Forside > Flygtninge, Flygtninge- og indvandrerpolitik i Danmark, Tossegode Danmark > Luksusflygtninge investerer gerne 200.000 kr. i deres ”flugt” til Dannevang

Luksusflygtninge investerer gerne 200.000 kr. i deres ”flugt” til Dannevang

1. oktober 2012

Luksusflygtninge investerer gerne 200.000 kr. i deres ”flugt” til Dannevang 

Men det “glemte” flygtningehjælpsformand Thor A. Bak at fortælle om i skandaleudsendelsen “Ugens gæst” i monopol-fjernsynet

Allerede i november 84 kunne Fremskridt fortælle hvorledes en del af de iranere, der oversvømmer Danmarks grænser med påstand og krav om status som politisk flygtning, i deres hjemland for 100.000 kroner og mere har købt sig til færdigpakkede “flugtrejser”.

Dansk Flygtningehjælp afsløringer bekræftes nu af oplysninger i s blad “Flygtninge”. Her beskriver Regner Hansen iranernes tur, der ofte går gennem Tyrkiet og Østberlin blandt andet således:

“Vejen er lang, fyldt med forhindringer og sine steder farlig, inden en spontan flygtning fra Iran kan stige i land i Gedser og fremsætte ønsket om asyl over for det danske grænsepoliti.

Et blik på landkortet og kendskab til den politiske situation i Nærorienten forklarer, hvorfor næsten alle de iranske flygtninge lader deres fælles eksodus gå via Tyrkiet først.

At søge tilflugt gennem Irak er en umulighed, fordi landet som bekendt er i krig med Iran. I den persiske Golf våger det iranske søværn nidkært over ind- og udgående trafik på havet. Et mindre antal flygtninge anvender Pakistan som springbræt, men en restriktiv flygtningepolitik over for iranere gør naboen mod vest til et stadig mindre populært mål. Afghanistan er hærget af krig og Sovjetunionen betragtes som et ugæstfrit værtsland for flygtninge. Tilbage er Tyrkiet, blot man husker at medbringe klækkelige pengesummer.

“Hvis man kan tilbyde tilstrækkeligt med penge, er alt muligt, når man går til de tyrkiske myndigheder”, siger en iransk flygtning.

Iranerne, som overvejende tilhører middel- og overklassen, fortæller, at de før flugten er nødt til at sælge deres ejendele, bl.a. biler. Økonomisk støtte fra forældrene er en anden kilde.

Enkelte rejser direkte med fly til Istanbul i Tyrkiet, og de slipper ud enten ved at bruge falske pas eller bestikke embedsmænd i lufthavnen i den iranske hovedstad Teheran.

De fleste må imidlertid tage den mindre bekvemme tur over land, og de køber en kurdisk fører til at lede sig igennem det uvejsomme og ikke-afmærkede terræn over bjergene. Priser på alt fra 10.000 til 200.000 kroner har været nævnt for denne særtjeneste.

Køb af visa

Næste opgave for dem, der vil videre fra Tyrkiet, er at sikre sig et visum. En mulighed er at købe visummet. Udbuddet er stort og varierer i kvalitet. Priserne svinger tilsvarende. Højest i kurs er visa til USA og Storbritannien. Visaerne sælges på gaden af tyrkere, der har skaffet dem ved – med penge som overtalelsesmiddel – at få udenlandske turister til at søge om visum til udvalgte. Tyrkerne udskifter bare fotoet, og Visaerne er klar til videresalg…

De iranske flygtninge, der kommer til Danmark, hører i Istanbul, hvordan det lader sig gøre. De benytter en anden mulighed. De køber nemlig ikke konstruerede visa. Nej, de tager til DDR-ambassaden i den tyrkiske hovedstad Ankara, hvor de kan få udstedt transitvisum, som gælder til gennemrejse i DDR i op til 36 timer. Flygtninge forklarer, at ambassaden udsteder visa, selv om man ikke er klar over, at passene er falske. En iraner fik endda visum med et pas, han selv havde lavet..

Herefter går de til det østtyske luftfartsselskab Interflugs kontor og køber billet til flyafgang IF 719, den ugentlige forbindelse mellem Istanbul og Østberlin. Flygtninge nævner, at de betaler, hvad der svarer til 50-75 pct. mere end normalprisen.

Efter landingen i Schönefeld-lufthavnen i Østberlin tager nogle iranere med undergrundsbanen til Vestberlin, som i diplomatisk forstand er en åben by, og derfor kræves der ikke indrejsevisum. Iranerne med Danmark som endemål sætter sig derimod i en taxa til Berlin Ostbahnhof. Her tager de plads i Neptunekspressen (eller Østersø-ekspressen) med kurs mod København.

Falske pas

På færgen mod Warnemünde til Gedser smider nogle af iranerne deres pas over bord for at sløre deres identitet ved ankomsten. Andre beholder passet, men indrømmer over for politiet, at det er falsk. Fremgangsmåden afhænger af, hvad de har fået at vide vil fremme deres sag bedst. Og i Gedser er det så, at de fremsætter ønsket om politisk asyl i Danmark.

De fortsætter med toget til Københavns Hovedbanegård, hvor en grøn politibus holder parat til at køre dem til politiet, så de kan blive registreret.

Ganske få iranere kommer over landegrænserne fra Vesttyskland og melder sig hos det såkaldte baglandspoliti, der patruljerer med Padborg som udgangspunkt.

Begge grupper iranere afhøres kort og køres derpå til deres indkvarteringssted, hvor de i den kommende tid venter på, at deres asylansøgning skal blive behandlet. De venter med andre ord på at få at vide, om de får flygtningestatus i Danmark eller ej”.

Overstående afsløringer stammer altså fra Dansk Flygtningehjælps officielle blad!

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 13. årgang / 22. februar 1985

Reklamer
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 31. august 2013 kl. 04:45
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: