Arkiv

Posts Tagged ‘det danske skattesystem’

Dansk dynamik – En helt ny vækststrategi

20. maj 2013 9 kommentarer

Dansk dynamik – En helt ny vækststrategi

Kilde:

DANSK DYNAMIK – En helt ny vækststrategi.

Er udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe 1993

Må gengives med fuld kildeangivelse

 ———————————————————————————–

Forord

Det danske samfund oplever en ulykkelig situation, hvor arbejdsløsheden er steget uafbrudt siden 1987. I samme periode er beskæftigelsen faldet, hvilket påviser, at arbejdsløsheden ikke alene skyldes aftagende økonomisk vækst og vigende efterspørgsel. Adskillige undersøgelser og analyser har dokumenteret, at ledigheden fortrinsvis skyldes en forkert indretning af vort dagpengesystem kombineret med et skattesystem, som straffer den aktive indsats.

Såvel dagpengesystemet som skattesystemet er indrettet under helt andre forhold end de nuværende i 90´ernes Danmark. Dagpengereglerne er ikke tilpasset en ledighed på over 300.000 helårspersoner. Og skattesystemet er ikke indrettet på den internationalisering, vores økonomi er blevet udsat for.

Der er derfor brug for en grundlæggende revision af den del af de systemer, som i dag udgør en barriere for at få genskabt en kraftig velstandsskabende vækst i vores erhvervsliv og hele samfund.

Politiske forlig i Folketinget er præget af her-og-nu løsninger uden perspektiv og uden vilje til at ændre på grundlæggende forhold.

Mange udvalg har været nedsat, mange rapporter er blevet skrevet, og endnu flere politiske forhandlinger har været ført uden, at det har fået et flertal i Folketinget til at foretage de fornødne ændringer i lovgivningen og den administrative praksis.

Resultatet er blevet, at ledigheden er steget, statens gældsætning er forøget, og det samlede skatteniveau er forhøjet. Det vil Fremskridtspartiet ikke affinde sig med.

Siden Fremskridtspartiet første gang kom i Folketinget den 4. december 1973, har Fremskridtspartiet fremlagt grundige forslag til, hvordan det danske samfund kan rettes op – økonomisk og velfærdsmæssigt. Dette forslag er ikke gammel vin på nye flasker, men derimod en helt ny vækststrategi for det danske samfund. Vækststrategien er dog fortsat baseret på det veldokumenterede rigtige synspunkt, at vejen til mindre arbejdsløshed og mere velfærd går gennem markant lavere personskatter (skat på arbejde) og en kraftigt reduceret offentlig sektor.

Visse skattelettelser giver ikke indkomsttab for det offentlige, eftersom de er så vækstskabende, at de bliver selvfinansierende. Andre skattelettelser giver indkomsttab for det offentlige. I stedet for at kompensere dette tab med andre indtægter (nye skatter og afgifter) foreslår Fremskridtspartiet i dette udspil, at der gennemføres beskæftigelsesneutrale besparelser i den offentlige sektor. Det vil sige, at de offentlige budgetter reduceres betydeligt uden at der, som en netto-betragtning, gennemføres afskedigelser.

Fremskridtspartiet har med interesse læst Socialdemokratiets udspil ”Den gode cirkel” og KV-regeringens udspil ”Vejen til fuld beskæftigelse”. Dette er et udspil fra Fremskridtspartiet, som skal modsvare de to andre udspil. Hvor de andre partiers udspil ikke gør op med den fejlslagne politik, så gør Fremskridtspartiets udspilEn helt ny vækststrategi.

Det er ganske enkelt Dansk dynamik.

Fremskridtspartiets folketingsgruppe, 1993

 ———————————————————————————————————————————————-

Dansk dynamik

Vejen til øget beskæftigelse går via øget produktion. Denne erkendelse er udgangspunktet for Fremskridtspartiets udspil til løsning af de to helt grundlæggende problemer i det danske samfund: Lav vækst og høj ledighed.

Fremskridtspartiets udspil er et angreb på de væksthæmmende barrierer, som i dag bidrager til at fortrænge produktion og beskæftigelse:

  • Arbejdsmarkedsuddannelserne, der ikke er i overensstemmelse med virksomhedernes nuværende og fremtidige behov.
  • Dagpengeydelserne, der sammenpresser lønstrukturen på arbejdsmarkedet og i praksis virker som en politisk fastsat minimumsløn.
  • Beskatningen, der både reducerer udbuddet af arbejdskraft, opsparing og investeringer og påvirker virksomhedernes risikovillighed og lokaliseringsovervejelser negativt.
  • Statsgælden, der beslaglægger en stadig større andel af udlånsmassen og bidrager til et højt renteniveau.
  • Reguleringen, der hæmmer den fri etableringsret og erhvervsudøvelse.

Ved at sammenkæde en række politiske tiltag der enten fjernes eller reducerer disse fortrængningseffekter, præsenterer Fremskridtspartiet en helt ny vækststrategi, der sigter mod en grundlæggende forbedring af erhvervs- og beskæftigelsesvilkår i Danmark.

Vækststrategien er et opgør med de myter og forestillinger, der har præget den politiske og økonomiske debat i Danmark i de sidste 30 år. Det er et brud med den økonomiske politik, som har søgt at reducere ledigheden ved at fjerne visse personer fra arbejdsmarkedet, øget beskatningen og belastet erhvervslivet med omfattende detailregulering.

Ambitionsniveauet er højt, men ikke urealistisk. Stort set alle OECD-lande har i 80´erne gennemført samfundsmæssige forandringer, der er lige så vidtgående, som det foreliggende udspil. Og selvom enhver omstilling kræver opofrelse, så behøver det rent faktisk ikke at gøre ondt, før det bliver godt. Det hele afhænger alene af hvilke midler, der tages i anvendelse.

1.1  Alternativet

De fleste politiske partier er bekymrede over den store arbejdsløshed. Det er Fremskridtspartiet også, men vi ønsker at gøre noget ved det. Ikke ved at forøge statens underskud og anvende midlerne til fremrykning af offentlige anlægsinvesteringer, institutionaliseret uddannelse- og erhvervsstøtte, som Folketingets øvrige partier har foreslået. Det er traditionelle instrumenter, som hidtil har vist sig fuldstændig virkningsløse.

Intet tyder på, at de anførte instrumenter er blevet tilført nogen ny magisk kraft – snarere tværtimod.

For det første er offentlige anlægsinvesteringer i dag underlagt EF´s licitationsregler, hvilket på forhånd tilslører den beskæftigelsesmæssige virkning.

For det andet har de hidtidige offentlige uddannelses- og beskæftigelsespolitiske foranstaltninger ikke haft nogen dokumenteret effekt, der berettiger til en forøget indsats. Og endelig er erfaringerne med selektiv erhvervspolitik så dårlige, at påstanden om en mulig beskæftigelsesgevinst kan afvises.

Forventninger om at de traditionelle virkemidler vil resultere i mere beskæftigelse er således grundløse. Men hertil kommer de utilsigtede virkninger af et stadigt større statsunderskud. Det offentliges lånebehov vil føre til rentestigninger, idet en større andel af udlånsmassen skal anvendes til finansiering af statsunderskuddet. Det vil fortrænge ellers rentable private investeringer og derved øge både ledighed og statsunderskuddet yderligere.

KV-regeringens og Socialdemokratiets udspil – ”Vejen til fuld beskæftigelse” og ”Den gode cirkel” – vil således ikke bidrage til øget vækst og beskæftigelse, men nærmere forstærke de problemer, vi står over for i dag. Fremskridtspartiet ønsker med det foreliggende udspil at præsentere et alternativt forhandlingsoplæg, der bygger på velstandsskabelse i stedet for fattigdomsforståelse. Vi har nemlig ikke mistet troen på, at der kan gøres noget effektivt for at reducere den høje ledighed.

1.2  Den nye vækststrategi

Udspillet består af fire hovedhjørnestene, som samlet set vil bidrage til en øget vækst og beskæftigelse, samtidig med, at der tilstræbes balance på statsregnskabet.

– Arbejdsmarkedets strukturelle stivheder nedbrydes og erstattes med mere dynamiske tilpasningsmekanismer. Dagpengesystemet erstattes af understøttelsesordninger, der både hviler på individuelle og kollektive forsikringsprincipper. Det nye dagpengesystem bygger på frivillighed og er omkostningsneutralt for alle virksomhedstyper.

– Personbeskatningen reduceres. Den skattefri bundgrænse øges til 60.000 kr., dels med det formål at give en indkomstforbedring for alle og dels for at eliminere de såkaldte samspilsproblemer. Marginalskatten på 6 % fjernes for at øge arbejdsudbud, opsparing og investeringer. Der etableres en særlig fradragsordning for virksomheder, så alle uddannelsesinvesteringer kan afskrives med 125 %. Og endelig bortfalder de evt. ejendomsbeskatninger som følge af nye vurderinger.

– En række beskæftigelsesneutrale udgifter justeres som følge af de strategiske skattelettelser. Arbejdsmarkedsuddannelserne afvikles og erstattes af virksomhedsrelaterede uddannelsesordninger, ligesom tilbageværende erhvervsstøtteordninger ophæves. På længere sigt – når den private sektors efterspørgsel efter arbejdskraft øges – nedbringes antallet af offentligt ansatte, så der etableres flere permanente besparelser.

– Statslige aktie- og ejendomsbesiddelser afhændes og en række udvalgte statsinstitutioner udbydes til salg. De frigjorte éngangsindtægter og løbende driftsbesparelser anvendes til henholdsvis nedbringelse af statsgælden og til skattelettelser. Samtidig gennemføres der liberaliseringer på en række infrastrukturelle områder. Det drejer sig bl.a. om energi-, transport- og boligsektoren.

Det overordnede motiv bag udspillet er at flytte ressourcer fra den offentlige til den private sektor. Det er her fremtidens vækst og arbejdspladser skal skabes, og derfor er det nødvendigt at reducere skattetrykket væsentligt, så der både er tilskyndelse og fornøden likviditet til beskæftigelseslovende investeringer.

Vækststrategien er imidlertid underlagt en tidshorisont, der strækker sig over flere finansår. For eksempel udskydes reduktionen i antallet af offentligt ansatte, indtil den private sektor kan opsuge den offentlige sektors overkapacitet.

Franskmændene ånder lettet op

29. juni 2012 Skriv en kommentar

Franskmændene ånder lettet op

Det er blevet lettere at være franskmand!!

Jaques Chiracs borgerlige regerings privatiseringspolitik og de lettelser der er sket for erhvervslivet har nu sat deres klare tydelige spor:

1. Franske virksomheders produktion er vokset eksplosivt i denne sommer og ordrebøgerne bugner af ordrer fra ind- og udland.

2. Specielt regeringens skattelettelser overfor erhvervsvirksomheder har medført optimistiske erhvervsinvesteringer overalt i det franske produktionsliv.

3. Følgevirkningerne af ovenstående har medført et markant fald i arbejdsløsheden.

 

Hvis vi skal have franske tilstande i Danmark, så stem Z

– så kan danskerne også komme til at ånde lettet op!!

Forside artikel

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 26 / 15. årgang / 21. august 1987

500 millioner kr. for at kunne klare skatte”reformen”

27. juni 2012 14 kommentarer

500 millioner kr. for at kunne klare skatte”reformen”

Kommunerne vil ansætte 600 nye medarbejdere på skattekontorerne.

Kommunerne forlanger 100 millioner kroner af staten til nye medarbejdere og omskoling af gamle, for at kunne opfylde kravene i skatte”reformen”.

Berlingske tidende skriver: ”Der er katastrofestemning på skattekontorerne. Medarbejderne flygter, og resten skal på kursus for at sætte sig ind i den nye skatteopkrævnings-reforms mysterier. Der skal mindst 600 nye medarbejdere til!

Spørgsmålet er, hvem der skal betale for de flere nye medarbejdere, som er nødvendige. Der er over de næste fem år tale om en udgift på 500 millioner kroner. Kommunerne siger, at deres økonomi er så anstrengt, at de ikke har mulighed for at betale. De mener, det må være statens opgave”.

Et bogholderispørgsmål

Til det sludder har Ekstra Bladet denne kommentar: ”Nu er der heldigvis ikke tale om en naturkatastrofe, men en menneskeskabt. Det havde været muligt at forme et forenkelt skattesystem, men i stedet valgte politikerne at sammenflikke en ny serie revisorbeskæftigelses-venlige regler. Det skal nok blive et skattefestligt 1987.

Det er ret misvisende at spørge, hvem der skal betale. Der er kun én gruppe: Skatteyderne. Om det bliver via stats- eller kommuneskat er alene et bogholderispørgsmål”.

Ekstra Bladet og

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 23 / 14. årgang / 20. juni 1986

Velkommen Lykketoft som chef for det danske skattevæsens lovjungle

20. juni 2012 5 kommentarer

Velkommen Lykketoft som chef for det danske skattevæsens lovjungle

Steen Danø bød Lykketoft (A) velkommen som skatteminister ved at gøre ham opmærksom på ”at den danske skatteadministration er et enormt roderi. Sandsynligvis er en skandale af større omfang end postskandalen under opsejling i løbet af et års tid eller to”.

Han fulgte op med at skrive:

”Igennem de senere år har jeg såvel privat som i kraft af min stilling oplevet en række enkeltsager indenfor forskellige områder af skatteadministrationen hvor fejl, mangler, koordineringssvigt, langsommelighed og manglende kommunikation har været så fremherskende, at jeg ikke har kunnet undgå at få en fornemmelse af, at der er roderi og slendrian.

Sommetider har jeg reflekteret over, om jeg er særlig uheldig eller måske bevidst overfor sådanne sager. Det tror jeg ikke, men på den anden side, kan man ikke se bort fra, at hele skattesystemet med sine magtbeføjelser virker overvældende og dominerende på en række enkeltindivider, der simpelthen opgiver at kæmpe imod og i stedet for falder hen i sløvhed. Er det sådan en befolkning, vi skal have i Danmark, hvis vi skal have gang i foretagsomheden og have udryddet arbejdsløsheden?

Gennem min forfølgelse af en række sager har jeg gjort den observation, at skatteadministrationerne hænger sammen som ærtehalm og på alle mulige måder forsøger at dække over deres fejl. Denne observation kunne være en årsag til at de analyserer, man naturligvis foretager internt ikke bliver rigtige, og at ledelsen ikke har en klar fornemmelse af, hvad der foregår (jf. postskandalen).

Jeg er temmelig hårdhudet og står nok til kampen med myndighederne, men hvad med de lidt mere følsomme og undselige borgere i vort samfund uden hvis forståelse, uaccept og positive medvirken, der ikke skabes fornyet fremgang”.

P.S.

Hvad sagde Z-manden for 5 år siden, for 10 år siden og nu?

Steen Danø og

Z-manden 

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 9. årgang / 1. maj 1981

Helveg-Petersen som retfærdighedens vogter

3. februar 2012 5 kommentarer

Helveg-Petersen som retfærdighedens vogter 

Det var pudsigt at se, hvorledes hykleriet blomstrede med skammens røde roser i kinderne, da Niels Helveg-Petersen (B) kom i TV for at udtale sin mening om, hvorvidt folketinget skal tilsidesætte vælgernes ønske om, at have Glistrup i tinget. 

De radikale har som bekendt – og mange vil mene med fuld ret – fundet det uretfærdigt, at en af deres egne fremtrædende politikere – hvis navn skal være unævnt her (Arnold Chr. Normann, red.) – af tinget blev kendt uværdig til, at være medlem efter en dom for en alvorlig færdselssag.

Der er endog skrevet bøger om det uretfærdige i, at denne radikale blev stemt ud af folketinget af sine politiske modstandere, og det var derfor lidt vanskeligt for Helveg-Petersen at forlange, at Glistrup også skulle udelukkes, især da Glistrup jo ikke har været årsagen til nogens død eller slået nogen ung dame til invalid for livstid. Glistrups brøde består som bekendt i, at han ganske åbenlyst fremlagde sin vurdering af egne skatteforhold og fik dem først godkendt af myndighederne og siden underkendt, men som dommer Kistrup understregede, Glistrup har hele tiden lagt alle kort på bordet.

Hvordan kunne Helveg-Petersen klare den? Partiet hænger ved den yderste tåspids over afgrunden og forsøger at gøre sig til et modstykke til Fremskridtspartiet. Helveg forklarede da, at så længe Glistrup ikke var dømt ved den sidst mulige instans, ville det være i strid med respekten for retten til at sige det mindste om, hvorvidt Glistrup, hvis byretsdommen blev den endelige, skulle forblive i folketinget.

Det lyste ud af ham, at det ville være uanstændigt, at netop de radikale ville nægte et folkevalgt medlem ret til at udøve sit mandat, og han undlod derfor det ganske naturlige at sige, hvorledes de radikales stilling til Glistrups forbliven ville være – om partiet stadigvæk delte den anskuelse, som professor Anders Øllegård har fremført i Berlingeren, at det naturligvis kun er vælgerne, der skal bestemme, hvem der skal sidde i folketingssalen, eller om man mener, at dette synspunkt skal gælde, når det er en radikal forhenværende minister, der har kørt nogle mennesker ihjel, men ikke skal gælde, når det er en mand, der har vist at skattesystemet er forældet.

Helveg-Petersen vil ikke bide hovedet af al skam, før det er nødvendigt, og til den tid vil han nok finde på et eller andet, der skal sætte skel mellem hans eget udstødte partimedlem og Glistrup.

Himmel, hvor er det radikalt!

Orbiter

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 6. årgang / 20. marts 1978

Nu må der ”røres op” i de gamle politikere

22. december 2010 11 kommentarer

Nu må der ”røres op” i de gamle politikere

Dyrlæge A. Th. Riemann gør op med de gamle partiers skalten og valten med dansk erhvervsliv og økonomi.

Der er oprørsstemning i mange befolkningsgrupper. Utilfredsheden og harmen er stor. I løbet af 18 år har uduelige politikere ødelagt vort land og samtidig fyldt os med ”løs tale”.

”Pamperne” har, for at hytte sig selv, misregeret landet og udplyndret befolkningen. Alle de 4 gamle partiers levebrødspolitikere har været lige gode om det. Vi er blevet fyldt med tomme ord og vrøvl og holdt hen med ”reformer og løfter”, som hver gang har bragt os længere og længere ud i et utåleligt pampervælde. Vi er i tilgift blevet forfulgt af skrankepaver, skatterøvere og papirnussere, der er stærkt på vej til at køre erhvervene herhjemme, ja, hele samfundet i sænk.

Der var engang

For 18 år siden var Danmark en kreditornation. Vi skyldte intet væk. Vi have endda penge til gode i udlandet. Siden den tid har skiftende regeringer af socialdemokrater, venstrefolk, konservative (C) og radikale (B) ødelagt økonomien, arbejdsglæden og selvrespekten hos det danske folk. Vi er kommet så langt ud, at vi i dag står med hatten i hånden og tigger om hjælp hos vore naboer.

Trods konfiskation, renteåger og skatteplyndring er statens underskud vokset støt og stadigt. I år er underskuddet således 9 milliarder (9.000.000.000) kroner eller 1/20 af bruttonationalproduktet. Et uhyggeligt tal set på baggrund af et nedkørt erhvervsliv og en hær af arbejdsløse. Alene i sidste kvartal brugte danskerne 3 milliarder kroner mere, end de tjente, og gælden til udlandet steg til 70 milliarder (70.000.000.000) kroner.

Trods disse uhyggelige tal planlægger politikerne nye offentlige investeringer til 163 milliarder (163.000.000.000) kroner til bro, gas og atomkraft. Hvor mon disse penge skal komme fra? Tror de gamle politikere, at vælgerne er evnesvage? Før disse investeringer må vi have orden i Danmarks økonomi, og før det kan ske, må de gamle partiers ødsle politikere skiftes ud.

Politikerne trækker tiden ud

Arbejdsløshed, erhvervspassivitet og økonomisk krise skyldes indenlandske politiske forhold. Kun prisstigninger og inflation kører stærkere og stærkere. Seddelpressen kan knap følge med, og snart vil pengeforringelsen føre os ud i en ulykkelig udvikling med endnu højere priser, lønninger, skatter og statsstøttet ledighed.

Politikerne søger at trække tiden ud med alle mulige ”hjælpeprogrammer”. Man ansætter socialarbejdere indenfor institutioner, socialkontorer og ”velfærdsetablisementer” i et tempo, så vi alle om tyve år vil være placeret i ”hjælpesektoren”. Imens forbløder de produktive erhverv.

Galskaben med vor kronisk syge ”velfærdsstatnæres gennem voksende gæld, overforbrug, bureaukrati og embedsmandsvælde. Den politiske uforsvarlighed er udartet til et ”pengeædende apparat”, der i sidste instans sluger os alle, medens landet forsømmes, og ugjort arbejde hober sig op.

Falsk statistik

Vi er et af verdens rigeste lande, hører vi gang på gang. Statistikken er bare falsk og kun beregnet på at stikke folk blår i øjnene. Man lægger hele befolkningens indtægter og lønninger sammen. ”Hokuspokus” har man nationalindtægten, og den er som sagt en af de højeste i verden.

Regnestykket siger med andre ord, at hver gang vi ansætter en embedsmand, tolder eller socialarbejder eller sætter arbejdsløshedsunderstøttelsen op, bliver vi mere velhavende, for så stiger nationalindtægten! Enhver kan se, at tingene er stillet på hovedet, og at forholdet er det stik modsatte. Alligevel fremturer politikerne med den falske statistik.

Sommeren bliver uden tvivl hed, og den lumre politiske luft vil blive fyldt med udenomssnak og afledningsmanøvrer. De gamle partiers samarbejdspolitikere holder os hen med snak om hvem, der skal samarbejde med hvem, og hvem der skal være minister i Anker Jørgensens ”sammenrendsregering”.

Som om det er det, sagen drejer sig om. Tror nogen, at de gamle borgerlige partier, der har indført vort sindssyge skattesystem, uretfærdige pristalsordning, ødsle bistandslov og urimelige arbejdsløshedsunderstøttelse, har evne til at rette op på de socialistiske letsindigheder? Så kan man i hvert fald godt tro om igen.

Det er på høje tid, at vi gør ”oprør”. De gamle partiers politikere må ud og principperne ændres, hvis Danmark på ny skal gøre FREMSKRIDT.

A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 6. årgang / 19. juni 1978

Skattevæsenet skal ikke kunne beholde overskydende skat

17. februar 2010 3 kommentarer

Skattevæsenet skal ikke kunne beholde overskydende skat

Fremskridtspartiets skattepolitiske ordfører – Kim Behnke – henvender sig nu til skatteministeren (Carsten Koch, A, red.) for at sikre, at borgerne altid får overskydende skat retur.

Kim Behnkes initiativ kommer på baggrund af oplysninger om, at skattemyndighederne skovler millioner ind i kassen, fordi borgerne ikke får hævet deres overskydende skat.

– Det skal vi have ændret. Hvis folk ikke får hævet deres overskydende skat, skal beløbet modregnes i næste års skat. Præcis som det sker, hvis folk har betalt for lidt i skat. Med de moderne computere Told & Skat har, er der ingen problemer i den sag. Derfor ønsker Fremskridtspartiet, at skatteministeren indfører systemet straks. Vil han ikke det, fremsætter Fremskridtspartiet forslag herom til efteråret, siger Kim Behnke.

– Sidste år blev 42 mio. kr. i overskydende skat ikke hævet. Pengene tilfalder efter fem år statskassen, og det bliver til ganske mange penge over en årrække. Told & Skat skal ikke være berettiget til at beholde pengene, hvis borgerne glemmer at hæve dem. Skylder borgerne det offentlige penge, farer man frem med bål og brand. Derfor skal Fremskridtspartiets forslag også ses som en styrkelse af borgernes retssikkerhed i skattesager, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 25. årgang / september 1997

%d bloggers like this: