Forside > EU/EF, Flygtninge- og indvandrerpolitik i Danmark, Uncategorized > Vi må ikke glemme vi er medlem af EF

Vi må ikke glemme vi er medlem af EF

21. oktober 2012

Vi må ikke glemme vi er medlem af EF

I anledning af at der i dagspressen er blevet meddelt, at der vil blive rejst sigtelse med overdyrlæge Th. Riemann, for overtrædelse af dansk lovgivning vedrørende race diskriminering, finder jeg det rigtigt, at fremkomme med følgende oplysning:

Såfremt Fremskridtspartiet får gennemført sin økonomiske politik vil det medføre en voldsom opblomstring af dansk industri, handel og landbrug. En sådan ekspansion vil betyde en stærkt forøget efterspørgsel efter arbejdskraft, som igen vil betyde en øget indvandring af arbejdere af fremmed nationalitet. Folketingets partier – med Fremskridtspartiet som eneste undtagelse – hævder at indvandringen er standset. Dette er ikke tilfældet. Et af EF`s vigtigste principper er netop arbejdskraftens frie bevægelighed, og da der som følge af det engelske imperiums afvikling efter den anden verdenskrig befinder sig ca. 2 millioner englændere, som har deres oprindelse i Indien, Pakistan, Afrika o.s.v., vil Danmark ikke kunne afvise disse EF-borgere.

En logisk følge af Th. Riemanns ubehag ved arbejdere fra andre lande må derfor være modstand mod EF.

Grækenland er netop optaget i EF. Spanien vil sikkert snart følge efter. Såfremt modvilje mod at andre nationaliteter slår sig ned i Danmark, er hovedmotivet for at deltage aktivt i politik, er Fremskridtspartiet det dårligste tænkelige valg, da vi ikke alene er tilhængere af EF, men at selve gennemførelsen af vor økonomiske politik vil øge antallet af arbejdere af fremmed nationalitet i Danmark.

Det Fremskridtspartiet har gjort, har været at stemme nej til at gøre kriminelle til danske statsborgere samt at påpege de økonomiske og kulturelle problemer, der er opstået.

C. Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 9. årgang / 3. april 1981 

Reklamer
%d bloggers like this: