Arkiv

Posts Tagged ‘Fremskridtspartiets betydning’

Focus på Z

25. oktober 2012 2 kommentarer

Focus på Z

Den 22. august fyldte Fremskridtspartiet 10 år.

Dette blev selvfølgelig markeret, men det interesserede ikke pressen hverken før eller efter. At alle vore modstandere ved partiets start spåede partiets undergang i løbet af et halvt års tid, men at dette ikke gik i opfyldelse, det har ingen bragt artikler om – udover vi selv. At vi har fået ret i vore forudsigelser har ikke interesseret TV-Aktuelt, Danmarks Radio eller aviserne.

Nu står Danmark ved bankerottens afgrund. Statsministeren (Anker Jørgensen, red.) siger, at nu må der føres overlevelsespolitik, – altså en politik, der sikrer, at samfundet kan overleve.

Man har i de forløbne år hånet Fremskridtspartiet og sagt, at vor politik ville nedlægge velfærdssamfundet. Det blev imidlertid den politik, de andre førte, der nedlagde vort samfund som velfærdssamfund. Man hånede os for det, som man selv forårsagede.

Medierne har ikke villet belyse eller fokusere på det væsentlige omkring Fremskridtspartiet. Men man vil fokusere os.

Mogens Glistrup kom for skade at udtale sig lidt bombastisk på partiets fødselsdag om, at han ville melde sig ud af partiet, hvis nogle nye vedtægter skulle blive vedtaget på landsmødet.

Selvfølgelig er det ikke muligt for noget logisk ræsonnerende menneske at tage en Glistrup-påstand af denne art alvorlig. Glistrup ved, at han ikke kan starte et nyt parti, og derfor vil han aldrig gøre forsøget en gang til.

Når Glistrup efter al den uret, der er begået imod ham de seneste 10 år reagerer, som han gør, er alle ordentlige fremskridtsfolk parate til at tilgive ham, og det var da også den gennemgående reaktion, hin søndag formiddag blandt tillidsfolkene.

At pressen er sensationshungrende og hungrer efter at fokusere på noget uvæsentligt i stedet for at fokusere på det fantastiske, der ligger i, at vi stadig eksisterer med tilslutning fra 11 procent af befolkningen, det er kun et billede af, hvilken vare danske avislæsere ønsker at købe.

Danske aviskøbere ønsker sensationer af underlødig art. Saglig information kan ikke sælges på avispapir. Derfor fik nationen i løbet af sidste del af august 82 et ganske fortegnet billede af, hvad der foregår i Fremskridtspartiet. På trods heraf fortsætter vi vort saglige arbejde. Vi har før overlevet værre storme.

STORM GØR STÆRK!

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 30 / 10. årgang / 3. september 1982

De gamle partiers berøringsangst

7. oktober 2012 40 kommentarer

De gamle partiers berøringsangst 

Finansminister Henning Dyremose (C) udtaler til BT: “I 1979 fik vi efterlønsordningen, i 1984 lavede vi en reform, der betød, at mange flere blev førtidspensionister, i 1987 lavede vi en kontanthjælps-reform, der afviklede den skønsmæssige udmåling af kontanthjælpen.

I forbindelse med finansloven for 1988 lavede vi en éngangsforhøjelse af dagpenge, efterløn o.s.v., og samme år fik vi en SU-reform.

Det virkelige indhold af de seneste års politik er, at der er sket et voldsomt løft i det sociale system. I dag må vi betvivle, om vi har haft råd til dette løft”.

Kommentar:

Som næsten altid, når de gamle politiske partier angrer deres fejl, må vi konstatere, at Fremskridtspartiet i rette tid gjorde opmærksom på, hvilke ulykker de pågældende forslag ville forvolde, og stemte imod.

Naturgasvildskab, flygtningelovmisere, skatteforhøjelser, offentlig sektor-vækst, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, universitetsudvidelser, skoleforsimpling, tvangsopsparinger, Kongelige Teatre-udbygninger, ulandsbistand, A-kasselove, skattereform, kartoffelkur, børnepasningssocialisering, ytringsfrihedsknægtelse og voldsforbryder-begunstigelser er nogle af de mange andre eksempler, hvor der (stort set) har været samfundsskadelig altdominerende enighed mellem de gamle partier. At der ikke var flere Z-nej-stemmer, lider Danmark og den danske befolkning meget hårdt under i dag.

Men man kan ikke lave fortiden om med tilbagevirkende kraft. Derimod vil hver eneste stemme på Fremskridtspartiet, ved kommende valg, give fornuften bedre chancer på ufornuftens bekostning.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 18. årgang / oktober 1990

Op af sofaen med et Z

24. september 2012 Skriv en kommentar

Op af sofaen med et Z 

I forbindelse med de regerende partiers svigten overvejer mange den medicin mod pesten at blive sofavælger ved næste valg.

Det hjælper ikke en døjt. Hver og én af de 179 taburetter bliver nemlig besat, hvad enten der kommer en stemmeprocent på 9 eller 90.

Vejen frem er at sætte Fremskridtsfolk på flest mulige af folketingets stole. Vi har stemt imod alle begrædelighederne og derudover stillet et vælg af forslag i den brede befolknings interesse, såsom større folkepension, ophævelse af sygehusventelister, mindsket skat o.s.v. o.s.v.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 15. årgang / 15. maj 1987

Danmark har brug for Fremskridtspartiet

10. september 2012 3 kommentarer

Danmark har brug for Fremskridtspartiet 

25 år i politik er normalt ingen alder. I mange lande er det kun 5 eller 6 valgperioder. I Danmark har vi de sidste 25 år haft hele 10 folketingsvalg. Fremskridtspartiet har været med hver gang og har sammenlagt fået valgt 168 folketingsmedlemmer ved de 10 valg.

25 år har Fremskridtspartiet kæmpet for at få Danmark gjort til et bedre og friere samfund. De tre punkter, som for 25 år siden lagde fundamentet for partiet er fortsat aktuelle. Skatterne skal ned, bureaukratiet skal reduceres og lovjunglen skal udtyndes.

For 25 år siden havde vi et skattetryk i Danmark på “kun” 43 pct. Skattetrykket var på bare 12 år steget fra 30 pct. og havde bragt befolkningen i oprør. Fremkomsten af Fremskridtspartiet er derfor – med rette – udnævnt til at være et skatteoprør. 485.000 vælgere bragte os i Folketinget og skrev dermed danmarkshistorie. I dag har vi et skattetryk, som er betydeligt højere og ikke noget skatteoprør! Men hvad var skattetrykket blevet uden Fremskridtspartiet?

På de 25 år har man i stigende omfang skabt en afhængighedskultur, hvor borgerne får offentlige ydelser mod at betale over halvdelen af deres indkomst i skat. Det er smart, eftersom enhver klage, over skatterne, udløser spørgsmål om borgeren er villig til at miste de offentlige ydelser. Skatteoprøret er på 25 år blevet kvalt med overformynderi og et utal af offentligt ansatte, som målbevidst belærer befolkningen om, at der ikke er noget alternativ til verdens højeste skatter. Og de borgere, som kommer i klemme i systemet mødes af bureaukrati og besked om, at det er dem, der er noget galt med.

Fremskridtspartiet har derfor to væsentlige opgaver i dag, og som vil holde os beskæftiget i mange år:

1. – Vi skal overbevise folk om, at der er et alternativ til formyndersamfundet. Frihed er ikke kun noget, folk skal opleve i udlandet. Frihed giver vækst og menneskelig lykke. Og vi vil have mere velfærd gennem lavere skat.

2. – Vi skal hjælpe de mange borgere, som kommer i klemme i systemet. Bureaukratiet har mange ofre – vi er ene om at tage ofrenes parti.

Fremskridtspartiets politik fik for 25 år siden et solidt fundament.

Vores budskab om mere samfund og mindre stat, vores budskab om frihed til den enkelte, vores budskab om et bedre Danmark bliver aldrig forældet.

Danmark har brug for Fremskridtspartiet.

Vi spørger ikke, hvad Danmark kan gøre for os.

Fremskridtspartiet spørger befolkningen, hvad vi kan gøre for den.

Gruppeformand Kim Behnkes tale ved Fremskridtspartiets 25-års jubilæum

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 25. årgang / september 1997

Er De forvirret?

1. september 2012 4 kommentarer

Er De forvirret? 

Jo, det var Fremskridtspartiet, der i maj 82 i Folketinget fremsatte lovforslag om en Storebæltsbro, opført for private midler, men i juli 82 lancerede Jyllands-Posten idéen som fostret af socialdemokraten Ivar Nørgård.

Jo, det var Fremskridtspartiets Leif Glensgård, der startede afsløringerne vedrørende de utrolige forhold i postterminalen, og det er Glensgård, der stadig fremlægger nye beviser på, at slendrianen fortsætter i P & T.

Jo, det var Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup, der sagde, at offentligt overforbrug ville ødelægge Danmark. Dette vidste V og K ikke i VKR-regeringens dage, og derfor forøgede man skattetrykket fra ca. 25 % til 45 %, og da man ikke turde opkræve mere som skat, opfandt man de såkaldte folkepensionsbidrag, de bidrag, der i dag står som den sociale pensionsfond. Som så meget andet, er imidlertid også disse skatter betalt til ingen verdens nytte, for inflationen bevirker, at der ikke er noget realafkast af fonden.

Jo, det er Poul Møller (C), den samme som i 1971 fornægtede Mogens Glistrup, der i 1982 siger, at man skulle have gjort Mogens Glistrup til skatteminister (det var Poul Møller selv dengang). – Jo, genbrug er godt, i hvert fald når det er de andre, der genbruger de fremskridtsidéer, som de selv tidligere har smidt i papirkurven.

Artikel fra avisen FREMSKRIDTs forside

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 26 / 10. årgang  / 6. august 1982

Lufthavnen på Saltholm

23. april 2012 Skriv en kommentar

Lufthavnen på Saltholm 

Allerede i januar 1973 blev det et Fremskridtsprogrampunkt at bekæmpe lufthavnsbyggeriet på Saltholm. Vi henviste dels til den igangværende flyvemaskineudvikling og dels til, at de mange milliarder lå bedre i skatteydernes lommer end i prestigeprojekter på Øresunds Tågemågesø.

Den første Anker Jørgensen  regering ænsede os ikke, men indgik aftaler med Sverige om den gigantiske fejlinvestering.

En sådan aftale skal godkendes af folketinget. Hartlingregeringen (Venstre, red.) var imidlertid – også på det punkt – socialdemokraterne følgagtige og gik ind for anlægget. Fremskridtspartiet dyngede argument oven på argument imod prestigeprojektet, se for eksempel FREMSKRIDT 1974-8, side 14-16.

De fem Retsforbundsfolk var gode kampfæller for de 28 i Fremskridtsgruppen.

Da også folk fra andre partier efterhånden kunne se, at Jens Kampmanns (A) storsyner fra hans trafikministertid i 1972 og 1973 var en vildmand, trak sagens behandling ud. Flertallet skrumpede mere og mere ind. Finanslovsbehandlingen i marts 1975 viste, at også Venstre var kommet til besindelse, og at regeringens flertal antagelig var gået tabt.

Man reddede så ansigt ved, at nedsætte en komite til fornyet undersøgelse af sagen (FREMSKRIDT 1975-8 side 1). Nu er der gået tre år, og man regner med, at folk for længst har glemt, at det var Fremskridtspartiet som, da tingene brændte på, var den sunde fornufts fremmeste fortaler.

Derfor kan man lade komiteen afgive betænkning og i enighed tage til efterretning, at de mange milliarder bør spares.

Havde Fremskridtspartiet ikke siddet i folketinget i 1974 og 1975, havde byggeriet imidlertid for længst været igangsat.

Det er en typisk og opbyggelig historie, som viser, at det nytter noget at krydse ved Z (andre eksempler ses i FREMSKRIDT 1978-1, side 7).

Men selvfølgelig fortier medierne denne tingenes rette sammenhæng.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6  / 6. årgang / 24. april 1978

Fremskridtspartiets betydning

17. januar 2012 7 kommentarer

Fremskridtspartiets betydning

I det daglige Christiansborgarbejde efter at Fremskridtspartiet kom i folketinget den 4. december 1973, er der hundredvis af eksempler på, at love og bestemmelser i enkelthederne er blevet lidt mindre urimelige, end de ellers ville have været.

Også på væsentlige punkter har vi imidlertid gjort enorm gavn. Indkomstskatteudviklingen er et hovedeksempel (FREMSKRIDT 1976-2 side 4), 1977-6 side 8 og 1977-17 side 5).

Vor kamp for ensartede dyrtidsportioner blev vundet.

Kampen mod at de rige skal have størst folkepension (den socialdemokratiske ITP-idé) er også klaret ved Eva Gredals (A) januar 1978-oplæg, men der er endnu et stykke vej, før vi kan sikre ens pension for alle.

Kapitalvindingsskatteskærpelser har vi da kunnet holde stangen, siden det ulykkelige Venstre/socialdemokrat forlig af 4. februar 1974 blev ført ud i livet i maj 1975.

Med hensyn til antallet af offentligt ansatte kan henvises til Erling Jensens (A) bitre bemærkninger (FREMSKRIDT 1977-21 side 21).

Den seneste vismandsrapport fra december 1977 giver nogle tal om væksten i offentligt ansatte (omregnet til fuldtidsarbejde).

Den var på 15.000 i 1971 og 27.000 i 1972. Skulle denne udvikling være fortsat, ville de følgende år have givet:

1973 39.000
1974 51.000
1975 63.000
1976 75.000
1977  87.000

De gav i 1977

1973 30.000
1974 19.000
1975 18.000
1976 9.000
1977 5.000

Stagnationen af fremskridtstilslutningsprocenten omkring 15 og VK-partiernes kåring af Socialdemokratiet som fast regeringsparti får imidlertid nu bureaukraterne til på ny at stikke deres vækstønsker frem mangfoldige steder.

Den 29. november 1977 udkom således betænkning nr. 821 fra det lokaliseringsudvalg, som Venstre i sin tid fik nedsat. Til en begyndelse skal et nyt direktorat have 19 kontorfolk til at udarbejde vejledninger til større firmaer, som vil flytte eller udvide. Man regner med, at der går 2-3 måneder hermed, indtil virksomheden fremlægger attest fra det nye direktorat om, at den har ladet sig vejlede om, hvor i landet nyanlægget efter direktoratets mening bør placeres.

En sådan tvangsordning går diametralt imod samfundets behov, jfr. FREMSKRIDT 1977-13 side 6, 16 side 18 og 21 side 14.

Altafgørende er, at der fortsat kommer stor og stigende opbakning bag Z-linien, uanset hvor fjollet de andre så end behandler os.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 6. årgang / 23. januar 1978

%d bloggers like this: