At informere om udlændingespørgsmål kræver mod

23. februar 2011

At informere om udlændingespørgsmål kræver mod

I 1985 oplyste daværende formand for Socialdemokratiets Udlændingeudvalg, Vibeke Storm Rasmussen, at en seriøst udarbejdet prognose byggende på den hidtidige udvikling viser, at de fremmede i Danmark omkring år 2000 ville udgøre 400.000-500.000.

Hun blev straks afskediget fra posten.

Den danske Forening viste i 1987, hvorledes kun 1/5 – 1/7 af fremmedudgifterne fremgår af Finansloven og samtidig viste vi, at befolkningsstrukturen løber af sporet i begyndelsen af næste århundrede med udgangspunkt i kulegravning af manglerne i de af vor befolkningsstatistik og dermed i den virkelighed, der tegnes af det officielle Danmark. Vi blev kaldt alt muligt unævneligt herunder fuskere og fupmagere. Vi var tilmed dumme, mente Kirsten Lee (B).

I sommer fik Pia Kjærsgaard (Z) vor daværende økonomiminister Niels Helveg Petersen (B) til at nedsætte et statistikudvalg.

Den danske Forening havde for længst foreslået et helt uvildigt udvalg nedsat til at skabe klarhed. Vi havde nemlig den allerstørste demografiske ekspertises ord for, at det er helt galt fat med både registreringsgrundlag og bevillingerne.

Ishøjrapporten

Dette afvistes dengang af vor daværende justitsminister, Erik Ninn-Hansen (C), Ishøj kommune offentliggjorde 16/10 90 en undersøgelse af, hvorledes antallet af tyrkere har udviklet sig fra 145 mandlige i 1970. I 1990 var det blevet til 1.824, hvoraf 1.030 er kommet hertil ved familiesammenføring. Undersøgelsen bygger på indvandrede til familier i Ishøj.

I Ishøjrapporten er der ligeledes en perspektivdel indeholdende tre forskellige udviklingsmodeller, som der frit kan vælges imellem, når man samtidig vil tage blot forsvarligt hensyn til de hidtidige kendsgerninger for udviklingen fra 1970 til 1990.

Historien viser nutiden og dermed grundlaget for, hvorledes de fremtidige forhold kan forventes at udvikle sig.

  • 1.model viser 7.500 tyrkere i år 2000 som følge af en primærindvandring på 145 i 1970. Af disse kan 41,6 % forventes at være kommet hertil ved familiesammenføring.
  • 2. model viser 5.080 i år 2000, hvoraf 47 % er kommet ved sammenføring.
  • 3. model ender på 8.566 tyrkere i år 2000 med 40,9 % som familiesammenførte.

De tre modeller bygger på lidt forskellige forudsætninger om bl.a. tilbøjeligheden til at hente ægtefælle i hjemlandet i 1. til 4. generation.

Modellerne viser også, at tyrkerbefolkningen med udgangspunkt i 145 indrejste til Ishøj har fordoblet og vil fordoble deres antal på 5-6 år.

En mindre undersøgelse i Farum viste sidste år, at tyrkere havde fordoblet deres antal på 4 år og 9 måneder siden begyndelsen af 1970-erne.

Unik undersøgelse

Undersøgelsen i Ishøj er udført i et samarbejde mellem magister i kultursociologi Ejvind Vesselbo og Ishøj kommunes EDB-register-afdeling. Undersøgelsen (specielt af den hidtidige udvikling) er helt unik og bringer ny viden om både indvandringsmønstret og de bagvedliggende demografiske forhold. Uanset de talrige mangler i den eksisterende officielle statistik kan man nu måle udlændingeantallets vækst fordelt på fødte i Danmark og familiesammenførte hertil.

Undersøgelsen er lokal, men metoden er lige, hvad vi i årevis har bedt om i Den danske Forening. Den bør gennemføres andre steder og i hele Danmark.

Den viser, at 56 % af væksten i tyrkerantallet siden 1970 skyldes familiesammenføring. Resten af væksten indgår i fødselsoverskuddet i Danmark. Dette giver et langt mere sikkert grundlag at prognosticere udefra.

Hidtil har vi været henvist til at antage værdier for nettotilvæksten eksklusiv nettoindvandringen. Disse byggede delvis på forholdene i hjemlandene og delvis på en ændret aldersfordeling blandt de indvandrede her til lands. FNs verdensbefolkningsundersøgelser var dengang det centrale kildemateriale.

Vitalt for Danmark

Det er yderst vitalt for Danmark, at vore ledere kender de demografiske faktorer, der ligger bag væksten i tilgangen udefra og væksten som følge af fødsler og dødsfald her i landet.

F.eks. er 59 % at de tyrkiske kvinder her i de fødedygtige aldre, og ingen tyrk er over 70 år, når vi ser på Ishøjindvandringen.

I alle andre europæiske lande har man bedre statistik end her, når vi ser bort fra England og Frankrig. Her bliver man skældt ud, skal helst hænges ud og også helst helt passiviseres, når krav om forbedringer stilles, eller kendsgerninger fremlægges. Hvorfor mon?

Se Lars Thygesen (cand. Polit.) er formand for det statistikudvalg, som vor daværende “og ærede” økonomiminister følte sig presset til at nedsætte I sommeren 1990 ved kulminationen på tre års sønderlemmende kritik af de officielle opgørelser.

Da Ishøjundersøgelsen forelå, var denne cand.polit., Lars Thygesen, ikke sen til at angribe sin egen medarbejder Vesselbo.

Vesselbo afdækkede nemlig ny viden trods de officielle mangler. 19/10 (tre dage efter offentliggørelsen) angribes Vesselbo i Berlingske Tidende af Lars Thygesen, som her anfægter undersøgelsen og dens perspektiver som totalt usagligt.

Før undersøgelsen anvendte vi (i Den danske Forening) 4 % i nettotilvækstrate pr. år (eksklusiv nettoindvandringen), fordi FN kunne angive procenter fra 4 til 6 og det til trods for, at de fødedygtige aldre er overrepræsenteret blandt indvandrere i Danmark.

Forsigtighed tilrådes

Vi skulle jo være forsigtige, men nu viser Ishøjundersøgelsen, som jeg vil betegne som intet mindre end eminent og modigt udført i samarbejde med en frygtløs borgmester, at den årlige tilvækstrate blandt tyrkere i Ishøj er 5,2 % i perioden 1970 til 1990. Tyrkerne er ingenlunde de mest fødende, men de dominerer i fremmedbefolkningen her i landet i modsætning til, hvad der er tilfældet i flere andre lande i Europa.

Vore forsigtige antagelser ”slog altså mere end til”.

Lars Thygesen foretrækker hypotetiske analyser af mere spekulativ karakter udført af Socialforskningsinstituttet, hvor forventet/villet/udtrykt om adfærd skal erstatte de nøgne kendsgerninger.

Da skolekonsulent på fremmedsprogområdet i Århus Skoleforvaltning, Jens Lundby, advarede mod udviklingen i fremmedantallet i Gellerup-Ghettoen, fordi han var bekendt med udviklingen i København tilsyneladende i modsætning til skoleinspektør Graversen (landsholds-håndboldspilleren fra 60-erne), der i begyndelsen af 80-erne lovede de danske forældre, at alt var og ville forblive fred og idyl på skolen (Nordborgskolen), ja, så blev Lundby flyttet af sin uduelige SF-rådmand til anden beskæftigelse.

Blot Vesselbo og Lundby kunne gentage deres succeser i andre af landets kommuner, hvor det snart også brænder på.

Danskerne bør beskytte disse hædersmænd om ikke for andet så for deres egen skyld.

J. Vig

Må citeres med fuld kilde angivelse:

Fremskridt nr. 1 / 19. årgang / januar 1991

Advertisements
%d bloggers like this: