Der er intet valg

30. januar 2011

Der er intet valg

Man kan altid være bagklog, men det var indlysende i september, august og december, at forligene ikke duede. De måtte ende i forlig.

For at komme ud af problemerne må man begynde med at fjerne den overflødige del af det offentliges virke, man må nedsætte det offentliges forbrug. Herved kan skatterne lettes. Skattelettelserne skal bruges til reallønsfremgang og dyrtidsregulering, så erhvervenes lønudgifter kan undgå at stige, men så vi samtidig kan holde vort privatforbrug.

Da lønudgifterne i udlandet stiger, vil de eksporterende og importkonkurrerende erhverv atter blive konkurrencedygtige. Dette giver øget beskæftigelse og bedre valutabalancen.

Denne fremgang er imidlertid helt fremmed for de skiftende forligspartier. Dybest set er offentlige besparelser dem inderligt imod. Forligspartiernes regeringsudøvelse i de sidste 15 år er årsagen til, at vi ikke er bedre rustet til at modstå den modgang, der begyndte med oliekrisen.

Fordi forligspartierne mangler denne nytænkning, har de heller ingen mulighed for at forbedre Danmarks situation. De kan højst håbe på, at have regeringsmagten, hvis bedre tider når os fra udlandet.

Formodentlig har de erkendt, at deres udgiftspolitik har ført til nye underskud, som på grund af deres sparemodvilje kun kan dækkes af et øget skattetryk. Men naturligvis tør man kun øge skatterne lige efter et valg, og så måtte man jo se at få et!

Den 15. februar er det intet valg. Der er kun ét middel mod øgede skatter, øget arbejdsløshed og øget valutagæld: Det er at stemme på Fremskridtspartiet.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 5. årgang  / 10. februar 1977

Reklamer
%d bloggers like this: