Forside > Folkestyre/demokrati, Fremskridtspartiet, Personlig frihed, Socialdemokratiet > Hvorfor mekaniker Pedersen stemmer på Z

Hvorfor mekaniker Pedersen stemmer på Z

13. februar 2012

Hvorfor mekaniker Pedersen stemmer på Z 

Socialdemokratiet har ført en for demokratiet uværdig og uanstændig hetz mod Fremskridtspartiet. Socialdemokratiet troede at have patent på socialt velfærd og på varetagelse af lønmodtagernes interesser. Det var dengang, da socialdemokratiet kunne styre LO – det var i Staunings dage. I dag har Socialdemokratiet vel næppe kontrol over mere end 2/3 af LO.

Grundene hertil kan være mange. Venstrepartiernes indflydelse på arbejdspladserne. Eller den besindige del af lønmodtagerne, som ikke ønsker socialisering, men tværtimod betragter den personlige frihed og den økonomiske selvbestemmelsesret som noget meget mere væsentligt og værdifuldt.

Det må formodes, at det er den sidste gruppe, som i Fremskridtspartiet har set en mulighed for bevarelse af netop disse livsværdier.

At det ikke er lykkedes Socialdemokratiet at skræmme lønmodtagerne bort fra Fremskridtspartiet fremgår af den undersøgelse Observa har foretaget, og som er offentliggjort i Morgenavisen Jyllands-Posten. ”FREMSKRIDT” vil i næste nummer nærmere redegøre for denne undersøgelse. Her gengiver vi i stedet salgschef Paul. V. Christensens betragtninger i Licitation over grunden til, at Fremskridtspartiet har så stor tilslutning blandt lønmodtagerne. Det er måske en gang imellem sundt at lytte til de vurderinger ikke-fremskridtsfolk fremsætter.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 5. årgang  / 24. marts 1977

Advertisements
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 7. september 2013 kl. 10:00
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: