Regering og folketing først ned med lønnen

3. november 2011

Regering og folketing først ned med lønnen 

Fremskridtspartiets gruppeformand, Helge Dohrmann, har stillet følgende spørgsmål til statsminister Poul Schlüter (C):

Ville det afsnit af statsministerens nytårstale, der omhandlede lønnedgang ikke blive opfattet noget mere alvorligt, såfremt regeringen (V, C og B, red.) fremsatte et forslag, hvorefter folketingsmedlemmer og ministre går foran og reducerer deres egne lønninger med 10-20 %?

I begrundelsen skriver Helge Dohrmann at statsministerens nytårstale i tv, der bl.a. indeholdt nogle tanker om at sænke skatterne og tilsvarende lønniveauet afgjort har fundet sympati i Fremskridtspartiets folketingsgruppe, idet vi selv gentagne gange har fremført de stort set samme synspunkter.

For at vinde forståelse og respekt ville det imidlertid være særdeles ønskværdigt, om regering og Folketing gik foran og hurtigst muligt vedtog at reducere vore egne lønninger med 10-20 %. En sådan handling ville, ud over det rent psykologiske vise, at der ligger handling bag ordene, og at statsministeren alvorligt mener, hvad han sagde i sin nytårstale.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 17. årgang / 27. januar 1989

Advertisements
%d bloggers like this: