Arkiv

Posts Tagged ‘bistandslovens paragraf 42’

Stribevis af politiske studehandler bag Dansk Folke-Feries millionformue

29. august 2008 3 kommentarer

Stribevis af politiske studehandler bag Dansk Folke-Feries millionformue 

Pampergeschæften Dansk Folke-Ferie – Danmarks største ferieforretning – har haft sugerøret 100 millioner kroner dybere i statskassen end hidtil kendt. 

Den fulde sandhed om, hvor mange millioner kroner pamperforetagendet Dansk Folke-Ferie har lettet statskassen for kommer næppe for en dag. Dertil er for mange af Folketingets gamle “ansvarlige” partier for involveret.

Nye undersøgelser har nemlig afsløret, at feriekoncernen først og fremmest kan takke en række mere eller mindre lyssky politiske studehandler for en væsentlig del af sin store millionformue. Samtidig viser det sig, at skatteyderne har måttet bøsse omkring 100 millioner kroner mere i folkeferiekassen end, hvad hidtil har været kendt.

Som i A-kasse-skandalen spiller også i millionsagen om Dansk Folke-Ferie Socialdemokratiets næstformand og politiske ordfører Svend Auken en rolle, nogen næppe vil betegne som hverken flatterende eller opbyggelig for hans politiske troværdighed.

Det hele er syltet ind i rente- og afdragsfrie lån, som reelt er gaver finansieret af skatteyderne, uigennemsigtige regnskaber samt beregninger uden informationsværdi.

Den pludselige rigdom

LO-organisationen Dansk Folke-Ferie har på få år skabt Danmarks største ferieorganisation ved hjælp af mindst 100 mil. kr. mere i offentlig støtte end hidtil antaget.

Endnu inden Rigsrevisionen er gået i gang med at undersøge omstændighederne bag Dansk Folke-Feries “lån” og tilskud på over 500 mil. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond, viser en analyse, Børsens Nyhedsmagasin har foretaget, at organisationen har skaffet sig mindst andre 100 mil. kr. fra offentlige kanaler: Beskæftigelsespenge, tilskud fra Kulturministeriet, støtte fra Dansk Tipstjeneste (i dag kaldet Danske Spil, red.), EFs sociale fond og den såkaldte kaffefond.

LO-organisationens pludselige rigdom er bemærkelsesværdig derved, at den er uhyre dårligt belyst af de enkelte kilder, og Dansk Folke-Feries egne offentlige regnskaber og beretninger må være chanceløse i konkurrencer om informationsværdi. Kilder på Christiansborg siger, at Dansk Folke-Feries rigdom bl.a. er et resultat af en stribe af “politiske studehandler”, hvor også “andre” har fået.

Auken skaffede penge

Dansk Folke-Ferie startede som en følge af ferieloven fra 1938.

Dansk Folke-Ferie var stadig en temmelig fattig organisation, da daværende miljøminister Ivar Nørgaard (A) i 1976 meddelte, at den socialdemokratiske regering fandt det ønskelige at etablere feriecentre på almennyttig basis.

Med arbejdsminister Svend Aukens tiltrædelse i 1977, kom der penge bag den socialdemokratiske idé. Løftestangen var en række tilskud og lån til “fremme af beskæftigelsen”. 13 mil. kr. til udbygning af feriecentret i Rødhus og 38,5 mil. kr. til feriecentre i Karlslunde, Sandvig og Karrebæksminde. Bagefter fulgte som efternøler et aktstykke om en stempelfritagelse på en mil. kr. – med et særdeles interessant følgebrev fra Folketingets Finansudvalg. Udvalget anmodede om, at man i fremtiden i tilsvarende sager “fra begyndelsen giver oplysning om samtlige økonomiske forhold, der har betydning for belysning af sagerne som helhed”.

De tre nye feriecentre fik nye “lån” på i alt 40 mil. kr. i 1981 og 1982, men allerede i 1980 havde Svend Auken skaffet Dansk Folke-Ferie det helt store økonomiske løft.

Auken og diskontoen

Auken sørgede i forlængelse af en ændring af administrationen af ferieloven for, at der pludselig årligt ville være langt større tilskud til Arbejdsmarkedets Feriefond, der er en selvejende institution, som administreres af Arbejdsministeriet. I netop de dage i august 1980 da den såkaldte dagpengeskandale for første gang blev kendt af offentligheden som fagbevægelsens “sugerør” i statskassen, skaffede Auken feriefonden en forrentning på diskontoen plus en procent for statens lån af feriepenge mellem ind- og udbetaling til rette ejere.

Ændringen af administrationen af feriefonden betød, at der nu pludselig var omkring 100 mil. kr. mere til rådighed til “ferieformål for lønmodtagere” – hvert år.

Dansk Folke-Ferie er ikke nævnt med ét eneste ord i aktstykker til Finansudvalget om ændringen, men virkningen blev, at mere end 95 procent af midlerne ny tilflyder OL-organisationen – angiveligt fordi andre ansøgere ikke på samme måde støtter “ferieformål for lønmodtagere”.

De såkaldte “lån” i både beskæftigelsesfremmeordningen og fra feriefonden er ikke blot rente- og afdragsfri i henholdsvis 15 og 25 år, men reelt gaver. Når perioden udløber, skal gælden “kvittes”, hedder det i aftalerne, og det betyder på almindeligt dansk “kvittes”.

Dansk Folke-Ferie fik efter 1980 virkelig kig på mulighederne i de offentlige kasser.

De seneste år har organisationen f.eks. skaffet sig billige lån fra Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (kaffefonden) til sit feriecenter på Malta, tilskud fra feriefonden til overtagelse af Danebu i Oslo (18 mil. kr.), et millionbeløb fra Kulturministeriet til “kulturformidlende virksomhed”, tilskud fra Dansk Tipstjeneste(I dag Danske Spil, red.) og senest i 1985 15 mil. kr. fra EF’s sociale fond. EF-pengene er ydet til støtte af “ekstra arbejdspladser til mennesker, som i henhold til bistandslovens paragraf 42 kan få hjælp til beskæftigelsesmæssig genoptræning”. En række kommuner har i øvrigt også givet pæne gaver til de nye feriecentre.

Pengestrømmen til Dansk Folke-Ferie lader sig ikke opgøre på grundlag af organisationens officielle regnskaber, der i øvrigt på driftssiden syv år i træk havde underskud og først i det senest offentliggjorte regnskab kunne melde et beskedent overskud.

I efteråret 1984 forsøgte bl.a. Centralforeningen af Hotelværter og Restauratører og Provinshandelskammeret at gøre opmærksom på, at konstruktionen var kritisabel. Det blev især fremhævet, at der er tale om en konkurrenceforvridning over for private feriecentre, som ikke har adgang til “rente- og afdragsfrie lån”, der endda reelt er gaver.

LO raser

Fagbevægelsen er rasende over, at der er sat fokus på Dansk Folke-Ferie. I september 1984 kommenterede LO´s formand Knud Christensen Morgenavisen Jyllands-Postens afsløringer om Dansk Folke-Ferie på denne måde:

” Pressen har nærmest fremstillet sagen, som om feriefondens midler er samfundseje, og som om Dansk Folke-Ferie har et sugerør dybt nede i kassen. Lad mig slå helt fast: Feriefondens midler er lønmodtagernes penge – og ingen andres. Midlerne er en del af fagbevægelsens samlede overenskomstresultat. Vi kan derfor ikke acceptere en politisk styret kampagne, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi har lov til at råde over disse midler eller ej. “

Studehandler i Folketinget

At en officiel undersøgelse af Dansk Folke-Feries forhold ikke er kommet tidligere, forklares af både socialdemokratiske og borgerlige kilder i statsadministrationen og på Christiansborg med sagens meget store indhold af “politiske studehandler”, som retfærdigvis så må frem i lyset.

Eksempelvis nævnes det, at den begyndende pengestrøm til Dansk Folke-Ferie er handlet med Venstre, der som modydelse fortsat fik meget store tilskud til konsulenter til land- og skovbrug, og med at Dansk Arbejdsgiverforening har sin store interesse i, at arbejderbevægelsen er tilfreds med Arbejdsmarkedets feriefond. Nemlig at de enkelte arbejdsgivere i kraft af deres valgte administrationsordning har så store rentefordele, at det pænt dækker f.eks. kontingenter til arbejdsgiverforeningerne” skriver journalist Eigil Evert i Børsens Nyhedsmagasin.

Z

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 14. årgang / 14. marts 1986

%d bloggers like this: