbere” fra Fremskridtspartiet.

Når regeringen trods pyrrhussejren alligevel blev siddende tiden ud, skyldes det en hel ny form for parlamentarisme, idet den “oversad” et halvt hundrede nedstemninger, hvoraf de 22 var af vital betydning for Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik, og i modsætning til statsministeren ser jeg ikke noget stort i at sidde perioden ud til trods for de mange “fodnote-nederlag”. 

Sigurd Høy

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 40 / 15. årgang / 27. november 1987 

Den barske sandhed

2. august 2008 10 kommentarer

Den barske sandhed

Mogens Glistrup svarer enlig mor, der er kommet i klemme i systems mange paragrafurimeligheder.

En enlig mor er kommet i klemme i sammenstødet mellem reglerne om deltids-arbejdsløshedsunderstøttelse, boligsikring, ungdomsydelse, barnets lærlingeløn, forskudsvis udbetaling af børnebidrag, paragrafurimeligheder fra vor lovjungle.

Hun klager sin nød til arbejdsministeren (Grethe Fenger Møller, C, Red.) og beder mig om hjælp.

Da man jo skal holde sig til sandheden, må jeg svare hende som følger: “Når du og så uendeligt mange andre er ude i disse ødelæggende problemer, skyldes det, at de som leder Danmark – i Folketinget og organisationerne – er håbløst gammeldags i deres tankegang. Vi kan ikke opretholde et moderne samfund på Danmarks lilleputstørrelse uden at afpasse vore skatter, omkostninger og offentlige sektor efter, hvad de internationale forhold giver plads til.

Skejet ud for længe

Tilpasningen til disse uomgængelige nationaløkonomiske naturlove kræver handling på tværs af den nedarvede tankegang. Og da vi har skejet ud for længe, vil forholdsreglerne nødvendigvis nu kræve en størrelsesorden, som virker barsk på de fleste. Men jo længere vi fremturer med at holde frikvarter fra kendsgerningerne, des mere ubehagelig bliver samfundets helbredelseskur, når man bliver tvunget til at gå i gang med den.

I øjeblikket kan vi “nøjes” med det, som står i artiklen “Lønpolitik” i FREMSKRIDT for 02 november september 1984.

For dem, der ikke ønsker fast arbejde, skal der skabes muligheder svarende til Fremskridtspartiets lovforslag fra 1980 om “Opfyldelse af grundlovens § 75”.

Ingen vippeposition

Overfor sådan nogle svadaer svarer de fleste i din situation, at det hjælper jo ikke dig her og nu at se nogle forslag, som i det nuværende Folketing vil blive forkastet med 175 stemmer mod 4, og hvor de 4 Fremskridtsmandater er for få til at være i en indflydelsesgivende vippeposition.

Men så længe folketingsflertallet viger tilbage fra at angribe ondet ved dets rod, er det uundgåeligt, at flere og flere af landets borgere kommer ud for større og større urimeligheder. Man kan ikke teknisk administrere et så finmasket arbejdsløshedsunderstøttelsessystem som det nuværende med alle de forskelligheder, der er mellem borgerne, og man kan ikke skaffe penge til at dække alle de behov med skattemidler, som flertalspartierne har ambitioner om at lade det offentlige dække (for at købe sig stemmer til at blive genvalgt).

Christiansborg-tombolaen

Selv om der ikke er megen trøst at hente i mit svar, har du hermed fået den rigtige forklaring på, hvorfor du ikke kan forvente at få noget godt ud af din henvendelse til Grethe Fenger Møller (C). Den enkelte, som klager over lovjunglens absurditeter, kan selvfølgelig være heldig og trække gevinster i Christiansborg-tombolaen, og så er det godt for hende eller ham. Men da det er systemet, som i bund og grund er pilråddent, må de flere få afslag. Når nogen opnår imødekommenhed, koster det nye reguleringer, som får ulykkerne til at bulne ud andetsteds, og som altså går ud over andre.

Hvis dog bare denne tingenes sammenhæng gik op for langt flere, så de satte deres kryds ved liste Z på valgdagene.

Naturligvis ønsker jeg dig al mulig held og lykke, for det er da ikke rart at være én af dem, som de nuværende magthavers tåbeligheder går ud over, og det er en ringe hjælp at få at vide, at man langt fra er den eneste, som bliver aldeles urimeligt behandlet.

Hvis du eller nogen du kender, orker at læse mere om, hvordan den eneste mulige løsning er på landets alvorlige problemer, vedlægger jeg yderligere læsestof. Og er der noget, I ønsker uddybet, skal du blot sige til.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / 13. årgang / 22. marts 1985 

%d bloggers like this: