Arkiv

Posts Tagged ‘frit samfund’

Danmark har brug for Fremskridtspartiet

10. september 2012 3 kommentarer

Danmark har brug for Fremskridtspartiet 

25 år i politik er normalt ingen alder. I mange lande er det kun 5 eller 6 valgperioder. I Danmark har vi de sidste 25 år haft hele 10 folketingsvalg. Fremskridtspartiet har været med hver gang og har sammenlagt fået valgt 168 folketingsmedlemmer ved de 10 valg.

25 år har Fremskridtspartiet kæmpet for at få Danmark gjort til et bedre og friere samfund. De tre punkter, som for 25 år siden lagde fundamentet for partiet er fortsat aktuelle. Skatterne skal ned, bureaukratiet skal reduceres og lovjunglen skal udtyndes.

For 25 år siden havde vi et skattetryk i Danmark på “kun” 43 pct. Skattetrykket var på bare 12 år steget fra 30 pct. og havde bragt befolkningen i oprør. Fremkomsten af Fremskridtspartiet er derfor – med rette – udnævnt til at være et skatteoprør. 485.000 vælgere bragte os i Folketinget og skrev dermed danmarkshistorie. I dag har vi et skattetryk, som er betydeligt højere og ikke noget skatteoprør! Men hvad var skattetrykket blevet uden Fremskridtspartiet?

På de 25 år har man i stigende omfang skabt en afhængighedskultur, hvor borgerne får offentlige ydelser mod at betale over halvdelen af deres indkomst i skat. Det er smart, eftersom enhver klage, over skatterne, udløser spørgsmål om borgeren er villig til at miste de offentlige ydelser. Skatteoprøret er på 25 år blevet kvalt med overformynderi og et utal af offentligt ansatte, som målbevidst belærer befolkningen om, at der ikke er noget alternativ til verdens højeste skatter. Og de borgere, som kommer i klemme i systemet mødes af bureaukrati og besked om, at det er dem, der er noget galt med.

Fremskridtspartiet har derfor to væsentlige opgaver i dag, og som vil holde os beskæftiget i mange år:

1. – Vi skal overbevise folk om, at der er et alternativ til formyndersamfundet. Frihed er ikke kun noget, folk skal opleve i udlandet. Frihed giver vækst og menneskelig lykke. Og vi vil have mere velfærd gennem lavere skat.

2. – Vi skal hjælpe de mange borgere, som kommer i klemme i systemet. Bureaukratiet har mange ofre – vi er ene om at tage ofrenes parti.

Fremskridtspartiets politik fik for 25 år siden et solidt fundament.

Vores budskab om mere samfund og mindre stat, vores budskab om frihed til den enkelte, vores budskab om et bedre Danmark bliver aldrig forældet.

Danmark har brug for Fremskridtspartiet.

Vi spørger ikke, hvad Danmark kan gøre for os.

Fremskridtspartiet spørger befolkningen, hvad vi kan gøre for den.

Gruppeformand Kim Behnkes tale ved Fremskridtspartiets 25-års jubilæum

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 25. årgang / september 1997

Kapitalismens krise – det socialistiske alternativ

13. august 2012 29 kommentarer

Kapitalismens krise – det socialistiske alternativ 

Demonstrationsfrihed – strejkeret – pressefrihed er i de socialistiske stater erstattet af censur og forbud. Påberåbelse af menneskerettighederne belønnes med fængsel eller arbejdslejr. 

Det er sådanne tilstande den nuværende regering (Socialdemokratiet, red.) er ved at føre landet ud i, langsomt, men sikkert. En udenomsparlamentarisk aktivitet synes man ikke at evne stoppet i tide. På det lovgivningsmæssige område kører man frem med restriktioner og begrænsninger af den personlige frihed i et hidtil uhørt tempo. Situationen i dag er klar: Den eneste fanebærer for den personlige frihed er Fremskridtspartiet. Det eneste parti, der tør tage kampen op mod socialiseringen – ikke længere den snigende, men den galopperende – er Fremskridtspartiet.

Hvilket paradis er det så den indoktrinerende, socialistisk-orienterede ønsker indført i Danmark til erstatning for det frihedselskende kultursamfund, det var engang, men trods alt ikke er ødelagt og underkuet mere, end det let kan rejses igen.

Ifølge officielle sovjetiske statistikker er den månedlige gennemsnitsløn i Rusland knap 150 rubler – ca. 1,50 kr. – for arbejdere og funktionærer. Lønfremgangen forventes at blive 5 % om året. I Fremskridtsdebatten kan man mod tilhængere af restriktionslove, kan man foruden forannævnte hente ammunition i FREMSKRIDT nr. 6 – 77 side 12-13.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 5. årgang / 31. maj 1977

Landsformanden har ordet…maj 1991

30. maj 2010 1 kommentar

Landsformanden har ordet

Maj 1991

Kære partifæller!

(PS: Nedennævnte er et uddrag)

Medens Socialdemokratiets folk under røde faner og plakater med tekstenFred arbejde og miljøfor 101. gang fejrede 1. maj i Fælled-parken, måtte Trivselspartiets leder, Mogens Glistrup, af tennisketsjerbevæbnede bodyguards beskyttes mod kasteskyts af tomater og rådne æg. De grovere overgreb mod Glistrup og plakaterne fra Trivselspartiet måtte uropatruljen tage sig af.

Ak ja! Med omkring 270.000 arbejdsløse, hvoraf 70.000 har været ledige over 3 måneder uden at have haft en planlæggende samtale på arbejdsformidlingen. Med udpumpning af milliarder af skattekroner i næsten værdiløse uddannelser til de arbejdsløse. Med et skatte- og afgiftssystem, der ødelægger arbejdsglæden og bl.a. har medført, at danske borgere nu skylder det offentlige 35 milliarder kroner – en gæld, der vokser med 5 milliarder kroner om året og øger regningen for dem, der pligttro betaler de stigende skatter og afgifter.

Sammenholdt med mange andre negative sider i vor samfundsudvikling burde det have været let nok for 1. maj arrangørerne, at finde nutids-relevante emner til plakater og taler. Med det pres der i dag er på dansk økonomi og konkurrenceevnen, er det på høje tid at tage positive initiativer til en dynamisk og målrettet politik, der kan sikre dansk selvstændighed, beskæftigelse og udvikling væk fra socialistisk omklamring og barnepigementalitet.

Fremskridtspartiet indgår gerne i konstruktive forhandlinger, der kan skabe grobund for en udvikling frem mod et frit og menneskeværdigt samfund. Regeringen (V og C, red.) bør derfor snarest frigøre sig fra sin utidige flirten med Socialdemokratiet.

Forhandlingerne om en dagpengereform, der er hårdt tiltrængt, burde føres uden den stærke binding til og afhængighed af Socialdemokratiet. Fremskridtspartiet er parat til aktiv medvirken og vi ser gerne, at regeringen stopper hasardspillet på dette vigtige område.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 19. årgang / maj 1991 

Svageste minister sat til at lede det farligste ministerium

16. februar 2009 30 kommentarer

Schlüters fatale fejlgreb:

 

Svageste minister sat til at lede det farligste ministerium

 

Miljøkrigen føres af et batteri af gamle studenteroprører, der har bemægtiget sig landets farligste ministerium: Miljøministeriet. Herfra slagtes det frie næringsliv og den private ejendomsret.

 

Forurening burde udelukkende være et emne for ærkæologer. Forpestning og tilsvining hører fortiden til. Nu om stunder udgør oprydning af affaldsstoffer intet problem. Planter, dyr og mennesker formentlig strutter af sundhed. En yppig frodighed møder beskueren af skov og mark. Fødevarerne svulmer af friskhed. Ungdommens fysiske velgående er uden fortilfælde i historien. Middellevetiden for mennesker slår alle rekorder. Aldrig har samfundet været så rent som nu. Intet menneske, der endnu formår at bruge sit hoved, kan nå til et andet resultat. Det gjorde da heller ingen før 1968.

 

Miljøkampagnen er importeret fra USA af studenteroprørere. Den er politisk og bør alene vurderes som sådan.

Miljøkrigen ledes af intellektuelle. Bestandig er den rettet mod de næringsdrivende, mod den private ejendomsret, produktionsretten, mod kapitalismen kort sagt.

 

Men hvilken rolle har de borgerlige politikere spillet i dette opgør? Forsvarer de liberale intellektuelle næringsfriheden, eller gør de fælles sag med angriberen?

 

Et typisk eksempel

For så vidt er folketingsmedlem, Niels Ahlmann-Olsen (C), repræsentativ for en typisk borgerlig politiker. Men har han været til nogen hjælp for de selvstændige erhvervsdrivende? Hvornår gik han sidst i brechen for kapitalismen, for næringsfriheden, for retten til at være sin egen lykkes smed?. Så vidt det er bekendt, har han aldrig forsvaret det frie samfund mod bureaukratiske overgreb. De private virksomheder lod han i stikken, da miljøaktivisterne slog til. Fiskeriet værnede han ikke, da de intellektuelle greb dette erhverv i struben.

 

Og landbrugets undergang som fri næring rører ham ikke. Den åbenlyse krænkelse af den private ejendomsret lader ham kold. Miljøkommissærerne kan som et brovtende herrefolk trænge ind i stald og mark og udstede deres domme. Niels Ahlmann-Olsen lægger dem ingen hindring i vejen. Han kender magten og ved at bøje sig for den.

 

I visse henseender kan bekæmpelsen af friheden i dansk landbrug minde om de russiske bønders endeligt under Stalins tvangskollektivisering i 1930`erne. De privatejede bondebrug udgjorde en trussel mod den socialistiske opbygning.

 

Fribårne bønder var socialismens mest naturlige fjender. Derfor måtte kulakkerne likvideres som klasse.

 

Miljøkommissærene

I Rusland gik det hårdt til. Hensynsløst blev selvejerbønderne drevet bort fra deres jord og berøvet al ejendom. I Danmark deporteres landmændene ikke, men de mister friheden. De politiske kommissærer i Sovjet-staten drog aldrig ubevæbnet ud i landsbyerne. Miljøkommissærerne herhjemme farer frem med større lempe, men bønderne kommer ligefuldt under planlæggernes forvaltning. Socialiseringen her til lands skal gå pænt og ordentligt for sig, men gå for sig skal den. De intellektuelle føler sig ikke trygge ved eksistensen af en privatisme med mulighed for udvikling af sociale kræfter. Konstante overførsler af kapital fra de produktive erhverv er en uomgængelig nødvendighed, ellers løber skrivebordene tør for blæk.

 

Også i brugen af frygtens våben er der paralleller til den sovjetiske betvingelse af selvejerbønderne. Angsten nedbryder evnen til kamp hos modstanderen. Mismod fører til overgivelse. Også dette fif behersker Ahlmann-Olsen til fulde. Den med de blå nitratbørn skal nok gøre sin virkning.

 

Som antydet er Niels Ahlmann-Olsen noget nær prototypen på en borgerlig politiker. Fra den side er der ingen støtte at få for de næringsdrivende. Forskellen på venstre og højreintellektuelle er vanskelig at øjne. De borgerlige partier og deres ungdomsafdelinger afholder miljøkonferencer, hvor tonen stemmes i dur med miljøaktivisterne.

 

Det frie næringsliv slagtes

Hold til stadighed i erindring, at det var den borgerlige regering (V, C, CD og KrF, red), der satte den svageste minister i mands minde til at lede det farligste af alle ministerier: Miljøministeriet.

 

Fra dette batteri fører de gamle studenteroprørere kampen mod kapitalismen videre. De slagter det frie næringsliv, mens de borgerlige politikere ser passivt til. Adskillige deltager endog aktivt i ødelæggelsen af den private ejendomsret.

I denne flok er Niels Ahlmann-Olsen at skue som en driftig stridsmand. Men forrest med korsfanen marcherer Christian Christensen (Miljøminister, Kristeligt Folkeparti, red.).

 

Steen Steensen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr 41 / 13. årgang / 22. november 1985

Virksomheden “Andre menneskers penge”

1. februar 2009 18 kommentarer

Virksomheden “Andre menneskers penge”


I et frit samfund dirigeres en vares afsætning af udbud og efterspørgsel. I et demokrati er det en forudsætning for at bevare demokratiet, at de frie markedskræfter ikke sættes ud af kraft ved et stort offentligt overforbrug, der finansieres over skattebilletten.


I Danmark er der udviklet et “erhverv, der overgår et hvilket som helst andet erhverv, vi nogen sinde har stiftet bekendtskab med. Erhvervet beskæftiger 2/3 af Danmarks befolkning, og profitten skabes ved at tage andre menneskers penge.


Det er indlysende, at det er den bedste forretning, noget menneske overhovedet kan lave. Det er jo genialt at få andre mennesker til at udføre et produktivt arbejde og så ved flertalsbeslutning inddrage midler til eget forbrug.


Dette flertalsdiktatur har udviklet en grådighed, der ikke alene har inddraget produktionsoverskuddet, men har krævet øget profit, så nationen har været nødt til at gældsætte sig.


Erhvervsvirksomheden “andre menneskers penge” er “børsnoteret” på hver eneste borgers skattebillet, og forrentningsprocenten er lig med konfiskationsprocenten.


Som enhver ved, skabes profitten først og fremmest ved at forøge trækprocenten af den almindelige lønmodtagers indkomst.


Til gavn for dem selv

Problemet er, at demokratiet misbruges til at fortælle den skatteplyndrede befolkning, at det er til gavn for dem selv, at erhvervsvirksomheden “andre folks penge” bliver større og større.


Det værste, der kan ske for “andre menneskers penge” vil være, at befolkningen begynder at spørge, om f.eks. arbejdsløsheden falder eller stiger i takt med stigende skatter eller spørger, om det tjener deres interesse, at virksomheden “andre menneskers penge”´s ledere kører rundt i biler med chauffører for bedre at kunne øge profitten.


Man kunne f.eks. også spørge, om det gavner lønmodtageren, at der gives skatteyderfinansieret direktørgager i ½ til 3/4 millionklassen for at drive ét af “andre menneskers penge”´s teatre med et underskud på over 100 mil. kr. om året.


Er lønmodtagerne dumme?

Hvordan i alverden kan det lade sig gøre, at lønmodtageren hopper på den limpind og betaler til overmål til føromtalte virksomhed?


Det skyldes først og fremmest, at lederne af virksomheden “andre menneskers penge” er dygtige sælgere. De har solgt små aktieposter i ”andre menneskers penge” til snart hele befolkningen. Derved har de tilsløret, at afkastet af aktier ikke står i forhold til de indbetalinger, lønmodtagerne må aflevere af deres arbejdsindsats til netop denne virksomhed.


Forsamlingen – der bestemmer virksomhedens fremtid – vælges af befolkningen. 90 procent af de opstillede kandidater til denne forsamling er i forvejen ansat i virksomheden, så fremtiden ser lys ud. Lønmodtagerne lader sig uden større vrøvl flå!


Fordi de – der endnu ikke har opdaget -, at hver gang en ny profitgivende idé til virksomheden “andre menneskers penge” lanceres, gavner det som regel sælgeren og denne specielle afdeling i virksomheden.

Løsningen på lønmodtagerens og andre skatteplagede borgeres problemer er nem og enkel: Støt de kandidater, der vil nedlægge virksomheden “andre menneskers penge”.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 11. årgang / 7. januar 1983

Kæmp for din frihed, dansker!

24. august 2008 21 kommentarer

Kæmp for din frihed, dansker!

Danmark befinder sig i krise. Det er ikke kun en økonomisk krise. I den del af Danmarkshistorien hvor vi har haft folkestyre, er der ingen, der har fremkaldt så sygelige tilstande i landet som socialdemokraterne. Ved deres ødselhed har de ruineret os, og så er det endda ikke det værste, thi under socialdemokraternes indflydelse er hele mentaliteten i Danmark blevet pilrådden.

Socialdemokratiet er blevet et ideologisk parti, som støt arbejder på at gøre Danmark til en socialistisk stat. Det idealsamfund, – som socialdemokraterne troede, de var ved at opbygge -, er på vej til at udvikle sig til en katastrofe for det danske samfund. Socialdemokraterne har umyndiggjort befolkningen. Udformningen af det enkelte menneskes liv er af Socialdemokratiet ved at blive gjort til et fælles anliggende, hvor ingen kan gå sine egne veje uden at beskyldes for at bryde med almenvellet. Alle afgørelser skal træffes i solidaritetens hellige navn og den, der har en anden opfattelse har sat sig uden for samfundet og beskyldes for at være egoist. Socialdemokratiet ønsker, at den danske befolkning skal tabe troen på det enkelte menneskes ansvarlighed. Ansvaret skal overtages af samfundet d.v.s. Socialdemokratiet.

Det er Socialdemokratiets angreb på det enkelte menneskes ret overfor staten, der skaber den politiske uro i Danmark. Det er Socialdemokratiets tro på at den, der har magten også har retten. Retten til i den mindste detalje at tilrettelægge den enkelte danskers tilværelse. Uroen i den danske befolkning skyldes Socialdemokratiets ønske om at ændre Danmark til en egentlig socialistisk stat.

I 80`erne MÅ DANSKERNE gøre op med sig selv, hvad vi ønsker. Ønsker vi at forsvare det enkelte menneskes ret overfor staten, eller ønsker vi, at vi alle må bøje nakken og indrette os efter, hvad en håndfuld mennesker i Socialdemokratiets og fagforeningens top ønsker.

Fremskridtspartiet tror på, at danskernes vilje til at vælge frihed ikke kan knægtes. I 70`erne og her i begyndelsen af 80`erne har det kun været Fremskridtspartiet, der har turdet at gå imod Socialdemokratiet. Det er derfor et umådeligt ansvar, vi alle har. Ansvaret for kommende generationers frihed og ret hviler på Fremskridtspartiet som Socialdemokratiets arvtager. Socialdemokratiets dage er talte, – fremtiden tilhører Fremskridtspartiet.

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 9. årgang / 22. maj 1981

Glædeligt at kommuner stopper jagten på sommerhusejere

24. august 2008 Skriv en kommentar

Glædeligt at kommuner stopper jagten på sommerhusejere

Næstformanden for Folketingets miljøudvalg, Aage Brusgaard, Fremskridtspartiet, finder det glædeligt, at en række sommerhuskommuner ikke vil foretage politianmeldelse af de fritidshusejere, der bor i deres hus hele året.

Der er tale om en rigtig beslutning. Når folk har købt en ejendom, skal de naturligvis også kunne bo i den hele året uden at myndighederne kommer rendende med alle mulige påbud og løftede pegefingre. Særligt glædeligt er det også, at formanden for Kommunernes Landsforening, Egon Jensen, har indtaget samme holdning, siger Aage Brusgaard og fortsætter:

­- Fremskridtspartiet mener, at det naturligvis skal være op til den enkelte fritidshusejer, at bestemme om han vil bo i sit hus hele året eller ej. Det er ikke noget det offentlige skal blande sig i. Fritidshusejerne lægger masser af penge i sommerhuskommunerne, og bor der bare en enkelt eller to fritidshusejere hele året i et sommerhusområde, vil det virke kriminalitetsforebyggende.

Fremskridtspartiet opfordrer til, at alle sommerhuskommuner nægter, at indgive politianmeldelse mod eventuelle helårsbeboere. Der er, efter min mening, heller ingen tvivl om, at et forbud mod at bo i fritidshus hele året strider mod grundlovens bestemmelser om boligens ukrænkelighed og den fri ejendomsret, siger Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 1 / 25. årgang / januar 1997

%d bloggers like this: