Arkiv

Posts Tagged ‘CO2-udslip’

CO2 afgiften – socialisternes nye påfund

13. januar 2012 16 kommentarer

CO2 afgiften socialisternes nye påfund 

I anledning af at et folketingsflertal er ved at gennemføre en CO2-afgift her i landet – og i erkendelse af, at drivhuseffekten er blevet gjort til noget, ”alle” er imod, mener Kim Behnke, der er behov for at få rokket lidt ved holdningerne, inden de gror fast og bliver til dogmer

Hvis udgangspunktet for indførelsen af en CO2-afgift er efter forslagsstillerne (Radikale (B) og Socialdemokratiet) bemærkninger at dømme et ønske om at få reduceret den samlede produktion af CO2 her i landet. Formålet med en sådan reduktion skal være at reducere den såkaldte ”drivhuseffekt”. Drivhuseffekten påstås at ville medføre en generel opvarmning af kloden, hvorved polerne smelter, og ørkener udvides. Drivhuseffekten påstås at opstå derved, at et stigende CO2-indhold i atmosfæren får den betydning, at solens stråler bruger længere tid på at tilbagelægge turen fra indgangen i atmosfæren ned til spejling i vand og retur til det ydre rum. Jo længere tid solens stråler opholder sig i atmosfæren, jo mere varme når strålerne at afgive – og så opstår drivhuseffekten.

Det er min opfattelse, at denne teori ikke er korrekt. Flere og flere af de mest respekterede forskere og videnskabsmænd udtaler tvivl om drivhuseffektens rigtighed, og i fald den er rigtig, hvor hurtigt den opstår.

Der er en urimelig tendens til, at blot fordi moderne måleinstrumenter og – metoder kan registrere marginale udsving, så bruges det som dokumentation. Hvis meteorologer skal udtale sig om vejret, så bruger de registreringer over kort tid. Men skal de udtale sig om klimaet, skal der 30 års målinger til.

Drivhuseffekt-disciplene har ikke haft teknisk mulighed for at foretage målinger i ret lang tid, eftersom det tekniske udstyr er af nyere dato – alligevel tillader man sig uvidenskabeligt at drage hastige konklusioner på baggrund af det spinkle kildemateriale.

Tilhængere af drivhuseffekten vælger totalt at se bort fra det faktum, at mange ikke-menneskeskabte hændelser giver mange flere CO2-problemer, end vi nogen sinde kan præsterer. F.eks. vil vulkanudbrud og solpletaktivitet give CO2-variationer, der er ekstreme sammenlignet med menneskelige aktivitet.

”Drivhus-folket” vælger at se bort fra åbenlyse forhold som det, at en stigende atmosfæretemperatur betyder stigende vandfordampning, stigende evne for luften til at optage dampen og dermed flere skyer, som afviser sollys, hvorved temperaturen falder igen. Denne geniale naturskabte termostatvirkning ser man helt bort fra.

Når drivhus-fanatikerne ”glemmer” de mange forbehold skyldes det givet, at deres mål er et ganske andet end bekymring for jordens fremtid. Hvis de virkeligt ville begrænse CO2-emissionen, måtte de ubetinget støtte nuklear energi, der uden forurening skaber billig elektricitet – men det gør det som bekendt ikke. Det uudtalte formål med drivhusspøgelset er at bremse menneskets udvikling – at lave nulvækstsamfund.

Det er de samme folk, der i ´68 sang ”Flowerpower”, siden spiste de mikro-makromad, så skulle vi have kommunisme, så var de imod A-kraft, så kæmpede de for fred, og nu er det drivhuseffekten, der er ”in” for 68-erne.

Det Socialdemokratiske-Radikale (B) forslag (nr. B 52) har så den yderligere dimension, at man ønsker at opkræve nogle flere skatter fra befolkningen. Alle erkender, at man ikke kan dreje indkomstskatteskruen længere rundt, hvorfor man opfinder andre skatter og afgifter til finansiering af den fortsat stigende offentlige sektor.

Jeg må ud fra alle forhold totalt afvise en CO2-afgift og kan kun appellere til alle andre om at gøre det samme. Forslag B 52 vil have samme effekt det danske samfund og den danske økonomi, som amerikanske B 52 bombemaskiner havde på Irak under Golfkrigen.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 19. årgang / maj 1991

Transport-vanvid

16. december 2008 1 kommentar

Transport-vanvid


Vi danskere skal have transportmuligheder, der langt overstiger de transportbehov, vi rent faktisk har. Det koster det danske samfund milliarder af kroner i unødvendige investeringer og drift.


Mange overser tilsyneladende, at vi rent faktisk kun er 5 millioner mennesker – eller ca. halvt så mange, som bor i mange storbyer. Vi lever i et lille homogent og dejligt land uden store bjerge, der skal gennemskæres . Transport burde derfor kunne gøres billig.


Vi investerer milliarder af kroner i motor- og trafikveje og asfalterer god landbrugsjord. Årsag: Vil nogen have bro mellem Fyn og Sjælland, så vil andre have to motorveje i Nordjylland, (selv om man samtidig vil hæve benzinpriserne for at få bilerne væk fra vejen).


Anden årsag: Vi skal så hurtigt som muligt fra punkt A til punkt B – vi må endelig ikke spilde 10 minutter på at skulle køre gennem en lille landsby. Vi kunne jo blive fristet til at stoppe op og gøre en lille handel. Men i stedet giver vi så landsbyen lidt “offentlig landsbyhjælp”.


Danskerne må endelig ikke køre i deres egne små “Kadetter” på de nyasfalterede motorveje, de skal køre bus. Derfor har hvert amt et offentligt busselskab. Her i Viborg amt hvor jeg bor, betaler skatteyderne 48 øre af hver krone, det koster at lade VAFT køre. Før det offentlige blandede sig, kunne rutebiltrafikken betale sig selv. Dette regnestykke ligner alle andre amters. I et forsøg på at gøre busserne til en succes lancerede man så X-busserne, altså busser der kører over amtsgrænser og kun med stop i byerne. Og bingo! – det er en succes. Det kan næsten hvile i sig selv, så det er vel godt? Næh.


For de mennesker der nu benytter “de grænseoverskridende busser” kørte jo før med tog, og da de jo ikke kan sidde på to sæder samtidig, går det endnu dårligere – og med færre passagerer hos D.S.B. Derfor er regeringen (A, B, Centrum Demokraterne (D), red.) og V og K blevet enige om at bruge yderligere ca. 20 milliarder skatteyderkroner for at lokke flere passagerer over til D.S.B. de næste år, og vi må jo ikke glemme, at D.S.B. i forvejen får skatteydertilskud på ca. 3,5 milliarder kroner pr. år.


For at de “grænseoverskridende busser” og D.S.B. ikke skal få storhedsvanvid og for mange passagerer fra punkt A til punkt B, går S.A.S. nu i offensiven og starter fly-timedrift i Kastrup/Jylland, (nu her, hvor vi snart kan køre over/under 25 milliarder kroners forbindelsen Fyn/Sjælland), og her på begge sider af “min ø” Mors, øger Sun Air afgangene både fra Thisted og Skive.


Jo, vi danskere kan sandelig blive transporteret på første klasse samtidig med, at Folketinget har besluttet, at CO2-udslippet skal reduceres med 20 % senest år 2005.


Det er ikke så sært, at vi bruger ca. 60 milliarder om året i rente på den gæld, vi allerede har skabt – eller ca. det samme som den samlede folkepensionsudbetaling i Danmark.


Hvad om vi brugte vore naturligt skabte vandveje mere effektivt til transport af gods og personer?

Aage Brusgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 24. årgang / november 1996

Bilafgifterne skader miljøet

17. oktober 2008 25 kommentarer

Bilafgifterne skader miljøet

 

De nye bilmodeller er så miljøvenlige, at det skader miljøet i Danmark, når de høje afgifter gør dem meget dyre.

 

Fremskridtsfolk fra hele landet var 8. maj samlet til en tankevækkende konference om transportpolitik i Gl. Dok i København. Repræsentanter fra bilimportører, FDM, lastvognssektoren og miljøorganisationen NOAH kom med interessante og provokerende indlæg.

 

Bent Mikkelsen fra Danske Bilimportører gjorde utvetydigt opmærksom på, hvor meget det kostede en dansk familie at erhverve en privatbil. Dels afgifter på bilen, men også den høje indkomstskat, hvor der i forvejen skal betales op mod halvdelen af indkomsten i skat, før man kan erhverve en bil, som der igen skal betales moms og afgift af.

 

Mest absurd virker det, når afgiftsskruen forhindrer miljømæssige fremskridt i Danmark, ifølge Bent Mikkelsen. Bent Mikkelsen præsenterede tre nye biltyper, som er ekstrem miljøvenlige.

 

3-liter bilen i form af VW-Lupo kommer til efteråret og kører 33 km pr. liter. Bilen sparer ca. halvdelen af det CO2-udslip en bil producerer. Bilen koster i Danmark ca. 195.000 kr., hvor en normal Lupo koster 120.000 kr. Med de afgifter kan den miljøvenlige bil ikke konkurrere på markedet.

 

Hybrid-bilen kører på benzin og el – den hedder Toyota Prius. Prius rammes hårdt af de danske afgifter, og den vil derfor ikke blive importeret til Danmark.

 

Brændselsceller. Daimler-Chrysler har lavet en prototype, der forventes at kunne være i produktion ca. år 2005. Foreløbig kører den på Brint (H), men den endelige udgave forventes at køre på methanol.

 

For alle modellerne gælder det, at de ikke vil kunne sælges i Danmark, fordi afgifterne gør dem uforholdsmæssigt dyre sammenlignet med mere forurenende biltyper.

 

En skovl er en skovl

Michael Svane, direktør i Dansk Transport og Logistik DTL, holdt et levende indlæg, hvor han sammenfattede problemet i dansk politik således: “Man tør ikke kalde en skovl for en skovl. Landbrugspolitik er i virkeligheden socialpolitik og ligeledes er transportpolitik ikke transportpolitik, men i virkeligheden miljø- og afgiftspolitik. Det gør transporterhvervet – ja os alle – til malkekøer for den store malkemaskine, der hedder det offentlige.

 

Afgifterne på transportsektoren overskrider langt den belastning, som lastbilerne er for både miljøet og vejene”, sagde Michael Svane, som fremlagde en række tal til belysning af afgifterne på transportsektoren. De høje afgifter (diesel-, vej og vejbenyttelsesafgift) kombineret med miljøkravene har betydet, at danske vognmænd ikke kan konkurrere om transporten på de danske landeveje! I perioden 1995-98 har transporterhvervene tabt 20 % i markedsandele – til østeuropæere, der kører i Danmark i de gamle lastbiler, som danske vognmænd har solgt, bl.a. fordi de er for miljøbelastende.

 

Lavere afgifter på miljøbiler

Danskerne skal tilskyndes til at købe de nye miljøvenlige biler, som er til gavn for miljøet, sagde Christian Jensen, Fremskridtspartiets trafikordfører, efter konferencen. “Da Fremskridtspartiet i sin tid fik indført lavere afgifter for blyfri benzin, var det med det formål, at få danskerne til at skifte den blyholdige benzin ud med den blyfri. I dag ved vi, at det er sket. På samme måde bør de nye og mere miljøvenlige biler slippe med lavere afgifter” mener Christian Jensen. Hvis regeringen (A og B, red.) virkelig ønsker at værne om miljøet, og ikke kun flå privatbilisterne, bør den derfor sikre lavere afgifter for denne type biler. Sker det ikke, har den afsløret sig selv på pinligste vis, fastslår Christian Jensen.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 27. årgang / maj 1999

Energi – et yndet skattemål

4. august 2008 3 kommentarer

Energi – et yndet skattemål

 

Siden regeringsskiftet i 1993 er der for alvor kommet gang i beskatningen af energi. Det er blevet dyrere at bruge vand, varme og lys og Fremskridtspartiet er ikke i tvivl om, at skatteskruen får flere nøk opad de kommende år. Det er de skræmmende udsigter, så længe flertallet i Folketinget er sovset ind i Socialdemokratiets fejlslagne økonomiske politik.

 

Selv om vi i Danmark allerede i dag har verdens højeste energiskatter, så er det regeringens (A, B, Centrum Demokraterne, D), red.) erklærede mål, at disse skatter skal forhøjes de kommende år.

 

Eksempelvis har et flertal i Folketinget bestemt, at Danmark skal reducere CO2-udslippet med 20 procent inden år 2005. Og ikke nok med det. Inden år 2037 skal CO2-udledningen reduceres med 37 procent. Intet andet land i verden har så høje mål. Kun i Danmark er politikerne dumme nok til at tro, at så urealistiske mål kan nås.

 

Regeringen kan ikke “skatte” sig til en forbedring af miljøet. Således er Danmarks del af det globale CO2-udslip forsvindende lille. Det er at skyde gråspurve med kanoner, når danskerne pålægges en så høj CO2-afgift. Den har kun en meget ringe effekt på miljøet, men gavner til gengæld statskassen, som skiftende regeringer på det skammeligste har tømt.

 

Vi danskere betaler i forvejen verdens højeste skatter og afgifter. Derfor er det aldeles urimeligt, at regeringen planlæger, at vi i de kommende år skal betale endnu mere. Dertil kommer, at det er aldeles umoralsk at beskatte noget så livsnødvendigt som vand, varme og strøm. Det er ikke en luksus i det kolde nord, men en tvingende nødvendighed.

 

Regeringens iver efter at beskatte og afgiftsbelægge energi – de såkaldte grønne afgifter – koster danskerne dyrt. Der er skat på vand, el, benzin, diesel, affald, spildevand o.s.v. I 1998 skal familien Danmark betale næsten 5.500 kroner i ekstra-skatter i forhold til 1993. Det er mange penge, når man tænker på, at de grønne skatter er kommet til efter den skattereform, der i forvejen forhøjede skatterne. Og pengene kan kun hentes ét sted: I husholdningsbudgettet.

 

De grønne afgifter vender den tunge ende nedad. Således er det de mindre velstillede, der kommer til at betale mest. Sammenligner man med en familie med 250.000 kroner i årlig indkomst, og en familie med 700.000 kroner i årlig indkomst, og antager, at de begge bor i ejerlejligheder, er urimeligheden indlysende. Begge familier har det samme forbrug af vand, varme og el. Begge familier betaler det samme i grønne afgifter og skatter. Familien med den laveste årsindkomst betaler altså lige så meget som familien med den noget højere indkomst.  Regeringen kalder det retfærdighed, Fremskridtspartiet kalder det dybt asocialt.

 

Fremskridtspartiet har intet imod grønne skatter og afgifter. De skal bare ikke indføres som et supplement til det eksisterende skattesystem. De skal erstatte de skatter, vi kender i dag.

 

Jo højere skattetryk des færre penge til forbrug for den enkelte. Dermed fjernes incitamentet til at arbejde. Det er på tide, at regering og Folketing tager hele skattesystemet op til revurdering. Er det den rigtige vej at gå både af hensyn til miljøet og den enkelte skatteborger? Fremskridtspartiet mener nej.

 

Gennem de seneste 25 år har vi argumenteret for, at den eneste vej til ægte beskæftigelse i den private sektor går over markant lavere skatter for de laveste indkomster. Udenlandske erfaringer har med al tydelighed dokumenteret, at det er den rigtige vej at gå. Nu mangler vi bare, at også regeringen og den øvrige del af Folketinget får øjnene op for dette faktum og igen gør det sjovt at være dansker.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7-8 / 24. årgang / august 1996

%d bloggers like this: