Nu dages det brødre

16. februar 2012

Nu dages det brødre

Landet rundt med Antonius i Pæretræet: 

Bør Fremskridts redaktør fængsles?

Heller ikke FREMSKRIDT mangler trykfejl. I nr. 2 så jeg i slutningen af satiren om brandvæsenet i Bolivia, at der var glemt et ”ikke”. Det fik mig til at tænke på bogtrykkeren i Skotland, der i 1700-tallet fik en fængselsstraf, fordi han i en bibeludgave havde glemt ”ikke” i det sjette bud.

Freud har i et berømt essay vist, hvordan det ofte er underbevidstheden, der er på spil, når man fejlhusker eller glemmer noget – fx når man sender rodekontoret en check, som man har glemt at underskrive! I nr. 3 var der en artikel om Steinckes afsløring af, at Socialdemokratiet ønsker at dirigere anklagemyndigheden. Der blev talt om borgernes dybe trang til i en retsstat at søge beskyttelse hos en uafhængig domstol. Men ved en trykfejl var retsstat blevet til restskat. Freud ville have nikket forstående: Den skulle sætte artiklen man læser om domsmyndighedernes manglende evne til at beskytte borgerne mod overgreb og tankerne er gået til den restskat han ikke aner, hvor han skal skaffe pengene til!

Konklusion: Plag borgerne mindre, og der bliver færre trykfejl i dansk presse.

Spar på skillingen!

Det gav anledning til mange store avisartikler, da nogle folketingsmænd havde tildelt sig selv en studierejse til Kenya med herlig safari, og Fremskridtspartiets repræsentanter afslog at være med – derved kom antallet af folketingsmænd ned på et antal, så engrosrabatten faldt bort. Med andre ord: Fremskridtspartiet kostede staten penge, flere tusinde kroner!

Sådan er de altså i virkeligheden de kale! Bare ude på at øse skatteborgernes penge ud til ingen verdens nytte. De hyklere!

Store beløb er så kedelige

Det er jo underligt, at jo større beløb staten smider bort, jo mindre interesse har det for pressen. Har De fx læst noget sted, at boligminister Hove (Ove Hove, A, red.) ved Vestre Landsret er blevet dømt til at betale Højbjerg Andelsboligforening 1,6 million kroner for overflødigt projekteringsarbejde, som boligministeriet havde bedt om at få sat i gang og som man siden bad om at få smidt i papirkurven?

Hvor mange murermestre kender De, der kunne holde økonomisk til at bygge tre parcelhuse til 1,6 million kroner, som de efter færdiggørelsen måtte rive ned igen? Men Hove ”der tager det fulde ansvar” skal naturligvis ikke betale en øre. Og sagen skal omtales i pressen med lige så små typer og så kortfattet som Ekstrabladets meddelelse om, at de have måttet betale skibsreder Asger Lindinger 250.000 kroner i erstatning for deres omtale i bladet. Hvis en fremskridtsmand begår en bommert, skal den derimod omtales med samme jubel og flotte opsætning som Politiken bruger, når en af deres typografer fylder 40 år.

Ad Hækkenfeldt med Hækkerupperne

Visse pamper-familier er mere lige end andre indenfor Socialdemokratiet. Hækkerupperne er dyre drenge i drift. Kan De huske ham, som fandt på at bilisterne skulle have stænklapper bag alle fire hjul (Hans Erling Hækkerup, A, red.). Det var ikke ordentligt undersøgt i forvejen, og efter alle bilister – under bødetrusler – havde brugt en hundredlap eller mere, kom der en glad tid for de bilister, der havde et horn i siden på fodgængerne – takket være stænklapperne blev de rigtigt sprøjtet til.  Så fik bilisterne besked på at tage dem af igen, det kostede heldigvis ikke så meget – så hele udgiften kunne holdes nede på et tocifret millionbeløb, hvoraf renterne alene kunne have betalt kulturministeriets udgifter til kunstnere foruden hvert år at have rejst en marmorstatue af en Hækkerup eller Koch i en halv snes byer – og det i al fremtid, hvis det da ellers er sandt, at Socialdemokratiet nu vil standse inflationen.

Men i Norge, far min!

Vi må give afkald på alle disse statuer af socialdemokrater, men, hvis der er retfærdighed til, vil der i mange byer på Norges vestkyst blive rejst forgyldte statuer af Per Hækkerup (A), for tænk på, hvad den mand har gjort for vort broderland!

Det er ham nordmændene kan takke for de rige oliekilder lige nord for dansk havterritorium. I forhandlingerne mellem os, tyskerne og nordmændene, havde tysker helt i overensstemmelse med international lov gjort et forbehold vedrørende sokkelområdet. Havde Hækkerup gjort det samme overfor nordmændene, ville de sydligste af de norske oliekilder være kommet ind under dansk højhedsområde.

Det er en sag om mange hundrede millioner kroner, så den egner sig kun til omtale med mindste skrift på en venstreside, men det kunne jo være ganske sjovt at høre, hvor mange millioner tons olie den generøse Hækkerup har skænket nordmændene. Så kan vi bagefter blade om til forsiden og under store overskrifter læse, at Fremskridtspartiets manglende lyst til at tage på safari har kostet flere tusinde kroner.

Med trykfejl for Socialismen

Det var hos d´Israeli, den engelske forfatter (og far til Englands Glistrup, Lord Beaconsfield), jeg læste om bogtrykkeren, der glemte ”ikke” i det sjette bud. Han nævner et andet eksempel på bevidst brug af trykfejl i en ideologisk hensigt: Enken efter en bogtrykker i Leipzig i forrige århundrede var forarget over skriftsstedet i Mosebog 3, 16 om, at kvinden skulle føde mandens børn med smerte, ”og han skal herske over dig”. Hun listede en nat ned i sætteriet, da svendene var gået, og rettede to typer i den kurfyrstelige bibel hendes firma lavede så der i stedet for at stå: Er soll dein Herr sein, kom til at stå: Er soll dein Narr sein.

Jeg fortalte historien til en socialdemokratisk præst, og han syntes aldeles ikke det var morsomt. Det gjorde derimod pastorinden og i øvrigt også min mor, min kone, mind døtre, tre tanter og Emma, min tandlæge.

Her må der da være noget at gøre for socialdemokrater, der nu nøjes med at omskrive Fremskridtspartiets forslag til noget vås. Hvorfor ikke lade Aktuelt (en ikke længere eksisterende socialdemokratisk avis, red.) trykke forslagene og ved en fejltagelse og sætte et par ”ikke” ind her og der? Det vil da virke bedre.

Mange unge socialdemokrater er jo glade for deres socialistiske meningsfæller i Øst, der fylder danske farvande med fiskerbåde og endog plomberede lastbiler med lytteapparater fra Finland til Østtyskland. Hvorfor ikke lade glæden få udtryk i sang? Når der er ideologisk seminar i Sverige, kunne de jo synge slagsangen ”Nu dages det brødre, det lysner i Øst” med en meningsfyldt modernisering: Nu dages det brødre, dom lysnar i Øst!

Antonius i Pæretræet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 6. årgang / 3. april 1978

Reklamer
%d bloggers like this: