Arkiv

Posts Tagged ‘Fremskridtspartiets skattepolitik’

Skattereform – sådan!

23. oktober 2012 4 kommentarer

Skattereform – sådan!

USA´s præsident – Ronald Reagan – der i den danske presse fremstår som manden, der har tabt alt og med journalisternes garanti vil tabe det næste valg har for nyligt formået at få vedtaget en amerikansk skattereform, som med rette kan bære titlen: REFORM! I USA betragter man det som hans største indenrigspolitiske sejr i hele hans præsidentperiode, og Senatet vedtog da også reformen med overvældende flertal. De traditionsbundne gammelpolitikere i USA havde på forhånd betegnet reformen som det rene vanvid. For Fremskridtsfolk er reformen både realistisk og et positivt tegn på, at vores politik er rigtig.

Skattereformen betegnes af internationale økonomer som den mest vidtgående skattelovsændring i den vestlige verden. Reagan selv begrænser sig til at kalde reformen for ”den anden amerikanske revolution”.

Skattereformen indeholder – modsat den danske – en meget kraftig nedsættelse af skatterne kombineret med en afskaffelse af en lang række smuthuller. Endelig er antallet af skattetrin reduceret fra 16 til kun 2 og den skattefrie bundgrænse hævet således, at personlige indtægter på op til ca. 50.000 kroner er skattefrie (Z-forslag i Fremskridt nr. 1 er på 48.000 kroner skattefrit!), det gør, at omkring 6 millioner af USA´s fattigste slipper helt for skat.

Erhvervslivet pålægges højere selskabsskat, der vil indbringe ca. 925 milliarder kroner over 5 år. Pengene bruges så til at reducere den personlige skat.

Skatteeksperterne i Kongressen har regnet ud, at omkring 20,4 millioner amerikanere vil i 1988 komme til at betale 13.000 kroner mere i skat i gennemsnit, hvorimod 76,3 millioner vil få deres skat nedsat med 6.200 kroner.

Det sker fortrinsvis ved at ændre marginalskatten. Den sænkes fra 50 % til 28 %! Amerikanere med en indkomst der overstiger den skattefrie bundgrænse på 50.000 kroner skal betale 15 % indkomstskat af indkomst op til 150.000 kroner og derefter 28 % af resten af indkomsten!

Nogle satser som kan få en skatteplaget dansker til at trække vejret endnu engang.

Udover den ekstra selskabsskat vil der ske en reduktion af mulighederne for at skattetænke. Således afvikles alle fradrag. Eneste undtagelse er fradrag for beløb, som anvendes til velgørende formål.

En af hovedmændene bag reformen er skatteeksperten Arthur Laffer, der har den grundholdning, at skatterne har en grænse, og at stigende skatter udover det punkt ikke giver større provenu (indtægt som staten får ved opkrævning af skatter og afgifter m.m. red.). Folk vil ganske enkelt bruge flere kræfter på at unddrage sig skatten og derved arbejde mindre. Arthur Laffer er overbevist om, at den lavere skat rent faktisk vil give staten flere penge i kassen!

Som Fremskridtsfolk er det meget let at se det fornuftige i denne skattereform. Desværre er USA ikke et forbillede, når Foighel (C) og Lykketoft (A) skal lave reformer.

For de mange – som påstår, at Fremskridtspartiets politik ikke er afprøvet noget steds –, er her endnu et eksempel på, hvordan den fornuftige politik finder indpas.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3  / 15. årgang / 30. januar 1987

Spansk TV be´r om skatteråd hos Glistrup

4. september 2012 2 kommentarer

Spansk TV be´r om skatteråd hos Glistrup

Der er bud efter Fremskridtspolitik. Senest fra det officielle spanske fjernsyn, der har inviteret Mogens Glistrup til at fortælle om indkomstskattens forbandelser.

Spanien står som bekendt på tærsklen mellem 1930´ernes Franco-diktatur og indpasning i 1980´ernes Vesteuropa.

Et af de store problemer er, om man skal indføre indkomstskat i stil med, hvad vi for eksempel i Danmark har haft siden 1903.

Til brug for den store samfundsdiskussion herom har det spanske fjernsyn indbudt Mogens Glistrup til i en spansk TV-Aktuelt for, at redegøre for erfaringerne med indkomstskatten.

Alligevel har Ninn-Hansens (C) forlængede arm i Horserød nægtet Glistrup, at tage imod indbydelsen.

Hvis man har troet, at spanierne i stedet for skulle være interesserede i at høre, hvad partikammerat Foighel mener, gjorde man regning uden vært.

I stedet for Glistrup er det nu Fremskridtspartiets statsrevisor Henrik Warburg, der redegør for de danske erfaringer med indkomstskatten.

De grundlæggende synspunkter

Det sker i udsendelsen “Programa la Clave”, der er spansk fjernsyns svar på Gyngemosens TV-Aktuelt. Programmet sendes i Spanien 10 dage før spaniolerne skal aflevere selvangivelse!

Jeg er jo ikke indkomstskatteekspert, men kan forklare de grundlæggende synspunkter i Fremskridtspartiets skattepolitik, og det er det vigtigste i denne sammenhæng, mener Henrik Warburg.

Gælder det indkomstskattens detaljer skal man enten sidde i Folketingets skatte- og afgiftsudvalg eller, endnu bedre, hedde Mogens Glistrup.

Jeg vil fortælle spanierne, at indkomstskatten er den mest tåbelige måde at skaffe det offentlige indtægter på. Kun simpel lodtrækning ville være en endnu tåbeligere facon. Så tåbelig, at selv socialister måtte kunne se det.

På engelsk

Efter, hvad der før Henrik Warburgs afrejse til Madrid forelå oplyst om selve programmet, skal Warburg være med i en debat, hvor de øvrige deltagere er en tidligere spansk finansminister samt to socialister og to konservative.

Debatten bliver simultantolket og Henrik Warburg vil forsvare Z-politikken på engelsk, et sprog han taler perfekt efter flere års ophold i USA.

Kontakten til Fremskridtspartiet er kommet i stand gennem den spanske ambassade i København.

Warburg er fløjet til Madrid og benytter lejligheden til et par dages ophold i den spanske hovedstad.

Nej fra TV-A

Danske Tv-kiggere skal ikke regne med at få del i det spændende spanske initiativ. End ikke en orientering om, at “Program la Clave” har haft bud efter Danmarks skatteekspert nummer et, Mogens Glistrup, har DR-monopolet planer om at formidle.

Med vanlig arrogance og hovmod, når det gælder saglig orientering om Fremskridtspartiet og Mogens Glistrup, afviser Tv-avisens chef, Lasse Jensen, overfor FREMSKRIDT, at ville beskæftige sig med det spanske program.

Set fra et dansk synspunkt kan det ikke være journalistisk interessant, at en dansker deltager i en spansk fjernsynsudsendelse, der beskæftiger sig med spanske forhold. Jeg tror afgjort ikke, at vi vil gøre noget ved den sag. Omkostningerne ville også blive for store.

Snyder statsmonopolet licensbetalerne vil Fremskridts læsere ikke blive ladt uorienteret. Henrik Warburg har lovet redaktionen at sende en fyldig rapport hjem.

G + Z

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22  / 12. årgang / 8. juni 1984

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert?

21. august 2012 97 kommentarer

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert? 

Jeg tænker her på Socialdemokratiets politik m.h.t. den voldsomt store offentlige sektor, der har medført en forskel mellem udgifter og indtægter i milliardklassen.

Statsgælden kommer op på ca. 400 mia. kr. i 1983 som et resultat af mange års forsyndelser. Tallet sættes i relief, når man kan konstatere, at de personlige indkomster i 1983 forventes at udgøre 390,7 mia. kr., og de samlede skatter og afgifter vil beløbe sig til 234,3 mia. kr.

Hvis man havde ønsket, at der skulle være balance mellem statens indtægter og udgifter, skulle der have været opkrævet skatter og afgifter for yderligere ca. 400 mia. kr.

Man trykker statspapirer

Det turde Socialdemokratiet ikke. I stedet valgte man at trykke statspapirer, der kunne sælges – skulle man tro – til Socialdemokratiets politiske modstandere, nemlig kuponklipperne. For at dække underskuddet ind, måtte Socialdemokratiet give kuponklipningen imellem 10 til 20 mia. kr. i skattefri gevinster forlods, for at nogle overhovedet ville købe statspapirerne. Dernæst måtte Socialdemokratiet give kuponklipperne ca. 40 mia. kr. i renteindtægter. Altså en stensikker indkomst af passive investeringer der ikke har medvirket til nye produktive arbejdspladser.

Hvem skal nu betale denne statsgæld, kursgevinster og renteindkomster til kuponklipperne? Det skal de lønmodtagere, der ikke har mere i indkomst, end til at betale skatter, husleje og andre fornødenheder. Fremskridtspartiet finder, det er en ejendommelig fordelingspolitik, Socialdemokratiet fører. Dette parti tager fra de fattige og giver til de rige (kuponklipperne).

Det er ikke os, der er asociale

Når Socialdemokratiet skælder Fremskridtspartiet ud for at være asocialt, så kan Fremskridtspartiet melde hus forbi. I stedet for at skabe balance på de offentlige budgetter har Socialdemokratiet ved sin asociale politik yderligere skabt over 300.000 arbejdsløse i den private sektor. Det kan man da kalde fiasko på alle fronter.

Socialdemokratiet har haft travlt med at forsvare kuponklippernes, de finkulturelles, de højtlønnede offentligt ansattes interesser, frem for almindelige lønmodtageres interesser. Oven i alle de andre ulykker Socialdemokratiet har påført de mindre indkomster her i landet, har Socialdemokratiet forbitret bekæmpet Fremskridtspartiets idé med at hæve den skattefri bundgrænse. Socialdemokratiet vil kun være med til at forbedre statens budget ved at opkræve nye skatter og afgifter.

De lave indkomster skal ud af skattesystemet

Uanset hvordan man vender og drejer skattelovene, så må det være indlysende, at det er en fordel for de laveste indkomster, at de bliver løftet ud af skattesystemet. At hæve den skattefri bundgrænse er et udtryk for, at de laveste indkomster ikke kan bære skattebyrden.

Hvordan Socialdemokratiet kan få en sådan skattepolitik til at være asocial, kan kun være et udtryk for, at Socialdemokratiet har mistet enhver tillid til, at indkomstskatten er anvendelig til noget som helst.

Hvis det skulle være tilfældet, så støt Fremskridtspartiet i, at vi får afskaffet et asocialt skattesystem.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 38 / 11. årgang / 28. oktober 1983 

Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Offentligt ansatte, Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Fremskridtspartiet skaffer danskerne skattelettelser

31. juli 2012 Skriv en kommentar

Fremskridtspartiet skaffer danskerne skattelettelser 

I en udtalelse efter aftalen om et finanslovsforlig med regeringen, siger Fremskridtspartiets forhandlergruppe, Pia Kjærsgaard, Aage Brusgaard og Kim Behnke: 

Selvfølgelig havde Fremskridtspartiet da gerne set en større skattelettelse, end den der nu er blevet tale om, men et lille skridt fremad er bedre end stilstand, eller som det havde været tilfældet i et forlig mellem regeringen (V, C og B, red.) og Socialdemokratiet: Direkte baglæns. Fremskridtspartiet har med finanslovsaftalen skaffet danskerne en hårdt tiltrængt skattelettelse, en skattelettelse som hele “Familien Danmark” og erhvervslivet får glæde af, en skattelettelse, der samtidig har været en økonomisk dækning for. Dermed er kursen sat i den rigtige retning…

Styr på økonomien

Fremskridtspartiet er glad for reaktionen fra de konservatives gruppeformand, Lars P. Gammelgaard, der mener, at denne aftale vil få stor betydning for dansk politik i mange år fremover. Fremskridtspartiet lover også i fremtiden at støtte regeringens bestræbelser på at få styr på dansk økonomi og glæder os til, også i det nye år, at samarbejde med regeringen om en konstruktiv politik. Vi har nu vist viljen til et samarbejde, og håber at regeringen vil vise samme positive holdning, slutter Fremskridtspartiets forhandlere.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 41 / 17. årgang / 8. december 1989

Nye skatter hele tiden

23. juni 2012 216 kommentarer

Nye skatter hele tiden

Regeringen (A og B, red.) har siden 1993 indført nye skatter og afgifter, som betyder, at vi i dag – efter bare 6 år – betaler 100.000 millioner kroner mere i skatter og afgifter. I samme periode er der indført 75 nye skatter og afgifter. Hvis de offentlige udgifter var blevet holdt i ro over de 6 år, så kunne vi i dag have klaret os med f.eks. 15 pct. moms, eller 5 pct. point lavere indkomstskat. Men det seneste år er det med Pinsepakken gået rigtigt hurtigt.

Alene vores boligejere vil komme til at betale 3.300 millioner kroner mere i skat i 1999. Når Pinsepakken er helt gennemført i år 2002 vil boligejerne betale 10.000 millioner kroner mere om året end før Pinsepakken.

En familie som bor i eget hus, har bil og en kapitalpension vil – når Pinsepakken er helt gennemført – komme til at betale 25.000 kr. mere om året i skatter og afgifter. For hele befolkningen er det 22.000 millioner kroner!

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridtspartiets nyhedsbrev nr. 1 / 18. marts 1999  

Skatteskorpionerne

19. juni 2012 6 kommentarer

Skatteskorpionerne

Sagesløse skatteydere har gentagne gange gjort den erfaring, at hver eneste gang regeringspartierne (V, C, CD og KrF, red.) indgår en aftale med Socialdemokratiet, er dette ensbetydende med, at skatteskruen bliver strammet en ekstra omgang.

Det vakte berettiget opsigt, da disse grådige partier for kort tid siden – under stor pressemæssig dækning – meddelte, at der nu var enighed om at lempe realrentebeskatningen, så den højst kunne udgøre 56 %.

Glæden i Fremskridtspartiet varede dog kun, til forslaget lå på tryk i folketingssalen, og vi således fik mulighed for at læse, hvad det egentlig var Isi Foighel (C) og Mogens Lykketoft (A) – med opbakning fra deres fem respektive partier – havde brygget sammen og formentlig ”glemte” at orientere offentligheden rigtigt om.

Det viser sig nemlig, at det der ved første blik ser ud som en skattelettelse på ca. 3 milliarder kroner i 1988 – for dem, der har sparet op – allerede i 1989 udarter sig til en skattestigning på ca. 5 milliarder kroner, ligesom årene fremover med en forventet stigende inflation også vil være ensbetydende med, at sparerne vil blive flået i skat.

Førstebehandlingen i Folketinget var nærmest pinlig. Ordførerne fra regeringspartierne takkede hjerteligt skatteministeren (Isi Foighel, C, red.) uden, at det egentlig kom frem, hvad det var, man mente Isi Foighel fortjente tak for.

Eneste afveksling var, da SFs ordfører – Jens Toft – i lighed med sit indlæg i Jyllands-Posten den 18. maj nærmest knugede såvel Venstre som Konservative til sit bryst i begejstring over, at dem der har sparet lidt op nu igen får et spark og bliver straffet, fordi de har fulgt skiftende regeringers opfordringer om at sætte lidt til side, og dermed har givet afkald på at bruge rub og stub af deres disponible indtægter.

Skattealliancen mellem regeringen og Socialdemokratiet er nu så langt ude, at SF begejstret roser de forlig, der indgås. Dermed er bunden formentlig nået i retning af politisk uvederhæftighed fra regeringspartiernes side.

Helge Dohrmann 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 15. årgang / 29. maj 1987

Finans- og skattelov

2. juni 2012 39 kommentarer

Finans- og skattelov

Her ved begyndelsen af skattereformens år nr. 1 kunne det være nyttigt at genopfriske, hvordan situationen ville have tegnet sig, såfremt det i stedet havde været Fremskridtspartiets skatteår nr. 1.

Fremskridtspartiets skattepolitik går ud på, at der over en 6-årig periode sker en fuldstændig afvikling af selve begrebet indkomstskat.

Det ville have startet med, at alle fra 1. januar i år havde fået et skattekort med en skattefri bundgrænse på 48.000 kroner samt, at sømandsskatten var blevet ophævet helt lige som kapitalvindingsskatten. Fra næste år ville den skattefrie bundgrænse ligge på 60.000 kroner og med en maksimal skat på 50 % af indkomst derudover.

Fra 1989 vil bundfradraget være 75.000 kroner og i 1990 hele 100.000 kroner samtidig med, at selskabsskatten bliver ophævet. I 1991 hæves bundgrænsen til 125.000 kroner, og endelig i 1992 skal der slet ikke betales indkomstskat. Samme år bliver formueskatten også ophævet. Og så endelig fra 1993 kan skattevæsenet helt nedlægges.

Planen har eksisteret i alle Fremskridtspartiets leveår og er altid blevet kritiseret. Hovedargumentet er: Hvor skal pengene så komme fra? De fleste glemmer for det første, at der ikke længere vil være den samme offentlige sektor, og at der udover indkomstskat er andre former for skat. For Fremskridtssamfundet vil forbrugerafgifter som 22 % moms og punktafgifter være en væsentlig del af finansieringen af skoler, sygehuse, folkepension og de andre opgaver, som det offentlige fortsat skal løse.

En af goderne (set fra det offentliges synspunkt) ved at afvikle indkomstskatten er, at befolkningen får flere penge i hænderne. Det gør igen at forbruget øges eller flyttes til dyre varer og med moms og punktafgifter, vil det give ekstra penge i statskassen.

For finansloven 1987 ville det have set således ud, såfremt Fremskridtspartiet havde bestemt:

Regeringens (V, C, CD og Krf, red.) skatteudskrivning 1987: 350 milliarder kroner. Heraf udgør indkomstskatten de 200 milliarder kroner.

Vi ønsker at afvikle indkomstskatten, og det første år med 48.000 kroner skattefrit ville vi miste 30 milliarder i indkomstskat. Når disse 30 milliarder kommer ud til privatforbrug, vil forbrugsskatterne stige med omkring 8 milliarder kroner. Derudover kommer reaktioner i erhvervslivet m.v. som skatter (selskabs-, ejendoms,- formueskatter o.s.v.), vil komme ca. 6 milliarder yderligere ind til det offentlige. Det giver et samlet resultat på en fremskridtsfinanslov med 334 milliarder kroner for 1987. Fremskridtspartiet har en række forslag til forbedringer i den offentlige sektor. Fjernelse af ventelister, bedre pension o.s.v. Ting der koster ekstra penge. Disse – samt den nævnte mindskelse af indkomstskatten – vil betyde besparelser. Her gælder det i første omgang kulturministeriet, udenrigsministjenesten, statslig ulandsbistand, erhvervstilskud og ikke mindst millioner af blanketter og skemaer, som ikke længere skal trykkes og udfyldes.

For interesserede så giver bogen ”Ud af skattereformfælderne (af Mogens Glistrup, red.) det samlede billede af et lykkeligt 1987 fremskridtssamfund.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 15. årgang / 16. januar 1987

%d bloggers like this: