Arkiv

Posts Tagged ‘bonuspoint’

God idé med fri konkurrence mellem butikker

16. september 2012 9 kommentarer

God idé med fri konkurrence mellem butikker 

Erhvervsministerens (Jan Trøjborg, A, red.) kommende forslag om at butikkerne frit skal konkurrere om kunderne med rabatkuponer, mængderabatter m.v. kalder Fremskridtspartiets gruppeformand, Kim Behnke, for en rigtig god idé.

– For fire år siden foreslog Fremskridtspartiet markedsføringsloven ophævet. Det ville Folketinget ikke være med til, men efter pres fra flyselskaberne (bl.a. truede SAS med at flytte alle sine aktiviteter til Malmø), blev det tilladt flyselskaberne at anvende bonuspoint, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Det er en god idé at give dette frit. Hvorfor i alverden skal familien Hansen ikke kunne få et tilbud om, at få fire vinglas med i handlen, hvis de køber fire flasker rødvin. Og hvad er der i vejen med at indføre rabatkuponer. Den frie konkurrence vil tværtimod gøre det spændende og sjovt at være dansker.

Fremskridtspartiet mener, at det offentlige ikke skal blande sig i, hvilke rabatter m.v. butikkerne tilbyder kunderne. Forbrugerrådet er desværre som sædvanlig imod enhver form for nytænkning. Dette overflødige råd vil kun gøre livet så surt som muligt for os alle sammen, så deres synspunkter kan ikke tages alvorligt.

Giv konkurrencen fri. Formynderiets tid skal være slut. Folk skal selv bestemme, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 25. årgang / februar 1997