Arkiv

Posts Tagged ‘Arbejde’

Erhvervspolitik – det modsatte af socialpolitik

31. august 2012 1 kommentar

Erhvervspolitik – det modsatte af socialpolitik 

Fagforeningernes enormt konservative reaktionærhed viser sig bl.a. i påstanden om, at det er en menneskeret, at staten bevarer de arbejdspladser, som er opstået engang i fortiden. I offentlig eller i privat sektor.

Det stemmer uendeligt dårligt med, at Danmarks velstand beror på hele tiden at være på toppen af den ekspresfartede tekniske udvikling.

Masser af mennesker må finde sig i at tilpasse sig et nyt arbejde, fordi det gamle ikke længere kan give dem deres udkomme.

Fremskridtsfolk går i spidsen med at sige dundrende nej til utilbørlige pres og krævementalitet. Produktionsvirksomheder skal ikke være socialpolitiske opbevaringssteder.

Tværtimod måles deres værdi på, hvor meget summen af de ressourcer der forbruges er mindre end det resultat, som fremkommer. Erhvervsvirksomhedernes sociale forpligtigelse er, at tilvejebringe størst mulig værdiskabelse. Ikke værdireduktioner.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 33 / 14. årgang / 3. oktober 1986

Socialdemokratisk plan giver øget skattetryk

27. august 2012 Skriv en kommentar

Socialdemokratisk plan giver øget skattetryk 

Grundlag

Socialdemokratiet har fundet ud af, at Danmark – der er socialdemokratiets ejendom – har brug for fuld beskæftigelse i 90´erne.

Ved bevidst at forveksle aktivitet og beskæftigelse med hinanden, har socialdemokratiet på bedste planøkonomiske vis befalet armsving og dybe knæbøjninger til enhver.

Når vi rokker med hovedet og danser Thaidans, er der fuld beskæftigelse i Danmark! Så enkel er den socialdemokratiske tankegang. Desværre koster den socialdemokratiske underholdning mange penge. Penge, der skal hentes hos de virksomheder, der skaber beskæftigelse og ikke blot aktivitet. Men også penge fra de ansatte i virksomhederne.

Øget beskatning og øget offentlig aktivitet er den socialdemokratiske plans “bidrag” til fuld beskæftigelse!

Planen

…tager udgangspunkt i den vrangforestilling, at “der kun er én måde at gribe chancen på”! Dermed er der fra den socialdemokratiske minaret udgået befaling om at forkaste ethvert alternativ til øget beskatning og øget offentlig aktivitet. Der er ikke tale om en “ensrettet” beslutningsproces, men alene om et “nødvendigt” valg af “den eneste mulighed”: A-koncernens befaling“! Amen!

Indhold

Efter mange års bevidst ødelæggelse af det danske samfund og dets eksistensgrundlag, mener hovedskurken i og hovedinspiratoren til denne ødelæggelse, at tiden nu er inde til yderligere indsats under følgende “overskrifter”:

Mål

  • Fra sommeren ´90: 8.000 ekstra praktikpladser.
  • 12.000 nye ordinære studiepladser ved de videregående uddannelser inden 1994.
  • Alle unge skal have uddannelses- eller arbejdsgaranti indtil 25-års-alderen.
  • Ordningen skal være gennemført senest ved udgangen af 1993.
  • 200.000 flere pr. år, end i dag, skal i midten af 90´erne på efteruddannelse.
  • Inden udgangen af 1995 skal der derfor etableres yderligere 50.000 årselevpladser indenfor efteruddannelsesområdet. Uddannelses-emnerne skal spænde fra almindelig opdragelse til fagligt stof.
  • Den enkelte lønmodtager skal have adgang til uddannelses-dagpenge fra A-kasse.
  • Kommunerne skal have mulighed for at deltage i selskabsdannelser med bl.a. skatteyderbetalt “ansvarlig kapital”.

Pris

Offentlige merudgifter pr. år skønsvist opgjort til ca. 5.000.000.000 kr. i 1995.

Hensigten

… er i virkeligheden indførelse af “borgerløn” til mindst alle mellem 16 og 25 år!

Resultatet vil blive en “fin” tilværelse som ung – i hvert fald til det 25. år! – Derefter vil man “hakke” i det resten af livet!

Z-syn

Det er naturligvis et positivt træk, at socialdemokratiet ønsker fuld beskæftigelse i 90´erne.

Det burde have været forberedt allerede i 60´erne… men en årlig merbelastning af erhvervslivet og dets ansatte på mindst 5.000.000.000 kr., kan ikke give ønsket om fuld beskæftigelse reelt indhold, med mindre uddannelsers art, omgang, form og indhold modsvarer erhvervslivets faktiske behov!

Derfor skal uddannelsers og ansættelsers omfang bestemmes af erhvervslivets vilkår / behov.

Derfor skal erhvervslivets vilkår forbedres med den ønskede og for landets befolkning nødvendige ekspansion som følge.

Derfor skal den offentlige sektor nedskæres og de frigjorte ressourcer komme befolkningen og dermed erhvervslivet til gode.

Derfor skal efteruddannelsers omfang og indhold bestemmes ud fra behov for omskoling fra offentlig til privat ansættelse – og fra bureaukratisk til frigjort brug af vore dages højteknologi og dennes muligheder.

Derfor skal de videregående uddannelsers omfang og indhold “trimmes” gennem omlægninger og anden tilpasning – i stedet for at vokse vildt og målløst på socialistisk vis.

Derfor skal videnskabeligt forskningsarbejde i langt højere grad udføres som kontraktforskning.

Målet må være, at de enkelte erhvervsbrancher selv tilrettelægger, planlægger og financierer den nødvendige uddannelse uden indblanding fra den fordyrende offentlige sektor!

Kun derved opnås mulighed for varige bidrag til fuld beskæftigelse. Gennem en afbalanceret, erhvervsbestemt uddannelsesaktivitet!

Socialdemokratiets plan “Alle igang” bør rettelig hedde “Gang i alle”. Den plan kan ikke bidrage til varig fuld beskæftigelse, men kun til varig gældsætning gennem en øget offentlig styret arm- og bensvingende nikkedukkebefolkning.

Det er der ikke brug for.

Derfor må socialdemokratiets seneste mirakelplan omgående afsløres og afvises.

J. Herkild

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 18. årgang / oktober 1990

Bliver folk skræmt, køber de jord op

18. juni 2012 1 kommentar

Bliver folk skræmt, køber de jord op

Og den nuværende økonomi gør befolkningen utryg – og derfor jordspekulationen, siger Mogens Glistrup. 

På et spørgsmål fra en vælger om hvad man kan gøre mod især jordprisstigningerne, har jeg svaret følgende:

Desværre er det ikke korrekt, at man kan løse de samfundsøkonomiske problemer ved at flytte midlerne fra passive investeringer i papirer og jord til produktive investeringer i arbejdspladser.

Hver gang der er en, som investerer sine opsparede midler i jord eller værdipapirer, er der jo en anden, som sælger jorden eller værdipapirerne, og sælgeren skal derefter til at anbringe sine penge et eller andet sted. Enten fra ham eller fra et senere omsætningsled havner midlerne i aktive arbejdspladser eller i forbrug, som skaber arbejde.

Derimod er det da rigtigt, at den nuværende økonomiske politik skaber en sådan utryghed hos befolkningen, at man lader sine penge søge over i faste værdier som jord. Det indebærer en væsentlig ekstra prisstigning på jorden. Med andre ord: Køberen kommer til at betale mere, end han ellers skulle, og sælgeren får mere ud af det. For samfundsøkonomien som sådan spiller dette ikke nogen rolle, men fordelingsmæssigt indebærer det virkninger, som man finder utiltalende.

Der kan ikke rådes bod herpå ved at anvende øgede skatter. En værdistigningsafgift eller anden omsætningsskat vil blot blive lagt på prisen og bevirke, at udbuddet bliver mindre eller i hvert tilfælde forsinket. Dette fører til yderligere skævheder i form af prisstigninger.

Den eneste holdbare vej til at bekæmpe de for store prisstigninger på jord er derfor, at man sørger for, at der bliver ført en sund økonomisk politik, så folks opsparing ikke skræmmes over i jorden i unaturligt stort omfang.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 6. årgang / 20. november 1978

Det bør være lovligt at arbejde

15. april 2012 3 kommentarer

Det bør være lovligt at arbejde 

Forbud imod overarbejde og ekstra arbejde.

Det er planer, som dele af fagbevægelsen og en del socialdemokratiske politikere i disse tider fremturer med. Man påstår at ved at gøre det ulovligt at lave en ekstra indsats, løses arbejdsløsheden. Det var fra samme sted, at man i sommerens løb ville forbyde unge studerende og andre unges mulighed for at tjene en sum penge til studier og private gøremål. Da var det også i overbevisningen om, at ville klare arbejdsløsheden.

Man tror, at tvang og ensretning i bedste socialistiske stil vil løse problemerne. Metoden er blevet prøvet i Østeuropa, og vi skal i vesten nu betale for deres mislykkede socialistiske eksperiment.

Det ville være en skændsel, såfremt det bliver gjort strafbart at yde en ekstra indsats – det er tilstrækkeligt, at folk flåes af skattesystemet og endvidere risikerer dagpengekarantæne ved lidt ekstra arbejde.

Danmarks gældsproblemer skal løses ved, at folk yder en ekstra indsats, og øget produktion vil også give flere arbejdspladser.

Et af Fremskridtspartiets politiske hovedmål er kampen for den personlige frihed. Det er den frihed, som socialisterne ønsker at indskrænke mest muligt. Desværre har de ikke lært af Østeuropas triste erfaringer med det socialistiske tvangssamfund.

Fremskridtspartiet vil gerne medvirke til at løse arbejdsløsheden, men det bliver aldrig via forslag, som forbyder folk at yde en ekstra indsats, men via forslag, som gør det attraktivt.

Johannes Sørensen

Landsformand 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 20. årgang / januar 1992

Forældede synspunkter

27. marts 2012 1 kommentar

Forældede synspunkter 

Socialister og forstokkede arbejderførere har svært ved at acceptere Fremskridtspartiet som et arbejderparti.

Det skyldes, at de stadig lever i samfundet, som det var på Karl Marx’s tid. Dengang gik det dybe klasseskel imellem arbejdsgiverne på den ene side og arbejderne på den anden.

Nu deler samfundet sig imidlertid mellem de produktive, der udfører nyttigt arbejde på den ene side og nasserne i den herskende klasse på den anden. Det er pinende nødvendigt, at vi her i landet får indført en tilstand, så man ikke først og fremmest belønner dem, der kan udnytte indviklede lovkomplekser eller udføre goldt administrationsarbejde. Skal landets problemer løses, sker det kun ved at vort eneste råstof af betydning, vor arbejdskraft, får bedst mulige vilkår at udfolde sig under. Om arbejdskraften så viser sig i form af lønarbejde eller i form af arbejdsgiverrisiko skaber ikke nu om dage de store skel.

Jo før man får øjnene op for, at sammenhængen er sådan nu om dage, des tidligere kan vi komme af med det uføre, som de mange års dårlige politik har bragt os i.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 4. årgang / 7. oktober 1976 

Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne

24. marts 2012 20 kommentarer

Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne

I en kommentar til regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) økonomiske oversigt siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, at den eneste måde at øge den danske konkurrenceevne på er at give skattelettelser.

– Hvis regeringen lover arbejdsmarkedets parter at hæve bundfradraget til gengæld for en opløsning ved overenskomstforhandlingerne, vil dansk erhvervsliv få nedbragt omkostningerne og derved få styrket konkurrenceevnen. Det er samtidig den eneste vej frem, hvis vi skal skabe reelle arbejdspladser, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Regeringen forventer en stigning i inflationen. Også derfor skal der styr på de offentlige budgetter. Inflation er som en tyv om natten. Ingen har gavn af mere i lønningsposen, når priserne også stiger. Derfor skal der gøres alt for at holde inflationen nede.

– Når regeringen siger, at den forventer 10.000 flere i arbejde til næse år, er der tale om et skønmaleri. Kun fordi regeringen har opfundet alle mulige orlovsordninger, kan den få det til at se ud som om, at ledigheden er faldet. Kendsgerningerne viser desværre noget helt andet, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11  / 24. årgang / november 1996

Hæv bundfradraget – sænk ledigheden

11. februar 2012 Skriv en kommentar

Hæv bundfradraget – sænk ledigheden

I en kommentar til regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) økonomiske oversigt siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke:

Regeringens overordnede politik ligger i ruiner. Der er stadigt dundrende underskud og markante fald i overskuddet på betalingsbalancen. Samtidig er ledigheden fortsat uacceptabel høj.

Skal ledigheden ned, er den mest effektive metode at hæve den skattefrie bundgrænse massivt, for det mindsker lønpresset på virksomhederne. Det har Fremskridtspartiet sagt i 24 år. OECD, og mange andre siger det samme, men regeringen lukker øjnene, og derfor er det gået så galt.

– Fremskridtspartiet vil derfor til efteråret fremsætte forslag til at hæve bundgrænsen til 60.000 kroner. Forslaget skal indarbejdes i Finansloven for 1997, og Fremskridtspartiets økonomiske beregninger viser, at modellen er realistisk. Tabet i skatteindtægter vil være under 10 pct. Til gengæld vil langt flere komme i arbejde, hvorved der spares på overførselsindkomsterne.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 24. årgang / juni 1996

%d bloggers like this: