Dyre drenge!

12. september 2010

Dyre drenge!

Ingen bør være i tvivl om, hvad der foregår i den blegrøde højborg. Den socialdemokratiske mindretalsregering søger på alle måder at sikre sin eksistens. Ikke ved fremragende regeringskunst til redning af landets økonomi eller til afskaffelse af arbejdsløsheden.

Man fristes til at sige tværtimod.

En konsekvent udsugning af skatteyderne hvor en ikke ubekendt hr. Kampmann (A) beviser, at man ikke behøver at være født som en ottearmet blæksprutte for at forsøge, at få alle hænder ned i alle borgernes lommer og samtidig forhindre arbejdsgivere i at skabe arbejdspladser, er blot en af de stupiditeter, det blegrøde kabinet fører sig frem med.

Samtidig er hetzen mod en borgerlig regeringsmulighed kørt op i fulde omdrejninger: ”Når vi ikke kan gøre det bedre, hvordan skulle så et borgerligt alternativ kunne gøre det?”.

Pjat og vrøvl – hvordan kan det gøres ringere?

Se bare på hvordan vor udmærkede og efter visses udsagn overintelligente udenrigsminister (K. B. Andersen, A, red.) ustandseligt blamerer Danmarks navn med sine vanvittige dispositioner og udtalelser.

Sådan noget som burde koste en hvilken som helst udenrigsminister posten aldeles omgående. Andre socialdemokratiske udenrigsministre har tidligere blameret sig, nu sidder en af dem i et andet ministerium.

Og vor blegrøde regering kan ikke tåle et stormløb mod vor nuværende udenrigsminister. Et sådant kunne få taburetterne til at vakle alvorligt under de brede ministernumser, så alle tricks bringes i anvendelse for at stabilisere underlaget.

Man afskaffer bare på en smart måde de få emner, der findes til lederskabet for oppositionen.

Glistrup bundet af en retssag og almindelige anstrengelser på at give ham et image af uvederhæftighed.

Poul Hartling (V) fik den æresbevisning, at man fra regeringens side anbefalede hans valg til højkommissær for FNs flygtningekommission. Så var han ude af billedet.

Men der sidder endnu en lille torn tilbage: Poul Schlüter (C). Sådan en er jo svær at stoppe munden på. Så det blegrøde rædselskabinet af politiske ”rotter” må nu prøve, om der ikke skulle være et svagt punkt hos Schlüter. Et forsøg på latterliggørelse kom ikke rigtigt ud til den brede befolkning. – Og konservative har frem- og medgang netop nu.

Men alle mennesker har en pris – også – og måske især gamle politikere, som er ved at køre træt af cirkus Christiansborg, det er blot spørgsmålet om, hvor høj den er, og hvor smuk den ser ud.

Den skulle jo ikke ligne en bestikkelse.

Vi forudser, at det lille ben nok skal blive fundet. Et der koster den socialdemokratiske pamper, der ellers skulle have det, en indtægt på et par hundrede tusinde kroner om året. Måske er det derfor, Kr. Albertsen (A) nu nævnes som borgmesteremne på Frederiksberg – denne pensionisternes selvbestaltede og derigennem velaflagte skytshelgen.

Hvem ved, men lad os ikke forbavses. Sådan en mindretalsregering kan være dyr, det har vi allerede mærket. Men hvad er prisen for en udenrigsminister?

Jul.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 6. årgang / 13. februar 1978

Advertisements
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 16. februar 2012 kl. 05:47
  2. 26. november 2013 kl. 10:26
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: