Arkiv

Posts Tagged ‘Dansk vækststrategi’

Dansk dynamik – En helt ny vækststrategi

20. maj 2013 9 kommentarer

Dansk dynamik – En helt ny vækststrategi

Kilde:

DANSK DYNAMIK – En helt ny vækststrategi.

Er udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe 1993

Må gengives med fuld kildeangivelse

 ———————————————————————————–

Forord

Det danske samfund oplever en ulykkelig situation, hvor arbejdsløsheden er steget uafbrudt siden 1987. I samme periode er beskæftigelsen faldet, hvilket påviser, at arbejdsløsheden ikke alene skyldes aftagende økonomisk vækst og vigende efterspørgsel. Adskillige undersøgelser og analyser har dokumenteret, at ledigheden fortrinsvis skyldes en forkert indretning af vort dagpengesystem kombineret med et skattesystem, som straffer den aktive indsats.

Såvel dagpengesystemet som skattesystemet er indrettet under helt andre forhold end de nuværende i 90´ernes Danmark. Dagpengereglerne er ikke tilpasset en ledighed på over 300.000 helårspersoner. Og skattesystemet er ikke indrettet på den internationalisering, vores økonomi er blevet udsat for.

Der er derfor brug for en grundlæggende revision af den del af de systemer, som i dag udgør en barriere for at få genskabt en kraftig velstandsskabende vækst i vores erhvervsliv og hele samfund.

Politiske forlig i Folketinget er præget af her-og-nu løsninger uden perspektiv og uden vilje til at ændre på grundlæggende forhold.

Mange udvalg har været nedsat, mange rapporter er blevet skrevet, og endnu flere politiske forhandlinger har været ført uden, at det har fået et flertal i Folketinget til at foretage de fornødne ændringer i lovgivningen og den administrative praksis.

Resultatet er blevet, at ledigheden er steget, statens gældsætning er forøget, og det samlede skatteniveau er forhøjet. Det vil Fremskridtspartiet ikke affinde sig med.

Siden Fremskridtspartiet første gang kom i Folketinget den 4. december 1973, har Fremskridtspartiet fremlagt grundige forslag til, hvordan det danske samfund kan rettes op – økonomisk og velfærdsmæssigt. Dette forslag er ikke gammel vin på nye flasker, men derimod en helt ny vækststrategi for det danske samfund. Vækststrategien er dog fortsat baseret på det veldokumenterede rigtige synspunkt, at vejen til mindre arbejdsløshed og mere velfærd går gennem markant lavere personskatter (skat på arbejde) og en kraftigt reduceret offentlig sektor.

Visse skattelettelser giver ikke indkomsttab for det offentlige, eftersom de er så vækstskabende, at de bliver selvfinansierende. Andre skattelettelser giver indkomsttab for det offentlige. I stedet for at kompensere dette tab med andre indtægter (nye skatter og afgifter) foreslår Fremskridtspartiet i dette udspil, at der gennemføres beskæftigelsesneutrale besparelser i den offentlige sektor. Det vil sige, at de offentlige budgetter reduceres betydeligt uden at der, som en netto-betragtning, gennemføres afskedigelser.

Fremskridtspartiet har med interesse læst Socialdemokratiets udspil ”Den gode cirkel” og KV-regeringens udspil ”Vejen til fuld beskæftigelse”. Dette er et udspil fra Fremskridtspartiet, som skal modsvare de to andre udspil. Hvor de andre partiers udspil ikke gør op med den fejlslagne politik, så gør Fremskridtspartiets udspilEn helt ny vækststrategi.

Det er ganske enkelt Dansk dynamik.

Fremskridtspartiets folketingsgruppe, 1993

 ———————————————————————————————————————————————-

Dansk dynamik

Vejen til øget beskæftigelse går via øget produktion. Denne erkendelse er udgangspunktet for Fremskridtspartiets udspil til løsning af de to helt grundlæggende problemer i det danske samfund: Lav vækst og høj ledighed.

Fremskridtspartiets udspil er et angreb på de væksthæmmende barrierer, som i dag bidrager til at fortrænge produktion og beskæftigelse:

  • Arbejdsmarkedsuddannelserne, der ikke er i overensstemmelse med virksomhedernes nuværende og fremtidige behov.
  • Dagpengeydelserne, der sammenpresser lønstrukturen på arbejdsmarkedet og i praksis virker som en politisk fastsat minimumsløn.
  • Beskatningen, der både reducerer udbuddet af arbejdskraft, opsparing og investeringer og påvirker virksomhedernes risikovillighed og lokaliseringsovervejelser negativt.
  • Statsgælden, der beslaglægger en stadig større andel af udlånsmassen og bidrager til et højt renteniveau.
  • Reguleringen, der hæmmer den fri etableringsret og erhvervsudøvelse.

Ved at sammenkæde en række politiske tiltag der enten fjernes eller reducerer disse fortrængningseffekter, præsenterer Fremskridtspartiet en helt ny vækststrategi, der sigter mod en grundlæggende forbedring af erhvervs- og beskæftigelsesvilkår i Danmark.

Vækststrategien er et opgør med de myter og forestillinger, der har præget den politiske og økonomiske debat i Danmark i de sidste 30 år. Det er et brud med den økonomiske politik, som har søgt at reducere ledigheden ved at fjerne visse personer fra arbejdsmarkedet, øget beskatningen og belastet erhvervslivet med omfattende detailregulering.

Ambitionsniveauet er højt, men ikke urealistisk. Stort set alle OECD-lande har i 80´erne gennemført samfundsmæssige forandringer, der er lige så vidtgående, som det foreliggende udspil. Og selvom enhver omstilling kræver opofrelse, så behøver det rent faktisk ikke at gøre ondt, før det bliver godt. Det hele afhænger alene af hvilke midler, der tages i anvendelse.

1.1  Alternativet

De fleste politiske partier er bekymrede over den store arbejdsløshed. Det er Fremskridtspartiet også, men vi ønsker at gøre noget ved det. Ikke ved at forøge statens underskud og anvende midlerne til fremrykning af offentlige anlægsinvesteringer, institutionaliseret uddannelse- og erhvervsstøtte, som Folketingets øvrige partier har foreslået. Det er traditionelle instrumenter, som hidtil har vist sig fuldstændig virkningsløse.

Intet tyder på, at de anførte instrumenter er blevet tilført nogen ny magisk kraft – snarere tværtimod.

For det første er offentlige anlægsinvesteringer i dag underlagt EF´s licitationsregler, hvilket på forhånd tilslører den beskæftigelsesmæssige virkning.

For det andet har de hidtidige offentlige uddannelses- og beskæftigelsespolitiske foranstaltninger ikke haft nogen dokumenteret effekt, der berettiger til en forøget indsats. Og endelig er erfaringerne med selektiv erhvervspolitik så dårlige, at påstanden om en mulig beskæftigelsesgevinst kan afvises.

Forventninger om at de traditionelle virkemidler vil resultere i mere beskæftigelse er således grundløse. Men hertil kommer de utilsigtede virkninger af et stadigt større statsunderskud. Det offentliges lånebehov vil føre til rentestigninger, idet en større andel af udlånsmassen skal anvendes til finansiering af statsunderskuddet. Det vil fortrænge ellers rentable private investeringer og derved øge både ledighed og statsunderskuddet yderligere.

KV-regeringens og Socialdemokratiets udspil – ”Vejen til fuld beskæftigelse” og ”Den gode cirkel” – vil således ikke bidrage til øget vækst og beskæftigelse, men nærmere forstærke de problemer, vi står over for i dag. Fremskridtspartiet ønsker med det foreliggende udspil at præsentere et alternativt forhandlingsoplæg, der bygger på velstandsskabelse i stedet for fattigdomsforståelse. Vi har nemlig ikke mistet troen på, at der kan gøres noget effektivt for at reducere den høje ledighed.

1.2  Den nye vækststrategi

Udspillet består af fire hovedhjørnestene, som samlet set vil bidrage til en øget vækst og beskæftigelse, samtidig med, at der tilstræbes balance på statsregnskabet.

– Arbejdsmarkedets strukturelle stivheder nedbrydes og erstattes med mere dynamiske tilpasningsmekanismer. Dagpengesystemet erstattes af understøttelsesordninger, der både hviler på individuelle og kollektive forsikringsprincipper. Det nye dagpengesystem bygger på frivillighed og er omkostningsneutralt for alle virksomhedstyper.

– Personbeskatningen reduceres. Den skattefri bundgrænse øges til 60.000 kr., dels med det formål at give en indkomstforbedring for alle og dels for at eliminere de såkaldte samspilsproblemer. Marginalskatten på 6 % fjernes for at øge arbejdsudbud, opsparing og investeringer. Der etableres en særlig fradragsordning for virksomheder, så alle uddannelsesinvesteringer kan afskrives med 125 %. Og endelig bortfalder de evt. ejendomsbeskatninger som følge af nye vurderinger.

– En række beskæftigelsesneutrale udgifter justeres som følge af de strategiske skattelettelser. Arbejdsmarkedsuddannelserne afvikles og erstattes af virksomhedsrelaterede uddannelsesordninger, ligesom tilbageværende erhvervsstøtteordninger ophæves. På længere sigt – når den private sektors efterspørgsel efter arbejdskraft øges – nedbringes antallet af offentligt ansatte, så der etableres flere permanente besparelser.

– Statslige aktie- og ejendomsbesiddelser afhændes og en række udvalgte statsinstitutioner udbydes til salg. De frigjorte éngangsindtægter og løbende driftsbesparelser anvendes til henholdsvis nedbringelse af statsgælden og til skattelettelser. Samtidig gennemføres der liberaliseringer på en række infrastrukturelle områder. Det drejer sig bl.a. om energi-, transport- og boligsektoren.

Det overordnede motiv bag udspillet er at flytte ressourcer fra den offentlige til den private sektor. Det er her fremtidens vækst og arbejdspladser skal skabes, og derfor er det nødvendigt at reducere skattetrykket væsentligt, så der både er tilskyndelse og fornøden likviditet til beskæftigelseslovende investeringer.

Vækststrategien er imidlertid underlagt en tidshorisont, der strækker sig over flere finansår. For eksempel udskydes reduktionen i antallet af offentligt ansatte, indtil den private sektor kan opsuge den offentlige sektors overkapacitet.

Beskæftigelsesneutrale offentlige besparelser – Dansk dynamik

20. maj 2013 152 kommentarer

4. Beskæftigelsesneutrale offentlige besparelser

Kilde: DANSK DYNAMIK – En helt ny vækststrategi

         Udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe 1993

         Må gengives med fuld kildeangivelse

 ——————————————————————————————

Råderummet i dansk økonomi er ikke blevet større, blot fordi betalingsbalancen når et forventet årsoverskud på over 30 mia. kroner i 1993. Overskuddet er ikke en provenukilde, som staten kan anvende efter forgodtbefindende. Det giver alene staten mulighed for at konvertere sin udenlandske gæld til indenlandske lån som følge af øgede valutapositioner.

Råderummet bliver således ikke større, der foretages kun en simpel låneomlægning.

Denne låneomlægning er imidlertid ikke betydningsløs. Statens øgede aktivitet på det danske kapitalmarked bevirker, at en større del af udlånsmassen går til passive offentlige udgifter i stedet for aktive investeringer, der fortrænger de private investeringsprojekter. Det er derfor ikke ubetinget godt, at staten ombytter udenlandske lån med indenlandske.

Fortrængningsproblemet understreger mere end noget andet, at det er nødvendigt at stoppe den statslige underskudsfinansiering. Dels fordi den er truende for vor fremtidige vækst og beskæftigelsesmuligheder, og dels fordi den forvrænger befolkningens opfattelse af de offentlige aktiviteters sande omkostninger.

Men det er ikke ligegyldigt, hvordan gældsspiralen stoppes.

Forsøget på at nedbringe den store statsgæld, som i 1993 vil andrage mindst 633 mia. kroner, bør i starten ske ved at foretage så mange beskæftigelsesneutrale besparelser som muligt.

Fremskridtspartiets udspil er derfor underlagt en tidshorisont, der tager hensyn til den nuværende beskæftigelsessituation. Der foreslås således ingen afskedigelser af offentligt ansatte i 1993, ud over den naturlige afgang. Reduktionen i den offentlige arbejdsstyrke er i stedet fremskudt til finansårerne 94 og 95, hvor den private sektor forventes at kunne opsuge en del af den offentlige sektors overkapacitet.

Der er principielt tale om en nyskabelse inden for økonomisk politik, idet der foretages en kombineret finanspolitisk stramning og lempelse med positive beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Stramningen sker ved at justere overførselsindkomsterne og fjerne en lang række tilskud. Og lempelsen effektueres ved de føromtalte skattelettelser, der alle opfylder et strategisk sigte.

Udspillet imødekommer dermed flere formål samtidig.

Fremskridtspartiet erkender, at offentlige besparelser er et spørgsmål om prioritering, og at vi netop i dette udspil tillægger beskæftigelseshensynet størst betydning. På lang sigt er det dog nødvendigt, at der gennemføres mere gennemgribende ændringer af den offentlige sektor. Derfor bør der allerede nu nedsættes et uafhængigt ekspertudvalg, der i 1993 kan præsentere forslag til en egentlig udgiftsreform. Ønsket er bl.a. begrundet af, at antallet af offentligt ansatte er vokset fra 420.000 i 1972 til 870.000 i 1992. Udvalget skal derfor præsentere løsninger til, hvordan de offentlige udgifters naturlige vækstmekanismer kan stoppes.

4.1. Målrettede offentlige besparelser

Besparelsesforslagene er sammensat på en sådan måde, at de ud fra en netto-betragtning er beskæftigelsesneutrale. Der kan således godt forekomme variationer i hvert enkelt besparelsesforslag uden, at der samlet set er tale om en netto-forskydning.

  • Reduktion af dansk ulandsbistand

Ulandsbistanden, som i 1993 er berammet til 8,3 mia. kroner, foreslås beskåret med 5 mia. kroner, hvorefter det reducerede beløb kan søges suppleret med frivillige private donationer. Lignende besparelser er foretaget i bl.a. Sverige, Norge og Finland, hvorfor der ikke er tale om et isoleret dansk fænomen. Det er dog Fremskridtspartiets mål, at der kun skal være en statslig katastrofereserve på 500 mio. kroner.

  • Afvikling af børnechecken

Den indkomstuafhængige børneydelse på 7.850 kroner for 0-6-årige og 5.900 for 7-17-årige afvikles. Det er helt urimeligt, at staten optræder som medforsørger for børn, som de enkelte familier har besluttet at få. Der er tale om et privatøkonomisk anliggende, som der kun kan kompenseres for i socialt begrundede tilfælde. Disse udgifter kan imidlertid afholdes inden for rammen af de øvrige børneydelser. Udgifterne på godt 7 mia. kroner skal derfor gradvis afvikles, begyndende med 1 mia. kroner i 1993.

  • Forhøjet egenbetaling for børnepasning

I Danmark anvendes der godt 11 mia. kroner til drift af vuggestuer, børnehaver, integrerede daginstitutioner og dagpleje, hvoraf det offentlige betaler ca. 8,5 mia. kroner. Det er et i international sammenligning uhørt beløb. Forældrebetalingen til den offentlige børnepasning skal derfor forhøjes således, at der etableres en bedre overensstemmelse mellem forbrug og finansiering. Den forhøjede egenbetaling, der skal give en samlet besparelse på 2 mia. kroner vil især ramme højindkomstgrupperne. I en undersøgelse foretaget af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), er det også blevet bekræftet, at det er denne gruppe, der benytter sig mest af de forskellige offentlige børnepasningsordninger (13)..

  • Kultursektoren

De offentlige kulturudgifter andrager godt 13. mia. kroner (14). Ved at forhøje egenbetalingen på dette område kan der opnås en besparelse på mindst 1 mia. kroner, uden at det påvirker beskæftigelsessituationen inden for kultursektoren. På længere sigt er det imidlertid nødvendigt, at der foretages mere gennemgribende tilskudsreduktioner og privatiseringer på dette område. Statsstyret kultur er et potentielt undertrykkelsesredskab, som passivere det kreative til fordel for det konforme og afrettede.

  • Færre tilskud

En lang række offentlige tilskud foreslås enten fjernet eller reduceret.

Det gælder fx tilskuddene til:

  1. Erhvervslivet på ca. 6 mia. kroner.
  2. Boligselskaberne på ca. 5 mia. kroner.
  3. Grønland og Færøerne på ca. 3,5 mia. kroner.
  4. Østhjælpen på ca. 2 mia. kroner.
  5. Foreninger og organisationer på ca. 1,2 mia. kroner.

De forskellige tilskudskonti beskæres, så der opnås en samlet besparelse på i alt 5 mia. kroner.

  • Arbejdsmarkedsuddannelserne

De nuværende arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger foreslås erstattet med den såkaldt virksomhedsrelaterede uddannelse (VRU). Derved opnås dels en forbedret uddannelses- og beskæftigelsesindsats, dels en besparelse i de samlede offentlige udgifter til arbejdsmarkedsformål på 5 mia. kroner. De personer, der i øjeblikket er omfattet af ordningen, færdiguddannes, hvorefter systemet langsomt afvikles. På længere sigt skal de såkaldte AMU-centre sælges, men indtil da, kan erhvervslivet leje dem til deres uddannelsesaktiviteter. De ansatte på centrene skal fortsat fungere som undervisere og betjene de funktioner, VRU-ordningen indebærer.

I princippet kan denne kombinerede omlægning og besparelse ikke betragtes som beskæftigelsesneutral. Det nuværende system bidrager nemlig ikke til skabelse af varige arbejdspladser, hvilket vil være tilfældet med VRU-ordningen.

Besparelsen er derfor paradoksalt nok beskæftigelsesfremmende.

  • Dagpengejustering

Forhøjelsen af den skattefri bundgrænse til 60.000 kroner har en skatteværdi på ca. 15.000 kroner. Indtil der er etableret en finansieringsform på dagpengeområdet, foreslås det derfor, at der foretages en generel nedjustering af dagpengene, så rådighedsbeløbet for dagpengemodtagerne er uforandret. Det vil dels øge udbuddet af arbejdspladser, der har et lønindhold under de nuværende maksimumsydelser og dels fjerne en række af de samspilsproblemer, der i dag afholder personer fra aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet.

Nedjusteringen har en provenuværdi på 3 mia. kroner.

  • Lavere lønudvikling

Gennemførslen af skattelettelser vil få en positivt afsmittende effekt på lønudviklingen, både på det private og offentlige arbejdsmarked. Hvis lønstigningen i den offentlige sektor blot begrænses med 2 %, vil der kunne opnås en besparelse på over 3 mia. kroner. Det bør derfor også være finansministerens forhandlingsmål ved de kommende overenskomstforhandlinger.

  • Brugerbetaling

Private virksomheder, der i dag benytter sig af offentlige servicetilbud, skal i højere grad dække de omkostninger, der er forbundet med at levere ydelsen. Det samme gælder for privatpersoner, der modtager ydelser fra det offentlige. At gennemføre brugerbetaling er dog en tung proces, der kræver en vis indkøringsperiode. Derfor er besparelsen på dette område kun berammet til 2 mia. kroner i 1993.

  • Opstramning af udlændingeloven

Der foreligger ikke eksakte opgørelser over, hvor meget den offentlige sektor samlet anvender på udlændingeformål. Budgetoplysninger fra stat, amter og kommuner viser dog, at der på konti med direkte henvisning til udlændinge er tale om ca. 9 mia. kroner. For eksempel har Justitsministeriet oplyst, at de i 1993 skal bruge mellem 3 og 4 mia. alene til modtagelse af asylansøgere m.v. Hertil kommer forskellige socialudgifter samt udgifter til uddannelse, bolig kriminalforsorg, politi og mange udgifter i kommunerne på skønsmæssigt 8 mia. kroner. Ved en opstramning af udlændingeloven og en ændring af flygtninges sociale status vil der kunne opnås en minimums besparelse på 3 mia. kroner.

  • Kontanthjælpsreduktion

I forsøget på at fjerne en række af de såkaldte samspilsproblemer foretages en reduktion i de forskellige kontanthjælpsydelser. De samlede udgifter til kontanthjælp andrager i dag godt 11 mia. kroner, hvorfor en besparelse på 1 mia. kroner vil kunne fordeles med 10 % nedjustering af de forskellige ydelsesformer uden mærkbare ændringer i rådighedsbeløbet. Justeringen vil imidlertidvære af en sådan størrelsesorden, at der opnås en betydelig indkomstfremgang ved overgangen fra passiv hjælp til beskæftigelse.

Dermed etableres den motivation, som bl.a. Socialkommissionen har efterlyst i deres seneste rapport (15).

  • Driftsbesparelser ved privatisering

Ved en totalprivatisering af en række udvalgte statsopgaver vil der skønsmæssigt kunne opnås driftsbesparelser på 2 mia. kroner i 1993. Alene en delprivatisering af DSB skønnes at lette statens budgetmæssige driftsunderskud på 3,9 mia. kroner. Viften af privatiseringsmodne offentlige institutioner er imidlertid så stor, at der ikke alene bør fokuseres på de største statsvirksomheder.

4.2. Budgetforbedringer

Sideløbende med de ovenstående besparelser på i alt 33,5 mia. kroner, vil der kunne opnås en række budgetforbedringer som følge af den øgede økonomiske aktivitet.

  • 40.000 flere i arbejde

Det meget beskedne skøn om 40.000 flere personer i beskæftigelse vil alene føre til en budgetforbedring på 10 mia. kroner. Den forbedre budgetposition er en sammensætning af sparede dagpenge og øget skattegrundlag. Idet omfang, der sideløbende med dette udspil ikrafttrædelse indtræffer en international konjunkturopgang, vil virkningen naturligvis forstærkes.

  • Øgede momsindtægter som følge af større forbrug

De foreslåede skattelettelser vil især i det første skatteår blive omsat til tidligere uindfriede forbrugsønsker. Det vil ud fra en ret præcis vurdering føre til øget moms og afgiftsindtægter på 30 % af de 53 mia. kroner, en skattefri bundgrænse på 60.000 koster eller 15 mia. kroner i alt. For eksempel vil køb af biler med 180 % i registreringsafgift betyde, at 2 ud af 3 kroner havner i statskassen, ud over den almindelige moms på 25 %.

  • Dynamiske effekter

De planlagte skattelettelser for 1993, 1994 og 1995 vil medvirke til, at arbejdsindsatsen og investeringsomfanget øges kraftigt allerede i 1993. Forklaringen er, at både personer og virksomheder indretter sig efter de skattemæssige forhold, som de har sikkerhed for bliver gennemført i fremtiden. Der opnås således dynamiske effekter, før de planlagte skattelettelser er i funktion. Det vil både betyde øget indkomst- og selskabsskat på skønsmæssigt 6 mia. kroner.

4.3. Besparelser er ikke nok

De foreslåede besparelser og budgetforbedringer beløber sig til i alt 64,5 mia. kroner. Der er således tale om en overfinansiering i forhold til de skattelettelser, som Fremskridtspartiets udspil lægger op til. I forsøget på at stoppe den gældsspiral, som i de sidste mange år har præget dansk økonomi, er det dog nødvendigt at finde yderligere provenukilder. Målet er i første omgang at reducere det forventede underskud på finansloven for 1993 på 40,3 mia. kroner. Det kræver engangsindtægter i størrelsesordnen 30-35 mia. kroner.

Det er imidlertid vanskeligt at foretage større offentlige besparelser, uden at det får uheldige beskæftigelsesvirkninger. Derfor foreslår Fremskridtspartiet, at der rejses så meget provenu som muligt ved øget udlicitering og privatisering.

Tiltag af den karakter er også i overensstemmelse med kravet om beskæftigelsesneutralitet.

Henvisninger

13. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), ”Offentlige børnepasningsordninger”, AKFs Forlag, København, oktober 1988.

14. Kulturministeriet, ”Kulturens penge: Offentlige udgifter til kultur og folkeoplysning”, København, oktober 1992, s. 10.

15. Socialkommissionen, ”Tabt?” – Debatoplæg om midtergruppen”, København, november 1992.

S K A T T E P O L I T I K

3. august 2008 33 kommentarer

Det vil Fremskridtspartiet


S K A T T E P O L I T I K

Fremskridtspartiet mener, at dansk skattepolitik skal have fire væsentlige mål:


1. Indkomstskatten skal afvikles.

2. Alle øvrige skatter og afgifter skal nedsættes betydeligt.

3. Skattesystemet skal indrettes så enkelt, så alle borgere kan forstå reglerne.

4. Borgernes retssikkerhed skal styrkes i tvister med skattemyndighederne.


Skattepolitikken vedtages i Folketinget. Men størrelsen af skatterne afgøres også i by- og amtsråd. Det er derfor vigtigt, at vælgerne sammensætter Folketinget, amtsrådene og byrådene således, at der er politisk vilje til at sænke de danske skatter.


Gennem årtier har politiske flertal ført en uansvarlig skattepolitik. Danmark har verdens højeste skatteniveau og det stiger fortsat. Det vil Fremskridtspartiet ændre på.


Lavere skatter – giver mere frihed

Skatter og afgifter tager den personlige frihed fra befolkningen. Først mister folk en del af den indtægt de selv har arbejdet for. Dernæst afgør politikere og embedsmænd, hvad pengene skal bruges til.


Fremskridtspartiets vigtigste formål med at få de alt for høje danske skatter og afgifter sat ned er derfor at give befolkningen friheden tilbage. Jo lavere skat, jo mere personlig frihed! Fremskridtspartiet vil derfor have alle skatter og afgifter reduceret mest muligt. Vi har desværre verdens højeste skatteniveau. Først betaler vi over halvdelen af vores løn i indkomstskat. Dernæst lægges der moms på alle vores køb. Og endelig lægges der afgifter på alt fra biler og forsikringer til vand og varme.


Fremskridtspartiet mener, at lavere skatter og afgifter er selve nøglen til at give danskerne friheden og virkelysten tilbage.


Lavere skatter – og den offentlige sektor

Skatter og afgifter opkræves til brug for finansieringen af den offentlige sektor, herunder overførsler til andre borgere, politisk frås, udgifter til udlændinge, udgifter til ulandsbistand og et hav af andre politisk bestemte opgaver.


Fremskridtspartiet vil ikke afskaffe den offentlige sektor. Vi vil derimod mindske den offentlige sektor og de mange offentlige udgifter betydeligt og dermed give plads til store skattelettelser.


Den offentlige sektor skal kun tage sig af de mest nødvendige opgaver og overlade resten til befolkningens frie valg. Det frie valg bliver netop muligt, når folk kan beholde deres penge og selv bestemme, hvad de skal bruges til.


De få opgaver, som det offentlige bør løse, skal også fremover finansieres med skatter og afgifter. Det gælder derfor om at finde skatter og afgifter, som er til mindst mulig gene for samfundsøkonomien og den enkelte borgers økonomi.


Mange nuværende offentlige opgaver skal privatiseres eller udliciteres. Derved bliver ydelserne bedre og servicen billigere til gavn for borgerne. Når skatter og afgifter er nedsat markant, har den enkelte borger og familie meget bedre råd til selv at bestemme, om de vil låne bøger på et privat bibliotek, yde bidrag til privat hjælpearbejde i ulandene, gå i private teatre, få passet børn i private institutioner eller købe service fra offentlige institutioner med brugerbetaling.


Lavere skatter – gennem skattelettelser

De danske skatter og afgifter har nået et niveau, hvor de er direkte ødelæggende for samfundsøkonomien. Skatter og afgifter får befolkningen til at smugle, lave sort arbejde og på anden vis søge at sænke skattebyrden. De eneste, som har ansvaret for det, er de politikere, der i deres magtbegær ønsker at regulere samfundet ned til mindste detalje og har brug for skatterne til at finansiere det socialdemokratiske samfund.


Skattelettelser er nødvendige for at skabe flere jobs i Danmark. Skattelettelser er nødvendige for at sikre Danmarks internationale konkurrenceevne. Skattelettelser er nødvendige for at stoppe væksten i sort arbejde. Skattelettelser er med andre ord nødvendige for at sikre Danmark en ordentlig fremtid.


Skattelettelser er imidlertid kun holdbare, hvis den offentlige sektors budgetter samtidig mindst nedsættes tilsvarende. Ellers vil den offentlige gæld vokse yderligere. Den nuværende store statsgæld (800 mia. kr. i 1997) stiller krav om, at ikke alle offentlige besparelser bliver udmøntet i skattelettelser med det samme. Vi skal først have betalt gælden tilbage af hensyn til vores børn og børnebørn.


Skattelettelser skal gennemføres således, at alle får glæde af den og familier og personer med de laveste indkomster får størst glæde af lettelserne.

Fremskridtspartiet vil gradvis fjerne indkomstskatten ved at forhøje den skattefri bundgrænse og dermed give lavindkomstgrupperne skattefrihed først.


Lavere skat – men nogle skal blive

Fremskridtspartiet mener, at det offentlige fortsat skal have indtægter til løsning af de mest nødvendige opgaver. Indtægterne skal nødvendigvis komme fra borgerne. Det er vigtigt at sammensætte skatter og afgifter, så de gør mindst skade.


Skatter og afgifter er imidlertid ikke kun et dansk anliggende. Vores medlemskab af EU har åbnet for fri bevægelighed for arbejdskraft, kapital, varer og tjenesteydelser. Hvis de danske skatter og afgifter er for høje, vil mennesker og penge flyde derhen, hvor skatteniveauet er lavere – og det er det i alle andre lande! Fremskridtspartiet afviser enhver samtidig tale om skat eller afgift pålagt af EU. Danmarks skatteniveau skal tvinges ned gennem skattekonkurrence med andre lande.


Finansieringen af den reducerede offentlige sektor skal fremover ske ud fra følgende prioriterede kilder:


– frivillige skatter og afgifter


– gebyr- og brugerbetaling


– forbrugsskatter


– ressourceafgifter


– ejendomsskatter


Alle andre skatter og afgifter skal afvikles. Afviklingen skal ske således, at der bliver skabt flest mulige jobs i den private sektor og samtidig skabt mest mulig privat velfærd.


Frivillige skatter og brugerbetaling

I stort omfang kan de offentlige udgifter finansieres gennem frivillige skatter og afgifter. Det kan f.eks. være afgifter på ønskenummerplader, lotteri, casinospil og lignende. Fælles for disse skatter er, at det er frivilligt, om man vil bruge penge på tingene. Der er tale om en overpris på ydelserne, som borgerne gerne betaler. Man kan således få mange penge i statskassen uden brug af tvang.


Brugerbetaling for offentlige ydelser, stempelafgifter og visse gebyrer er derimod betaling for opnåelse af en offentlig service. Tinglysning, nummerplader, pas, kørekort, tilladelser o.s.v. koster det offentlige noget at lave – det betaler man naturligvis fuldt ud.


Fremskridtspartiet vil dog kun støtte yderligere brugerbetaling, hvis der samtidig sker en reduktion af andre skatter.


Forbrugsskat og moms

I det omfang de frivillige skatter- og brugerbetaling ikke er tilstrækkeligt til at betale de offentlige udgifter, er det nødvendigt, at opkræve andre skatter.


Forbrugsskatter, hvor momsen er den væsentligste, er en afgift, der lægges på folks forbrug. Nogle forbrugsskatter har desuden til formål at begrænse forbruget af produktet. Det gælder f.eks. punktafgift på alkohol og tobak.


Momsen i Danmark er alt for høj. I EU har man vedtaget en minimal moms på 15 pct. Den danske moms skal reduceres til EU-gennemsnit, hvorved grænsehandel bliver uinteressant.


Fremskridtspartiet er modstander af differentieret moms, eftersom det vil medføre unødigt bureaukrati i form af et større kontrolapparat m.v.


En række af de nuværende forbrugsskatter er alt for høje i dag og opmuntrer til smugleri og grænsehandel. Afskaffelsen af parfumeafgiften og afgiften på CD-plader er gode eksempler på, at man godt kan afskaffe afgifter og samfundsøkonomisk opnå et positivt resultat.


Ressourceafgifter

Fremskridtspartiet er tilhænger af, at vi passer på vores miljø og ressourcer. Der er ingen grund til frås. Afgifter på brug af ressourcerne er derfor en acceptabel kilde til finansiering af det offentlige. Det gælder afgifter på vand, strøm, varme, indvinding fra grusgrave, produktion af salt m.v. Men disse afgifter skal bruges med stor forsigtighed.


Det er ingen luksus at bruge varme, strøm og vand. Derfor skal afgifterne være rimelige. Særligt børnefamilier lider under alt for høje afgifter. Fremskridtspartiet kræver derfor, at ressourceafgifter altid skal følges af en tilsvarende endnu større nedsættelse af andre skatter. Ressourceafgifter med grønne argumenter skal ikke misbruges til opnåelse af politiske mål, eller til at øge det samlede skatteniveau.


Fremskridtspartiet er modstander af CO2-afgiften, eftersom den kun er indført for at opnå højere skatteindtægter fra den produktive del af samfundet.


Ejendomsskat

Det mest effektive skattesystem er skat på jord, fast ejendom og bolig. Man kan ikke flytte fast ejendom eller jord ud af landet og dermed slippe billigere i skat. Beskatningsgrundlaget vil dermed være permanent og derved sikre de offentlige indtægter. Men danske politikere vil, som altid, gøre det til en skatteskrue uden ende. Derfor skal skat på jord og fast ejendom bruges med forsigtighed.


Fremskridtspartiet vil have fjernet skat på produktionsjord. Når landmanden, gartneren eller skovejeren bruger jorden, er det til produktion. Produktion er både til gavn for de producerende og for resten af samfundet.


Fremskridtspartiet vil have ændret reglerne om jordbeskatning således, at kommuner og amter kan sænke grundskatterne til nul. Det er derimod fornuftigt, at loven sætter en øvre grænse for, hvor høje de kommunale grundskatter må være.


Fremskridtspartiet er modstander af skat på lejeværdien af egen bolig, eftersom det er en fiktiv skat uden sagligt belæg. Man skal ikke betale leje til staten af noget man selv ejer!


Fremskridtspartiet vil kun tillade brug af ejendomsskatter som bidrag til finansiering af offentlige udgifter, hvis andre skatter samtidig sænkes tilsvarende.


Lavere skat – fjern indkomstskatten

Fremskridtspartiet mener, at den værste skat af alle er skatten på arbejde. Indkomstskatten ødelægger incitamentet til at arbejde og producere og bremser dermed den økonomiske vækst i samfundet. Skatten er mest til skade for de svageste i samfundet – de rige skal nok klare sig! Når man arbejder i Danmark, arbejder man ikke kun for sig selv og sin familie, men man “forsørger” også 3-4 andre personer over skatten. Dette skyldes de store offentlige udgifter og de deraf følgende høje skatter. Fremskridtspartiet vil have ændret dette forhold.


Incitament og virkelyst kvæles og den sorte økonomi fremmes, hvis man ikke personligt får gavn af sit arbejde. Løsningen er ikke mere kontrol og / eller mere statsstyring, men frihed og lavere skatter. Hvis initiativ og virkelyst kvæles, er grundlaget for velstand ødelagt.


Fremskridtspartiet mener, at skattesystemet skal indrettes således, at den enkelte skatteyder selv kan beholde hele sin indkomst. Derfor skal indkomstskatten afvikles. De offentlige udgifter skal sænkes i takt med afviklingen af indkomstskatten.


Den bedste måde at afvikle indkomstskatten på er ved at forhøje den skattefri bundgrænse gradvis over 6-7 år. Det giver de laveste indkomster skattefrihed først. Det er jo absurd, at personer med meget små indkomster i dag betaler halvdelen af deres løn til det offentlige. I takt med at den skattefri bundgrænse forhøjes, vil flere og flere opleve skattefrihedens velvære og dermed blive frie borgere uden indkomstskattens lænke om benet.


De høje marginalskatter er også et problem for samfundsøkonomien. Derfor er det også nødvendigt at få marginalskatterne lempet. Det vil også forhindre skatteflugt til udlandet.


Væk med den urimelige bruttoskat

Bruttoskat, eller arbejdsmarkedsbidrag, som regeringen (A og B) hellere vil kalde det, er med til at skævvride vores skattesystem endnu mere. Uanset om man er avisbud med en minimal indkomst eller millionær, opkræves der bruttoskat (8 pct. i 1997). Bruttoskatten går til dagpenge-, sygedagpenge- og aktiveringsfondene.


Fremskridtspartiet vil have bruttoskatten afviklet over en kort årrække. Bruttoskat er en ny skatteskrue som regeringen kan bruge til at pine nye millioner ud af befolkningen. Aktiveringsfonden skal nedlægges. Sygedagpenge skal fremover finansieres over de almindelige skatter. Dagpengesystemet skal privatiseres ved at gøre arbejdsløshedsforsikring til et rent privat anliggende.


Lavere skat – aktieskat, arveafgift og gaveafgift

Fremskridtspartiet vil have skatten på aktier afviklet. I en international økonomi kan aktier flyttes fra time til time. Derfor må de danske aktieafgifter sænkes, så vi kan beholde vores aktieomsætning i Danmark. Lavere skat på handel med aktier er til gavn for erhvervslivet – men i længden mest til gavn for hele samfundet.


Fremskridtspartiet vil have afgifter på arv og gaver afviklet. Det er penge, der allerede tidligere er betalt skat af. Hvis en person ønsker at give eller testamentere en arv, skal det offentlige ikke blande sig i det. Specielt vores slotte, godser og herregårde har lidt under de høje arveafgifter. Det vil Fremskridtspartiet ændre.


Lavere skat – rentefradraget

Fremskridtspartiet vil ikke medvirke til at udhule rentefradraget yderligere. Så længe der er skat på renteindtægter, skal der også være fradrag for renteudgifter. Rentefradraget er en vigtig del af familiernes boligøkonomi og må derfor ikke udhules.


Lavere skat – erhvervsskatter

Fremskridtspartiet har aktivt medvirket til at sænke erhvervsskatterne. Alle erhvervsskatter skal fjernes, da de begrænser erhvervsmulighederne i Danmark. I stedet skal vi gøre vores land til et investeringsparadis for udenlandske virksomheder. De mange bidrag virksomhederne betaler til statslige fonde (ATP o.s.v.) skal afvikles, hvorved konkurrenceevnen forbedres.


Fremskridtspartiet vil forbedre virksomhedernes økonomi gennem lavere skatter og afgifter, da det giver flere arbejdspladser og mere velfærd.


Lavere skat – pensionsbeskatning

Fremskridtspartiet mener det er godt, at befolkningen selv sætter penge til side i deres erhvervsaktive periode. Selvpensionering giver mulighed for at få et supplement til den offentlige folkepension. Skat på opsparing nedsætter befolkningens lyst til at spare op.


Skattesystemet skal opmuntre befolkningen til at spare op til alderdommen. Derfor skal beskatningen af pensioner afvikles. Ikke mindst realrenteafgiften er ødelæggende for opsparingslysten, hvorfor den skal afvikles.


Lavere skat – højere retssikkerhed

Fremskridtspartiet mener det er helt urimeligt, at borgerne nærmest ingen rettigheder har i skattesager. Derfor skal borgernes retsstilling styrkes. I kriminalsager er man uskyldig indtil det modsatte er bevist. Samme princip skal gælde i skatteretten.


Skatteborgerne skal have ret til fradrag for relevant hjælp fra f.eks. revisor og advokat i skattesager. I tvister mellem borgerne og skattevæsenet har myndighederne principielt hele det offentlige apparat til rådighed for at dømme borgeren. Fremskridtspartiet mener, at borgerne skal have bedre mulighed for at forsvare sig. Skattemyndighederne skal ikke være en pine for borgerne.


Lavere skat – Z planen

Fremskridtspartiet har hvert år siden 1973 fremlagt en detaljeret plan for, hvordan vi kan ændre Danmark til et samfund med mere velfærd gennem lavere skatter. Skatten er i dag særligt en byrde for de små indkomster. Derfor skal skatten afvikles fra bunden.


Fremskridtspartiets politik går ud på at forbedre forholdene for samfundets svageste, de syge, de ældre og de handicappede. Resten af befolkningen skal nok klare sig, hvis det offentlige stopper sit formynderi. Det vigtigste bidrag til dette er at give borgerne rådighed over egne midler gennem markante skattelettelser.


Fremskridtspartiet vil starte med at forhøje den skattefri bundgrænse til 60.000 kr. for alle. Derefter skal bundgrænsen gradvis forhøjes over 6-7 år. Når bundgrænsen forhøjes, får borgerne flere penge til sig selv. Derudover kan virksomhedernes lønudgifter holdes i ro, når lønmodtagerne, via skattelettelser, har fået mere udbetalt. Det giver plads til flere jobs og dermed lavere arbejdsløshed.


Flere penge til borgerne giver større forbrug og mere opsparing. Begge dele skaber vækst i samfundsøkonomien til gavn for alle. Fremskridtspartiet ønsker et vækstsamfund. Jo større samfundskage, jo mere til os alle. Et samfund uden vækst går mest ud over de svageste og dem med de små indkomster.


De lavere skatter skal selvfølgelig finansieres med offentlige besparelser. Der er nok at tage fat på. Hvis f.eks. statens udgifter til renter den store statsgæld forsvandt, kunne alle få en skattefri bundgrænse på ca. 75.000 kr!!


Fremskridtspartiet arbejder for et frit samfund med tryghed for familierne. Befolkningen skal ikke længere frygte næste skattestigning, men glæde sig til den næste skattenedsættelse. Verdens højeste indkomstskatter skal afløses af velfærd, tryghed og frihed. Det er Fremskridtspartiets målsætning.

Er du enig, så støt vores arbejde.



Ovennævnte stammer fra Fremskridtspartiets brochure:


S K A T T E P O L I T I K / 1997

%d bloggers like this: