Arkiv

Posts Tagged ‘arbejdsmarkedsforhold’

Fagforenings-terror

12. august 2012 5 kommentarer

Fagforenings-terror 

Politiet bør gribe ind, ballademagere skal ikke kunne ødelægge tilværelsen for uskyldige, mener Helge Dohrmann. 

– Fynske blokader eller andre ulovligheder, der har til formål at forhindre nogen i at udføre deres arbejde bør effektivt stoppes af politiet.

Sådan sagde Fremskridtspartiets landsformand Helge Dohrmann i en udtalelse, da urolighederne på arbejdsmarkedet omkring påske var på sit højeste.

Og Helge Dohrmann fortsatte: – Uanset hvor uretfærdig og asocial regeringens (V, C, CD og KrF, red.) indgreb end måtte forekomme, kan det ikke accepteres, at yderliggående ballademagere ødelægger tilværelsen for fuldstændig uskyldige mennesker. Måden, man i et demokrati demonstrerer på er ved på valgdagen at sætte sit kryds ved det rigtige parti.

Selvtægt, blokader og ulovlig tvang har kun til hensigt at skabe anarkistiske forhold, og bør derfor ikke tolereres, sluttede Helge Dohrmann.

Fagforenings-terror

I Jyllands-Posten berettede flere om, hvorledes de gennem verbal fagforenings-terror fra arbejds”kammerater” var blevet tvunget til at nedlægge arbejdet. Det fik avisen til under overskriften “Enighed gennem pression“, at skrive blandt andet:

“Else Roed arbejder i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn, og de konkrete eksempler hun selv havde oplevet var mildest talt rystende. To andre personer havde lignende historier at berette.

I kort begreb gik presset på de nævnte ud på, at såkaldte fagforenings-kammerater havde mere end antydet, at man aldeles ikke kunne garantere deres sikkerhed, dersom de ikke fulgte parolerne i fagforeningerne og nedlagde arbejdet.

Det er bemærkelsesværdigt, at den slags beslutninger altid træffes ved håndsoprækning. De hårde bananer i de faglige forsamlinger kan altså nøje se, hvem der er for, og hvem der er imod. Skriftlige afstemninger kendes ikke. Her gælder det altså, at hvis du ikke holder kæft, trit og retning, kan det komme til at ramme både dig og din familie.

Sådan er åbenbart tonen, og den turde dybest set være i skærende modstrid med det, vi normalt forstår ved dansk demokratisk mentalitet”.

Helge Dohrmann og

Morgenavisen Jyllands-Posten

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 og 15 / 13. årgang  / 19. april 1985

Fremskridtspartiet afviser Maastricht-traktaten

20. januar 2012 10 kommentarer

Fremskridtspartiet afviser Maastricht – Maastricht-traktaten skal ikke sluses ind ad bagdøren

Som nævnt på forsiden har Fremskridtspartiets folketingsgruppe på en række møder indgående drøftet EF-politikken. På disse møder har gruppen vedtaget en 9-punkts oversigt til imødegåelse af det såkaldte nationale kompromis. De ni punkter er nævnt på forsiden, og herunder gives en nærmere forklaring på disse:

Det danske nej den 2. juni:

Den danske befolkning sagde nej til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992 og dermed nej til dansk deltagelse i en europæisk Union. Fremskridtspartiet har advaret mod, at unionstilhængerne i Folketinget søger at tolke det danske nej. En folkeafstemning skal respekteres fuldt ud.

Grundig folkelig debat:

Alle partier har lovet, at der forud for en eventuel ny folkeafstemning om dansk tilknytning til EF skal være en grundig folkelig debat. I forbindelse med det ”nationale kompromis” foregik alle forhandlinger bag lukkede døre gennem en enkelt uge. Det er uacceptabelt. Derfor forlanger Fremskridtspartiet, at spørgsmålet om ændringer i EF-samarbejdet skal have god tid, før en eventuel folkeafstemning igen kommer på tale.

Den sociale dimension:

En del af Maastricht-traktaten er ønsket om, at bl.a. arbejdsmarkedsforhold skal være en del af EF-samarbejdet. Fremskridtspartiet er modstander af, at arbejdsmarkedsforhold – og måske endda visse sociale forhold – skal være EF-anliggende. Lønmodtager og arbejdsgivere skal have frihed til at indgå lokale danske aftaler uden EF-indblanding.

EF-fonde- og bistand:

Allerede i dag har EF oprettet strukturfonde, som flytter penge fra de rige EF-lande til de fattige. Det gør ingen rigere, men alle lige fattige. Forslaget om oprettelse af en ny fond, samhørighedsfonden, vil betyde overførsel af endnu mere velfærd fra Danmark til andre EF-lande. Det er Fremskridtspartiet grundlæggende imod – i øvrigt som det eneste parti i Folketinget.

Nærhed og selvbestemmelse:

Unionstanken betyder, at Danmark skal afgive mere suverænitet (selvbestemmelse). EF´s ministerråd vil kunne afgøre langt flere og nye spørgsmål gennem flertalsbeslutninger. Fremskridtspartiet vil for det første bevare kravet om enstemmighed på alle nye områder, og Fremskridtspartiet vil for det andet have, at beslutninger skal træffes så lokalt som muligt – nærhedsprincip.

Unionsborgerskab:

Konsekvensen af unionsborgerskabet er, at Folketinget ikke længere kan afgøre, hvem der har stemmeret til alle danske valg. Dertil kommer, at unionsborgerskabet på længere sigt også giver sociale rettigheder til herboende EF-borgere.

Praktiske aftaler om fælles ambassader og lignende kan Fremskridtspartiet støtte, men uden det unionsborgerskab, som Maastricht-traktaten vil betyde. Modstanden mod stemmeretten til EF-borgere ved danske lokalvalg, er Fremskridtspartiet ene om at have.

EF´s monetære union:

Når Fremskridtspartiet afviser Den Økonomiske Monetære Union (ØMU´en), så skyldes det modstand mod en EF-centralbank, EF-fælles mønt (ECU) og ikke mindst modstand mod EF-indblanding i dansk finanspolitik.

EF-forsvar:

Det danske forsvarssamarbejde foregår bedst i NATO. Fremskridtspartiet er derfor modstander af, at Danmark direkte eller indirekte skal deltage i en EF-hær eller, at Vestunionen (WEU) bliver EF´s forsvarselement. Herved vil USA´s forsvarsposition i forhold til Europa svækkes, hvilket Fremskridtspartiet ikke kan støtte.

EF´s indre marked:

EF skal bruge sine kræfter på at få EF´s indre marked, som først begynder den 1. januar 1993 til at fungere. Der ligger fortsat enorme problemer med forskellige afgifter, skatter og andre hindringer mod den frie handel. Dertil kommer et enormt behov for at få EF afbureaukratiseret. De nuværende opgaver er langt vigtigere end at arbejde mod en centralistisk union. EF skal derfor ikke tilføres nye opgaver, men løse de gamle tilfredsstillende.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 20. årgang / november 1992

%d bloggers like this: