Skattelofterne

5. august 2012

Skattelofterne 

Hvor meget kan man i værste fald blive plyndret for i indkomstskat?

Direkte har dette spørgsmål interesse for folk, der – som et stjerneskud eller mere varigt – tjener en pæn sum penge (eller af skatteembedsmændene bliver dømt til at tjene godt).

Egentlige velhavere opretholder under alle omstændigheder det privatforbrug, som de har lyst til. Derfor er det reelt opsparingen, der svækkes, hvis de skal spare mere. Og deres lyst til at udvide deres virksomheder, når de kun selv må beholde nogle skallede småprocenter af, hvad de tjener.

Hertil kommer, at netop den gruppe har de største praktiske muligheder for at træffe skattetænkerdispositioner. Jo højere beskatningsprocent, de udsættes for, des større er risikoen for, at de via udenlandstransaktioner eller på anden måde tager deres skattetilsvar i egen hånd.

Fradragsretten

Indirekte har skattelofternes placering også ganske stor betydning for hundredetusinder af mennesker uden topindtægter. Deres beskatningsprocenter fastsættes jo et stykke under skatteloftet. Jo lavere det ligger des mindre skat, vil de i den politiske lovgiverpraksis blive opkrævet.

Frem til og med 1966 var den praktisk vigtigste skatteloftsregel bestemmelsen om, hvad man havde betalt i skat, kunne man fradrage på selvangivelse. Det betød, at en hård beskatning det ene år mildnede skatteluften det følgende.

Da skattefradragsreglen blev afskaffet, fandt man så i stedet på en bestemmelse om, at ingen kunne komme til at betale mere end 70 % i indkomstskat (excl. kirkeskat) af nogen indkomstdel. Ligegyldigt hvor meget man tjente, kunne man altså regne med at beholde 30 øre af hver ekstrakrone, man tjener.  Som skatterne steg, blev det for meget for Folketinget. Og fra og med 1983 er de 30 øre nedsat til 27 øre. Bernhard Baunsgaard (B) m.fl. taler for at forhøje skatteloftet yderligere fra og med 1986.

78 % -værn

Mens 73 % -reglen ikke tager hensyn til formueskatten, er der i relation til denne et 78 % -værn. Det går ud på, at indkomstskat + formueskat ikke må overstige 78 % af den skattepligtige indkomst. Den regel hjælper nok ca. 6000 i 1985.

Langt flere (ca. 65.000) støder mod 73 % -skatteloftet. I 1985 sker det, når man dels har en skattepligtig indkomst på over 182.600 kr., dels bor i en af landets 75 dyreste kommuner.

Fremskridtspartiet foreslår, at skatteloftet fra og med 1986 bliver på 50 %. I vor katekismus er den yderste etiske grænse overskredet, når man kan komme i den situation, at man står over for at kunne tjene nogle penge og så må regne med, at det offentlige tager mere i indkomstskat, end man selv får ud af sin egen indsats.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 32 / 12. årgang / 21. september 1984

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 15. marts 2013 kl. 07:01
  2. 27. oktober 2013 kl. 07:29
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: