Forside > Økonomi, Claus Frost-Hansen > Krakker verdensøkonomien?

Krakker verdensøkonomien?

26. maj 2011

Krakker verdensøkonomien? 

Til den industrialiserede verdens plager – truslen om en atomkrig, den globale forurening og ulandenes foruroligende befolkningstilvækst føjer sig nu en ny bekymring: Muligheden for at verdensøkonomien bryder sammen i et gigantisk krak!

Midt i tyverne udgav den russiske økonom N. D. Kondratieff i Berlin bogen ”Die langen Wellen der Konjunktur” – en langsigtet prognose for de verdensøkonomiske sammenhænge. Han blev hurtigt erklæret for bindegal – som Oswald Spengler, der en halv snes år tidligere havde udsendt sit værk ”Vestens Undergang”, hvor han bl.a. påstod at Rusland, som på dette tidspunkt var svækket af krigen, ludfattigt og endnu rystet af revolutionen – ville blive en dominerende verdensmagt.

Spengler havde med belæg i historien hævdet, at kulturer opstår, modnes, blomstrer og visner bort. Og nu – mente han –, var det vores kultur, der befandt sig i slutningsfasen. Kondratieff mente, at det samme gjorde sig gældende i verdensøkonomien. Han sagde, at den bevægede sig i en cyklus på omkring 55 år, der kan inddeles i sinusformede bølger med op- og nedgangskonjunkturer.

De gamle pessimister blev hurtigt glemt, men i de senere år er man atter begyndt at interessere sig for dem. Som naturligt er, når det opdages, at de havde ret i mange af deres spådomme.

Ifølge Kondratieff var medgangsbølgen begyndt omkring 1920. Det var en grim ting at sige i det nye Sovjet Rusland og medførte hans deportation til Sibirien, hvor han forsvandt. Han oplevede ikke at se sine teorier blive virkeliggjort, men det gør vi!

I bogen siges, det at varepriserne begynder at falde dramatisk samtidig med, at arbejdsløsheden stiger i midten af tyverne. Han forudså at i slutningen af dette årti eller i begyndelsen af trediverne, ville der komme sammenbrud, som udløste depression, konkurser og videre øgning af arbejdsløsheden. Denne tilstand sagde han ville vare en halv snes år og så afløses af begyndende højkonjunkturer. Det slog til. Wall Street krakkene i 1929 rystede hele verden, og trediverne blev en barsk tid for de fleste mennesker.

Efter 2. Verdenskrig bevægede ”bølgen” sig atter opad – til 1973, hvor varepriserne atter begyndte at falde, arbejdsløsheden steg og blev yderligere forstærket af oliekrisen. Det var bogstavelig talt helt efter bogen og passede perfekt ind i de tre foregående cyklusser – adviserede således om begyndelsen på den næste nedgangsbølge

Siden 1974 – skriver Christopher Samuelson fra Valmet International Finansiel Times –, har verdens fondsmarkeder oplevet en utrolig opgangsperiode.

I 12 år er priserne uophørligt steget. Dow Jones Index er eksempelvis gået fra 572 til næsten 2.000 – FT Index (Financial Times) fra 146 til 1425! Et sådant opgangsmarked passer eksakt ind i mønsteret for tidligere perioder og varsler panik og sammenbrud. Det er almen bekendt, at der så at sige overalt i den industrialiserede verden er alt for store udlån. Den 3. Verden har i dag en gæld til industrilandene på omkring 1.000 milliarder dollars. Til at gøre dette utrolige tal forståeligt kan anføres, at USA´s statsgæld – et af de største i dets historie – i 1986 udgjorde godt 172 milliarder. Derfor anser en del økonomer, at et gigantisk økonomisk krak kunne ødelægge verdensøkonomien totalt, hvis en af de store gældsplagede nationer i den 3. Verden en dag erklærer, at den hverken kan eller vil betale sine gældsposter og følges af andre i samme situation. De mener, at en sådan handling vil udløse panik på de internationale børsmarkeder og vover endog det gæt, at nedgangen baseret på tidligere erfaringer kunne ligge på 80 %. Den gamle talemåde om ”så sikkert som fast ejendom” duer ikke mere. Priserne falder i deflationsperioder, og nedgangen er allerede begyndt i USA, hvor jordværdien er faldet drastisk. Der er hen ved 20 milliarder uerholdelige fordringer på landbrugsgæld, som nu må afskrives. I 1985 krakkede 120 amerikanske banker, og i 1986 var der 82, som lukkede. Årsagen var næsten altid udlån med fast ejendom som sikkerhed. I England er jordpriserne fra midten af 1985 til udgangen af 1986 faldet med ca. 40 %.

Både i Europa og i USA har banker og kreditforeninger overbelånt fast ejendom og ydet meget store energilån og forretningskreditter. Protektionisme begynder både i Europa og i USA, – en truende handelskrig mellem EF og USA er stadig en mulighed. Mellem USA og Japan har der været store økonomiske uoverensstemmelser.

Hvorledes man bedst sikrer sin kapital i disse tider, er eksperterne uenige om, men aktiekøb tilrådes ikke.

Claus Frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 15. årgang / 20. marts 1987

Advertisements
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 17. juli 2013 kl. 07:29
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: