Forside > Arbejdsmarkedspolitik, Erhvervspolitik, Fagforeninger, Mogens Glistrup, Uncategorized > Erhvervspolitik – det modsatte af socialpolitik

Erhvervspolitik – det modsatte af socialpolitik

31. august 2012

Erhvervspolitik – det modsatte af socialpolitik 

Fagforeningernes enormt konservative reaktionærhed viser sig bl.a. i påstanden om, at det er en menneskeret, at staten bevarer de arbejdspladser, som er opstået engang i fortiden. I offentlig eller i privat sektor.

Det stemmer uendeligt dårligt med, at Danmarks velstand beror på hele tiden at være på toppen af den ekspresfartede tekniske udvikling.

Masser af mennesker må finde sig i at tilpasse sig et nyt arbejde, fordi det gamle ikke længere kan give dem deres udkomme.

Fremskridtsfolk går i spidsen med at sige dundrende nej til utilbørlige pres og krævementalitet. Produktionsvirksomheder skal ikke være socialpolitiske opbevaringssteder.

Tværtimod måles deres værdi på, hvor meget summen af de ressourcer der forbruges er mindre end det resultat, som fremkommer. Erhvervsvirksomhedernes sociale forpligtigelse er, at tilvejebringe størst mulig værdiskabelse. Ikke værdireduktioner.

Mogens Glistrup

Må citers med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 33 / 14. årgang / 3. oktober 1986

Advertisements
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 26. oktober 2013 kl. 06:32
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: