LO’s krav om ØD

18. august 2010

LO’s krav om ØD

ØD drejer sig om et krav, der bygger på en påstand om medarbejdernes medindflydelse og medejendoms ret, men er et politisk krav om indførelse af socialisme.

Statsministeren (Anker Jørgensen, red.) udtalte jo også for nylig under en folketingsdebat, at vi har for lidt socialisme i Danmark. Det politiske mål nås bedst ved at danne en central fond, hvor de overordnede beslutninger om udviklingen af dansk erhvervsliv kan tages. Medarbejdernes indflydelse på produktionens vilkår vil ikke blive bedre end den er i dag. Tværtimod har de i dag virkemidler for at sikre medarbejderne, idet loven om arbejdsmiljø giver de udvalgte tillidsrepræsentanter ubegrænsede muligheder for at sikre medarbejderne.

Andelen i firmaets profit får medarbejderne igennem løn, tantiemer, bonusordninger etc. og de er ikke tvungen til at lade deres andel af profitten blive stående i virksomheden men kan frit bruge den til at købe hus, bil, båd eller, hvad de har lyst til. Hvis de vil have en opsparing er det bedst, at købe finansministerens statspapirer, hvor man opnår en høj rente og en skattefri kapitalgevinst.

LO’s påstand om, at der mangler en risikovillig kapital i dansk erhvervsliv er selvfølgelig rigtig, men hvorfor skal det problem løses ved en tvungen opsparing fra lønmodtagernes side under henvisning til øget medindflydelse. Der er forhåbentlig ingen som tror, at de vil få medindflydelse på, hvad virksomheden skulle fremstille, fordi LO´s ØD-tanker blev indført? Dén, der har udtrykt det mest klart er Sten Danø, der i en TV-diskussion sagde, at:

Hvis man afskaffer de nuværende ledere, kommer der blot nogle andre bavianer!

Det er en helt umulig tanke, at beslutninger om, hvad, hvornår, hvorfor og hvordan skulle kunne træffes af hele personalet på en virksomhed. Dét det drejer sig om, er, at LO’s topfolk mener, de ved at nationalisere dansk erhvervsliv, kan indføre socialismen og de tror imod al erfaring, at de skulle kunne drive danske virksomheder bedre, end de nuværende ledere.

Lad os bare forestille os, at medarbejderne i en LO-virksomhed havde vetoret overfor den planlagte produktion og ønskede andre vilkår end der var penge til, så ville der ikke gå lang tid før der kom et diktat ovenfra, der henviste til virksomheder i andre lande, som kunne producere til konkurrencedygtige priser. Ingen – heller ikke LO kan drive virksomheder, uden det giver overskud. Medarbejderne har blot sat sig selv uden for reel indflydelse – de har for eksempel ingen pressionsmidler, når de har ejendomsret. Det vil sige, at der er samme forhold som i de socialistiske lande, hvor arbejderen bliver knyttet til én virksomhed i stavnsbinding til boligen, ingen aktionsret, fordi de på papiret har ejendomsret til virksomheden.

Lederne af fonden og fremtidens virksomheder vil blive valgt med 99,9 % af samtlige afgivne stemmer, fordi der ingen modkandidater er og fordi der er stemmetvang. Når der mangler risikovillig kapital i Danmarks erhvervsliv er der kun én vej – det er at lette restriktionerne og fremme indtjeningsmulighederne for dansk erhvervsliv. Socialdemokratiets økonomiske politik og LO’s tanker om ØD påvirker dansk erhvervsliv i negativ retning.

Alle, der har kapital investeret i dansk erhvervsliv, tænker jo kun på ét: Hvordan får vi trukket kapitalen ud med så stort et overskud som muligt? Og den, der har ledig kapital tænker kun på at investere den i papirer, som giver den største forrentning og den største skattefri kapitalgevinst.

Under sådanne forhold er det ikke morsomt at være lønmodtager, der skal tvangsindlægges til LO´s og Socialdemokratiets katastrofepolitik.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 7. årgang / 2. april 1979

Advertisements
%d bloggers like this: