Forside > Flygtninge, Folkestyre/demokrati > Somaliasagen flyttes fra finansudvalget til Folketinget

Somaliasagen flyttes fra finansudvalget til Folketinget

9. oktober 2012

Somaliasagen flyttes fra finansudvalget til Folketinget 

– Det bliver ikke i finansudvalget, sagen om 56 mio. kr. til Somalia bliver afgjort. Fremskridtspartiet vil gøre brug af sin mindretalsbeskyttelse og kræve sagen behandlet i Folketinget, siger partiets finansordfører, Kim Behnke.

– Dette spørgsmål skal ikke behandles bag lukkede døre i Finansudvalget. Derfor har jeg allerede henvendt mig til Finansudvalgets formand. Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, Red.) må herefter bede om at få Folketinget ekstraordinært indkaldt, hvis regeringen (A og B, red.) vil have sagen afgjort nu, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Sagen skal behandles i fuld offentlighed i Folketingssalen. Befolkningen har krav på at vide, hvordan hvert enkelt folketingsmedlem stemmer i denne absurde sag. Fremskridtspartiet vil ikke medvirke til, at regeringen gennemfører menneskehandel for 56 mio. kr., uden befolkningen får fuld indsigt.

– Tilsyneladende er der et flertal imod, at der skal betales løsepenge til regeringens gidsel-politik. Det er Fremskridtspartiet godt tilfreds med. Ruller millionerne, vil der blive tale om skruen uden ende.

– Blot et medlem af Finansudvalget kræver sagen behandlet i Folketingssalen, skal det ske. Det er den ret, vi nu benytter os af, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 25. årgang / september 1997

Reklamer
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: