Forside > Det radikale Venstre, Politiske "ben" og skandaler, Socialdemokratiet > Tusindben og andre flerfodede uhyrer

Tusindben og andre flerfodede uhyrer

5. august 2010

Tusindben og andre flerfodede uhyrer

Hvor skal man begynde og ende med bengnaveri? Lange lister over implicerede er tørre som en vejviser. Både Jyllands-Posten og dagbladet B.T. har brugt sider på sådanne lister, som dog mangler mange navne og enkeltheder. Billedet forvirres også, når der medtages indtægter, som ikke er ben. Billedet af folketingsmænd der kaster ben til hinanden over hegnet er heller ikke helt korrekt. Det ville være mere rammende at sammenligne dette politiske ukrudt med den tidselart, som kan skyde underjordiske stængler, der er ti meter lange, og luger man et skud et sted, kommer der straks to nye et helt andet sted.

Hvem ville fx have troet, at Niels Mathiasen (A) ville gide tilbyde den afdankede SF-politiker Poul Dam et par fede ben? Selv Poul Dams partifæller indrømmer åbent, at han er umulig i offentlige stillinger, alligevel tilbyder Niels Mathiasen ham 90.000 kroner om året på – hold Dem fast – Kunstfondens beskedne budget! Man kan finde det rimeligt at forhenværende statsminister Hilmar Baunsgaard (B), hvis administrative evner er velkendte, får et ben i Radiorådet til 32.000 kroner om året, men hvorfor i alverden skal Poul Dam have 49.000 kroner for at indfinde sig til nogle møder i Radiorådet? Håber socialdemokraterne at Poul Dam kan levere dem nogle hundrede stemmer af kværulerende SF’er? Det bliver dyre stemmer – for skatteyderne.

Politikerne adopterer Moster Ane

Lad os sige landmand Jensen opfinder et aggregat til at fyre med halm og til trods for skattevæsenets mange forsøg på at standse dette forsøg på at nedbringe olieimporten alligevel kommer i gang og laver et lille selskab.

Advokaten siger, at der må en tredje til, og Jensen beder gamle Moster Ane træde ind i bestyrelsen. Hun får 500 kroner, og har ikke meget forstand på markedsføring. Men der er den forskel, at de penge Jensen betaler sin tante for at sidde i bestyrelsen kommer ud af hans egen lomme, men hver gang politikerne indsætter en Moster Ane i et koncessioneret selskab, en bank eller offentlig virksomhed, er det skatteyderne eller forbrugerne, der må betale.

Det hænder, at der er tale om en fagmand, der kommer på rette plads, men det er slet ikke afgørende for politikerne. Benene er et økonomisk tilskud til en partifælle. Socialdemokraterne Ole Espersen og Erling Olsen er lærde professorer, der skulle være hævet over korruption.

I den blå bog står Ole Espersen (A) opført som indehaver af tre professioner, som hver tager en mands hele arbejdskraft: Han er juridisk professor, medlem af folketinget og medlem af Europa Parlamentet. Lønnet alle tre steder! Hvordan kan en mand, der gerne vil optræde som juridisk – moralsk vejleder tage løn for tre gange 8-timers arbejde i døgnet?

Og så ser vi væk fra, at den høje løn for hvert af disse job undskyldes med, at de kræver ikke 8, men op til 16 timers arbejde i døgnet!

Erling Olsen (A) er også professor ved Roskilde Universitets Center. Han får 75.000 kroner for ikke at vise sig på Centret, mens han er i folketinget, hvor han får 140.247 kroner om året. Som om de 75.000 kroner fra statskassen ikke er nok, får han yderligere 90.000 kroner om året for at møde op til bestyrelsesmøder et par gange om året i Hovedstadsområdets Trafikselskab og drikke et par sjusser og ryge en enkelt cigar. B.T. anslår, at der gennem hans snabel i de offentlige kasser går 335.000 kroner om året.

Politikernes Tante Ane er lige så uvidende om det, de beskæftiger dem med. Som journalisten Leif Blædel der i en kritik af Fremskridtspartiets økonomiske oversigter ikke kender forskel på kredit og debitlisten i statens regnskaber.  Hvad kan man i øvrigt vente af en socialdemokratisk partifunktionær, som kræver lønforhøjelse. og som til sin skræk sættes ind i Statens Jordlovsudvalg til en løn af 95.000 kroner om året?

Finansminister Heinesen (A) alene bestemmer over dette ben, og det er gået til den ellers ukendte partisekretær Karl-Johan Mortensen. Som Moster Ane eller journalist Blædel blader han i regnskabet ved det årlige møde, ser på hver side ordet ”Transport” og han vil jo gerne bidrage med noget til jordudvalgets trivsel og siger: Hør, vi bruger alt for mange penge til transport. Det er vores pligt overfor skatteyderne, at der spares!

Hvor mange Moster Ane jobs?

Det er der næppe nogen, der ved. Tilskuddene skyder op alle vegne. De mere traditionelle er de seks statsrevisor-ben, der er på 80.000 kroner hver om året, men skal sættes op og som pudsigt nok fortrinsvis gives til politikere, der ikke har økonomisk indsigt som fx Poul Møller (C) og Grünbaum (A) – formodentlig ud fra den menneskeligt smukke betragtning: Det er synd for dem. akkurat som man i Danmarks Radio ansætter speakere med talefejl.

Så er der Ligningsrådet, hvor både finansministeren (Knud Heinesen, A, red.) og tinget kan indsætte gode venner til et arbejdsfrit job til 30.000 kroner om året. I Landsskatteretten er der tolv ben til 30.000 kroner hver. som de gamle partier fordeler blandt deres medlemmer.

Selv i Overfredningsnævnet – en national opgave – undser man sig ikke for at lave ti ben á 24.000 kroner til politikere.

Der er Landsnævnet for Omnibuskørsel. som lyder tilstrækkeligt uinteressant til, at man har kunnet lade det betale 15.000 kroner om året til hver af de seks politikere.

Der er telefonselskaber, bankerne og flyselskaberne, hvor politikerne anbringer hinanden. og det er jo kendt nok, at Socialdemokratiet gør alt, hvad det kan for, at staten skal få lidt eller megen indflydelse i danske selskaber. som det mener tjener nok til, at betale den beskyttelsespræmie som anbringelse af politikerne i ben udelukkende er.

Et firma der fx beskæftiger sig med at udvikle edb-metoder for at konkurrere på det internationale marked får næppe megen teknisk bistand af et socialdemokratisk postbud, der er udset af partiet til posten, fordi han med held har lavet nogle kineser-strejker.

En udvalgt tidselbuket

R. Lysholt-Hansen (A) er med sin halve million i ben stemplet af Ekstra Bladet og andre aviser som landets største bengnaver. Han har frasagt sig dem alle undtagen jobbet som direktør for Indbindingscentralen. og han har vel krav på, at man ikke genoptager angrebene.

Et punkt som dog ikke er omtalt i pressen bør dog nævnes: Igennem mange år var Lysholt-Hansen lønnet som lærer i Nykøbing på ventepenge. Det vil sige. han hævede gennem årene over en halv million for overhovedet intet at bestille! Det morsomste er dog, at Lysholt-Hansen efter en del år som lærer uden arbejde, men med løn blev udnævnt til overlærer ligeledes uden arbejde og med overlærerløn!

Det minder om anekdoten om den amerikanske farmer, der i en periode, hvor regeringen ville standse overproduktion, tilbød ham – som andre farmere – 20 dollar for hver tønde land. de ikke tilsåede med hvede. Da aftalen blev fornyet det næste år, skrev farmeren ind til Washington, at han gerne ville støtte landet mere end hidtil og var villig til ikke at tilså 1.000 tønder land. Hvad der var en revyvittighed i USA blev absurd virkelighed i Danmark.

Lad os se på venstremanden Gustav Holmberg der er landmand. Udover sin folketingsgage på 163.000 kroner har han blandt andet følgende ben, hvortil han har bragt sin kunnen som landmand:

  • Bestyrelsesmedlem i det internationale danske selskab Store Nordiske Telegraf-Selskab: 15.000 kroner.
  • Det danske Luftfartsselskab: 6.000 kroner
  • Jydsk Telefon: 25.000 kroner plus fri telefon og samtaler så han dagligt kan sludre med venner i fjerne verdensdele.

Alene penge-honoraret for Jydsk Telefon svarer til en timeløn på 1.000 kroner for bestyrelsesmøder. Desuden er han også i landsnævnet for Omnibuskørsel (15.000 kroner) og medlem af tilsynsråd for Bikuben (en ikke længere eksisterende bank, red.) sparekasser o.m.a.

Grünbaum (A), som kaldes ”ærlige Henry” af sit parti, har 140.000 kroner som MF’er. Som statsrevisor 80.000 kroner, fra Ligningsrådet: 30.000 kroner. Ministerpension for tiden (stiger hele tiden) 70.000 kroner. Samlet indtægt for ærlige Henry: 320.000 kroner.

Journalisten Knud Damgaard har 140.000 kroner som socialdemokratisk MF. Han er kommitteret for Hjemmeværnet, en hobbybeskæftigelse, der giver ham en kvart million om året – nøjagtigt 248.700 kroner, men det er også en løn, der stiger hele tiden, og den kvarte million vil blive nået i år.

Når socialisme og kristenhed vandrer tilsammen

I Danmarks Radio og i Socialdemokratiet spiller familiebånd en større rolle end dygtighed. Dorte Bennedsen (A), en bleg uvidende politikertype, blev udset til at følge sin mor, Bodil Koch, som kirkeminister. Tidligere hånede socialister de mennesker, der gjorde kristendommen til en levevej, og hvis de tjente fedt, var der ingen ende på socialdemokraternes hån, for står der ikke i skriften, at de rige ikke kan komme i himlen?

Dorte Bennedsen, der er gift med en mand med stor indtægt, nøjes da også med mindre end top-bengnaverne. Hun har 140.247 kroner i folketingsløn. Hun har fået et af de fedeste ben i Radiorådet (kr. 33.858). Hun er forkvinde for Forbrugerrådet, hvor hun bestræber sig på at gøre elektrisk strøm dyrere for forbrugerne (14.000 kroner). Hun hæver ministerpension (30.000 kroner om året ( skal stige) efter i en årrække at have fået fuld miinstergage uden at virke som minister.

Den socialdemokratiske præst Johan Nielsen, der som socialist og kristen i dobbelt forstand er de fattiges tolk, er da også spartansk indstillet. Han nøjes med 140.000 kroner som MF´er – 100.000 kroner i ventepenge fra et præsteembede. Hvorfor skal de ugudelige have al agurkesalaten?

Hans indstilling til mammon er ikke præget af religiøs fanatisme. Han tager sig betalt for at være medlem af Kreditforeningen Danmarks repræsentantskab, som således kan drage nytte af hr. pastorens sikkert indgående kendskab til de vanskelige kreditproblemer i et inflationssamfund. Det er betryggende at vide, at vor økonomiske fremtid er i så erfarne hænder og har Guds støtte.

Retsforbundet og de arbejdsfri indtægter

Ib Christensen, Retsforbundets leder, tordner jo dagligt mod hver lille husmand, der lapper på sin økonomi ved at sælge et stykke jord til sommerhusbebyggelse. Han kræver pengene skal gå i statskassen, fordi det er arbejdsfri indtægt.

Selv henter han en arbejdsfri indtægt på 38.400 kroner om året (det bliver dog heldigvis snart forhøjet) – en tredjedel af lønnen ved en statsstilling han for længe siden har forladt. Men, som han sikkert vil sige: Det er kun bøndernes og husmændenes arbejdsfri indtægter, jeg har noget imod. Jeg befinder mig fortræffeligt med min egen arbejdsfrie indtægt.

Storpampere ønsker ikke elefantordenen, men elefant-ben

Man kunne ved hjælp af en lommeregner komme op på store ben-summer, hvis man slog fx Orla Møller (A) og Winnie Russel’s (A) ben sammen.

Winnie har således i årevis fået 25.000 kroner om året som omsorgskonsulent i Gladsaxe uden at bestille noget som helst. Men da ægteparret nu har forladt de hjemmelige suppeben til fordel for et helt elephantastisk NATO-ben, lader vi det ligge.

Hvad ville de gamle anti-militariske socialdemokrater have tænkt, hvis de havde vidst hvilke skattefri elefant-ben, der er i forsvaret til de rigtige storpampere?

O, ungdom! O, skønne idealer!

Lad os kaste et sidelæns blik på den socialdemokratiske ungdom, der har så mange knubbede ord at sige om Fremskridtspatiets kynisme og manglende forståelse af indkomstudjævning. Har disse unge idealister noget ben at stå på?

Mogens Camre kendt for at udtrykke sin sympati med de undertrykte og fattige og for at håne os andre for at leve fedt og godt, mens mange ude i verden sulter –  har som MF´ er 140.247 kroner.

Arbejde i Landsskatteretten: 45.600 kroner. Desuden en tredjedel løn fra Finansministeriet (arbejdsfri indtægt). Ifølge B.T. cirka 40.000 kroner om året. Havde han arbejde i Finansministeriet i stedet for Landsskatteretten, ville han have mistet den arbejdsfri indtægt. Ganske fikst af en ung idealist.

Der er den naive Helle Degn, der drømmer om et socialistisk samfund, hvor der hænger chokoladefrøer på alle byens træer til børnene.

Selv får hun 140.247 kroner som MF’er og desuden en tredjedel af sin løn som lærer for ikke at bestille noget. I løbet af nogle år vil hun, hvis det går efter socialdemokratisk recept, kunne få lønnen forhøjet væsentligt for ikke at arbejde som overlærer og sidenhen naturligvis som skoleinspektør udenfor nummer – og efter en lille menneskealders hæves løn uden arbejde ved skolevæsenet, vil hun kunne blive udnævnt til rektor uden for arbejde, men med 2/3 af den fulde gage som pension.

Der er den søde småfnisende Mette Groes (A), hvis indsats har været at foreslå, at sportskonkurrencer bør omfatte både kvinder og mænd i indbyrdes konkurrence. Folketingsløn: 163.636 kroner. Desuden en tredjedel i løn som socialrådgiver ved Aalborg Universitetscenter: Kun sølle 30.000 kroner for at holde den søde pige væk fra arbejdet!

Birthe Weiss (A): 146.564 kroner som MF’er. 25.000 kroner fra Danmarks Radio. Det kongelige Teater tilsynsråd: 12.000 kroner. Det kan jo ikke være mindre, når den unge dame flere gange om året skal bevæge sig op ad alle de gammeldags trapper til direktionslokalet. I alt har den vrisne dame knapt 200.000 kroner i årlig pristalsreguleret indtægt.

Hun har da også meddelt B.T. – grædefærdig? –, at hun har måttet sælge sin eneste aktie, som gav 400 kroner i udbytte. Måske skulle vi indføre Assistenshuset igen, så unge endnu underbetalte socialdemokratiske politikere i en snæver vending kan pantsætte deres få fattige ejendele?

Jimmy Stahr (A) er en af de smarte unge socialdemokrater. Han har kun 146.564 kroner som MF’er (stiger snart), men Danmarks Radio vil alligevel kun give ham halv løn for ikke at bestille noget: Cirka 80.000 kroner anslår B.T. Han har heldigvis andre indtægter.

Må alle det? Eller kun politikerne?

Kommunisterne har fortalt B.T., at deres MF’er får 90.000 kroner om året. Resten går i partikassen. Bernhard Baunsgaard (B) har ligeledes meddelt B.T., at han frivilligt giver afkald på den arbejdsfri indtægt, han kunne have fået som rektor på ventepenge. Det tager vi hatten af for. Desuden fortæller, at hans ben som statsrevisor på 80.000 kroner tilfalder partikassen, bortset fra 10.000 kroner, som han beholder selv.

Det er en personlig gestus, man respekterer, men for skatteyderne, som skal betale pengene uanset om de brugers privat eller til radikale og kommunistiske propagandafremstød, er det jo lige meget: De skal blot skaffe pengene ved at hugge sten eller dyrke korn.

Men denne overførsel af indtægter rejser et interessant spørgsmål: Er det muligt, at overføre en sådan indtægt fra en folketingsmand til partikassen som ikke betaler skat? Vil det sige, at partikassen får det hele beløb og staten således mindre i skat?

Vi ville gerne høre Bernhard Baunsgaards svar på dette spørgsmål.

Selvom beløbet beskattes før det havner i partikassen eller af partiet senere hen, rejser det et spørgsmål, der er af interesse for mange skatteydere: Man kunne forestille sig en skatteyder, som overfører en del af sin lønindkomst til fx en søn, der studerer og derved kommer ned i skat, mens den studerendes søns skat ville være mindre.  Man kunne også forestille sig en pensionist, som under den nye lov overdrager sin eventuelle lønindkomst til sin kone for at undgå at miste folkepensionen. Ved sambeskatning kommer han til at betale det samme men beholder folkepensionen.

Spørgsmålet er altså: Er folketingsmænd mere lige end andre, eller kan almindelige mennesker benytte sig af samme ompostering af indtægter, som rigsdagsmænd fortæller, at de gør?

Det vil vi gerne høre Baunsgaards mening om!

Orbiter

Må citeres med fuld kildenangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 6. årgang  / 3. april 1978

Kategorier:Det radikale Venstre, Politiske "ben" og skandaler, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 12. september 2010 kl. 07:23
  2. 9. april 2011 kl. 11:19
  3. 30. august 2011 kl. 06:12
  4. 3. november 2011 kl. 04:07
  5. 30. juli 2012 kl. 04:03
  6. 15. marts 2013 kl. 11:42
  7. 28. marts 2013 kl. 08:03
  8. 8. august 2013 kl. 07:04
  9. 10. august 2013 kl. 09:22
  10. 11. august 2013 kl. 15:08
  11. 31. august 2013 kl. 04:45
  12. 5. september 2013 kl. 08:21
  13. 17. oktober 2013 kl. 11:09
  14. 22. oktober 2013 kl. 06:30
  15. 23. oktober 2013 kl. 08:26
  16. 12. november 2013 kl. 12:00
  17. 20. november 2013 kl. 13:11
  18. 22. november 2013 kl. 07:43
  19. 15. december 2013 kl. 10:44
  20. 16. december 2013 kl. 07:16
  21. 16. december 2013 kl. 09:13
  22. 16. december 2013 kl. 10:33
  23. 17. december 2013 kl. 11:27
  24. 18. december 2013 kl. 05:59
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: