Åbne døre

22. maj 2012

Åbne døre 

Det har været yndet stof i flere dagblade, at forsøge bibragt læserne det indtryk, at Fremskridtspartiets 28 MF´ere ikke er enige i det daglige politiske arbejde på Christiansborg.

I den anledning udtaler Mogens Glistrup:

– Det er rigtigt, at vi 28 Fremskridtsfolk ikke er partinikkedukker. Vi lader de andre partier om at være stemmekvægsflokke, som blot rejser sig mekanisk fra deres folketingsstole, når førergeden på første række springer op. Det er imidlertid at misbruge det danske sprog, når enkelte blade udtrykker denne glædelighed i de ord, at vi 28 ikke har “bestilt andet end at skændes indbyrdes”.

Som bekendt er vore gruppemøder offentlige. D’herrer chefredaktører skulle komme eller sende en af deres tjenende reportere.

Så vil de få grundlag for korrekt orientering af læserne…

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 2. årgang / 19. februar 1974 

Reklamer
%d bloggers like this: