Fremskridtspartiets betydning

17. januar 2012

Fremskridtspartiets betydning

I det daglige Christiansborgarbejde efter at Fremskridtspartiet kom i folketinget den 4. december 1973, er der hundredvis af eksempler på, at love og bestemmelser i enkelthederne er blevet lidt mindre urimelige, end de ellers ville have været.

Også på væsentlige punkter har vi imidlertid gjort enorm gavn. Indkomstskatteudviklingen er et hovedeksempel (FREMSKRIDT 1976-2 side 4), 1977-6 side 8 og 1977-17 side 5).

Vor kamp for ensartede dyrtidsportioner blev vundet.

Kampen mod at de rige skal have størst folkepension (den socialdemokratiske ITP-idé) er også klaret ved Eva Gredals (A) januar 1978-oplæg, men der er endnu et stykke vej, før vi kan sikre ens pension for alle.

Kapitalvindingsskatteskærpelser har vi da kunnet holde stangen, siden det ulykkelige Venstre/socialdemokrat forlig af 4. februar 1974 blev ført ud i livet i maj 1975.

Med hensyn til antallet af offentligt ansatte kan henvises til Erling Jensens (A) bitre bemærkninger (FREMSKRIDT 1977-21 side 21).

Den seneste vismandsrapport fra december 1977 giver nogle tal om væksten i offentligt ansatte (omregnet til fuldtidsarbejde).

Den var på 15.000 i 1971 og 27.000 i 1972. Skulle denne udvikling være fortsat, ville de følgende år have givet:

1973 39.000
1974 51.000
1975 63.000
1976 75.000
1977  87.000

De gav i 1977

1973 30.000
1974 19.000
1975 18.000
1976 9.000
1977 5.000

Stagnationen af fremskridtstilslutningsprocenten omkring 15 og VK-partiernes kåring af Socialdemokratiet som fast regeringsparti får imidlertid nu bureaukraterne til på ny at stikke deres vækstønsker frem mangfoldige steder.

Den 29. november 1977 udkom således betænkning nr. 821 fra det lokaliseringsudvalg, som Venstre i sin tid fik nedsat. Til en begyndelse skal et nyt direktorat have 19 kontorfolk til at udarbejde vejledninger til større firmaer, som vil flytte eller udvide. Man regner med, at der går 2-3 måneder hermed, indtil virksomheden fremlægger attest fra det nye direktorat om, at den har ladet sig vejlede om, hvor i landet nyanlægget efter direktoratets mening bør placeres.

En sådan tvangsordning går diametralt imod samfundets behov, jfr. FREMSKRIDT 1977-13 side 6, 16 side 18 og 21 side 14.

Altafgørende er, at der fortsat kommer stor og stigende opbakning bag Z-linien, uanset hvor fjollet de andre så end behandler os.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 6. årgang / 23. januar 1978

Reklamer
%d bloggers like this: