Arkiv

Posts Tagged ‘efterløn’

De gamle partiers berøringsangst

7. oktober 2012 40 kommentarer

De gamle partiers berøringsangst 

Finansminister Henning Dyremose (C) udtaler til BT: “I 1979 fik vi efterlønsordningen, i 1984 lavede vi en reform, der betød, at mange flere blev førtidspensionister, i 1987 lavede vi en kontanthjælps-reform, der afviklede den skønsmæssige udmåling af kontanthjælpen.

I forbindelse med finansloven for 1988 lavede vi en éngangsforhøjelse af dagpenge, efterløn o.s.v., og samme år fik vi en SU-reform.

Det virkelige indhold af de seneste års politik er, at der er sket et voldsomt løft i det sociale system. I dag må vi betvivle, om vi har haft råd til dette løft”.

Kommentar:

Som næsten altid, når de gamle politiske partier angrer deres fejl, må vi konstatere, at Fremskridtspartiet i rette tid gjorde opmærksom på, hvilke ulykker de pågældende forslag ville forvolde, og stemte imod.

Naturgasvildskab, flygtningelovmisere, skatteforhøjelser, offentlig sektor-vækst, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, universitetsudvidelser, skoleforsimpling, tvangsopsparinger, Kongelige Teatre-udbygninger, ulandsbistand, A-kasselove, skattereform, kartoffelkur, børnepasningssocialisering, ytringsfrihedsknægtelse og voldsforbryder-begunstigelser er nogle af de mange andre eksempler, hvor der (stort set) har været samfundsskadelig altdominerende enighed mellem de gamle partier. At der ikke var flere Z-nej-stemmer, lider Danmark og den danske befolkning meget hårdt under i dag.

Men man kan ikke lave fortiden om med tilbagevirkende kraft. Derimod vil hver eneste stemme på Fremskridtspartiet, ved kommende valg, give fornuften bedre chancer på ufornuftens bekostning.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 18. årgang / oktober 1990

Reklamer

Socialdemokratiet lyver

5. februar 2012 33 kommentarer

Socialdemokratiet lyver

Her op til kommunevalget har regeringen (Socialdemokratiet, red.) nu igennem flere uger udtrykt ønske om at pensionerne bliver forbedret. Sådan har Socialdemokratiet gået på barrikaderne i pensionsspørgsmålet, hver eneste gang der har været valg til enten kommunalbestyrelserne eller folketinget. Med Eva Gredal (A)som talerør kører de frem med de sædvanlige løfter om forhøjelser, ens pension for alle og skattefrihed for udbetalte pensioner.

Socialdemokratiet lyver. Det er også denne gang valgflæsk. Derfor skal Eva Gredal og Socialdemokratiet passe på ikke at stikke sig på de politiske stikkelsbærbuske – det kan give en grim blodforgiftning. Socialdemokratiet påstår ofte, at de står uden forståelse for, at pensionister i større og større antal vender det store Socialdemokrati ryggen. Dette er en dum påstand at fremkomme med, idet det ikke er pensionisterne som har vendt ryggen til Socialdemokratiet. Det er derimod Socialdemokratiet, der har vendt ryggen til vore pensionister. Dette er gået op for vore mange pensionister og straffen kommer den 7. marts, hvor pensionisterne vil flytte krydset fra A til Z.

Intet andet parti har som Fremskridtspartiet fremlagt forslag til forbedring af pensionisternes kår. Gang på gang har partiet peget på nødvendigheden og rimeligheden i, at pensionen skal være ens for alle. De offentlige ansatte skal ikke have bedre pensionsvilkår for skattemidler end andre. Ligestillingen skal også gælde for afgående ministre, borgmestre, folketingsmedlemmer m.fl. Pensionen skal følge velstandsudviklingen og man må ikke straffe ægtefæller eller dem, der gør en ekstra indsats. Hvor hånligt systemet er, kommer klart til udtryk i det svar finansministeren (Knud Heinesen, A, red.) har givet folketingsmand Helge Dohrmann, Fremskridtspartiet på et spørgsmål om, hvor mange, der får pensioner fra det offentlige på grund af tidligere medlemskab af regering og folketing. Af svaret fremgår det, at cirka 3½ million kroner om året bliver givet til ministre, deres ægtefæller og børn. Ikke noget at sige til, at den arbejdsmand, som igennem et langt liv har arbejdet hårdt for samfundet, ryster på hovedet og føler sig slet behandlet.

Når et samfund kommer ud i økonomiske vanskeligheder, vil det altid gå ud over nogle særlige svage grupper i samfundet. Vores pensionister har mærket på deres krop, at den uansvarlige økonomiske politik, som Socialdemokratiet har ført igennem de sidste mange år gør utroligt ondt.

Pensionisterne har mærket, at den svigtende beskæftigelse har medført et pres for at få dem til at forlade arbejdsmarkedet tidligere, end de havde planlagt det i den tro, at der så blev mange flere jobs til de yngre. At denne teori ikke holder er en anden sag. Men denne indstilling overfor pensionisterne har meget uheldige virkninger til følge, idet de føler, at de ikke mere slår til, at de ikke længere er velkomne til at yde en indsats for samfundet og dermed den arbejdsplads, som de loyalt og trofast har tjent gennem mange år.

Lad os håbe at Socialdemokratiet og andre partier meget snart vil forstå, at det er nødvendigt med en mere positiv indstilling overfor denne gruppe af ældre, som i et langt liv har været med til at opbygge det velfærdssamfund op – som trods alt stadigvæk eksisterer.

Fremskridtspartiets vil altid være at finde i første række, når det gælder om at skabeøkonomisk tryghed og lykke for vore ældre medborgere. En sådan positiv indstilling over for de ældre, er både udtryk for sund fornuft og for en værdig holdning, som for længst burde have indfundet sig hos Socialdemokratiet.

Zmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 6. årgang / 13. februar 1978

Kategorier:Social- & sundhedspolitik, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Slut med statsbetalt ferie og orlov

21. december 2011 1 kommentar

Slut med statsbetalt ferie og orlov

Regeringen (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) har med sin seneste analyse af udviklingen i den offentlige forsørgelse dokumenteret, at det nu må være definitivt slut med at sende titusinder på statsbetalt ferie og orlov hvert år, siger Fremskridtspartiets finansordfører Kim Behnke.

– I mere end 10 år har et flertal i Folketinget sendt stadig flere arbejdsduelige personer væk fra arbejdsmarkedet og over på statsbetalt ferie eller orlov. Fremskridtspartiet har advaret imod denne blindgyde – vores advarsler var og er berettigede.

 – Regeringen tegner nu i sin seneste budgetredegørelse et fremtidsbillede, hvor stadigt flere personer flyttes over på statsbetalt overførselsindkomst samtidig med, at de danske skatter vil stige til helt urealistiske højder. Dansk økonomi vil kollapse, eftersom produktionen ikke vil kunne bære dette åg. Det må derfor være slut med snak og bortforklaringer, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Folketinget må allerede til efteråret vedtage en afvikling af statsbetalt orlov, vedtage stop for tilgang af efterlønsmodtagere samt en sanering af bistandslovens gavebod. Belært af erfaringer fra New Zealand må tiden være inde til at få vedtaget en overlevelsespakke for det danske velfærdssamfund. Den New Zealandske erfaring siger, at fjernelse af offentlige tilskud samtidig med en markant nedsættelse af indkomstskatterne er vejen frem mod en sund økonomi og flere i beskæftigelse. Fremskridtspartiets politik er ikke længere blot teori, men veldokumenteret succes fra kiwiens hjemland.

 – Vækst i den private sektor med nye virksomheder og flere i rigtig beskæftigelse er den eneste farbare vej for et fortsat velfærdssamfund i Danmark. Regeringen har med sine egne analyser dokumenteret behovet for en markant ændring af den gældende politik. Fremskridtspartiet medvirker gerne til at bringe dansk økonomi og velfærd ind på rette vej, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 24. årgang / juni 1996

Førtidspension må ikke diskriminere

2. januar 2011 3 kommentarer

Førtidspension må ikke diskriminere

Normalt er folketingsarbejdet så forceret, at gruppen ikke kan nå at drøfte ret mange betænkningsbidrag med andre Fremskridtsfolk. Vedrørende Aukens  efterlønsforslag (FREMSKRIDT 1978-7 side 25) har det imidlertid flasket sig sådan, at betænkningsafgivelsen er udskudt til efteråret. Gruppesekretariatet modtager derfor gerne forbedringsforslag til følgende udkast:

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget fremhæver, at lovbestemt før pension – eller efterløn om man vil – alene bør knyttes til, om vedkommende er nedslidt og derfor ikke i stand til at fortsætte på arbejdsmarkedet. Når grænselinjen skal drages mellem dem, der opnår sådan en efterløn og dem, der ikke gør det, må alene omfanget af den bevarede erhvervsevne tillægges betydning. I stedet går regeringens (Socialdemokratiet, red.) forslag ud på at diskriminere efter, om den pågældende i fem år har været medlem af en bestemt privat organisation (arbejdsløshedskasse).

En sådan forskelsbehandlingslov modsætter Fremskridtspartiet sig.

Ikke bureaukratisk jungle

Førtidspensionslovgivningen skal være en enkelt altomfattende gennemsigtig ordning og ikke – som socialdemokraterne arbejder på – en bureaukratisk jungle af forskellige pensionsformer i love om: Enke-, invalide- og folkepension samt nu efterløn. Det bevirker at to mennesker – hvis situationer er ret ensartede – behandles efter vidt forskellige regelsæt med forskellige månedsbeløb og andre vilkår. Nogle får 71.000 kroner og andre 22.000 kroner. En sådan lovgivningsfacon er uacceptabel.

Dertil kommer, at en udvidet pensionslovgivning ikke skaffer arbejde til en eneste, som nu er arbejdsløs. Var det så let at klare arbejdsløshedsulykken, kunne man jo blot udbyde lige så mange pensionsordninger som man har registreret ubeskæftigede. Den samfundsøkonomiske sammenhæng er imidlertid, at produktionslivet belastes med udgifterne til pensionen plus administrationsomkostningerne. Disse beløb må indkalkuleres i firmaernes udsalgspriser, og derfor kan der sælges færre varer. Følgen heraf er, at der bliver færre arbejdspladser. Hver gang der førtidspensioneres 20.000 ældre medarbejdere, må det forventes, at mindst det samme antal arbejdspladser må nedlægges.

Det er derfor fejltænkning af dimensioner at foregøgle nogen, at det er den automatik, at når en 62-årig trækker sig tilbage fra en arbejdsplads, kan en 22-årig straks den næste dag rykke ind i den. Som arbejdsløshedsbekæmpelse vil efterlønsordningen blive den samme fiasko, som tilfældet har været med alle de mange andre såkaldte beskæftigelsesplaninitiativer, socialdemokraterne med brask og bram har lanceret.  Simpelthen fordi den hviler på samme mangel på respekt for samfundsøkonomiens funktionsområde.

Arbejdsgalde skal ikke presses ud

Dertil kommer imidlertid også, at befolkningens aldersklassemæssige sammensætning i øjeblikket udvikler sig sådan, at vi først kan tillade os at sænke pensionsalderen, når vi virkelig har opnået en sådan rigdomsforøgelse, at vi først har kunnet standse gældsætningen til udlandet dernæst tilbagebetalt den letsindigt pådragne udlandsgæld og endvidere opsparet en valutareserve.

Vejen frem til lavere pensionsalder går altså over produktionsforøgelse, men den kræver, at hundredetusinder flere hænder kommer i arbejde i nyttig beskæftigelse.

Tiden er altså ikke til nu at fremskynde, at mennesker forlader arbejdslivet – endsige skabe grundlag for, at de mod deres inderste ønske presses væk fra aktiv beskæftigelse, som giver deres liv indhold og arbejdsglæde.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 6. årgang / 19. juni 1978

På AV-fødselsdagen

27. oktober 2010 26 kommentarer

AV-fødselsdagen

AV-regeringens 1-års fødselsdag kan vi konstatere, at den opreklamerede baggrund for dannelsen af AV-koalitionen – at rette dansk økonomi op, at få et sporskifte i dansk økonomi – holdt ikke. Valutaunderskuddet på maksimalt 6,5 milliarder kroner i 1979 bliver omtrent dobbelt så stort. Udenlandsgælden vokser til svimlende højder (hvem fatter, hvad 70 tusinde millioner kroner i gæld egentlig vil sige for det danske samfund?).

Renten stiger som følge af stigende inflation og skatter. Nogle af AV-regeringens kunstgreb er indførelsen af førtidspension – også kaldet efterløn. Arbejdsløshedsministeren (Svend Auken, red.) har kaldt det succes. Et hvilket som helst menneske er sikker på succes, hvis han eller hun er i stand til at give naboen 80.000 kroner om året. Arbejdsløshedsministeren er særlig succesrig, for han tager genboens penge for at give dem til naboen!

Valutareservens vækst er også et kunstgreb. Vi låner D-mark og dollars i udlandet og putter nogle af dem ned i valutakassen, så har vi vækst. Det hele går så godt, at kronen er ved at falde ud af bunden af valutaslangen. Til gengæld har AK- og V indført prisstop, momsforhøjelse, skærpet indkomstbeskatning, højere afgifter på cigaretter, charterrejser, olie, benzin, gas og el. og endelig må vi jo ikke glemme, at ikke alene har AV ansvaret for stigende skatter og afgifter vedtaget af folketinget, men den samme koalition har ansvaret for stigende skatter i amter og kommuner, som AV-politikere i amter og kommuner gør alt, hvad de kan for at lægge ansvaret for over på deres partifæller i folketinget.

Denne dobbeltmoral er kun dikteret af AV-politikernes frygt for befolkningens reaktion ved det kommende kommunevalg. Det er så nemt, at skubbe ansvaret over på folketinget, når AVs amts- og kommunalpolitikere bygger paladser til sig selv. De gør det i håb om, at befolkningen glemmer, at AV-politikernes er de samme, hvad enten de sidder i folketinget eller i kommunen.

Overfor denne politiske ørkenvandring, hvor befolkningen er ved at gå i knæ på grund af de stigende byrder, må Fremskridtspartiet fastholde sin politik, som er det eneste alternativ til AV-regeringens politik. Men vi må samtidig erkende, at vi er nået til et tidspunkt, hvor vore kendte politiske synspunkter ikke overrasker eller giver fornyet styrke til vores politiske arbejde. Selv om intet i udviklingen har gjort, at vore synspunkter og forslag vil ændre landets dårlige økonomiske situation, er de ikke mindre rigtige i dag, end de var for seks år siden og vi må vedblive med at søge nye perspektiver i vort politiske arbejde.

De sidder på magtmidlerne

AV-partierne sidder på magtmidlerne TV, radio og dagspressen. Dette gør, at landets vanskeligheder ikke bliver alment kendt af befolkningen. I Radio og TV får man nærmest indtrykket af, at udlandet har vanskeligheder og at de er ufine folk nok til at overføre vanskelighederne til os. Fremskridtspartiet er i den situation, at vi ikke kan råbe de andre partier op – de andre partier vil ikke stoppe den katastrofale udvikling. Udviklingen skal løbe så langt og bliver så katastrofal, at vi får kniven på struben – så folk vågner op og forstår, at såfremt vi ikke slutter os sammen og gennemføre en politik, som medfører, at det igen kan betale sig at arbejde, så ender det med den rene katastrofe.

Vort politiske virke må derfor koncentrere sig om oprustning, der gør det muligt for os at bevare det moralske mod, der skal til for at gennemføre partiets politik, når sammenbruddet er en kendsgerning for gammelpartierne.

I den periode, vi befinder os i, er der rig lejlighed til indbyrdes ævl og kævl, der kun svækker partiets slagkraft. Vi må lære, at ønsker vi en bred tilslutning til partiet – en folkebevægelse, der skal samle mere end 500.000 vælgere – så må vi acceptere en spredning af synspunkter om, hvordan vi når vore politiske mål. Alle, som kan slutte op om partiets hovedsynspunkter er velkomne i det politiske arbejde. Vi har ikke råd til at afvise en eneste fremskridtsstemme på grund af indbyrdes uoverensstemmelser. Vi må være parate til at tage en bred debat om midlerne indbyrdes, men det må ikke udarte til angreb på vore egne, der kan bruges af vore politiske modstandere.

Fri os for den diskussion, om fremskridtsfolk, der stemmer på liste Z, er rigtige fremskridtsfolk. Alle tjener sagen og partiet efter bedste evne, når de erklærer sig som fremskridtsfolk. Blot det, at man erklærer at støtte Fremskridtspartiet kræver mod og viser, at man vil være med til at ændre den førte politik.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 7. årgang / 24. september 1979

Kan man have tillid til Socialdemokratiet?

5. september 2008 41 kommentarer

Kan man have tillid til Socialdemokratiet?

 

Socialdemokratiet viste for få år siden selvangivelsen i skraldespanden. Hvordan kan man have tillid til Socialdemokratiet mere?

 

Nej, næste gang skal vi gøre op med socialdemokratismen!

E. Therkildsen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5  / 10. årgang / 5. februar 1982

Velfærd frem for vanvid

13. august 2008 107 kommentarer

Velfærd frem for vanvid


Der er næppe tvivl i befolkningen, hvis man beder om at vælge mellem følgende: Nyt udstyr til hospitalerne, så kræftsyge kan komme til behandling og få ekstra håb eller stigende milliontilskud til Statens Kunstfond på 27 mio. kroner, 12 mio. mere til forfattere fra bogudlån eller f.eks. stigning i ulandsbistanden på en kvart milliard kr., så er der ingen tvivl om, hvad folk vil vælge! Danskerne vil have velfærd frem for vanvid.


Regeringen (A og B, red.) og de “forenede midterpartier” har med finanslovsaftalen valgt at bruge skatteydernes penge på unødvendige luksusprojekter, mens fundamentale velfærdsopgaver bliver nedprioriteret. Det er naturligvis en skændsel, og derfor får regeringen fortjent klø i den offentlige debat.


Regeringens tåbelige ændring af efterlønnen viser, at statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.) blev genvalgt på en løgn i marts måned. Fremskridtspartiet mener, at trækdyrene skal have mulighed for efterløn. De trækdyr, som har knoklet på arbejdsmarkedet i 35 år eller mere, skal fortsat have efterløn, mens de forkælede offentligt ansatte og andre fra 68-generationen selvfølgelig ikke er nedslidt. Regeringen og de forenede midterpartier har med indgrebet i efterlønnen nok en gang straffet trækdyrene i det danske samfund.


Vi må nu forvente, at folk rejser sig i vrede og udløser et jordskred hos vælgerne. Væk fra den socialdemokratiske vanvidsmodel og over mod Fremskridtspartiet og en ægte velfærd for dem, der har behov.


Fremskridtspartiet vil som modsvar til regeringens finanslovsaftale fremlægge et konkret og velgennemarbejdet udspil til ægte velfærd. Vi vil stoppe udgifterne til en række overflødige projekter og i stedet sikre, at hospitalerne kan behandle de syge. Og sikre at ældre ikke får deres pensionsforhold udhulet. Derved får vælgerne mulighed for at se, at vi i Danmark har masser af penge til velfærd, hvis vi stopper de mange vanvidsprojekter.


Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / 26. årgang / december 1991

Kategorier:Det radikale Venstre, Social- & sundhedspolitik, Socialdemokratiet, Velfærdsstaten Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
%d bloggers like this: