Forside > Folkestyre/demokrati, Pressen > Nutids-journalistik

Nutids-journalistik

2. juni 2011

Nutids-journalistik 

Ekstra Bladet vil slås for den lille mand, hvis der er en god historie i sagen. Mange ulykkelige mennesker har oplevet, at det der var sidste uges tophistorie nu er fuldstændig uinteressant for redaktionen. De er blevet affærdiget af en utålelig journalist, der skal deltage i kampen om den næste sensation og derfor ikke har tid til at være socialrådgiver.

Menneskeskæbner er det råstof, som en ferm redaktion skærer til i bestræbelserne på at underholde læserne.

Hvis der er personer, man ikke kan lide, er bladets fotografer eksperter i at fremstille billeder, der klart viser læserne, at her har man med neandertalere eller åndssvage alumner at gøre. Disse fotografiske pletskud bliver brugt igen og igen i velkomponerede sammenhænge. Fotografier lyver jo ikke, vel?

Noget af det første kommende journalister undervises i på Danmarks Journalisthøjskole er, at en artikels budskab skal stå i overskrifter, billedtekster og indledninger på selve teksten. Kun et fåtal af læserne kommer mere end to-tre afsnit ned i hovedartiklen, før de stopper og går videre til næste artikel.

Ekstra Bladet har også udnyttet denne viden, når et emne skulle have en drejning uden, at man bagefter kunne beskylde redaktionen for at have udeladt de egentlige kendsgerninger.

Et hensynsløst blad uden moral kan ikke stoppes af dementier. Heller ikke af en domstolsfrifindelse. Sammensætning af kendsgerninger – der hver for sig er korrekte, eller i hvert fald repræsenterer alvorlige usandheder – opbygger hos læserne det indtryk, som bladet ønsker.

Man kan heller ikke dementere påstande om, at man er desperat, panisk eller skrækslagen. Bladet ville i øvrigt juble, hvis nogen skulle forsøge noget så latterligt.

Endnu mindre kan man korrigere unavngivne oplysninger fra ”advokatkredse”, ”erhvervsfolk” eller stille noget op mod offentlig tilkendegivne meninger, som kommer i kølvandet på skriverierne.

Jeg er sikker på, at de gentagne postulater sammen med illustrationer og den redaktionelle opsætning til sidst får mange læsere til at mene, hvad bladet ønsker.

Læserne har jo ikke mulighed for at høre den angrebne parts synspunkter. Og selv om man tager til orde i Ekstra Bladet, vil det altid være på bladets præmisser, og ens udsagn vil kun tjene til at legitimere bladets angreb.

Bonde Nielsen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 15. årgang / 15. maj 1987

Reklamer
%d bloggers like this: