Arkiv

Posts Tagged ‘Danmarks konkurrenceevne’

Socialdemokratiet bange for at VKZ får flertal

30. september 2012 18 kommentarer

Socialdemokratiet bange for at VKZ får flertal 

Når hovedparten af landets erhvervsledere og andre med tilknytning til den private sektor holder ferie, er der grund til, at den bliver brugt til grundigt at overveje, hvorledes udviklingen skal være efter efterårets folketingsvalg. Som alt står i øjeblikket, vil Socialdemokratiet kun kunne fortsætte, hvis de danner regering med støtte fra SF. Er det ønskeligt for dansk erhvervsliv? Eller vil man hellere prøve den mulighed, som meningsmålingerne har vist i mere end et år – et VKZ-flertal?

At VKZ ikke længere blot er teoretiske drømme, vidner Socialdemokratiets adfærd om. De er bange, meget bange, for at miste regeringsmagten. De ved, at hvis Nyrup må forlade statsministerposten og blive formand for et mindre folketingsudvalg, da vil Socialdemokratiet ikke komme i regering mere i dette årtusind.

Derfor er de bange, og derfor har de allerede givet smagsprøver på, hvorledes de vil søge at skabe et ekstremt skræmmebillede af, hvad et VKZ-flertal vil betyde. Det er der ingen grund til at blive skræmt over.

Fakta er, at den væsentligste opgave for et VKZ-flertal bliver at flytte centrum for den økonomiske udvikling i samfundet tilbage til den private sektor. Mens den nuværende regering (A, B, CD og KrF, red.) har brugt alle midler for at flytte vækstcentrum ind i staten, så skal et VKZ-flertal bruge ændrede skattelove, erhvervslove, arbejdsmarkedslove, finanslove m.v. til at flytte væksten over, hvor den er samfundsgavnlig, nemlig i den private sektor.

Den nuværende regering har mødt ethvert problem i samfundet med nye love, flere regler, flere embedsmænd og mere planøkonomi. Den nuværende regering tror på, at det er politikere og kommissærer, som skal styre udviklingen. Konsekvensen er blevet stigende skatter, afgifter og gebyrer for erhvervslivet til skade for erhvervsfriheden, konkurrenceevnen og beskæftigelsen. Det er på trods af, at den nuværende regering lovede, at den ikke ville forringe konkurrenceevnen. Hvordan tror man så, det vil blive, hvis CD og KrF bliver skiftet ud med SF?

Mange (alt for mange) ledere i erhvervslivet har valgt den typiske danske “lad-os-nu-se” holdning over for regeringens politik. De meget betydelige flytninger af ideologiske hegnspæle, som regeringen har gennemført – specielt inden for erhvervsområdet, har ikke alle vist deres sande ansigt endnu. Kommuners adgang til privat erhvervsdrift, ødelæggelse af udligningscirkulæret, statslige fonde til erhvervsinvesteringer m.v. er initiativer, som først om nogle år vil vise, hvor planøkonomiske og socialistiske de er. I mellemtiden rinder sandet ud af den private sektors timeglas. Erhvervsledere må derfor tænke lidt længere end til næste termin. De må bruge sommerferien til grundigt at tænke over hvilket politisk klima, de ønsker i Danmark.

Vil man have den planøkonomiske “tredje vej” med den snigende socialdemokratisme, der efter værste salamimetode skærer sig ind på erhvervslivets frihed? Eller vil man have et politisk flertal, hvis hovedmålsætning er at skabe fornyet vækst i den private sektor? VKZ vil møde problemer i samfundet ved at fjerne love, afbureaukratisere og deregulere til fordel for friheden og mangfoldigheden.

Den nuværende regering har gennemført hovedparten af sine initiativer for lånte midler. Væksten i den offentlige sektor har vi slet ikke haft råd til. Alene statens gæld vil i år runde 700 milliarder kroner. Hvor tror man, disse penge skal komme fra? Er det ved at ansætte flere embedsmænd i ToldSkat? Ved at lave nogle kulturprojekter? Ved at systemeksportere vores børnehaver til Østeuropa? Nej, midlerne kan kun komme fra den private sektor. Det bliver den private sektor, som gennem de næste mange år skal afdrage den store gæld. Skal det gøres muligt, må erhvervslivet have vækstfrihed og forbedret konkurrenceevne. Det hjælper jo ikke, at der bliver færre om at løfte byrden!

Ledere og beskæftigede i alle private erhverv fra fiskere, landmænd, industri, transport og håndværk, for slet ikke at tale om handel og service, må derfor bruge sommerferien til – meget grundigt – at overveje, hvad de vil satse på til efteråret. Det er en vigtig beslutning, måske den vigtigste. Det er langsigtede investeringer, der foretages, når Folketinget sammensættes ved efterårets valg.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 22. årgang / august 1994

Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Erhvervspolitik, Folkestyre/demokrati, Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne

24. marts 2012 20 kommentarer

Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne

I en kommentar til regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) økonomiske oversigt siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, at den eneste måde at øge den danske konkurrenceevne på er at give skattelettelser.

– Hvis regeringen lover arbejdsmarkedets parter at hæve bundfradraget til gengæld for en opløsning ved overenskomstforhandlingerne, vil dansk erhvervsliv få nedbragt omkostningerne og derved få styrket konkurrenceevnen. Det er samtidig den eneste vej frem, hvis vi skal skabe reelle arbejdspladser, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Regeringen forventer en stigning i inflationen. Også derfor skal der styr på de offentlige budgetter. Inflation er som en tyv om natten. Ingen har gavn af mere i lønningsposen, når priserne også stiger. Derfor skal der gøres alt for at holde inflationen nede.

– Når regeringen siger, at den forventer 10.000 flere i arbejde til næse år, er der tale om et skønmaleri. Kun fordi regeringen har opfundet alle mulige orlovsordninger, kan den få det til at se ud som om, at ledigheden er faldet. Kendsgerningerne viser desværre noget helt andet, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11  / 24. årgang / november 1996

Dansk erhvervsliv må på barrikaderne mod nye miljøskatter

3. december 2011 1 kommentar

Dansk erhvervsliv må på barrikaderne mod nye miljøskatter 

– Udsigten til nye miljøskatter i milliardklassen må få alle dele af dansk erhvervsliv til at rejse sig i et brøl af en afvisning, siger formanden for Folketingets Energiudvalg, Fremskridtspartiets energiordfører, Kim Behnke.

– Folketingets debat om nye miljøskatter viste med al tydelighed, at regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) såkaldte Dithmer-rapport ikke bare er en science-fiction roman med indbyggede skrækeffekter. Regeringen agter at lade rapportens mange nye miljøskatter gennemføre. Finansministeren (Mogens Lykketoft, A, red.) er gået så langt som til at erklære, at det er en del af regeringsgrundlaget. På den baggrund er der ikke udsigt til, at CD kan stoppe de nye skatter.

– Dansk erhvervsliv må vise sin afvisning og sin modstand ved meget kraftigt at afvise enhver tanke om disse nye miljøskatter. Afvisningen skal være så markant, at ingen politiker efterlades uvidende om, hvilke skader de nye miljøskatter vil gøre på beskæftigelsen og konkurrenceevnen, udtaler Kim Behnke.

De nye miljøskatter vil sprede konkurs og forretningsdød i dansk erhvervsliv i et hidtil uset omfang. Det er derfor også meget betegnende, at det fortrinsvis er SF og Enhedslisten, der skal lægge mandater til disse erhvervsskadelige miljøskatter.

– Tiden er inde nu, hvorfor jeg opfordrer de ansvarlige ledere i dansk erhvervsliv til at tage denne opgave meget alvorligt, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 23. årgang / marts 1995

15 Fremskridt – for trafikpolitik

28. november 2011 7 kommentarer

15 Fremskridt – for trafikpolitik 

  1. Nyinvesteringer skal primært gavne privatbilismen.
  2. Registreringsafgiften på biler skal nedsættes.
  3. Hastigheden på motorvejene sættes op til 120 km/t.
  4. Rutebilsdrift skal gøres til et frit erhverv uden offentlig regulering.
  5. Tilskud til kollektiv trafik skal afvikles samtidig med, at de offentlige busselskaber privatiseres.
  6. DSB skal deles op i flere private firmaer gennem privatisering.
  7. Alle færgeforbindelser skal overgå til privat drift, ligesom rederier frit skal kunne besejle havnene.
  8. Danair/SAS´ monopol på indenrigsflyvning skal ophæves.
  9. Statens beholdning af aktier i SAS (DDL) skal afhændes.
  10. Stop bygningen af forbindelsen over Øresund.
  11. Vejafgifter skal kunne forekomme, hvis andre bilskatter reduceres med mindst tilsvarende beløb.
  12. Stop for favorisering af godstransport med tog på bekostning af lastvogne.
  13. Lastvognsbranchen skal lempes for regler og skatter således, at erhvervet får forbedret konkurrenceevnen.
  14. Transport af handicappede og ældre skal ske med taxa-bon ordningen frem for kostbare offentlige busordninger.
  15. Afgifterne benzin og diesel skal ikke sættes op, med mindre der samtidig sker nedsættelser af  vægtafgiften med samme beløb.

 —————————————————————————————————————————————————-

Det moderne samfund kan kun fungere med en billig og effektiv transport af mennesker og gods. Private er bedst til at forestå denne transport, derfor må alle områder inden for transport og trafiksektoren i videst muligt omfang privatiseres.

De offentlige transportmidler koster store skatteydertilskud. Alene DSB bliver årligt tilført 3.800 millioner kroner i tilskud. Kollektiv transport må konkurrere på lige fod med private biler.

Investeringer i vejnettet må hvert år afpasses efter de økonomiske forhold. Investeringer i vejnettet skal primært gavne privatbilismen. Der er ikke offentlige midler til at bygge fast forbindelse over Øresund eller Fehmern.

FREMSKRIDTSPARTIET ser det som sin vigtigste opgave at få trafiksektoren privatiseret mest muligt. Det offentlige skal derfor afvikle sit engagement i trafik og transport.

FREMSKRIDTSPARTIET vil have reduceret beskatningen af bilfolket.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

200.000 for mange offentligt ansatte = overforbrug og gældskrise

19. maj 2011 67 kommentarer

200.000 for mange offentligt ansatte = overforbrug og gældskrise 

De nye overenskomster giver allerede, – før de er trådt i kraft – økonomiske tømmermænd til både amter og kommuner. Alene her i 1987 vil arbejdstidsnedsættelsen sammen med lønstigninger betyde flere milliarder i ekstra udgifter for de kommunale kasser. Sammen med de nye store miljøkrav giver de nye overenskomster et voldsomt pres på de kommunale kasser.

Den seneste opgørelse over kommunernes kassebeholdninger viser, at 70 kommuner har så ringe en kassebeholdning, at den kun dækker 3 ugers betalinger eller mindre.

Kommunal lånoptagning

Mange kommuner – der hidtil har haft en høj grad af selvfinansiering – presses nu til at lånefinansiere anlægsopgaver, som man tidligere klarede uden lånoptagning.

Fra såvel amter som kommuner tales der allerede nu om meget store skattestigninger i 1988.

Lønfremgang sluges af skattestigninger

De kommende skattestigninger fra amter og kommuner vil mange steder sammen med prisstigninger blive betydeligt større end de lønstigninger, der er opnået ved de sidste overenskomstforhandlinger.

Ud over skattestigningerne må befolkningen også regne med stigninger i varepriser og tjenesteydelser som en direkte følge af arbejdstidsnedsættelsen og lønstigningerne.

Katastrofekurs

Kommunernes stigende lånoptagning vil – som statens lånoptagning – på længere sigt medføre, at økonomien i kommuner og amter totalt ødelægges.

Som Fremskridtspartiet gang på gang har påpeget, må vi lære at ”sætte tæring efter næring”.

I stat – amter og kommuner er der i dag mindst 200.000 for mange offentligt ansatte i forhold til den valutaindtjening, de produktive erhverv hjembringer.

Vekselrytteri

Dagens Danmark befinder sig i den groteske situation, at vor økonomi er ringere end Brasiliens. Brasilien standsede som bekendt forleden betaling af renterne på sin udlandsgæld. I modsætning til Danmark havde Brasilien indtil oktober 1986 overskud på handelsbalancen. Danmark kom ud af 1986 med et underskud på handelsbalancen samt Danmarkshistoriens største underskud på betalingsbalancen, og vi måtte samtidig optage nye lån i udlandet til betaling af den store rentebyrde, vor udlandsgæld bebyrder os med.

Det er slet og ret vekselrytteri af værste art.

Z har løsningen

Det er katastrofalt, hvis regeringen (V, C, CD og KrF, red.) fortsætter med sine syge forklaringer af den økonomiske status.

Reaktionen på de nye overenskomster har endnu engang tydeliggjort, at vi blot forringer erhvervenes konkurrenceevne og påføre befolkningen nye tyngende skatter med den løn- og skattepolitik, der føres i dagens Danmark.

Der findes kun en vej ud af uføret: Det er den vej Fremskridtspartiet viser.

Styrk derfor fremtidens parti ved at tage aktivt del i den politiske debat og den personlige agitation.

Danmark har nu – mere end nogensinde – brug for den politik, vi står for.

Johs. Sørensen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 15. årgang / 20. marts 1987

Lønforhøjelse

7. november 2010 1 kommentar

Lønforhøjelse

De gamle partier vil have et skattefrit bundfradrag for 1980 på 14.800 kroner.

Fremskridtspartiet foreslår 38.000 kroner.

Dette beløb vil være det lykkeligste, når der skal gøres en kraftindsats for hurtigst muligt, at redde Danmarks økonomi. Men det betyder ikke, at vi står stejlt på tallet. Som altid er Fremskridtspartiet rede til i samarbejde at forhandle sig frem til et mellemresultat. Enhver forhøjelse af det skattefri bundfradrag er nemlig så afgjort i landets interesse.

Nås de 38.000 kroner, bliver der 23.200 kroner mere skattefrit til hver enkelt. I lønposen betyder det, at man alt efter hvilken kommune man bor i finder cirka 45 % mere af disse 23.200 kroner. Eller på årsbasis cirka 10.440 kroner. Altså knapt 900 kroner pr. måned.

Hvis man skal nå det samme resultat ved en forhøjelse af månedslønnen, skal den være på cirka 2.000 kroner. På toppen af indtægten beskattes man jo med mere end 50 %.

Punkt 1 i redningsplanen for Danmark fastslår med andre ord en månedlig lønforhøjelse på 2.000 kroner til alle (det dobbelte til ægtepar hvad enten de begge har udearbejde, eller kun en af dem har det).

For at øge mængden af beskæftigelse må prisen på arbejdskraft imidlertid nedsættes. Redningsplanen foreslår en nedsættelse med 5 %.  Har man derfor 8.000 kroner i lån om måneden, bliver der et fradrag på 400 kroner i de 2.000 kroner! Alt inklusive bliver lønforhøjelsen derfor på 1.600 kroner.

Ser man nationaløkonomisk på det, betyder det, at nogle større dele af det vi producerer, skal flyttes over til, at den enkelte i større udstrækning får frit forbrugsvalg, og selv kan disponere over nogle af sine egne midler.

Besparelsen i det offentlige bliver ikke på nogen måde ødelæggende. Der bliver rigeligt med penge tilbage til, at stat, amt og kommuner på god og betryggende vis kan varetage de nødvendige fællesskabsopgaver, og til at der ikke bliver nogen enkeltperson, som bliver ramt uforsvarligt hårdt ved overgangen til den redningsplanspolitik, som er det eneste middel til at klare Danmarks vanskeligheder.

Det skal blot sikres, at vælgerne ikke endnu engang bliver holdt for nar efter den 23. oktober ved at stemme på de augustforligspartier, som har skadet så meget. Den eneste sikre vej til at redde Danmark er at sætte kryds ved liste Z – og også få venner og naboer til at gøre det.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 7. årgang / 8. oktober 1979

%d bloggers like this: