Arkiv

Posts Tagged ‘egoisme’

Røg af en brand

3. marts 2012 2 kommentarer

Røg af en brand 

Det mener Zmann om Ralph tusindben og andre ben! 

Danmarksmesteren i bengnaveri – Ralph Lysholt Hansen (A) – fik ved indgangen til 1978 ordentligt ørene i maskinen af den samlede dagspresse, fordi han havde det ene store ben efter det andet. Man skal love for, at han havde fået sugesnablen stukket godt ned i de offentlige pengekasser. Alt dette kunne såmænd være gået et godt stykke tid endnu, hvis ikke Lysholt Hansen var blevet fornærmet over, at han muligvis – på lige fod med andre – skulle skrive en ansøgning til direktørstillingen i Indbindingscentralen. Dette blev alligevel for meget for borgerskabet. Selv borgmesteren og borgerne i hans hjemby – Nykøbing Falster – skreg svineri.

Nogle gik endda så vidt, at de til Ekstra Bladet udtalte, at han burde smides ud af folketinget. Så gik ”jernanker” (Anker Jørgensen, red.) til telefonen og forklarede Ralph tusindben, at det var skadeligt for Socialdemokratiets omdømme i befolkningen.

Den lille, tætte og flittige mand overgav sig så. Trak sig som formand for finans- og kulturudvalget. Fra Det kongelige Teaters tilsynsråd o.s.v. Nu sidder han så derhjemme i Nykøbing ved vinduet og filosoferer over, hvorfor det gik ham så ilde. Hvorfor skulle 28 års tro tjeneste i socialismen og lighedens navn ende på denne måde?

Svaret kan han få ved at kigge i det forslag, som Fremskridtspartiet nu for fjerde gang har lagt på folketingets bord. Lige fra Fremskridtspartiets indtog på Christiansborg har det tordnet imod alle disse ben og dobbeltlønninger til folketingets medlemmer. Mod ministerventepenge, mod ministerpensioner, mod ministerdobbeltvederlag m.m. De andre havde kun en hånlig latter tilovers for Fremskridtspartiet og frydede sig over, at partiets protester over dette meningsløse pampervælde ikke vandt genklang.

Nu siger de imidlertid, at det er umoralsk, at tjenestemænd kan oppebære en tredjedel løn for ikke at bestille noget, medens de er medlem af Folketinget. Ja, de kappes nærmest over det, hvilket klart er kommet til udtryk i dagspressen og radiotinget lørdag den 14. januar.

Det bliver nu spændende at se, hvordan de øvrige partier vil sno sig for ikke at skulle støtte det forslag, som Fremskridtspartiet atter har lagt frem, og som de ved tidligere lejligheder hånede og kaldte et sammenrend mod de offentligt ansatte.

Sagen er ikke stor – set i relation til de mange øvrige kæmpeuretfærdigheder, der plager vort samfund – men den viser, at Fremskridtspartiet atter fik ret. Den viser, at det ikke er en hetz mod nogen befolkningsgruppe, når Fremskridtspartiet fremlægger sine renlivede forslag. Den viser, at statsministerens (Anker Jørgensen, red.) beskyldninger om egoisme i Fremskridtspartiet gik efter parolen, ”angreb er det bedste forsvar”. Hr. statsminister, fri os for fremover for den slags hørm fra grebningen.

Lysholt Hansens tilbagetog skal vi heller ikke beklage, og han kan heller ikke finde trøst i det gamle ordsprog: ”Det er en dårlig trøst, at de andre også har gjort det ilde”.

Z-mann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 6. årgang / 23. januar 1978

Liberalisme

22. februar 2012 Skriv en kommentar

Liberalisme 

Til liberalistens religion hører, at den der opfører sig med et højdepunkt af egoisme og alene tænker på at tjene fedest muligt til sig selv, herved i virkeligheden handler mest samfundsgavnligt.

Han vil nemlig som sælger af arbejdskraft, varer eller andet søge at afhænde det, der er mindst udbud af på det givne sted i forhold til behovet og derved komme til at udfylde et hul eller en niche.

Omvendt vil han, som køber sørge for at få mest muligt for den mindste pris. Og altså nå de største resultater ved at tære mindst muligt på samfundets ressourcer.

Specielt i vor forarmede TV/SF-verden er der al mulig pædagogisk grund til – igen og igen – at indterpe denne doktrin om den usynlige hånd, som automatisk får spekulant-kapitalisten til at handle med størst solidarisk samfundsnyttighed. Teorien er i det virkelige liv langt overlegen i forhold til polit-idéer om, at afgørelser skal kontrolleres og styres af embedsmænd i fastlønnede stillinger i statslige bureaukratier.

Når det er slået fast, skal man imidlertid ikke falde på halen i den modsatte grøft af Margrethe Auken (SF). At en løsning er liberal eller liberalistisk er bare en etikette, som kort betegner dens indhold. Men det siger ikke noget i sig selv, om det netop på det pågældende område også er bedst i Danmark i 1986.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 15. årgang / 20. februar 1987

Radikal konkurrence

25. marts 2009 3 kommentarer

Radikal konkurrence

På en rejse over Sjælland sad der i kupeen en ung mand tydeligvis en nyudsprunget konfirmand. Han var lidt uheldig og kom til at slippe en vind og blodrød i hovedet, skyndte han sig at knirke med de nye sko. Da vi havde kørt lidt, var der en ældre mand, der sagde: Ja, unge mand. Det klarede du jo meget godt, men hvordan bortforklarer du lugten?.

Det parti – der står på de svageste fødder i dag – er vel nok de radikale (B) med den splittelse, der er inden for partiet og ikke mindst efter erklæringen om, at de ønsker at være slyngveninde med Socialdemokratiet, og at de lover at være bydreng for dette parti før, under og efter et kommende valg. Det kan måske tydes som fremgang, at de radikales vælgere for fremtiden ved, hvad deres stemmer vil blive brugt til, hvad tilfældet jo ikke har været tidligere.

Da angreb altid er det bedste forsvar, har den radikale folketingskandidat på Bornholm i et læserbrev opfordret til en konkurrence om hvem, der kan skrive mest ufordelagtigt (for at sige det mildt) om Fremskridtspartiet. Flere fra andre partier har da også naivt ladet sig spænde for vognen og sat fantasien i sving. Hvad de stikker fremskridtsfolkene i skoene er dog ret stereotypt: Nazisme og egoisme er gennemgående udtryk. Mærkeligt at de endnu ikke er kommet til hvid slavehandel og narkotikasmugling. Men en ting må man lade dem: De forstår skam at ”knirke med skoene”.

I 60´erne overtog gammelpolitikerne er gældfrit Danmark uden arbejdsløshed. I dag har vi i udlandet lånt 72 milliarder kroner i kortfristede højtforrentede lån. Vi har 40 milliarder kroner til gode hovedsagelig hos Ulande og disse tilgodehavender er rente- og afdragsfri. Vi har et handelsunderskud på 14 milliarder kroner, og regeringen (Socialdemokratiet, red.) har sat sit forbrug til 20 milliarder kroner mere, end de får ind i skatter og afgifter. Vi har 125.000 arbejdsløse.  (Disse tal er et par dage gamle og vil, når du læser dette, allerede være højere).

Som den gamle mand sagde: Hvordan bortforklares lugten?

A.Sørensen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 4. årgang / 18. november 1976 

Socialdemokrati-programmet

20. februar 2009 10 kommentarer

Socialdemokrati-programmet 

Den solidariske vej er usolidarisk.

George Orwell forudsagde, at magthaverne fra 1984 ville nedtromle folket ved at misbruge den moderne psykologis mangfoldige propagandaindoktrineringsmidler til at indterpe, at krig er fred, at fattigdom er velfærd o.s.v.

Socialdemokraterne lever nu om dage op til profetien med deres evindelige appelleren til andre om at vise solidaritet. Kikker man nøjere efter på dem, der hyler op om solidaritetskravene, afsløres det, at de hermed mener, at andre skal være noget for dem selv og deres nærmeste, mens øvrige befolkningsgruppers vilkår og helhedens tarv rager dem en papand.

Solidaritetsprædikanterne sælger deres egointeresser og er ikke fællesskabshensyntagere.

Men i den situation, hvor Danmark er bragt, er vi alle først og fremmest afhængige af løsning af fællesskabets problemer. Midlet hertil – og dermed til velstand og sociale forbedringer – er stærkt forøget international konkurrencedygtighed for vor produktionsliv.

Opnås det ikke, er vi alle til rotterne.

Lykkes kraftanstrengelsen for at nå det, bliver alle danske politiske problemer meget, meget lettere at løse. Vi er alle i samme båd.

Men det er fagforbunds-egoisterne ikke meget for at indrømme.

De fortsætter syndebuks-udhængning på grundlag af pirring af folks misundelsestilbøjelighed.

Mogens Glistrup

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 13. årgang / 15. februar 1985

Ikke mærkeligt at indkomstpolitikken spiller fallit

1. september 2008 1 kommentar

Ikke mærkeligt at indkomstpolitikken spiller fallit

Når A opfordrer B til at være solidarisk, betyder det at i de fleste tilfælde, at A er brandegoistisk og nu vil indoktrinere B til at varetage As snævre egeninteresser.

Opfordringerne til solidarisk løntilbageholdenhed har vi fået mange af fra gammelpolitikerne. Aldrig har det hjulpet.

Odense-professoren Jørn Henrik Petersen forklarer hvorfor:

“Opnåelse af prisstabilitet eller reduceret prisstigningstempo betragtes som et kollektivt gode. Den enkelte kan nyde fordelene af dette gode, hvad enten vedkommende selv bidrager til omkostninger (i form af tilbageholdenhed) eller ej. Alle vil ræsonnere, at man selv kun er en lille del i det store spil, og hvis man selv kan unddrage sig omkostningerne ved tilbageholdenhed, vil man være i den bedste af alle verdener. Da alle ræsonnere på denne måde, kan det ikke undre, at indkomstpolitikken gang på gang spiller fallit.”

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 9. årgang / 10. april 1981

%d bloggers like this: