Arkiv

Archive for the ‘Miljøpolitik’ Category

Med Z for et renere EF

26. oktober 2012 4 kommentarer

Med Z for et renere EF

Forureningen i Europa skal stoppes. EF har muligheden.

I 1977 blev forureningen fra elværkerne i EF målt. Der blev bl.a. udsendt 50 millioner ton svovldioxid, samt tilsvarende enorme mængder af kuldioxid og andre giftgasser, samt sod og aske i umålelige mængder.

Hvis anden industri også tages med, er det klart for enhver, at disse mængder luftforurenende stoffer ikke ustraffet udsendes. Nu begynder skaderne, at melde sig overalt i Europa. Skovene dør, plante og dyreliv bliver nedbrudt. Problemet er, at selvom man satte filtre på alle skorstenene, så kommer der blot forurening fra nabolandene.

Derfor er det ikke alene en fornem opgave for EF, at koordinere en omfattende bekæmpelse af luftforureningen, det kan også blive en livsvigtig opgave, hvis tilsviningen fortsætter uhæmmet de kommende år.

Også floderne

Tilsvarende kan EF også bidrage til at få renset de store floder som uden hensyn til grænsepassage flyder ned gennem Europa. Den europæiske forurening skal stoppes, EF har mulighederne.

Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan opgaven gribes an, bl.a. derfor er der også på dette område et stort behov for, at der bliver en stor og handlekraftig Fremskridtsrepræsentation i det nye parlament efter 14. juni.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 12. årgang / 18. maj 1984 

Reklamer

EPOXY-ode til Auken

16. juni 2012 3 kommentarer

EPOXY-ode til Auken 

Det er farligt at leve.

Så farligt, at vi alle under alle omstændigheder dør af det. Og mange livsforkortere er endda menneskeskabte: Biler, elektricitet, køkkenknive og tusindvis af andre foreteelser, som er nødvendige for, at vi kan leve det liv, vi har vænnet os til.

Det hører vor tid til, at tilværelsen er blevet spækket med hundredetusindevis af  uforståelige kemiske sammensætninger.

Rædslen for det ukendte medfører, at det er let at skabe ubegrundet frygt.

Det gælder også epoxyforbindelserne. Af dem er der i masser af år forekommet mere end 1.600 slags i den danske hverdag. For eksempel bruger tandlægen epoxy som fyld i vore tænder.

Nogle af epoxypræparaterne er så giftige, at det er fornuftigt at forbyde dem. Men mangfoldige frembyder ikke sådan en risiko. Overfor de ukyndige er det imidlertid let med skræmmekampagner på melodien, at ingen om nye produkter kan bevise, at de ikke under visse forudsætninger kan medvirke til at fremskynde den død, som vi alle før eller senere skal lide.

Når man således forurener debatten, afleder man opmærksomheden fra andre langt større farekilder (som for eksempel at ryge mere end 4 cigaretter om dagen eller at forurene Øresund, fordi det store Lynette rensningsanlæg ikke kan komme i funktion eller at lukke Rigshospitalet på grund af faglige møder eller på Lise Østergaard-facon, (A), at oppuste angrebslystne kræfter i den tredje verden).

Og der er jo altid samfundsgravere parate til, at deltage i hylekoret. For eksempel på diverse offentlige læreanstalter. Det er distanceblænderi, når man kalder sig ”Mutagengruppen på Danmarks farmaceutiske Højskole” eller henviser til de 197 læger, der averterede i Politiken. Faktum er, at ingen af disse har mere sagkundskab på området end en hvilken som helst forløben skoledreng eller andre, der ikke specielt har befattet sig med den rivende udvikling, som der har været på epoxyområdet og som af alle, der har studeret de dele nærmere, bedømmes sådan, at Svend Aukens epoxybekendtgørelse bestemt ikke er for lemfældig, når menneskelig sundhed skal beskyttes.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 7. årgang / 8. oktober 1979

Kemisk industri

3. juni 2012 Skriv en kommentar

Kemisk industri

For menneskets sundhedsmæssige og økonomiske velbefindende er det en velsignelse, at den kemiske videnskabs udvikling har gjort det praktisk muligt at massefremstille titusindvis af nye stoffer til fremme af livets nødvendighed.

Den alvorligste pris herfor er skade på omgivelserne omkring for eksempel Cheminova, Junckers Værk, Superfos o.s.v.

Når Danmark i Z-samfundet bliver et skattefrihedsparadissmørhul, vil vi forvise disse aktiviteter til udlandet. I ikke-forurenende brancher vil til den tid millionvis af højtlønnende, renlige virksomheder stå i kø for at etablere sig på vort lille område.

Men så længe vælgerne giver gammelpartikatastrofeskarerne adgang til at fortsætte deres mishandling af vort yndige land, må vi affinde os med også at tage forurenende arbejdspladser.

Bernhard Baunsgaard (B) / Margrethe Auken klanen (F) søger at forherlige sig selv ved at kræve Cheminovas ledelse m.fl. i fængsel. Denne populisme er ækel.

Det vigtigste samfundsmål er ikke, at enhver søndagslystfisker kan fange frisk fisk i ethvert vandhul.

Så længe Danmark er et fattigt land, skal vi være taknemmelige for gode valutanyttige virksomheder. Men selvfølgelig må statsmagten drage effektive grænser for deres naturødelæggelse. Omkostningerne herved må de selv bære, så de nedfælder sig i priserne på deres produkter.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 31 / 15. årgang  / 25.september 1987

Stikprøver om gylle intet værd

4. maj 2012 2 kommentarer

Stikprøver om gylle intet værd

Formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Aage Brusgaard, Fremskridtspartiet mener ikke at den stikprøvekontrol, der er foretaget hos landmænd i forbindelse med opbevaring af gylle er meget værd.

Aage Brusgaard:

– Stikprøvekontrollen mener at kunne bevise, at landmændene er langt bagefter i indsatsen mod gylleforurening, idet der ikke er etableret gyllekapacitet nok til at imødekomme vandmiljølovens krav, der træder i kraft ultimo 1992. Men stikprøven er ikke det papir værd den er skrevet på. For det første omfatter undersøgelsen kun et amt, og for det andet kunne man jo sagtens tænke sig, at mange af gårde, der ikke har etableret tankkapacitet nok er hos ældre landmænd, der overvejer at udsætte deres køer/dyr, og derfor slet ikke får behov for udvidelser.

Hele denne sag minder om endnu en hetz mod landbruget, der tværtimod burde have længere tid på at indrette sig på de skrappe krav ved helt at opgive vandmiljøplanen eller at give længere frist. I det aktuelle tilfælde skal det ikke gå som i sagen om stråforkortningsmidlerne, som Miljøstyrelsen nu har ophævet sit forbud mod salg af.

Det eneste man kan være helt sikker på i sager som disse er, at landmændenes i forvejen anstrengte økonomi bliver yderligere forringet som følge af urimelig hovsalovgivning, siger formanden for Folketingets Planlægnings- og Miljøudvalg, Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7  / 19. årgang / august 1991

Begrebsforurening

19. april 2012 3 kommentarer

 Begrebsforurening 

Uigennemsigtige fagudtryk er nødvendige for miljøaktivisterne. Nitrat og tungmetaller, pesticider, cyklamat, DDT og PVC, parathion, fungicider, kemoterapeutik, svovltrioxid, strontium 90, rem og krypton – for blot at nævne et par begreber – giver indtryk af en hemmelig viden. Lægmand er sat ud af spillet.

Metoden med fremmedord bør absolut ikke underkendes i den sociale kamp. De uigennemskuelige ord danner voldgrav til omverdenen. Menigmand gribes af usikkerhed og betvivler egen dømmekraft. Krigsherrerne påfører modstanderen en følelse af uvidenhed og utilstrækkelighed. Samtidig fastslås teoretisk uddannelse endnu engang som alibiet for adkomsten til at bestemme. Det er ikke kapital og ejendomsret, men viden og embedsret, der fæstner autoriteten. De mægtiges selvfølelse og bevidstheden om den moralske overlegenhed svulmer tilbage.

Brug af fremmedord er et led i tendensen til at skabe et videns- og meningsmonopol.

Den uuddannede ved jo ikke engang, hvad de biologiske fagudtryk betyder. Det er således en pædagogisk opgave for de indviede at undervise den menige flok i tingens rette sammenhæng. Miljøets snarlige sammenbrud må gøres begribelig for de ikke boglige. Alternativet er tvang.

Frygten er et middel til at underminere sansningen og knække viljen. Angsten lærer folk at holde sig til de mægtige. Usikkerhed er førerens stærkeste rekvisit til lederskab. Frygt og trusler om straf er og bliver embedsstatens kendetegn. Vogternes interesser bestemmer tingens fremtrædelsesform. At fratage menigmand retten til at bruge sit eget hoved udgør for miljøaktivisterne metoden over alle metoder. Den er nemlig grundfæstet i hele intellektualismens væsen.

Steen Steensen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 15. årgang / 22. maj 1987

Ren røg om få år

25. marts 2012 6 kommentarer

Ren røg om få år 

I mange år har man været opmærksom på det store problem, der ligger i dagens el-produktion. Uanset om man bruger olie eller kul, så udsender kraftværkerne enorme mængder svovldioxid og kvælstofilte. Begge dele er til skade for såvel miljø som mennesker.

I mange år har man forsøgt at løse problemet ved at bygge meget høje skorstene. Det eneste man opnår, er at det så er folk i vores nabolande, der får ”glæde” af giftstofferne, når de kommer ned igen i form af sur regn.

Hidtil 2 metoder

Der er hidtil benyttet to metoder på at rense røgen for de nævnte giftstoffer. Den ene er det gamle kendte ”vandpibe-princip”, hvor man leder røgen igennem et vandbad og derved vasker røgen for gift. Problemet er bare, at man derefter har store mængder giftigt vand som biprodukt. En anden metode er at tilsætte kalk. Kalken binder giftpartiklerne og renser derved røgen. Men igen er der det kedelige resultat, at man får enorme mængder forurenet kalk som resultat.

Helt ny metode

Det danske firma Haldor Topsøe har udviklet et udstyr, hvorved det er muligt at fjerne 95 % af svovldioxiden og 80-90 % af kvælstofilten. Processen kaldes SNOX og skal de kommende par år gennemtestes på Skærbækværket ved Kolding Fjord.

Den helt store fordel er, at man ikke får en helt masse forurenet kalk eller vand som spildprodukt. Tværtimod så får man ren svovlsyre som spildprodukt. Svovlsyren har en så høj kvalitet, at den kan sælges som råvare!

Forsøgsanlægget startes op i maj 1987. Til december vil det blive sat i ”kommerciel” drift. Efter en 2-årig forsøgsperiode vil alt røgen fra Skærbækværket blive sendt igennem SNOX-anlægget, og så endelig 3 år efter vil man, – såfremt anlægget virker efter hensigten – opstille tilsvarende anlæg på alle danske kraftværker. Lige som man håber at kunne eksportere anlæggene til udenlandske kraftværker.

Ren luft i fremtiden

Man må bestemt håbe, at det lykkedes at få den nævnte SNOX-proces til at virke således, at vi i fremtiden kan begrænse vores luftforurening. Kraftværkerne bidrager i øjeblikket med en kæmpe andel af den samlede mængde luftforurening.

I Danmark har vi jo ikke i tide været fornuftige nok til at overgå til den helt rene el-fremstilling i form af A-kraft.

ELSAM og Topsøe venter, at alle kraftværker har et SNOX-anlæg inden år 2000.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 15. årgang / 24. april 1987

Miljø, til gavn for hvem?

14. februar 2012 15 kommentarer

Miljø, til gavn for hvem? 

Den seneste tids ophedede miljødebat viser, hvor svært det er at bruge saglighed i en debat. Her skal alligevel bringes nogle saglige informationer:

Den, der sviner…

Fremskridtspartiet havde formuleret en miljøpolitik allerede i 1973. Altså længe før SF, radikale og andre havde set muligheden i at hente stemmer på miljøspørgsmålet.

Grundreglen er, at den der forurener, selv skal betale for, at der bliver renset op igen. Dette simple budskab kan imidlertid give anledning til mange problemer, hvorfor der må være følgende regler:

  1. Når en forurening (olieudslip, gifttromler osv.) bemærkes, så er det det offentliges opgave at sikre en hurtig oprensning. Derefter må et juridisk efterspil afgøre, hvem der skal betale.
  2. Ved ansvarsplacering – både i det private og offentlige skal enkeltpersoner kunne drages til ansvar. Alt for ofte opdages en forurening først flere år efter, at fx et firma er lukket.
  3. Målinger der fastslår, om der er tale om en forurening skal efterprøves af 3 uafhængige. Fx en offentlig, en privat og en udenlandsk. Således at der aldrig opstår tvivl om rigtigheden af de målinger, som ligger til grund for en sag.
  4. Det bør overvejes at indføre en lovpligtig forsikring for alle og erhverv og landbrug, hvor der er mulighed for forurening. Ligger forsikringen i privat regi, vil selskaberne have interesse i at tilse, at der sikres bedst muligt mod udslip.
  5. De offentlige miljøbudgetter skal bruges til aktiv indsats fremfor tusinder af stillinger i det offentlige. Regeringens (V, C, CD og KrF, red.) miljøhandlingsplan fra 1986 afsatte 2 milliarder til forureningsbekæmpelse. Øjeblikkeligt blev der ansat over 250 nye folk. Pengene havde været bedre brugt på rensningsanlæg.
  6. Rensning af spildevand skal betales af dem, der udleverer spildevand. Derfor skal rensningsanlæg fortrinsvis finansieres ved vandafledningsafgifter fremfor skatterne.

Den aktuelle debat

Folketingets partier ønsker alle et godt valg i 1987. Derfor gælder det om at have populære synspunkter. Fejlagtigt hopper partierne med på den hetz-kampagne, der hænger industri og specielt landbruget ud som miljøødelæggere.

I mange år har samfundet opfordret landbruget til at øge produktionen både af hensyn til vore egne middagsborde, men også fordi erhvervet har positiv indflydelse på vores betalingsbalance. Nu hvor landbruget er blevet effektivt, så vil man pålægge landbruget at nedtrappe til påstået fordel for miljøet.

Stod det til fx Danmarks Naturfredningsforening, så blev hele Danmark udlagt til naturpark, hvor intet må røres. Imidlertid er Danmark ikke kun til pynt. Landet skal også give brød og arbejde til danskerne. Miljøet og naturen skal bruges, men ikke ødelægges.

12 milliarder til hvad?

Regeringens forslag om at bruge 12 milliarder på at begrænse den aktuelle udledning af nitrat og fosfor i havene omkring os vil ikke få nogen målbar indflydelse. Østersølandene – med de kommunistiske lande i spidsen – udleder så megen forurening, at Danmarks bidrag kun udgør ca. 5 %. Så længe de andre lande ikke begrænser deres udledning, er de 12 milliarder kroner spildt.

Vi skal meget hellere bruge penge på at bedre vores indre miljø, søerne, åerne osv. Der vil en indsats kunne registreres. Regeringens valgflæsk til 12 milliarder vidner om, hvor panisk regeringen handler. Den hopper med på alt, hvis der er udsigt til stemmer.

Det var vigtigere at bruge penge på de ældre, på at afvikle ventelisterne ved hospitalerne og på at gøre danskernes økonomiske liv bedre. Der er ikke meget ved at have en steril natur, hvis vi alle er arbejdsløse og uden fremtid.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 15. årgang / 20. februar 1987

%d bloggers like this: