Arkiv

Posts Tagged ‘1986’

FPU-udtalelse om påskepakken

28. oktober 2008 1 kommentar

FPU-udtalelse om påskepakken


Fra et hovedbestyrelsesmøde udtaler Fremskridtspartiets Ungdom:


Påskepakkens indhold viser med al ønskelig tydelighed, at firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.) ikke er et alternativ til den socialdemokratiske politik.


Aldrig tidligere har Danmark været tynget af et større skattetryk end nu. Når prisfald på olie og dollar har gjort, at danskerne endelig har fået mulighed for at øge forbruget til gavn for beskæftigelsen, øger regeringen straks skattetrykket i en grad som aldrig er set før og bomber os på den måde tilbage i arbejdsløshedsstatistikken.

Ved overenskomstforhandlingerne på arbejdsmarkedet dikterede regeringen en lønramme på to procent. Selvsamme regering gik siden ind for en lønforhøjelse til sig selv på 37 procent.


Det er sandelig ikke blevet lettere at være dansker, men så sandelig lettere at være fremskridtsmand.

FPU

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12  / 14. årgang / 4. april 1986

De skyldige

12. oktober 2008 8 kommentarer

De skyldige

 

Selvfølgelig ved masser af de herskende topfolk, at det er helt forfærdeligt med den multimilliardgæld, som de påprakker den danske fremtid.

 

Men når man fortæller dem, at historien vil dømme dem hårdt, er deres typiske svar (på tomandshånd), at det ikke er historikerne, der skal genvælge dem ved det førstkommende valg, men derimod de vælgerskarer, der hungrer efter flere offentlige tilskud til dem selv.

 

Spørgsmålet er derfor hvem, der gennem vrangoplysning har forkælet og fordummet vælgerne.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 44 / 19. december 1986 / 14. årgang

Stol ikke på flygtningehjælpen

18. september 2008 13 kommentarer

Stol ikke på flygtningehjælpen


Medlem af “Komiteen mod Flygtningeloven”, Sune Dalgård, skriver:


“Selvfølgelig samler Dansk Flygtningehjælp ikke ind til flygtningene i Danmark. Det er aldeles unødvendigt. Pengene til dem er ikke frivillige bidrag. De tvangsudskrives hos alle danskere, der betaler skatter og afgifter. Og det er ikke en klatskilling som de 50 millioner eller mere, man håber at få ind fra “Flygtning 86”. Nej, det drejer sig om milliardbeløb.


Der er noget næsten rørende i, at vi under stort halløj kan få lov at give de 50 millioner, mens ingen spørger, om vi vil betale milliarderne. Det gjorde ellers ikke nogen stor forskel, om man tog lommeslanterne fra os sammen med tegnebogen. Men det gav naturligvis ikke så meget reklame til Dansk Flygtningehjælp.


Passer det?

Joh, det er let at forstå, at man vil samle penge ind til de virkeligt nødstedte flygtninge ude i verden. Og at man gerne vil have os til at tro, at det er noget helt andet end penge til flygtninge i Danmark. Men er det nu også det?

Sune Dalgård

Komiteen mod Flygtningeloven

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 35 / 14. årgang / 17. oktober 1986 

Racisme – hvad er det?

16. september 2008 16 kommentarer

Racisme – hvad er det?

Som bekendt har venstrefløjen to følelsesladede skældsord, der hægtes på alle, som ligger til højre for Socialdemokratiets mest socialistiske del. Det er “fascist” og “racist“. Lad os se lidt på begrebet racisme.

Racisme er forbundet ved lovdekret, men man kunne lige så vel forbyde regnvejr – og med nogenlunde samme effekt, d.v.s. man opnår, at det drøftes, men ikke, at der sker mentalitetsændring.

Racisme er imidlertid ikke noget entydigt begreb. Der er den dumme og fordomsfulde, hvor folk siger, at de ikke kan lide jøder, fordi de har store næser, negre fordi de er sorte, asiater fordi de har skæve øjne og gul hud o.s.v.

Og så er der den form for racisme, som beror på saglige vurderinger. Den findes fremherskende hos de mennesker, som ikke finder, at al påvirkning udefra er positiv, og som oplever en ukontrolleret indvandring som en trussel mod den danske identitet – eller kort og godt finder det urimeligt, at det danske mønstersamfund, hvor tolerance og fredsommelighed, flid og forudseenhed har skabt et folk uden de sociale spændinger, der kendetegner vore uindbudte gæster – som ydermere medbringer en religiøs fanatisme, som var både ukendt og uforståelig for vore lovgivere, da de forfattede ordene om respekt for andres religion.

En privatsag

For de nordiske folkeslag er religion en privatsag og almindeligvis noget, som kun i ringe grad optager sindene. Religionen er i det store og hele afløst af social forståelse og en tolerance overfor anderledes tænkende, som er totalt uforståeligt for indvandrerne og flygtningene, for hvem religionen er noget man går i kamp og dør for – som de kristne Korsriddere i 1200-tallet.

Vi fatter ikke, at hinduer slår folk ihjel fordi de er buddhister eller, at sunnimuslimer hader shiitter, til døden skiller dem ad. Frem for alt forstår vi overhovedet ikke, at alle disse mennesker betragter os som primitive hedninge på et lavt kulturniveau.

Det er også på sin plads at sondre mellem indvandrergrupperne, for det er jo oplagt, at visse indvandrere relativt let integreres i det danske samfund. De mest positive erfaringer har vi med de fjernøstlige – asiaterne -, som for det meste er overordentlig flittige, har stort behov for fred og ro. De medbringer positive kulturpåvirkninger, som givetvis er til stor fordel for det danske samfund. Jeg ser her bort fra de mennesker, som er flygtet fra Østeuropa, og som jo tilhører den samme kulturkreds som vores.

Fremtiden

Problemer man sylter eller taler uden om har indbygget vækst. En dag er de uoverskuelige. Danmark har desværre aldrig haft en fornuftig indvandrer- eller udlændingepolitik. En lov om at vil man bo og leve i Danmark, så skal man være dansk – i hvert fald udadtil -, så kan man indenfor hjemmets fire vægge dyrke sine hjemlands skikke, hvis de da ikke støjer alt for meget.

Men vi har en udbredt tro på, at alle mennesker dybest set er, ligesom vi selv er. Det er en forrygende misforståelse.

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig Danmark om et årti eller to. For de fremmede kommer til os med alle deres hjemlands religiøse og politiske spændinger i bagagen. Hvad vil der ske, når forskellige grupperinger af PLO, Rote Armee Fraktion, Action Directe, pro og contra Khomeini folk, tyrkiske Grå Ulve, stridende islamiske sekter støttet af danske samfundsundergravende elementer en dag får samling på deres ben  og med økonomisk støtte fra Nordkorea, Vietnam og Sovjetunionen eller fra Libyens Gaddafi finder tiden inde til at kæmpe for deres “sager”?

Store problemer

Det er let at forstå, hvorfor de fremmede strømmer fra deres kaotiske og blodplettede hjemlande til vort lille rare land, men lige så indlysende er det, at de bringer problemer af en hidtil ukendt størrelsesorden.

Om få år er problemerne vore, er vi så i stand til at tackle dem?

C. Frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 26 / 14. årgang / 15. august 1986

Røde Gert med nazifortid

28. august 2008 9 kommentarer

Røde Gert med nazifortid

Danmarks økonomi har det dårligt. Trods den borgerlige regerings (V, C, CD og KrF, red.) bestræbelser stiger udlandsgælden og betalingsbalancen bliver mere og mere skæv til den forkerte side. Så regeringen er i realiteten kørt fast i sit genopretningsprogram.

Meningsmålingerne viser, at der er et svagt, men sikkert flertal for et socialistisk styre i Danmark nu, og de lidt ugunstige konjunkturer på verdensmarkedet – og de forudses – vil formentlig bringe regeringen i vanskeligheder.

Hvorom alting end er, er de socialistiske partier – anført af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti – allerede i færd med at opstille en ministerliste for et kommende rødt kabinet.

Det bliver skæbnesvangert for Danmark, for planerne går bl.a. ud på, at Danmark skal ud af EF og NATO.

Ind bag jerntæppet

Dermed er vejen banet for den sovjetiske indflydelse, som uvægerligt medfører, at Danmark stille og roligt glider ind bag jerntæppet og bliver således det første vesteuropæiske land, der på demokratisk vis får en marxistisk regering, og nu kommer vi til det pikante:

Socialistisk Folkepartis leder, Gert Petersen blev i 1977 afsløret som tidligere leder i Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom. Det var redaktør Erik Haaest, som bragte den forbavsende nyhed, der udløste et frådende raseri hos Gert Petersen. Han udtalte til den samlede presse:

Det er det rene vanvid og pure opspind, jeg har aldrig været nazistmedlem – alt er pure løgn!

Imidlertid var Erik Haaest i besiddelse af uigendrivelig dokumentation for sin påstand, og ikke nok dermed – han kunne også bevise, at Gert Petersen var blevet smidt ud af DNSAP i 1944, fordi det var blevet opdaget, at han skrev smædebreve til folk i Nykøbing Falster.

Gert Petersen indrømmede

Haaest anlagde sag mod Gert Petersen.

Tre dage før sagen skulle for retten, søgte Gert Petersen forlig – med breve både til retten og til Haaest – hvori han indrømmede, at han havde været medlem af DNSAP og var tidligere leder i Nationalsocialistisk Ungdom, og at han tilbagekaldte sine udtalelser.

Ejendommeligt nok har læserbreve i danske aviser om denne tragikomiske affære ikke svækket mandens appel til vælgerne. Det kunne man måske forstå, hvis Gert Petersen straks havde indrømmet og undskyldt sig med ungdommelig dårskab eller lignende. Men at han på trods af, at han fremstår som en regulær løgnhals og utroværdig person, alligevel kan være formand for et parti er temmelig forbavsende – og nu altså også som et fremtidigt ministeremne.

Til verdenspressen

Det bliver mere end interessant – det bliver sensationelt, hvis Danmark som det første land i verden, hvor en tidligere nationalsocialist – den uofficielle danmarksmester i politisk længdespring – kan smykke sig med en ministertitel.

Uden tvivl vil det også tiltrække verdenspressens opmærksomhed.

Intet sindelagsskifte

Pastor Søren Krarup skriver om Gert Petersen:

Man må sige om Gert Petersen, at han intet har lært og intet glemt. Ånden i hans sjæl er lige så hed og sværmerisk som i hans drengetid. Han sværmede dengang for nazismens resolutte øksehug i forhold til den jordiske virkelighed. I forlængelse heraf sværmede han siden for kommunismens lige så resolutte øksehug med samme virkelighed. I dag forholder han sig sværmerisk og totalitært til et absolut lighedsbegreb – naturligvis under påvirkning af den kommunisme, der bygger på en sådan metafysisk lighed. Resultatet er i alle tilfælde, at han øver vold mod den foreliggende og forskelligartede virkelighed her på jorden – in casu hans eget danske folk, som voldtages og undertrykkes af denne totalitarisme, som udmøntes i (flygtninge) politik.

Der er intet sindelagsskifte sket.

Sigurd Høy

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 28 / 14. årgang / 29. august 1986 

Medlemsflugt fra Venstre og Konservative i protest mod Mf´ernes grådighed

26. august 2008 18 kommentarer

Medlemsflugt fra Venstre og konservative i protest mod MF´ernes grådighed

Folkelig opbakning til Fremskridtspartiets fordømmelse af folketingsmedlemmernes 70.000 kroners lønforhøjelse.

Flere og flere slutter nu op om Fremskridtspartiets protest med den 70.000 kroners lønforhøjelse folketingsmedlemmerne bevilger sig selv. Også fra regeringspartiernes egne rækker strømmer protesterne ind. Således har aviserne kunnet offentliggøre et åbent brev fra Venstres vælgerforening i Linstrup, der direkte opfordrer partiets folketingsmedlemmer til at følge Fremskridtspartiets folketingsgruppe og stemme imod lønforhøjelsen.

I Venstreforeningernes åbne brev, her gengivet fra Vestkysten, hedder det blandt andet:

” Linstrup Venstreforening har vedtaget at henstille til Venstres folketingsgruppe, at den ikke stemmer for det forslag, der er stillet af folketingets præsidium om lønforhøjelse til folketingsmedlemmer på ca. 35 %.

Vi mener, det er en stærk provokation over for det arbejdsmarked, der efter indgreb i overenskomsterne er blevet pålagt at holde sig indenfor en lønramme på ganske få procent.

Når de ansvarlige politikere, der så indtrængende påpeger nødvendigheden af tilbageholdenhed og besparelser på alle områder i samfundet, i den aktuelle situation finder det passende at bevilge sig selv og hinanden lønforhøjelser af denne størrelsesorden, finder vi, at grænsen er overskredet.

Vi vil derfor indstændigt appellere til samtlige Venstres folketingsmedlemmer om at udvise respekt for og solidaritet med det samfund, de er valgt til at administrere, ved også selv at indordne sig under de beslutninger, det af regeringen er pålagt befolkningen at efterkomme. Dette er ikke alene en sag om principper, men i høj grad om bevarelse af politikernes troværdighed.”

Venstreforeningens protest er underskrevet af formanden i Linstrup, Ivan Erbou.

Udmeldelser hos konservative

Hos Det konservative Folkeparti må man notere medlemsudmeldelser i protest mod de 70.000 kroner ekstra i lommen til partiets MF´ere.

Den 70-årige Anna Tibell fra Nykøbing Sjælland har i Berlingske Tidende redegjort for, hvorfor hun ikke længere hverken stemmer konservativt eller ønsker at være medlem af partiet:

“Da jeg læste følgende: “MF´ere, får 75.000 kr. mere om året” ville jeg knapt tro mine egne øjne.

Er det virkeligt rimeligt og moralsk forsvarligt samtidig med, at man opfordrer til løntilbageholdenhed og fortsat udhuler pensionisternes i forvejen sparsomme indkomst, at bevilge MF´erne lønforhøjelse på 37 pct.?

Jeg har, fra jeg fik valgret og til dato (70-årig) stemt konservativt, men kan forsikre Dem om, at jeg aldrig mere vil sætte mit kryds ved et af de nuværende regeringspartier.

Fra i dag er jeg udmeldt af den konservative vælgerforening, som jeg har været mangeårigt medlem af. At Folketinget bevilger sig selv en så formidabel lønforhøjelse, er simpelt hen amoralsk og ganske forkasteligt.”

Gangstermetoder

Formanden for Fremskridtspartiets folketingsgruppe, Helge Dohrmann, forstår godt den store utilfredshed i befolkningen. Til FREMSKRIDT siger han: – Det er forståeligt, at folk med mindre indkomster er forarget over den grådighed, folkevalgte politikere udviser ved først at diktere lønstop for alle andre og så senere foreslår enorme lønforhøjelser til sig selv.

De borgmestre, der sidder i kommunernes landsforening benytter faktisk rene gangstermetoder. Først bevilges der lønforhøjelser på ca. 100.000 kroner til kommunale topchefer, og bagefter påstår de borgmestre, der har bevilget pengene, at de nu har et lønefterslæb sammenlignet med kommunale topembedsmænd. Metoden er ganske enkel uanstændig.

Borgmestre, rådmænd og folketingsmedlemmer bør gå foran som gode eksempler. Det vi nu oplever hører hjemme i udemokratiske bananrepublikker.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 14. årgang / 30. maj 1986

%d bloggers like this: