Arkiv

Posts Tagged ‘glistrup og indkomstskat’

Indkomstskatten gør mest skade

21. februar 2010 4 kommentarer

Indkomstskatten gør mest skade

Derfor går flertallet af Fremskridtspartiets gruppe imod 2½ % -afgiftens ophævelse

Hvad er nu det? Går Fremskridtspartiet imod skattelettelser?

Ja, sådan kunne det måske ved en overfladisk betragtning se ud. Det har i al fald i visse kredse vagt opmærksomhed, at Mogens Glistrup som ordfører ved første behandling af regeringens (V) forslag om ophævelse af den 2½ % afgift ved ejendomshandel meddelte, at majoriteten af Fremskridtspartiets gruppe formentlig ville stemme imod ophævelsen.

Fremskridt har bedt Mogens Glistrup uddybe begrundelsen for flertallets synspunkt:

2½ % afgiften er en tåbelig og urimelig skat. Dette gælder imidlertid et væld af vore skatter og afgifter. Man kan jo godt dråbevis begynde at ophæve først denne afgift, så momsen på fødevarer, så totalisatorafgiften, der er ved at ruinere vore travbaner, så ejendomsbeskatningen på produktionsjord o.s.v., o.s.v. Der vil imidlertid ikke være nogen fornuftig planlægningsdisposition i at gå dråbevis frem på den måde. Hele den offentlige sektor vil blive et endnu større morads. Derfor er det min opfattelse, at det vi fremover skal koncentrere os om, er den skat, der gør størst skade her i landet nemlig den personlige indkomstskat. Dropper vi den lille milliard, som 2½ % afgiften i løbet af nogle få år vil indbringe i hvert finansår, vil vi være så meget længere tilbage med hensyn til at kunne gøre noget effektivt for at kunne bekæmpe indkomstskatten.

Afgift uden administration

Dertil kommer, at 2½ % afgiften næppe i særlig grad virker tyngende nogen som helst steder. Fast ejendom plejer at stige med 1 % godt og vel om måneden og derefter betyder 2½ % blot, at ejendomssælgere ikke får dagspris, men prisen som den var for et par måneder siden. Afgiften kræver ikke nogen særlig administration. I realiteten administreres den som en forhøjelse af stempelafgiften ved skødeskrivning. Denne stempelafgiftssats har bevæget sig noget op og ned og blev altså i 1972 forhøjet med 2½ %. Disse indgår som en del af omkostningerne ved ejendomshandler, hvilke omkostninger jo – bl.a. som følge af de helt urimelige advokatsalærtakster – plejer at ligge på godt 6 %, hvoraf 2½ % afgiften altså er mindre end halvdelen.

Det er på tilfældige tidspunkter i tilværelsen, at folk støder på denne 2½ % afgift, men der, hvor den virkelig skæpper noget, er på millionejendomshandlerne, der med de inflationsudviklinger, der har været, nok kan bære en sådan afgift meget bedre end mange beskatningsområder. Det er selvfølgeligt, at ejendomssælgere ikke kan få endnu flere penge i kassen, men at disse i stedet skal ned i foret på finansministeren (Anders Andersen, V, red.) og hans følgesvende, men når man ser på, hvordan indkomstbeskatningen mishandler masser af produktivt arbejdende her i landet, forekommer det mig meningsløst at skulle sinke tempoet i afviklingen af indkomstskatten for at varetage den tilfældige gruppe af ejendomsmægleres interesser.

Mogens Glistrup og

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 2. årgang / 22. januar 1974

Indkomstskatten er ubrugelig

1. juli 2009 67 kommentarer

Indkomstskatten er ubrugelig

Den er samfundsskadelig og uretfærdig.

Det er en grundtanke i fremskridtspolitikken, at de samlede offentlige udgifter skal nedsættes kraftigt, så borgerne skal af med mindre i samlede skatter og afgifter.

De samlede skatter og afgifter består af så forskelligartede ydelser som f.eks. indkomstskat, moms, ejendomsskat, told, A/S skat, afgift på øl, spiritus og tobak o.s.v., o.s.v.

En beskæring af de offentlige udgifter ville derfor kunne udmøntes i lempelser af mange slags skatter og afgifter.

Skat på arbejdsindsats

Fremskridtspartiet mener imidlertid, at det frem for alt er indkomstskatten, der skal lettes eller fjernes, fordi den i bund og grund er en skat på arbejde og på den indsats, hvorved arbejdspladser skabes. Da indfrielse af udlandsgælden og fortsat velfærdsfremgang først og fremmest kræver arbejdsindsats, er det særdeles uforstandigt, at bevare denne skatteform.

En 1903-model

Dertil kommer, at indkomstskatten hører til i tidligere tiders stillestående, let overskuelige samfund. Det er aldeles umuligt, at udforme den på hæderlig vis i det samfund, der nu er under udvikling. Dels udspecialiserer indtægtsdannelsen sig på mange forskellige arbejdsområder, så det ikke lader sig gøre for et embedsmandsapparat at foretage en rimelig og ligelig bedømmelse. Dels bevirker den stigende internationalisering, at kontrolarbejdet umuliggøres mere og mere for flere og flere skatteydere.

Indkomstbegrebet kunne bruges i det prisstabile, enkle samfund, vi havde ved indkomstskattens indførelse i 1903. Manglerne trådte ikke så skarpt frem, fordi satserne var så små – toppen lå på 2½ % og skavankerne var derfor ikke til at få øje på.

Uanvendelig

På baggrund af sit lektorat i skatteret ved Københavns Universitet og sin erfaring fra praktisk skattearbejde er Mogens Glistrup nået til den entydige konklusion, at indkomstskattebegrebet er aldeles uanvendeligt som beskatningsgrundlag under nutidens forhold.

Forslagene om at rydde op i fradragsjunglen hører kun hjemme hos ukyndige romantikere og hos kynikere, der ønsker et øget skattetryk.

Indkomstskatten er direkte samfundsskadelig, idet den beskatter arbejdsindsats og til trods for mange års ihærdigt arbejde på at gøre den millimeterretfærdig, er resultatet kun blevet en uoverskuelig jungle af regulativer, som til trods for et enormt administrationsapparat ikke giver retfærdighed.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 4. årgang / 4. november 1976

%d bloggers like this: