Forside > Økonomi, Det konservative Folkeparti, Venstre > Slapt udspil fra Venstre og Konservative er uden visioner

Slapt udspil fra Venstre og Konservative er uden visioner

3. november 2010

Slapt udspil fra Venstre og Konservative er uden visioner

Venstre og Konservative (C) formår ikke at skabe tillid til, at de for alvor vil gøre op med den socialdemokratiske finanslovspolitik, siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke i en kommentar til Venstre og Konservatives finanslovsudspil ”På ret kurs igen”.

Det er slapt, siger Kim Behnke, at de partier, som nu har brugt næsten et helt år på at skælde regeringen (A, B, CD og KrF, red.) ud for at føre en uansvarlig finanspolitik, ikke har mere at byde på end lidt småjusteringer i krogene.

Venstre og Konservatives løfte om at gå til frontalt angreb mod skattereformen løber ud i sandet og bliver ikke til andet end meget beskedne – men velbegrundende – ændringer i erhvervsbeskatningen.

Det er dybt skuffende, at Venstre og Konservative ikke formår mere overbevisende, at byde på en ny ikke-socialistisk politik. Fremskridtspartiet håber nu, at regeringens totale afvisning af Venstre og Konservatives udspil vil få disse partier til at afvise den uansvarlige finanslov med tryk på Nej-knappen, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / 21. årgang / december 1993

Reklamer
%d bloggers like this: