Man pådutter os…

28. november 2010

Man pådutter os…

Det er usandt, når man pådutter Fremskridtspartiet yderliggående standpunkter, som skulle hindre os i at deltage i regeringen. Fremskridtspartiet er ikke og har aldrig været noget alt-eller-intet-parti.

Vore eneste krav er, at den ny regerings politik skal gavne landet, og at vælgerne respekteres.

Da blandt andet VCQM-partierne gennem årerne har stemt for de mange skatteforhøjelser, restriktioner og gældsætninger af landet, er det oplagt, at en regering bestående af disse fire partier alene ikke vil gavne landet. I praksis har der jo ikke i VKR-perioden, augustforlig o.s.v. været forskel på den politik, de fire har ført,, og den som er ført af socialdemokrater og radikale.

En grundlæggende demokratisk holdning kræver, at de – som skal bære regeringen – også skal være ligeberettigede. Det duer ikke, at nogle skal anses for finere og have større indflydelse, mens andre bare skal være andenrangs stemmekvæg.

Skal der føres en politik -som et parti skal støtte – må dette parti være med, når politikken udformes straks ved begyndelsen. Det bliver noget uholdbart miskmask, hvis en regering skal virke på den måde, at den først forhandler sig til enighed mellem sine egne fire partier og så blot forelægger det færdige resultat til automatisk godkendelse hos det femte regeringsbærende parti.

For at få fasthed i samarbejdet er Fremskridtspartiet – nu som før – rede til, at indgå en aftale om, at fælles gruppemøder mellem regeringssamarbejdspartierne afgøre sagerne. Men reglerne for disse fælles gruppe møder skal være ens for alle. Det vil være uanstændigt og udemokratisk, om nogle – for eksempel VCQM´ erne – skulle være finere end andre.

Og da særligt -da historiens erfaring giver 100 % garanti for -, at disse fire partier i praksis efter valget ikke vil være i stand til alene – uden daglig og direkte Z-indflydelse – at føre den nødvendige politik i længere tid. Sporene skræmmer fra VKR-regeringens tid fra de mange ulykkelige forlig og fra SV-regeringsåret.

Det danske folk må ikke én gang til lade sig voldtage af, at de gamle politikere lover og lover, at nu vil de forbedre sig. Det koster dyrt, da man tidligere – senest ved SV-regeringens (”den økonomi – genrejsende – stabiliseringsregering”) dannelse – hoppede på løfter, som viste sig at være aldeles tomme. Det Amfibium, som Schlüter (C) og Erhard Jacobsen (CD) lagde op til, da valget var udskrevet vil ikke blive et hak bedre. Lige som VKR-regeringen og SV-regeringen i praksis har været Danmarkshistoriens værste skatteplyndrere, vil en hvilken som helst regering uden Fremskridtsdeltagelse blive en fiasko. Danmark har ikke råd til endnu et eksperiment af den skuffe.

Og da slet ikke på så udemokratiske vilkår, at et parti som vælgerne stemmer på skulle være spedalsk, andenrangs og inferiørt. De, der vil fortsætte med at spytte på Fremskridtsvælgerne er ikke værdige til at blive ministre. Selvfølgelig skal der være samme indflydelse for den vælger, der stemmer C som for ham, der stemmer Z. Det respekterer Fremskridtspartiet og det må de andre også. Fremskridtspartiet skal ikke bruges som VCQMs gulvmåtte. Man kan ikke have en regering, som om tirsdagen og torsdagen går til Socialdemokratiet og om onsdagen og fredagen til Fremskridtspartiet. Det giver en sik-sak-kurs, som ingen kan have tillid til.

En VCQM-regering vil givetvis fortsætte disse partiers hidtidige politik: Større skatter og fortsættelse af at staten bare låner, låner og låner – i udland som i indland. Der skal en helt anden kraftig kost til. Man kan ikke fortsætte med bare at bekoste et alt for stort offentligt forbrug ved blot at låne. Tilbagebetalingens dag nærmer sig. Vanskelighederne kan ikke klares uden et stærkt Fremskridtsparti i folketinget – en styrke, der også må sætte sig igennem i regeringens daglige arbejde. Lad vælgerne afgøre, med hvilken vægt vi hver for sig skal have indflydelse. Det er det, vi har et valg til. Ikke at Schlüter, m.fl. efter valget skal tilsidesætte vælgernes afgørelse og gøre nogle finere end andre.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 7. årgang  / 15. oktober 1979

Reklamer
%d bloggers like this: