Arkiv

Posts Tagged ‘Eva Gredal’

Om folkepension

25. maj 2012 22 kommentarer

Om folkepension 

Forskellen mellem Fremskridtspartiet og Socialdemokratiets forslag til folkepensionen fremgår tydeligt, når Fremskridtspartiets tal med 31.000 kroner til enlige og 62.000 kroner til ægtepar og dertil mulighed for skattefri indtægt for hver person på 29.000 kroner sammenholdes med Eva Gredals (A) forslag som nedsætter folkepensionen ved arbejdsindtægter ud over 29.600 kroner om året og pensionen forsvinder helt, når arbejdsindtægten når op på 61.500 kroner for samgifte og 65.700 kroner for enlige.

Derimod berører forslaget ikke den, det har ministerpension, andre statspensioner eller renteindtægter – uanset, hvor store disse indtægter er.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 6. årgang / 6.marts 1978 

Socialdemokratiet lyver

5. februar 2012 33 kommentarer

Socialdemokratiet lyver

Her op til kommunevalget har regeringen (Socialdemokratiet, red.) nu igennem flere uger udtrykt ønske om at pensionerne bliver forbedret. Sådan har Socialdemokratiet gået på barrikaderne i pensionsspørgsmålet, hver eneste gang der har været valg til enten kommunalbestyrelserne eller folketinget. Med Eva Gredal (A)som talerør kører de frem med de sædvanlige løfter om forhøjelser, ens pension for alle og skattefrihed for udbetalte pensioner.

Socialdemokratiet lyver. Det er også denne gang valgflæsk. Derfor skal Eva Gredal og Socialdemokratiet passe på ikke at stikke sig på de politiske stikkelsbærbuske – det kan give en grim blodforgiftning. Socialdemokratiet påstår ofte, at de står uden forståelse for, at pensionister i større og større antal vender det store Socialdemokrati ryggen. Dette er en dum påstand at fremkomme med, idet det ikke er pensionisterne som har vendt ryggen til Socialdemokratiet. Det er derimod Socialdemokratiet, der har vendt ryggen til vore pensionister. Dette er gået op for vore mange pensionister og straffen kommer den 7. marts, hvor pensionisterne vil flytte krydset fra A til Z.

Intet andet parti har som Fremskridtspartiet fremlagt forslag til forbedring af pensionisternes kår. Gang på gang har partiet peget på nødvendigheden og rimeligheden i, at pensionen skal være ens for alle. De offentlige ansatte skal ikke have bedre pensionsvilkår for skattemidler end andre. Ligestillingen skal også gælde for afgående ministre, borgmestre, folketingsmedlemmer m.fl. Pensionen skal følge velstandsudviklingen og man må ikke straffe ægtefæller eller dem, der gør en ekstra indsats. Hvor hånligt systemet er, kommer klart til udtryk i det svar finansministeren (Knud Heinesen, A, red.) har givet folketingsmand Helge Dohrmann, Fremskridtspartiet på et spørgsmål om, hvor mange, der får pensioner fra det offentlige på grund af tidligere medlemskab af regering og folketing. Af svaret fremgår det, at cirka 3½ million kroner om året bliver givet til ministre, deres ægtefæller og børn. Ikke noget at sige til, at den arbejdsmand, som igennem et langt liv har arbejdet hårdt for samfundet, ryster på hovedet og føler sig slet behandlet.

Når et samfund kommer ud i økonomiske vanskeligheder, vil det altid gå ud over nogle særlige svage grupper i samfundet. Vores pensionister har mærket på deres krop, at den uansvarlige økonomiske politik, som Socialdemokratiet har ført igennem de sidste mange år gør utroligt ondt.

Pensionisterne har mærket, at den svigtende beskæftigelse har medført et pres for at få dem til at forlade arbejdsmarkedet tidligere, end de havde planlagt det i den tro, at der så blev mange flere jobs til de yngre. At denne teori ikke holder er en anden sag. Men denne indstilling overfor pensionisterne har meget uheldige virkninger til følge, idet de føler, at de ikke mere slår til, at de ikke længere er velkomne til at yde en indsats for samfundet og dermed den arbejdsplads, som de loyalt og trofast har tjent gennem mange år.

Lad os håbe at Socialdemokratiet og andre partier meget snart vil forstå, at det er nødvendigt med en mere positiv indstilling overfor denne gruppe af ældre, som i et langt liv har været med til at opbygge det velfærdssamfund op – som trods alt stadigvæk eksisterer.

Fremskridtspartiets vil altid være at finde i første række, når det gælder om at skabeøkonomisk tryghed og lykke for vore ældre medborgere. En sådan positiv indstilling over for de ældre, er både udtryk for sund fornuft og for en værdig holdning, som for længst burde have indfundet sig hos Socialdemokratiet.

Zmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 6. årgang / 13. februar 1978

Kategorier:Social- & sundhedspolitik, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Socialdemokratiets ødelæggelse af det danske fiskeri

21. august 2011 9 kommentarer

Socialdemokratiets ødelæggelse af det danske fiskeri 

De nuværende socialdemokratiske ledere har aldrig bekymret sig særligt om dansk fiskeri.

Værst var det, da K. B. Andersen i Haag oktober/november 1976 sagde ja og amen til alle englændernes og irernes ønsker. Angola og Rhodesia-manifestationer ligger vor udenrigsminister meget mere på sinde end sperling og tobis.

Men godt har det heller ikke været med det ene tilbagetog efter det andet fra først Poul Dalsager (A) og senere Svend Jakobsen (A).

Næsten i hver eneste af de over 150 uger, der er forløbet siden Dalsagers første kapitulation den 8. juli 1975, har vi hørt ministrene fortælle os, at hvis Danmark nu bare gav denne eller hin indrømmelse, ville de andre EF-lande støtte os og så var der opnået en – for dansk fiskeri – acceptabel ordning.

Venstre og konservative har til stadighed bakket socialdemokratiet op. Fremskridtspartiets vedholdende protester har derfor ikke kunnet hindre de mange nederlag.

Hvornår vil ABCMQV-partierne dog forstå, at det eneste England respekterer, er fasthed og bestemthed og at det intet hjælper med den hidtidige eftergivenhed for at undgå mere vrøvl og vinde goodwill hos de seks oprindelige medlemslande. Sandheden er, at Italien, Luxembourg o.s.v. er sprøjtende ligeglade med Vesterhavsfiskeriet. De vil blot have fred for at skulle høre mere om det.

Engang skabte dansk fiskeri ved dygtighed og udholdenhed Vesterhavets altdominerende kutterflåde.

Snart har de gamle partier – skår for skår – dræbt fiskeriets muligheder.

Men Eva Gredals (A) bistandskontorer står parat. Og kunderne dér er ligesom meget bedre tilpassede til at indgå i den socialdemokratiske verdensopfattelse end uregerlige fribårne fiskere.

Anker Jørgensen begyndte at dressere dem, da han var fagforeningsmand. Som statsminister er han ved at fuldbringe værket.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 6. årgang / 3. juli 1978

Hjemmehjælp

20. marts 2011 2 kommentarer

Hjemmehjælp

I 1972 var der cirka 26.000 hjemmehjælpere. Nu er tallet cirka 30.000, og i 1982 forventes cirka 36.000. De har gennemsnitsarbejdsuger på cirka 22 timer. Heraf går vel cirka 4 til udfyldelse af papirblanketter, som derefter samler støv på rådhuslofternes arkiver.

Men ikke blot skal hjemmehjælperarbejdstiden bruges mere klientvenligt. Væksten i antallet af hjemmehjælpere bør også fremskyndes meget mere end planlagt. Især er det vigtigt at få dækket hjemmehjælperbehovet fra fredag eftermiddag til mandag morgen og på ugens øvrige dage i timerne mellem klokken 16 og 22.

Udtrykt i tal mener Fremskridtspartiet, at der i 1979 bør bruges 2,5 milliarder skatteyder kroner til hjemmehjælp og ikke som planlagt 2,1 milliarder kroner, (hvis vi får en bundgrænse på 60.000 kroner), bliver tallet dog ca. 2,2 milliarder kroner.

Derimod tager Fremskridtspartiet afstand fra, at der skal oprettes de 32 hjemmehjælperseminarier, som Eva Gredal (A) har forordnet ved cirkulæreskrivelser af 10. og 14. oktober 1977. Venlighed, hjælpsomhed og husmoderbaggrund er det eneste, der skal kræves af hjemmehjælpere.

BUPLeri-erfaringerne fra børnehaveområdet skræmmer.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 6. årgang / 6. marts 1978

Bedre folkepension

19. september 2010 20 kommentarer

Bedre folkepension

I vore fire folketingsår har Fremskridtspartiet til stadighed slidt og slæbt for en mere rimelig folkepension.

Det er forrykt, at et arbejdsløst ægtepar får 140.000 kroner af skatteyderne når der kun kan blive 38.000 kroner til et folkepensionistpar. Det er skingrende uretfærdigt, at den, som i sine aktive år har siddet på et offentligt kontor får 4-5 gange så meget i pension som automekanikeren, købmanden eller lagerarbejderen.

Når folkepensionen skal stige, må man imidlertid passe på, at staten får råd til at betale. Det kan være nok så vanskeligt, efter at Knud Heinesen (A) nu i tre år har ødelagt statens økonomi med underskud på 12, 21 og 33 milliarder kroner.

31.200 kroner årligt

Derfor har Fremskridtspartiet i sit folkepensionsforslag alene kunnet nå op på 2.400 kroner månedligt. Men fra 1. januar 1979 kan vi klare 2.600 kroner. Og vi vil væk fra, at beløbet svinger op og ned måned for måned på helt uforståelig vis. Man skal vide på forhånd, hvad man har til sig selv. Altså 31.200 kroner i 1979. derefter får vi forhåbentlig så megen hånd i hanke med statsøkonomien, at vi i 1980 på ny kan skaffe penge til en klækkelig forbedring.

Skattefri bundgrænse på 60.000 kroner

1979-beløbet på 62.400 kroner til et ægtepar bliver skattefrit. Vedtages Fremskridtspartiets spareforslag – som ikke rammer nogen som helst uretfærdigt – får vi nemlig i 1979 plads til et skattefrit bundfradrag på 60.000 kroner for hver person. Enhver kan hermed tjene 28.800 kroner skattefrit over i pensionen.

Vi får råd til det, uden hverken stat eller kommune kommer til at spare på det nødvendige, fordi der i øjeblikket er så enormt mange områder, hvor det offentlige bruger kæmpebeløb, uden at det er strengt nødvendigt. Og det bliver en absolut rimelig overgangsordning for tjenestemænd og tjenestemandspensionister.

Fremskridtspartiets forslag er en videreførelse af det materiale, som vi har gennemarbejdet hvert år. Ingen har kunnet fremføre nogen holdbar, saglig kritik herimod, selv om lysten bestemt ikke har manglet hos vore magtfulde modstandere. Vi kan derfor med sikkerhed fastslå, at der er hold i Fremskridtspartiets beregninger. De nødvendige penge kommer fra: Moms, tobaksafgifter og de utallige andre indtægtskilder, som stat og kommune stadig beholder, selv om indkomstskat ikke opkræves af de første 60.000 kroner.

Regeringen mangler dækning

De andre partier har hidtil været træge at danse med. Vi er derfor glade for, at socialministeren (Eva Gredal, A, red.) nu omsider også kommer med forslag. Desværre er regeringen (Socialdemokratiet, red.) i vildrede med, hvor pengene skal komme fra. Det er jo også svært når man er i fuld fart nedad den underskudsrutschebane, som er Socialdemokratiets finanslovspolitik. De samme penge kan ikke bruges to gange. De kroner som går til pampere og prestigeprojekter, kan ikke komme folkepensionisterne til gode.

Derfor siger Eva Gredal, at hun først kan få forbedringerne i gang fra 1979. Fremskridtspartiet regner med, at vort forslag kan nå at blive behandlet og vedtaget af folketinget nu i foråret, så vi allerede til sommer kan se resultatet. I disse tider risikere man jo, at der er sket så meget før 1979, at man ikke får nogen glæde af regeringens forslag.

Eva Gredal straffer ekstraindtægter

Desværre er Eva Gredals forslag er også noget vældigt indviklet regereri. Socialkontoret skal til – på store skemaer – løbende at følge alle detaljer i hver enkelt pensionists boligforhold. Der skal så udbetales mest til dem der har de største og dyreste, men også bedste boliger. Og pensionister med ekstra indtægter skal straffes med fuldstændig tab af pension, hvis Eva Gredal får sin vilje. Et meget farligt princip at indfører. Har man først en regel herom, vil inflation og andet hurtigt føre ud i, at pensionen stjæles fra flere og flere at de flittige.

Udover en god pension skal staten selvfølgelig sørge for, at vi bevarer ordentlige og gratis sygehuse. Man må holde op med at nedlægge mindre sygehuse. Plejehjem er glimrende i titusindvis af tilfælde. Men vi må heller ikke glemme hjemmehjælpen der kan bistå, så den ældre kan blive i de vante omgivelser. Her skorter det en hel del på hjælpen fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Det er især på det punkt, Fremskridtspartiet til stadighed maser på, når hjemmehjælpsspørgsmål er på folketingets dagsorden.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 6. årgang / 3. april 1978

Socialrådgiverne trætte af Eva Gredal

14. januar 2009 4 kommentarer

Socialrådgiverne trætte af Eva Gredal

 

Dansk Socialrådgiverforening har udsendt sit eget forslag om ny social bistandslov. Forslaget åbner mulighed for, at borgeren og de administrerende kommuner selv kan finde ud af lovene. Og socialrådgiverne ønsker revalidering frem for invalidepensionering, idet invalidepensionering forekommer socialrådgiverne lovligt brødløst.

 

Konklusionen af angrebet er smukt indpakket i lyserødt chokoladepapir. Det hedder, at den sociale indsats skal integreres i det almindelige samfundsliv, hvilket på godt dansk vil sige, at der skal uddannes og ansættes nogle flere socialrådgivere.

 

Dansk revalideringspolitik – som den foregår i øjeblikket – er noget med at sætte invalidepensionister på idiotarbejde til halvanden krone i timen. Arbejdet vælges af socialrådgivere.

 

Fremskridtspartiets revalideringspolitik tager udgangspunkt i noget ganske andet nemlig mange invalidepensionisters ønske om at blive beskæftiget med noget, de kan magte og noget, de interesserer sig for.

 

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11  / 1. årgang / 23. november 1973

Socialstyrelsen overgår endnu engang sig selv

8. januar 2009 7 kommentarer

Socialstyrelsen overgår endnu engang sig selv


Socialstyrelsen er efterhånden kommet i modvind for ikke at sige i gennemtræk, men til den høje styrelses ubetingede ros skal det fremhæves, at ingen på noget tidspunkt – med rette – har kunnet påstå, at styrelsens værdige ledere lider af mangel på grundighed. Socialstyrelsen er et foretagende, hvor man tygger tingene mange gange igennem, før man gylper dem videre til andre offentlige skrivebordshuse.


Et lysende eksempel på Socialstyrelsens opsigtsvækkende omhu og grundighed er nedsættelsen af et udvalg, der skal “undersøge de principielle retningslinjer for udstyr i invalidebiler”. Udvalget for ekstraudstyr blev nedsat, da det kom frem, at en invalidepensionist havde fået bevilget penge til en bil, hvis varmeapparat viste sig at være underdimensioneret således, at det ville være nødvendigt at forsyne køretøjet med en elektrisk varmekilde til ca. 1.400 kroner.


Socialstyrelsen kom – efter kun to års overvejelse – til det resultat, at sagen var af principiel interesse. Man kunne ikke uden videre bevilge de 1.400 kroner til ekstraudstyr, idet man herefter kunne imødese en udvikling i retning af ublu forlangender om autoudstyr i en uendelighed. F.eks. kunne man forestille sig, at der ville komme mange krav om installering af radioapparater motiveret med, at de kørende nødvendigvis måtte høre Pressens Radioavis for at holde sig a jour med de mange nye lovforslag af social karakter, der strømmer ud fra departementerne, hvor landsmoderen majorinde Eva Gredal (A) (Socialminister,  red.) udfolder sit omsorgsfulde regime.


Ekstraudvalget er nu en kendsgerning, og hvis man giver det arbejdsro, er der ingen tvivl om, det inden for en kortere eller længere årrække vil have frembragt en eller anden skriftlig henstilling, der kan inspirere majorinden Gredal til at køre lovgivningsbatterierne i stilling.

Neuf

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 16. november 1973 / 1. årgang

%d bloggers like this: