Arkiv

Posts Tagged ‘danske love’

Dyneløfterloven gavner Fremskridtspartiet

5. maj 2012 2 kommentarer

Dyneløfterloven gavner Fremskridtspartiet

Den såkaldte dyneløfterlov indebærer, at myndighederne kan aflægge kontrolbesøg hos enlige forsørgere, hvoraf nogle ikke er så enlige, som de burde være. Loven vil dog ikke medføre større besparelser i de offentlige udgifter, men blot resultere i, at visse enlige bærer sig lidt mere praktisk ad. F.eks. er det ikke en enlig forsørger forbudt at have en logerende i sit hjem, og hvis der på døren til soveværelset ved hjælp af en tegnestift er anbragt et visitkort med den logerendes navn, har dyneløfteren ingen juridisk adgang til værelset, hvor dynerne er anbragt. Den enlige forsørgers samlever vil sikkert også kunne finde en eller anden rar tante eller bekendt hos hvem, han er tilmeldt. Og hans pyjamas kan stuves af vejen om morgenen.

Loven medfører, som så mange andre love, at borgerne reagerer uforudset praktisk og snedigt således, at lovene ikke virker efter hensigten, men blot forøger administrationsbyrden.

Rent fremskridtsmæssigt vil de praktiske omgåelser af den pikante dyneløfterlov medføre, at endnu flere får øjnene op for, at landet trænger til en totalsanering af sine hushøje lovkomplekser.

Neuf

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 1. årgang / 2. november 1973

Reklamer

Over 500 nye offentlige ansatte

8. april 2012 Skriv en kommentar

Det går fortsat den gale vej: Over 500 nye offentlige ansatte

Ifølge en nylig offentliggjort statistik har vort medlemskab af EF betydet, at over 500 nye embedsmænd kan godte sig over et fedt og lukrativt job i centraladministrationen 

Når man nu betænker, at EF har til opgave at forene landene og nedbryde toldskranker, tager man sig til hovedet, når det kan læses, at over halvdelen af de 500 nye skatteborgerbetalte skrivebordsnusserer har fundet tidsfordriv i toldvæsenet.

Færre ting at fortolde, men flere toldere. Forstå det, hvo der kan.

Nye love = nye institutioner

Det lader til at være en ufravigelig regel i dagens Danmark, at når nye love skal føres ud i praktik, ja, så formerer statsinstitutionerne sig. Nu er der således oprettet et nyt direktorat for vejtransport. Årsagen er en bestemmelse om, at vognmænd nu skal have særlig tilladelse til at køre med vogntog med mere end seks tons totalvægt.

Også Teknologirådet skal nu i funktion.

Det sker med et sekretariat under Handelsministeriet. Også her vil der ske nyansættelser.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 1. årgang / 15. oktober 1973

Forældede synspunkter

27. marts 2012 1 kommentar

Forældede synspunkter 

Socialister og forstokkede arbejderførere har svært ved at acceptere Fremskridtspartiet som et arbejderparti.

Det skyldes, at de stadig lever i samfundet, som det var på Karl Marx’s tid. Dengang gik det dybe klasseskel imellem arbejdsgiverne på den ene side og arbejderne på den anden.

Nu deler samfundet sig imidlertid mellem de produktive, der udfører nyttigt arbejde på den ene side og nasserne i den herskende klasse på den anden. Det er pinende nødvendigt, at vi her i landet får indført en tilstand, så man ikke først og fremmest belønner dem, der kan udnytte indviklede lovkomplekser eller udføre goldt administrationsarbejde. Skal landets problemer løses, sker det kun ved at vort eneste råstof af betydning, vor arbejdskraft, får bedst mulige vilkår at udfolde sig under. Om arbejdskraften så viser sig i form af lønarbejde eller i form af arbejdsgiverrisiko skaber ikke nu om dage de store skel.

Jo før man får øjnene op for, at sammenhængen er sådan nu om dage, des tidligere kan vi komme af med det uføre, som de mange års dårlige politik har bragt os i.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 4. årgang / 7. oktober 1976 

Ninn-nassere fortrængte Hartlings flygtninge

29. maj 2011 1 kommentar

Ninn-nassere fortrængte Hartlings flygtninge 

Der er vitterligt millionvis af ægte flygtninge i verden.

De sidder for eksempel i flygtningelejrene i Pakistan, Thailand og Sudan.

Vil Danmark endelig give flygtningeasyl, var det flygtningesagligt betragtet bedst at tage kvoter derfra.

I stedet påprakkede Ninn-Hansen (C) i 1983 Danmark en flygtningelov, som var en tag-selv-politik for dem, der er velhavende, påtrængende og energiske nok.

Antallet af dem der fra fjerne regioner masede sig foran i køen var før Ninn-Hansen-loven 15-20 årligt. I 1984 blev det over 4.000. i 1985 fordobledes tallet, og i 1986 var vi oppe på at der alene i september måned kom 2.800.

Først derefter kom Folketinget – 17. oktober 1986 – til nogen Fremskridtsfornuft og bremsede (midlertidigt?) invasionen af Danmark.

Som modtræk mod galskaben – efter den nye flygtningelovs ikrafttræden 1. oktober 1983 – nedsattes kvoten af de egentlige flygtninge fra 500 til 250 årligt.

Mogens Glistrup  

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 15. årgang / 12. juni 1987

Staten forskelsbehandler

15. maj 2011 13 kommentarer

Staten forskelsbehandler 

Knopskydningen i den offentlige sektor har skabt et vildnis af specialmyndigheder.

To mennesker behandles ofte helt forskelligt alt efter, hvilken forvaltningsgren de kommer ind under.

Den narkokriminelle modtager et væld af skatteyderbetalte hjælpetilskud, som ikke forundes hans nabo-jævnaldrende, der blot må gå rundt som ufaglært undgomsarbejdsløs. Den, som har fået studiestøtte efter SU-loven fritages for kartoffelkurskat modsat den, som har anden formel basis for sin studiegæld. Driver man skibsværft, får man langt rigeligere erhvervstilskud, end hvis man er i hundredevis af andre krisekonjunkturramte brancher. Den, som er asbestforgiftet eller LSD-offer får meget, meget større offentlig hjælp end den, der har tilsvarende handikap af andre grunde.

På internationalt plan gentager historien sig, når fattigdomsbundløsheden i ulandene bekæmpes. For eksempel ved at den, der kalder sig flygtning får overstrømmende hjælp fra alskens TV-sentimentale indsamlinger.

Eller for palæstinenserne som er den mest veluddannede befolkningsgruppe i araberverdenen, fordi der i kølvandet på staten Israels oprettelse i 1948 blev etableret hobevis af særlige hjælpeorganisationer for netop den gruppe.

Mogens Glistrup  

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 24  / 15. årgang / 7. august 1987

Situationen er skabt af svage og udygtige politikere

10. november 2008 2 kommentarer

Situationen er skabt af svage og udygtige politikere

Der er bunker af arbejde og masser af ledig arbejdskraft. Hvorfor kommer man så ikke i gang?

Den arbejdsløse flok vokser dag for dag. Inden jul har vi 100.000 uden arbejde. Modstykket er stagnation i samfundsaktiviteten, forfald af fabrikker, huse og gårde, kort sagt velfærdsstatens fallit.

Udviklingen er vanvittig, og dog har vi selv lagt op til den gennem et tåbeligt samfundssystem skabt af svage og udygtige politikere.

I virkeligheden er der bunker af arbejde. Hvorfor kommer det så ikke i gang? Der er jo samtidig masser af ledig arbejdskraft! Man mangler faktisk blot igangsætteren eller billetten, – pengene, der kan katalysere igangsættelsen. Situationen er den samme som, hvis man står på en jernbanestation og ønsker at komme med det halvtomme tog, der allerede holder ved perronen. Billetkontoret er imidlertid løbet tør for billetter, og det mennesketomme tog kører derfor videre, medens de rejseklare efterlades på perronen!

Flittigt benyttet undskyldning

Hvor er samfundets “billetter” blevet af? De er brugt dels til overpriser på arabisk olie, en dejlig undskyldning som politikerne flittigt benytter sig af, dels spist op og dels betalt til en passiv og kolossal stor hær af embedsmænd, 737.000, hvoraf 20.000 er kommet til siden Venstre dannede sin “spareregering”.

Pengene – arbejdskraftens billetter – er gennem skatteplyndring blevet frarøvet de aktive, industrien, landbruget, fiskerne m.fl. og givet til de passive. Man er derfor løbet tør for “billetter”, og arbejdskraften kan ikke “komme med toget”. Det er en tragisk, ja fantastisk situation, samfundet er ført ud i. Produktionsapparater forfalder, medens arbejderne går ledige. Alene indenfor landbruget er der behov for nybyggeri og restaurering for ca. 10 milliarder kr. dersom stalde, bygninger og maskiner skal sættes blot nogenlunde i stand. Indenfor industrien er forholdet det samme.

Behovet er der, og arbejdskraften er der. Materialerne findes i grusgraven og skoven. Kun pengene mangler. Hvis viljen er der, kan arbejdskraftens billetter- arbejdets igangsætter -, pengene naturligvis skaffes.

Fremskridtspartiet har gang på gang peget på problemets løsning, og nu må politikerne tage affære. Udviklingen viser med al tydelighed, at vi ikke ustraffet kan tappe erhvervslivet for penge og lade det offentlige øse dem ud til luksuspræget institutionsbyggeri, overflødige uddannelser og snobbet kunstnerstøtte. Det er pinende nødvendigt at begrænse embedsmandsvældet og det passive, uproduktive offentlige forbrug, stoppe skatteplyndringen og lade borgerne selv administrere deres arbejdsindtægt. Gør man det, vil hjulene igen komme i gang og arbejdet brede sig som ringe i vandet.

Nestors ord gælder stadig

Industriens nestor, Henry Ford, der mere end nogen anden forstod, at sætte arbejde i gang, skrev for 30 år siden:

“Der er ingen grund til, at en mand som er villig til at arbejde, ikke skulle kunne få arbejde og fuldt vederlag for dette. Der er heller ingen grund til at en mand, som kan, men ikke vil arbejde ikke skulle have fuld frihed til at dø af sult. Vi kommer ingen vegne, hvis vi af den grund mener, at der er nogle (det offentlige og de offentligt ansatte), som får mere end rimeligt er holder på, at alle skal have det.”

Den gamle industrimand har stadig ret.

Pengene kan skaffes, og arbejdsløsheden afskaffes, hvis folket selv vil!

A. Th. Reimann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 2. årgang / 19. november 1974

%d bloggers like this: