Arkiv

Posts Tagged ‘firkløverpartierne’

De gamle partiers berøringsangst

7. oktober 2012 40 kommentarer

De gamle partiers berøringsangst 

Finansminister Henning Dyremose (C) udtaler til BT: “I 1979 fik vi efterlønsordningen, i 1984 lavede vi en reform, der betød, at mange flere blev førtidspensionister, i 1987 lavede vi en kontanthjælps-reform, der afviklede den skønsmæssige udmåling af kontanthjælpen.

I forbindelse med finansloven for 1988 lavede vi en éngangsforhøjelse af dagpenge, efterløn o.s.v., og samme år fik vi en SU-reform.

Det virkelige indhold af de seneste års politik er, at der er sket et voldsomt løft i det sociale system. I dag må vi betvivle, om vi har haft råd til dette løft”.

Kommentar:

Som næsten altid, når de gamle politiske partier angrer deres fejl, må vi konstatere, at Fremskridtspartiet i rette tid gjorde opmærksom på, hvilke ulykker de pågældende forslag ville forvolde, og stemte imod.

Naturgasvildskab, flygtningelovmisere, skatteforhøjelser, offentlig sektor-vækst, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, universitetsudvidelser, skoleforsimpling, tvangsopsparinger, Kongelige Teatre-udbygninger, ulandsbistand, A-kasselove, skattereform, kartoffelkur, børnepasningssocialisering, ytringsfrihedsknægtelse og voldsforbryder-begunstigelser er nogle af de mange andre eksempler, hvor der (stort set) har været samfundsskadelig altdominerende enighed mellem de gamle partier. At der ikke var flere Z-nej-stemmer, lider Danmark og den danske befolkning meget hårdt under i dag.

Men man kan ikke lave fortiden om med tilbagevirkende kraft. Derimod vil hver eneste stemme på Fremskridtspartiet, ved kommende valg, give fornuften bedre chancer på ufornuftens bekostning.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 18. årgang / oktober 1990

Reklamer

Schlüters sandhedsflugt

26. august 2012 17 kommentarer

Schlüters sandhedsflugt 

Sætter man sig ind i de sidste to års udvikling, får man myrekryb over Poul Schlüters (C) selvforherligende tomme fraser om, hvor meget lettere det er blevet at være dansker på grund af firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.). Hvad den sådan rent konkret har foretaget sig omtales ikke.

Men vi får da at vide, at “engang i 90´erne” afdrager vi den sidste krone på milliardgælden. Det var det, som Per Hækkerup (A) for 18 år siden daterede med fuld sikkerhed til “engang i 70´erne”. Dengang var gælden 6 milliarder og årsunderskuddet 1. Nu er gælden 201 milliard kroner og underskuddet 15.

Hvornår tør Danmarks Radio?

Om fortiden siger Schlüter:

Det er jo næsten forbryderisk, at man de sidste ti år har uddannet et tusindtal akademikere og andre med nærmest statsgaranti for arbejdsløshed.

Det var faktisk et hovedpunkt på Z-gruppens sommergruppemøde i 1974, hvor vi påpegede, hvad der skulle ske. Og det blev vi ved med år efter år. Men alle de andre – også daværende folketingsmand, Poul Schlüter, – stemte imod vore mange forslag.

Hvornår tør Danmarks Radio lade Matador- og Poul Hammerich-serierne afløse af konkret vælgeroplysning om hvad, hvilke partier har stemt for igennem de 24½ år, hvor Folketinget ødelagde Danmark?

Så vil det blive afsløret, at firkløveret og socialdemokraterne hele tiden har været og stadig er to alen af præcis det samme usmagelige stykke.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 13. årgang / 1. marts 1985

Fagforenings-terror

12. august 2012 5 kommentarer

Fagforenings-terror 

Politiet bør gribe ind, ballademagere skal ikke kunne ødelægge tilværelsen for uskyldige, mener Helge Dohrmann. 

– Fynske blokader eller andre ulovligheder, der har til formål at forhindre nogen i at udføre deres arbejde bør effektivt stoppes af politiet.

Sådan sagde Fremskridtspartiets landsformand Helge Dohrmann i en udtalelse, da urolighederne på arbejdsmarkedet omkring påske var på sit højeste.

Og Helge Dohrmann fortsatte: – Uanset hvor uretfærdig og asocial regeringens (V, C, CD og KrF, red.) indgreb end måtte forekomme, kan det ikke accepteres, at yderliggående ballademagere ødelægger tilværelsen for fuldstændig uskyldige mennesker. Måden, man i et demokrati demonstrerer på er ved på valgdagen at sætte sit kryds ved det rigtige parti.

Selvtægt, blokader og ulovlig tvang har kun til hensigt at skabe anarkistiske forhold, og bør derfor ikke tolereres, sluttede Helge Dohrmann.

Fagforenings-terror

I Jyllands-Posten berettede flere om, hvorledes de gennem verbal fagforenings-terror fra arbejds”kammerater” var blevet tvunget til at nedlægge arbejdet. Det fik avisen til under overskriften “Enighed gennem pression“, at skrive blandt andet:

“Else Roed arbejder i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn, og de konkrete eksempler hun selv havde oplevet var mildest talt rystende. To andre personer havde lignende historier at berette.

I kort begreb gik presset på de nævnte ud på, at såkaldte fagforenings-kammerater havde mere end antydet, at man aldeles ikke kunne garantere deres sikkerhed, dersom de ikke fulgte parolerne i fagforeningerne og nedlagde arbejdet.

Det er bemærkelsesværdigt, at den slags beslutninger altid træffes ved håndsoprækning. De hårde bananer i de faglige forsamlinger kan altså nøje se, hvem der er for, og hvem der er imod. Skriftlige afstemninger kendes ikke. Her gælder det altså, at hvis du ikke holder kæft, trit og retning, kan det komme til at ramme både dig og din familie.

Sådan er åbenbart tonen, og den turde dybest set være i skærende modstrid med det, vi normalt forstår ved dansk demokratisk mentalitet”.

Helge Dohrmann og

Morgenavisen Jyllands-Posten

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 og 15 / 13. årgang  / 19. april 1985

Ny afgift skal finansiere flygtninge-invasionen

22. juni 2012 8 kommentarer

Ny afgift skal finansiere flygtninge-invasionen  

Ninn-Hansen (C) mangler penge: Forhøjer nummerpladeafgiften med 600 kr. på fjorten måneder

“Vil ministeren fremover afholde sig fra den erhvervs- og forbrugerfjendske politik, der blev udøvet i forbindelse med forhøjelsen af gebyret for nye nummerplader, hvor fordoblingen af priserne uden forudgående varsel blev iværksat fra den ene dag til den anden, således at hverken køber eller sælger havde mulighed for at tage højde for afgiftsforhøjelsen“:

Sådan spørger Fremskridtspartiets landsformand Helge Dohrmann nu justitsminister Erik Ninn-Hansen. Baggrunden er naturligvis, at ministeren med dags varsel forhøjede afgiften for et sæt nummerplader, der koster omkring 50 kroner i indkøb, fra 400 kroner til 800 kroner.

Som sine begrundelser for spørgsmålet anfører Helge Dohrmann:

“Ved enhver bilhandel er den normale fremgangsmåde den, at indregistreringen og leveringen finder sted på et senere, nærmere aftalt tidspunkt. Enhver må derfor kunne sige sig selv, at fuldstændig uforudsigelige ekstraudgifter, som f.eks. forhøjelse af gebyret for nummerplader skaber store problemer, idet prisen jo er aftalt, og der ikke findes undtagelsesbestemmelser for indgåede aftaler.

Ministerens fremgangsmåde med at bekendtgøre gebyrforhøjelserne i Lovtidende dagen før, de træder i kraft, kan således ikke accepteres og bør ændres således, at alle får mulighed for på forhånd at kende betingelserne”.

Ikke til gavn for politiet

Også Pia Kjærsgaard er vred over den nye afgift. I en pressemeddelelse siger hun blandt andet:

“Når danske bilister nu er pålagt nye afgifter på nummerplader på 200 millioner kroner, hænger det sammen med justitsministerens budget til flygtninge og bliver ikke til gavn for politiet. I finanslovsforslaget for 1986 er sket en væsentlig forøgelse af justitsministerens konto til underhold og indlogering af asylsøgere.

Fremskridtspartiet er imod enhver form for afgiftsforhøjelse, og vi kan naturligvis heller ikke acceptere, at der opkræves ekstra skatter, fordi regeringen har lavet en urimelig udlændingelov.

Så længe justitsministeren har frie hænder til at indføre afgifter, vil der ske nye afgiftsforhøjelser. Det er derfor noget, vi må se på, om vi kan få ændret”, slutter Pia Kjærsgaard.

Danaidernes kar

Under overskriften Danaidernes kar skriver Jyllands-Posten i en leder om den ny afgift blandt andet:

” Det er på grund af de tårnhøje bilafgifter, at EF-kommissionen vil have den danske overbeskatning af bilerne indbragt for EF-domstolen. Kommissionens synspunkt er, at de høje afgifter her i landet er et brud på Rom-traktaten, fordi de lægger økonomiske hindringer i vejen for det frie handelssamkvem, der turde være selve pointen i EF-samarbejdet.

Men EF-kommissionens forestillinger har gjort mindre end ringe indtryk i regeringen, for justitsminister Erik Ninn-Hansen har besluttet, at det fra og med i dag skal koste 800 kroner at få et sæt nummerplader. For fjorten måneder siden kostede de 200 kroner. Så røg det op til 400 kroner. Og nu altså én gang til. Plus moms, naturligvis”.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 29 / 13. årgang  / 30. august 1985

Skatteskorpionerne

19. juni 2012 6 kommentarer

Skatteskorpionerne

Sagesløse skatteydere har gentagne gange gjort den erfaring, at hver eneste gang regeringspartierne (V, C, CD og KrF, red.) indgår en aftale med Socialdemokratiet, er dette ensbetydende med, at skatteskruen bliver strammet en ekstra omgang.

Det vakte berettiget opsigt, da disse grådige partier for kort tid siden – under stor pressemæssig dækning – meddelte, at der nu var enighed om at lempe realrentebeskatningen, så den højst kunne udgøre 56 %.

Glæden i Fremskridtspartiet varede dog kun, til forslaget lå på tryk i folketingssalen, og vi således fik mulighed for at læse, hvad det egentlig var Isi Foighel (C) og Mogens Lykketoft (A) – med opbakning fra deres fem respektive partier – havde brygget sammen og formentlig ”glemte” at orientere offentligheden rigtigt om.

Det viser sig nemlig, at det der ved første blik ser ud som en skattelettelse på ca. 3 milliarder kroner i 1988 – for dem, der har sparet op – allerede i 1989 udarter sig til en skattestigning på ca. 5 milliarder kroner, ligesom årene fremover med en forventet stigende inflation også vil være ensbetydende med, at sparerne vil blive flået i skat.

Førstebehandlingen i Folketinget var nærmest pinlig. Ordførerne fra regeringspartierne takkede hjerteligt skatteministeren (Isi Foighel, C, red.) uden, at det egentlig kom frem, hvad det var, man mente Isi Foighel fortjente tak for.

Eneste afveksling var, da SFs ordfører – Jens Toft – i lighed med sit indlæg i Jyllands-Posten den 18. maj nærmest knugede såvel Venstre som Konservative til sit bryst i begejstring over, at dem der har sparet lidt op nu igen får et spark og bliver straffet, fordi de har fulgt skiftende regeringers opfordringer om at sætte lidt til side, og dermed har givet afkald på at bruge rub og stub af deres disponible indtægter.

Skattealliancen mellem regeringen og Socialdemokratiet er nu så langt ude, at SF begejstret roser de forlig, der indgås. Dermed er bunden formentlig nået i retning af politisk uvederhæftighed fra regeringspartiernes side.

Helge Dohrmann 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 15. årgang / 29. maj 1987

Objektivitet?

10. juni 2012 4 kommentarer

Objektivitet?

En opinionsundersøgelse foretaget af Observa blev i flere radioaviser den 15. maj frydefuldt omtalt derhen, at nu kunnefirkløveret” (V, C, CD og KrF, red.) og de radikale (B) fortsætte uden hensyn til Fremskridtspartiet, men der var ingen grund til den megen jubel, for man havde glemt at tage kuglerammen til hjælp ved sammentælling af procenterne. Det er forståeligt, at det passede den socialistiske Danmarks Radio helt fint, idet et stærkt Fremskridtsparti uden skånsel vil forsøge at beskære deres mange privilegier og besynderlige tillæg.

Men det er ikke blot Danmarks Radio, som med god grund er skræmt for Fremskridtspartiet. De radikales leder Niels Helveg Petersen ønsker ikke at støtte en borgerlig regering, hvis også Fremskridtspartiet skal have indflydelse, og ifølge Jyllands-Posten den 15. maj fantaserer den gode Helveg om selv at danne regering, men det er vel dog en betingelse, at han selv bliver genvalgt, og jeg tror ikke, at vælgerne igen vil svigte Fremskridtspartiet til fordel for de radikale.

Under interviewet undslog hr. Helveg sig ikke for at tilsværte Fremskridtspartiet med den sædvanlige politikerløgn om, at Fremskridtspartiet allierede sig med venstrefløjen og nedstemte Schlüters finanslovsforslag i december 1983, selv om sandheden er, at de to parter nedstemte forslaget ud fra diametralt modsatte synspunkter om mere contra mindre solderi i den offentlige sektor.

Hr. Helveg skulle ellers være varsom med postulater om at alliere sig med socialisterne, idet de radikale alene i denne valgperiode har allieret sig med venstrefløjen og bragt regeringen i mindretal i over tyve tilfælde af forskellig art.

En partileder der omgår sandheden så lemfældigt har mistet sin troværdighed, og gennem årerne har de radikale i øvrigt vist, at de ikke alene kan være støtteparti for en borgerlig regering, hvis den skal være handlekraftig. Vi mindes med ubehag den radikalledede VKR-regering (1968-71, red.).

Sigurd Høy

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 15. årgang / 12. juni 1987

Radikal særbehandling

7. maj 2012 Skriv en kommentar

Radikal særbehandling

I sit partiblad – Berlingske Tidende – udtaler finansminister Palle Simonsen (C) om forliget vedrørende finansloven 1987:

I drøftelserne med de radikale (B) er sket nøjagtigt det samme, som er sket i de foregående tre år, nemlig at for at nå til enighed, må de radikale naturligvis have nogle af deres ønsker opfyldt.

Det glemmes undertiden i den offentlige debat, at når man skal indgå en politisk aftale, må man naturligvis betale noget på nogle områder.

Sådan set er dette ikke andet end banaliteter. Men det tør jo nok siges, at i forhold til Fremskridtspartiet følger firkløverne (V, C, CD og KrF, red.) til stadighed en helt anden kurs.

Det skyldes måske, at man tror, at Fremskridtspartiet under alle omstændigheder vil stemme imod et hvilket som helst finanslovsforslag. Det er imidlertid ikke korrekt. Vi vil blot have en rimelig indflydelse på, at de offentlige udgifter falder betragteligt. Selvfølgelig ser vi helst et finanslovsforslag, som fører til formindskelse af statens gæld. Men der er ikke nogen principiel barriere hos Fremskridtspartiet, som hindrer os i – i givet fald – at stemme for et underskudsforslag eller for den sags skyld imod et finanslovsforslag, som udviser overskud.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 15. årgang / 16. januar 1987

%d bloggers like this: