Arkiv

Posts Tagged ‘folkepension’

Otte hovedveje fra 124.000 til 91.000 millioner kroner

5. juli 2012 68 kommentarer

Otte hovedveje fra 124.000 til 91.000 millioner kroner 

Udgiftsreduktionerne fra 124.000 til 91.000 millioner kroner kører ad otte hovedveje: 

Fra én kasse til en anden                                                                                                             

En del af de milliardbeløb borgerne indbetaler i den ene offentlige kasse, får de samme borgere senere udbetalt af en anden offentlig kasse. Havde skattevæsenet blot ladet folk i fred, havde de selv været i stand til at betale deres egne udgifter. Både økonomisk og menneskeligt vil det være langt bedre. Ud fra denne synsvinkel spares for eksempel børnetilskud, fritidsundervisning, boligsikring og teaterstøtte.

Forældede udgifter                                                                                                                     

Det offentlige har gennem årerne påtaget sig at betale for et væld af aktiviteter, hvor Fremskridtspartiet under nutidens forhold prioriterer indkomstskatteafviklingen højere end fortsat skatteyderfinansiering. Nye udgiftsområder (f.eks. forureningsbekæmpelse) og vækst på gamle (folkepension og sygelønnens overgang fra arbejdsgiver til stat) bevirker, at man for ikke at havne i uacceptable skatteresultater må bortsanere offentlige udgiftsfelter, der er groet op under andre samfundsforhold end de nu rådende. Eksempelvis kan nævnes diplomatiske repræsentationer, store dele af biblioteksvæsenet, erhvervstilskud, Ribe, Roskilde og Aalborg Universitets Centre og uddannelser i sociologi, psykologi og snesevis af luksusuddannelser.

Urimelige udgifter                                                                                                                     

Staten og kommunerne har for skatteborgernes penge indladt sig på at yde tilskud til formål, om hvilke der er vidtstrakt uenighed. Fremskridtspartiet mener, at den enkelte selv må afgøre, hvad hun eller han vil bidrage til. Derfor bør man ikke skatteyderfinansiere f.eks. ulandsbistand, idræt og kunstfonds.

Kirken                                                                                                                                         

Med indkomstskatteafviklingen forsvinder kirkeskatten pr 1. januar 1978. Menighederne får herefter økonomisk selvstyre. Ved at gøre statens kirke til folkets kirke modvirkes den ligegyldighedspræst, der på lidt længere sigt truer den lutherske kirke.

Færøerne og Grønland                                                                                                                              

Færøerne og Grønland er ikke naturlige områder under Danmark. Ønsker færinger eller grønlændere at flytte til Danmark, skal de være velkomne, men at fortsætte med at styre disse områder fra Syddanmark, er hverken i den færøske eller den grønlandske nations interesse.

Offentlige lønninger                                                                                                                    

Indkomstskatteafvikling vil især være en fordel for de offentligt ansatte. I praksis rammes de nemlig særlig hårdt af indkomstskatten.  Dette er nok en del af baggrunden for, at der sideløbende med indkomstskattens himmelflugt i de sidste 12-14 år er sket større forhøjelser i de offentligt ansattes arbejdsvederlag pr. effektiv arbejdstime, end de privatansatte har opnået. Alle, der forbliver i offentlig tjeneste, vil få mindre bruttoløn efter alternativ Z. Forskellen bliver minimal for de lavtlønnede tjenestemænd og så meget desto større for de højtlønnede overenskomstansatte. Gennemsnitsnedsættelsen bliver på 14 %. Med den samtidige indkomstskattereduktion skulle alligevel næsten alle få levestandardsfremgang, men det offentlige sparer ca. 9 % af de 33.000 millioner kroner, der skal findes.

Det er naturligvis ikke de offentligt ansatte som mennesker, Fremskridtspartiet har noget imod. Det, vi går i krig mod er, at vi i Danmark fejlanvender vort vigtigste råstof, arbejdskraften. Det har vi simpelthen ikke råd til at fortsætte med. Slet ikke efter at stigende råvarepriser og den unødvendige arbejdsløshed har gjort os fattigere. I de næste par år bør man nok holde op med at øge antallet af offentligt ansatte med ca. 2500 om måneden og i stedet mindske det med omkring 4300. Den gradvise mindskning skal først og fremmest ske ved, at man undlader at foretage nyansættelser ved naturlig afgang. Der bliver jo rigeligt med beskæftigelsesmuligheder i det private erhvervsliv i et samfund, hvor indkomstskatten er under afvikling. Egentlige afskedigelser kommer der nok kun ca. 100 af pr. måned (mindre end 1/7000 del af de offentligt ansatte).

Ens pension                                                                                                                                 

Den skatteyderfinansierede pension til tidligere offentligt ansatte må i længden ikke være større end andre borgers folkepension. Som led i overgangsordningen nedskæres aktuelle tjenestemandspensioner med 55 %, samtidig med indkomstskatteafviklingens iværksættelse den 1. januar 1978. Dette betyder, at det disponible pensionsbeløb bliver nogenlunde uændret for den enkelte tjenestemandspensionist. I og med forhøjelsen af den almindelige folkepension ophæves særpensionsordningerne såsom ATP og den til 1979 planlagte tillægspension fra den sociale pensionsfond.

Mindre administration

Fremskridtspartiets lovforenklingsindsats vil medføre, at det administrative personale – også i den offentlige sektor – bliver formindsket meget væsentligt. Herved spares naturligvis ikke blot lønudgifter til de pågældende, men også alle de mange følgeudgifter, som det nuværende kontoriusseri fører med sig.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 4. årgang / 18. november 1976 

Socialdemokrater og finanslov

24. juni 2012 Skriv en kommentar

Socialdemokrater og finanslov

Den nuværende generation af topsocialdemokraters politik har ført til kæmpe arbejdsløshed, enorm valutagæld, meget høj rente, rekordskattetryk, statsunderskud (en snes milliarder) og alt for lav folkepension. Enhver må kunne se at de mennesker, der har ført denne politik ikke evner korrekt at vurdere samfundsøkonomiens sammenhænge.

Derfor ville det være urimeligt at lægge vægt på det, ledende socialdemokrater siger, når de udtaler sig om Fremskridtspartiets 800 ændringsforslag til finansloven.

Sandheden er, at en vedtagelse af forslagene over kort tid vil fjerne arbejdsløshed, valutaunderskud, lave obligationskurser og størstedelen af inflationspengeforringelsen. Derudover lempes den urimelige indkomstskat, der ikke svarer til tidens krav allerede i år, så den skattefri bundgrænse bliver 21.000 kroner, medens bundgrænsen bliver 60.000 kroner i 1977. Folkepensionen stiger til 23.400 kroner (46.800 kroner for et pensionistægtepar), og der kommer orden i statens finanser.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 4. årgang / 8. april 1976 

Finans- og skattelov

2. juni 2012 39 kommentarer

Finans- og skattelov

Her ved begyndelsen af skattereformens år nr. 1 kunne det være nyttigt at genopfriske, hvordan situationen ville have tegnet sig, såfremt det i stedet havde været Fremskridtspartiets skatteår nr. 1.

Fremskridtspartiets skattepolitik går ud på, at der over en 6-årig periode sker en fuldstændig afvikling af selve begrebet indkomstskat.

Det ville have startet med, at alle fra 1. januar i år havde fået et skattekort med en skattefri bundgrænse på 48.000 kroner samt, at sømandsskatten var blevet ophævet helt lige som kapitalvindingsskatten. Fra næste år ville den skattefrie bundgrænse ligge på 60.000 kroner og med en maksimal skat på 50 % af indkomst derudover.

Fra 1989 vil bundfradraget være 75.000 kroner og i 1990 hele 100.000 kroner samtidig med, at selskabsskatten bliver ophævet. I 1991 hæves bundgrænsen til 125.000 kroner, og endelig i 1992 skal der slet ikke betales indkomstskat. Samme år bliver formueskatten også ophævet. Og så endelig fra 1993 kan skattevæsenet helt nedlægges.

Planen har eksisteret i alle Fremskridtspartiets leveår og er altid blevet kritiseret. Hovedargumentet er: Hvor skal pengene så komme fra? De fleste glemmer for det første, at der ikke længere vil være den samme offentlige sektor, og at der udover indkomstskat er andre former for skat. For Fremskridtssamfundet vil forbrugerafgifter som 22 % moms og punktafgifter være en væsentlig del af finansieringen af skoler, sygehuse, folkepension og de andre opgaver, som det offentlige fortsat skal løse.

En af goderne (set fra det offentliges synspunkt) ved at afvikle indkomstskatten er, at befolkningen får flere penge i hænderne. Det gør igen at forbruget øges eller flyttes til dyre varer og med moms og punktafgifter, vil det give ekstra penge i statskassen.

For finansloven 1987 ville det have set således ud, såfremt Fremskridtspartiet havde bestemt:

Regeringens (V, C, CD og Krf, red.) skatteudskrivning 1987: 350 milliarder kroner. Heraf udgør indkomstskatten de 200 milliarder kroner.

Vi ønsker at afvikle indkomstskatten, og det første år med 48.000 kroner skattefrit ville vi miste 30 milliarder i indkomstskat. Når disse 30 milliarder kommer ud til privatforbrug, vil forbrugsskatterne stige med omkring 8 milliarder kroner. Derudover kommer reaktioner i erhvervslivet m.v. som skatter (selskabs-, ejendoms,- formueskatter o.s.v.), vil komme ca. 6 milliarder yderligere ind til det offentlige. Det giver et samlet resultat på en fremskridtsfinanslov med 334 milliarder kroner for 1987. Fremskridtspartiet har en række forslag til forbedringer i den offentlige sektor. Fjernelse af ventelister, bedre pension o.s.v. Ting der koster ekstra penge. Disse – samt den nævnte mindskelse af indkomstskatten – vil betyde besparelser. Her gælder det i første omgang kulturministeriet, udenrigsministjenesten, statslig ulandsbistand, erhvervstilskud og ikke mindst millioner af blanketter og skemaer, som ikke længere skal trykkes og udfyldes.

For interesserede så giver bogen ”Ud af skattereformfælderne (af Mogens Glistrup, red.) det samlede billede af et lykkeligt 1987 fremskridtssamfund.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 15. årgang / 16. januar 1987

Om folkepension

25. maj 2012 22 kommentarer

Om folkepension 

Forskellen mellem Fremskridtspartiet og Socialdemokratiets forslag til folkepensionen fremgår tydeligt, når Fremskridtspartiets tal med 31.000 kroner til enlige og 62.000 kroner til ægtepar og dertil mulighed for skattefri indtægt for hver person på 29.000 kroner sammenholdes med Eva Gredals (A) forslag som nedsætter folkepensionen ved arbejdsindtægter ud over 29.600 kroner om året og pensionen forsvinder helt, når arbejdsindtægten når op på 61.500 kroner for samgifte og 65.700 kroner for enlige.

Derimod berører forslaget ikke den, det har ministerpension, andre statspensioner eller renteindtægter – uanset, hvor store disse indtægter er.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 6. årgang / 6.marts 1978 

Overvejelser omkring tjenestemandspensionen

20. april 2012 14 kommentarer

Overvejelser omkring tjenestemandspensionen

Forskellige indlæg i dagspressen viser, at Fremskridtspartiet endnu ikke har oplyst nok om tanker og overvejelser vedrørende tjenestemandspensionens fremtid. 

Udgangspunktet er, at det nu er urimeligt, at to 74-årige medborgere nu får vidt forskellige månedspensionsbeløb udbetalt fra det offentlige, fordi den ene i sine aktive år har været ansat som tjenestemand, mens den anden har været smed eller fisker. De skatteydermidler, der kan afses til alderspensioner, må fordeles således, at der ikke gøres forskel efter, hvilken arbejdsplads de gamle i sin tid var beskæftiget på.

Fire grupper

Gennemførelsen af dette grundsynspunkt kan naturligvis ikke ske fra den ene dag til den anden. Der må overgangsregler til. Det er dem, der for tiden tumles med.

Tjenestemændene opdeles i fire grupper:

1) De, som allerede er blevet pensionister, vil blive ramt særligt hårdt, hvis der skulle ske en reel beskæring af deres pensionsrettigheder. Vi vil derfor indskrænke os til godt og vel, at halvere den nuværende pension. Dette betyder, at tjenestemandspensionister typisk beholder realværdien af den nuværende pension. Indkomstskatten bortfalder jo samtidig. Hvis månedspensionen efter nedskæringen er for eksempel 2.000 kr., stiger den ikke, før samfundet er blevet så rigt, at den almindelige folkepension kommer op over 2.000 kr.

2) De tjenestemænd, der er født i 1914 eller tidligere, har i vidt omfang indrettet deres tilværelse på, at de vil opnå en tjenestemandspension. De får derfor en pension på fra 1 til 40 % af den nuværende, gradueret efter fødselskvartalet.

3) De, der bliver ansat efter ordningens gennemførelse, vil ikke få nogen særlig pension.

4) Tilbage er så de allerede tjenestemandsansatte, som er født efter 1914. De har ikke nogen kontraktmæssig ret til at opnå større pension end den almindelige folkepension. Juridisk er de underkastet den til enhver tid gældende tjenestemandslovgivning, men den bør naturligvis udformes rimeligt. Imidlertid betyder indkomstskattefjernelsen netop for denne gruppe så umådelig meget, at der herved gives rigelig kompensation for den “lønnedgang“, som ligger i, at de pågældende til sin tid må affinde sig med den samme folkepension som andre.

Ingen forventning

Som viceskoleinspektør Erik Kamper helt rigtigt garanterer i B.T. den 18. juni, er der heller ikke under det nuværende styre mange midaldrende tjenestemænd, der venter nogensinde at få udbetalt mere i alderspension, end deres medborgere får.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 1. årgang / august 1973

Forkæl pensionisterne

18. februar 2012 3 kommentarer

Forkæl pensionisterne 

De mennesker, som har arbejdet i 50 til 55 år for at skaffe mad på eget bord og tag over hovedet, har derudover betalt et væsentligt bidrag til den offentlige husholdning.

Derfor er det en pligt for det offentlige, at der ydes disse ældre et vederlag, som de kan leve af, når de forlader arbejdsmarkedet.

I gammel tid gik de ældre på såkaldt aftægt og skulle underholdes af deres børn. Derfor var det nødvendigt at sikre sig en stor børneflok således, at der var nogen til at betale mad og husly, når man blev gammel.

Enkelte havde ingen børn ,eller børnene nægtede at give deres forældre de nødvendige midler. For disse gamle var der dengang kun fattiggårdene at henvende sig til. Her fik de så sparsom husly og elendig mad.

Fattiggårdene blev som regel drevet af private bidrag. I 1987 har vi ingen fattiggårde, og børnene betaler ikke direkte til deres forældre, men betaler skat. En skat som blandt andet skal gå til at sikre de ældre en ordentlig alderdom.

Ordentligt sted at bo

De ældre har mindst lige så stort behov som unge for at have en anstændig bolig. Den nuværende skatte- og pensionslovgivning gør imidlertid, at mange ældre må flytte fra deres hjem, ganske enkelt fordi pengene ikke rækker til huslejen.

Den mest rimelige måde at sikre de ældre en god bolig vil være ud fra følgende muligheder:

  • Den (de) ældre skal have mulighed for at blive boende i egen lejlighed / hus så længe som muligt. En anstændig folkepension kombineret med boligydelse og varmehjælp skal gøre dette muligt for de ældre.
  • Såfremt familien påtager sig at passe deres ældre, så skal de have den nødvendige økonomisk bistand, da familiepleje er billigere end en institutionsplads.
  • De ældre som af sygdom eller senilitet ikke længere kan klare sig selv skal alligevel blive boende hjemme eller hos familie, såfremt hjemmehjælp kan gøre det muligt.
  • Først når helbredet kræver egentlig plejehjemsplads, skal de ældre på plejehjem.
  • Hvis de ældre skal på sygehus pga. sygdom, så skal de udskrives igen lige, så snart de er raske nok til at komme hjem/på plejehjem.

Medmenneskelig politik

Resultatet af denne politik bliver først og vigtigst, at de ældre får en mere menneskelig alderdom.

Forholdene nu hvor sygehusene bruges til at opbevare ældre, indtil der bliver en plejehjemsplads er uanstændig. Lige så uanstændigt er det, at man flytter folk på plejehjem, før det er nødvendigt. Det er både billigere og menneskeligt bedre, at de ældre bliver i eget hjem så længe som muligt. Ændrede økonomiske forhold og udvidet brug af hjemmehjælp er her kodeordene.

Anstændig pension

Folketingets flertal har bevilget sig selv en ekstra pension på ca. 5.000 kroner om måneden. Samtidig får pensionisterne kun ca. 71 kroner mere pr. måned. Dertil kommer ganske vist en pristalsregulering af pensionen.

Men fakta er, at ganske få får en ENORM pension udbetalt fra det offentlige (herunder ikke mindst folketingsmedlemmer, topembedsmænd og ministre). Samtidig med får den store flerhed af pensionister kun en sølle pension.

Fremskridtspartiets forslag er 48.000 kroner skattefrit om året til enlige og det dobbelte til ægtepar/samlevende. Dertil kommer så boligydelse og varmesikring.

Endelig vil Fremskridtspartiet friholde de ældre fra beskatning af deres pensionsopsparinger.

På længere sigt, når den skattefrie bundgrænse hæves, vil pensionister selvfølgelig også kunne arbejde skattefrit. Denne anstændige folkepension skal ALLE have og ikke mere fra det offentlige, uanset om man hedder Statsminister, Generaldirektør eller Hofmarskal. Såfremt man ønsker en højere pension end folkepensionen, så må man tegne en privat pension hvis udbetaling, der så friholdes fra skat.

Fremskridtspartiet står helt alene

På trods af hvad de andre partier siger og gør, så er Fremskridtspartiet det eneste parti, som vil give de ældre bedre kår. De andre partiers forslag giver kun omflytning af penge og sammenlagt dårligere forhold for vore ældre. Det er op til alle Fremskridtsfolk at lade de ældre få budskabet om, at Fremskridtspartiet er deres parti!

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 15. årgang / 24. april 1987

Socialdemokratiet lyver

5. februar 2012 33 kommentarer

Socialdemokratiet lyver

Her op til kommunevalget har regeringen (Socialdemokratiet, red.) nu igennem flere uger udtrykt ønske om at pensionerne bliver forbedret. Sådan har Socialdemokratiet gået på barrikaderne i pensionsspørgsmålet, hver eneste gang der har været valg til enten kommunalbestyrelserne eller folketinget. Med Eva Gredal (A)som talerør kører de frem med de sædvanlige løfter om forhøjelser, ens pension for alle og skattefrihed for udbetalte pensioner.

Socialdemokratiet lyver. Det er også denne gang valgflæsk. Derfor skal Eva Gredal og Socialdemokratiet passe på ikke at stikke sig på de politiske stikkelsbærbuske – det kan give en grim blodforgiftning. Socialdemokratiet påstår ofte, at de står uden forståelse for, at pensionister i større og større antal vender det store Socialdemokrati ryggen. Dette er en dum påstand at fremkomme med, idet det ikke er pensionisterne som har vendt ryggen til Socialdemokratiet. Det er derimod Socialdemokratiet, der har vendt ryggen til vore pensionister. Dette er gået op for vore mange pensionister og straffen kommer den 7. marts, hvor pensionisterne vil flytte krydset fra A til Z.

Intet andet parti har som Fremskridtspartiet fremlagt forslag til forbedring af pensionisternes kår. Gang på gang har partiet peget på nødvendigheden og rimeligheden i, at pensionen skal være ens for alle. De offentlige ansatte skal ikke have bedre pensionsvilkår for skattemidler end andre. Ligestillingen skal også gælde for afgående ministre, borgmestre, folketingsmedlemmer m.fl. Pensionen skal følge velstandsudviklingen og man må ikke straffe ægtefæller eller dem, der gør en ekstra indsats. Hvor hånligt systemet er, kommer klart til udtryk i det svar finansministeren (Knud Heinesen, A, red.) har givet folketingsmand Helge Dohrmann, Fremskridtspartiet på et spørgsmål om, hvor mange, der får pensioner fra det offentlige på grund af tidligere medlemskab af regering og folketing. Af svaret fremgår det, at cirka 3½ million kroner om året bliver givet til ministre, deres ægtefæller og børn. Ikke noget at sige til, at den arbejdsmand, som igennem et langt liv har arbejdet hårdt for samfundet, ryster på hovedet og føler sig slet behandlet.

Når et samfund kommer ud i økonomiske vanskeligheder, vil det altid gå ud over nogle særlige svage grupper i samfundet. Vores pensionister har mærket på deres krop, at den uansvarlige økonomiske politik, som Socialdemokratiet har ført igennem de sidste mange år gør utroligt ondt.

Pensionisterne har mærket, at den svigtende beskæftigelse har medført et pres for at få dem til at forlade arbejdsmarkedet tidligere, end de havde planlagt det i den tro, at der så blev mange flere jobs til de yngre. At denne teori ikke holder er en anden sag. Men denne indstilling overfor pensionisterne har meget uheldige virkninger til følge, idet de føler, at de ikke mere slår til, at de ikke længere er velkomne til at yde en indsats for samfundet og dermed den arbejdsplads, som de loyalt og trofast har tjent gennem mange år.

Lad os håbe at Socialdemokratiet og andre partier meget snart vil forstå, at det er nødvendigt med en mere positiv indstilling overfor denne gruppe af ældre, som i et langt liv har været med til at opbygge det velfærdssamfund op – som trods alt stadigvæk eksisterer.

Fremskridtspartiets vil altid være at finde i første række, når det gælder om at skabeøkonomisk tryghed og lykke for vore ældre medborgere. En sådan positiv indstilling over for de ældre, er både udtryk for sund fornuft og for en værdig holdning, som for længst burde have indfundet sig hos Socialdemokratiet.

Zmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 6. årgang / 13. februar 1978

Kategorier:Social- & sundhedspolitik, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
%d bloggers like this: