Samfundet og ejendomsretten

9. juni 2010

Samfundet og ejendomsretten

Fremskridtspartiets planlægningspolitik går imod politikeres og embedsmænds trang til at blande sig i alt.

Læserne opfordres til at kommentere dette indlæg.

I ”FREMSKRIDT” 1975-14 s. 34 skrev Niels Erik Wium om den dengang netop vedtagne lov om kommuneplanlægning. Nu kæmper kommunerne rundt omkring i landet med at føre den ud i livet og Wiums bange anelser viser sig at holde stik.

I Jyllands-Postens politikerkommentarer har Glistrup skrevet følgende om dette emne:

”I Danmark sidder der embedsmand ved embedsmand, vel tusind små embedsmænd på rad og tværer farvelader ud over landkortet.

Bliver det mørkegrønt, må den, der ejer ejendom i det område slet ikke foretage sig noget nyt, for så er vi på et sted, hvor man tror, at der for ottetusinde år siden har været en ismoræne eller sådan noget. Det kræver, at jorden puttes i museumsmølpose.

Fortidssentimentalitet skal have forrang for fremtidsvirke.

Er der andre farver, må ejeren nok heller ikke foretage sig noget, medmindre han står ret med sirligt velordnede ansøgningsbilag foran fredningsplanudvalg og andre kontorinstanser. Så kan hver søgende få lov til at udnytte sin grundlovssikrede ukrænkelige ejendomsret til, hvad der behager embedsmændene.

Bedst er chancerne, hvor kortet er hvidt. Her må selv den sorte sværindustri etablere sig.

Til Helge Nielsen og Ejler Koch har befalet, at Aldanmark skal skrives i regions- og kommuneplanlægning og flertallet har hyldet dem med samme taktfasthed, som majoriteten handlede i Kejserens ny Klædeoptog.

Ingen lytter endnu til de uartige fremskridtsdrenge og – piger, der protesterede vildt og voldsomt.

For i det virkelige liv går det nu engang anderledes med den ungskov, hvoraf fremtidens erhvervsliv spirer. Hvis husmandens Mads har snilde til at reparere sin knallert, kommer molbodrengene næste uge og får stillet på deres bremsebånd og hjultræk. Umærkeligt udvikler det sig over, at der kommer lidt løs medhjælp til, at ordrer strømmer ind udensogns fra og måske endda fra fremmede lande. Der opfindes nye metoder og anskaffes grej og værktøj, og en skønne dag er det, som startede ude i en forblæst tom vognport, blevet egnens store arbejdsplads. Måske et nyt Danfoss, Lego eller Grundfos. På vejen frem har der aldrig været sikkerhed for, hvad endemålet ville blive. Mange sammenfaldne tilfældigheder og mange tunge kriser præger udviklingen. Her forlanger så amtsgårdens embedsmænd, der sidder i deres trygge lønkår, at der ved hver korsvej skal ske en indplacering i deres bureaukratplanlægning. Det er simpelt hen dræbende for de initiativtagermennesker, som kommende generationer skal leve af mere end noget andet.

Men det er ikke blot i det store perspektiv, at det er samfundsskadeligt, at socialdemokratismens fysiske planlægningsvanvid har fået tag i de ni af Folketingets partier. Også på mangfoldige andre felter generes den menneskelige trivsel. Pølsevognsplacering, aftægtsboliger, grusgravning, carportbygning og tusinde andre aktiviteter kræver pertentlige papiransøgninger og månedlang uvished, der ofte ender med et brysk menneskeulykkesskabende embedsmandsnej. Småsamfundene kvæles for at de embedsmandsforetrukne centre kan forkæles for skatteydermidler.

Når Fremskridtspartiet får magt, som vi har agt, bliver alt dette lavet om. I ventetiden kan man finde nogen trøst ved at botanisere i vort 152-punkts program og der står der blandt andet at læse:

47. Ejerglæden inspirerer til livslykke og virkelyst. Derfor skal grundlovens ejendomsretsregel efter 60 års pause på ny tages alvorligt.

48. Enhver ejer af fast ejendom skal kunne bruge denne til hvad som helst inden for de rammer, der afstikkes af forureningslovgivningen, sikkerhedsforskrifter, fredningsbestemmelser og kontraktmæssige forpligtelser.

49. Teoretisk er det rigtigt, at den der forurener selv må bære de fulde omkostninger med at rydde op efter sig, men i praksis kommer man i lang tid ikke uden om, at forureningsbekæmpelsen vil koste mere offentlig administration og flere skatteyderpenge, når miljøredningen skal gennemføres med påkrævet hurtighed. Især må der sættes ind mod, at giftstoffer og langsomt nedbrydelige kemiske forbindelser spredes i naturen. Livet i have, vandløb og søer må ikke dræbes, men miljøfolkene skal ikke have lov til at genere erhvervsfolk eller andre for fikse idéers skyld ligesom røg, støj og møg ikke væsentligt må nedsætte andre menneskers velbefindende.

50. Lovene om by- og landzone samt om lands-, regions- og kommuneplanlægning ophæves. Naturligvis bliver resultatet heraf ikke urimeligt fritliggende byggeri. Det ville være selvplageri med de formidable udgifter til veje, kloakering og forsyningsledninger, bygherrerne herved ville pådrage sig.

51. I moderat omfang bevares naturfredningernesbestemmelser, men fredningsplanudvalgene nedlægges.

52. Bygningsfredninggernes antal indskrænkes til en tiendedel.

54. Udstykning sker ved at ejendommens ejer giver meddelelse herom til tinglysningskontoret bilagt 5.000 kr. i gebyr for hver ejendom. Herved kan Matrikeldirektoratet nedlægges og megen skadeligt tidsspilde undgås.

57. Det private byggeri frigøres for bestandigt for andre lovrestriktioner end de, der er begrundede i miljømæssige og bygningstekniske forhold. Herigennem sikres rigeligt udbud af boliger til rimelige priser. Det er den hidtidige gå/stop-politiks evindelige pendulrytme af opgange og nedgange, som har hindret byggebranchen i at opnå fornøden arbejdsro til industrialisering og stordrift og bragt den boligsøgende fra købere til sælgers marked.

Fællesnævneren i fremskridtspolitikken er ønsket om at afvikle indkomstskatten og forenkle lovene og administrationen. Derfor vil de fleste fremskridtsfolk sikkert være enige i store dele af disse programpunkter, men hvad angår paragrafferne 48 og 50 meget vide anvendelsesmuligheder for ens nabos grund, vil meningerne sikkert være delte.

Derfor opfordres læserne til at komme med debatindlæg i overensstemmelse med indledningen til de 152 punkter i hæftet ”Det vil vi i Fremskridtspartiet”: Brug venligst dette hæftes punkter som debatgrundlag, og send os Deres kommentarer – gerne ændringsforslag.

Redaktionen

Artiklen er lavet af Mogens Glistrup, og

den har været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten.


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 4. årgang / 3. juni 1976

Reklamer
%d bloggers like this: